1. Kongebog 5 – BPH & HLGN

Bibelen på hverdagsdansk

1. Kongebog 5:1-32

1Kong Salomon havde herredømmet over alle landene fra Eufratfloden i nord til den egyptiske grænse mod syd,5,1 Egyptens grænse lå ved den wadi, der også kaldes Egyptens Bæk, jf. 1.Mos. 15,18, 4.Mos. 34,5, Jos. 15,4.47, 2.Krøn. 9,26. inklusive filistrenes land. De lande, han havde underlagt sig, betalte skat til ham og var loyale over for ham hele hans liv.

2Hoffets daglige fødevareforbrug bestod af 30 sække5,2 På hebraisk: 30 kor. En kor rummer ca. 220 liter (ca. 130 kg mel) og svarer til, hvad man kan læsse på et voksent hanæsel. fint hvedemel, 60 sække usigtet mel, 3ti stykker fedekvæg, 20 stykker græskvæg, 100 stykker småkvæg og fra tid til anden hjorte, gazeller, rådyr og fede gæs. 4Salomon regerede over en række vasalstater fra Tifsa ved Eufratfloden mod nord til Gaza mod syd, og han havde fred til alle sider. 5Så længe Salomon levede, havde Israels befolkning fred lige fra Dan i nord til Be’ersheba i syd, og alle kunne i ro og mag dyrke deres figentræer og vinplanter.

6Salomon havde 40005,6 Egentlig 4000 krybber eller stalde til sine heste, idet hver hest havde sin egen stald med krybbe. En del hebraiske manuskripter siger fejlagtigt 40.000. Salomon havde 1400 stridsvogne med to heste til hver og nogle i reserve. Jf. 1.Kong. 10,26 og 2.Krøn. 9,25. heste til at trække sine stridsvogne og 12.000 rideheste til sine ryttere. 7Hver måned sørgede distriktsguvernørerne for mad til Salomon og hans hof 8samt for byg og hø til hestene i de kongelige stalde.

9Gud gav Salomon usædvanlig visdom og indsigt og en omfattende viden på mange felter— 10ja, i visdom overgik han langt Østens og Egyptens vismænd. 11Selv Etan fra Zerachs slægt kunne ikke måle sig med ham—og langt mindre Mahols sønner Heman, Kalkol og Darda. Hans berømmelse nåede langt ud over rigets grænser til de omkringliggende nationer. 12Han forfattede 3000 ordsprog og skrev 1005 sange. 13Han havde en bred viden om pattedyr, fugle, krybdyr og fisk, og han vidste alt om planter lige fra Libanons store cedre til den lille ysop, der vokser i sprækker i muren. 14Konger fra mange lande sendte deres folk til ham for at få råd og vejledning.

Tempelbyggeriet forberedes

15Kong Hiram af Tyrus var en god ven af David. Da han hørte, at Davids søn Salomon var blevet konge i Israel, sendte han en delegation af sted med lykønskninger. 16Salomon sendte følgende brev med tilbage til kong Hiram: 17„Du ved, hvordan David blev angrebet fra alle sider af nabolandene, så han ikke var i stand til at bygge det hus, som han ønskede at bygge for Herren, sin Gud. Men Herren hjalp ham til at besejre alle hans modstandere. 18Nu har Herren, min Gud, skaffet mig ro. Ingen fjender truer udefra, og ingen oprører undergraver riget indefra. 19Derfor har jeg planer om at bygge Herren, min Gud, et hus, for Herren sagde til min far: ‚Din søn, som jeg vil gøre til konge efter dig, skal bygge mit hus!’ 20Gør mig nu den tjeneste at hjælpe mig med det projekt: Send skovarbejdere til Libanons bjerge, så de kan hugge cedertræ til mig. Jeg vil så sende folk af sted, som kan hjælpe dem. Men der er ingen, der kan hugge tømmer så godt som jer sidoniere. Jeg vil naturligvis betale dine folk, hvad du forlanger.”

21Hiram blev så begejstret for Salomons brev, at han udbrød: „Lovet være den Gud, der har givet David sådan en vis søn til at herske over Israels mægtige folk!” 22Derpå sendte han svar tilbage til Salomon: „Jeg har modtaget dit brev og vil gøre, hvad du bad mig om. Vi kan levere både cedertræ og cypres. 23Mine folk skal nok sørge for transporten af tømmeret fra Libanons bjerge ud til Middelhavet, hvor de vil binde tømmeret sammen til flåder og fragte det langs kysten til det sted, du ønsker. Der vil flåderne så blive skilt ad igen, og du kan fragte tømmeret videre. Hvad betaling for tømmeret angår, bedes du sende mig fødevarer til mit hof.”

24På den måde fik Salomon fat i alt det ceder- og cyprestræ, han havde brug for, 25og som betaling sendte han årligt 20.000 sække hvede og 200 ankre5,25 Septuaginta siger 20.000 bat olie, jf. 2.Krøn. 2,10. Enten er der sket en fejlkopiering i de hebraiske håndskrifter, som siger 20 kor, eller også er der tale om to forskellige ting. Det kunne være, at der her tales om det, kongen selv skulle have til sit hof, mens 2.Krøn. 2,10 kunne tale om alt, hvad der skulle bruges til at betale arbejderne. En kor er 10 bat, og en bat menes at kunne rumme ca. 22 liter. En bat er her oversat med „anker”, mens en kor er oversat med „sæk”. olivenolie til kong Hirams hof.

26Herren gav Salomon stor visdom, som han havde lovet, og Hiram og Salomon indgik en formel fredsaftale.

27Salomon udskrev 30.000 mænd fra hele Israel til træfældningsarbejdet 28og sendte dem holdvis til Libanon—10.000 ad gangen—således at hvert hold arbejdede en måned i Libanon og havde to måneders orlov hjemme. Adoniram havde overopsyn med arbejdslejren.

29Desuden udskrev Salomon 80.000 mænd til at hugge stenblokke i de nærliggende bjerge, 70.000 mænd til at transportere stenene, 30og 36005,30 Den hebraiske tekst siger 3300, mens Septuaginta siger 3600 i overensstemmelse med 2.Krøn. 2,1 og 17. arbejdsformænd. 31Stenhuggerne brød store klippeblokke løs til templets fundament. Det var et yderst kostbart projekt. 32Salomons og Hirams folk fik hjælp af eksperter fra Gebal5,32 En storby ved kysten ca. 200 km nord for Tyrus. Byen er bedre kendt under navnet Byblos. til den videre forarbejdning af både stenblokke og tømmer.

Ang Pulong Sang Dios

1 Hari 5:1-18

Nagpreparar si Solomon sa Pagpatindog sang Templo

(2 Cro. 2:1-18)

1Dugay na nga mag-amigohay si Haring Hiram sang Tyre kag si Haring David. Gani sang mabalitaan ni Hiram nga ginbuslan ni Solomon ang iya amay nga si David bilang hari, nagpadala siya sang mga opisyal kay Solomon. 2Dayon nagpadala si Solomon sang mensahi kay Hiram:

3“Nahibaluan mo nga wala nakapatindog ang akon amay nga si David sang templo para sa kadungganan sang Ginoo nga iya Dios, tungod kay permi lang siya nagapakig-away sa iya mga kaaway nga mga nasyon sa palibot. Indi siya makapatindog hasta nga mapapierdi sang Ginoo sa iya ang tanan niya nga kaaway. 4Pero karon ginhatagan ako sang Ginoo nga akon Dios sang kalinong sa palibot; wala na ako sing mga kaaway kag wala na man sing katalagman. 5Gani nagahunahuna ako nga magpatindog na sang templo para sa kadungganan sang Ginoo nga akon Dios, suno sa ginsiling sang Ginoo sa akon amay nga si David. Amo ini ang iya ginsiling kay David: ‘Ang imo anak nga akon pabuslon sa imo bilang hari amo ang magapatindog sang templo para sa akon.’

6“Gani magsugo ka sang imo mga tinawo sa pagpang-utod sang mga kahoy nga sedro sa Lebanon para sa akon. Pabuligon ko sa ila ang akon mga tinawo, kag suhulan ko ang imo mga tinawo suno sa gusto mo. Kay nahibaluan mo man nga wala gid diri sa amon sang maayo magpang-utod sang mga kahoy nga pareho sang imo mga tinawo nga taga-Sidon.”

7Nalipay gid si Hiram sang mabaton niya ang mensahi ni Solomon. Nagsiling siya, “Dalayawon ang Ginoo sa sini nga adlaw, tungod kay ginhatagan niya si David sang maalam nga anak sa pagdumala sang gamhanan nga nasyon!” 8Dayon nagpadala si Hiram sang mensahi kay Solomon nga nagasiling,

“Nabaton ko ang imo ginpadala nga mensahi, kag ihatag ko sa imo ang kinahanglanon nga mga kahoy nga sedro kag sipres.5:8 sipres: Posible man nga ang kahoy diri amo ang pine tree. 9Hakuton ini sang akon mga tinawo halin sa Lebanon hasta sa dagat, kag ila ini pangtabiron nga daw sa balsa kag palutawon pakadto sa lugar nga imo gusto. Kag didto bungkagon ini sang akon mga tinawo kag kamo na ang bahala nga magkuha sini. Bilang bayad, hatagan mo ako sang pagkaon para sa akon mga tinawo sa palasyo.”

10Gani ginpadal-an ni Hiram si Solomon sang tanan nga kahoy nga sedro kag sipres nga iya ginakinahanglan. 11Kag ginpadal-an man ni Solomon si Hiram sang 60,000 ka sako nga trigo kag 110,000 ka galon nga lana sang olibo kada tuig. 12Ginhatagan sang Ginoo si Solomon sang kaalam suno sa iya ginpromisa. Maayo ang relasyon ni Solomon kag ni Hiram, kag naghimo sila sang kasugtanan nga indi gid sila mag-inaway.

13Karon, ginpilit ni Haring Solomon sa pagpaobra ang 30,000 ka tawo halin sa bug-os nga Israel. 14Ginpadala niya ang tag-10,000 sa ila sa Lebanon kada bulan. Gani ang kada grupo isa ka bulan sa Lebanon kag duha ka bulan sa ila lugar. Si Adoniram amo ang pangulo sang sini nga mga trabahador. 15May 70,000 ka tawo si Solomon nga manughakot sang mga materyales kag 80,000 ka tawo nga manugbasbas sang mga bato sa bukid. 16May ara man siya nga 3,300 ka porman nga nagadumala sa trabaho kag sa mga trabahador. 17Kag sa iya mando, nagbasbas sila sang dalagko kag maayo nga klase sang mga bato para sa pundasyon sang templo. 18Gani ginpreparar sang mga tinawo ni Solomon kag ni Hiram kaupod sang mga pumuluyo sang Gebal5:18 Gebal: Ini nga lugar gintawag sang ulihi nga Biblos. ang mga bato kag mga kahoy para sa pagpatindog sang templo.