1. Kongebog 5 – BPH & BDS

Bibelen på hverdagsdansk

1. Kongebog 5:1-32

1Kong Salomon havde herredømmet over alle landene fra Eufratfloden i nord til den egyptiske grænse mod syd,5,1 Egyptens grænse lå ved den wadi, der også kaldes Egyptens Bæk, jf. 1.Mos. 15,18, 4.Mos. 34,5, Jos. 15,4.47, 2.Krøn. 9,26. inklusive filistrenes land. De lande, han havde underlagt sig, betalte skat til ham og var loyale over for ham hele hans liv.

2Hoffets daglige fødevareforbrug bestod af 30 sække5,2 På hebraisk: 30 kor. En kor rummer ca. 220 liter (ca. 130 kg mel) og svarer til, hvad man kan læsse på et voksent hanæsel. fint hvedemel, 60 sække usigtet mel, 3ti stykker fedekvæg, 20 stykker græskvæg, 100 stykker småkvæg og fra tid til anden hjorte, gazeller, rådyr og fede gæs. 4Salomon regerede over en række vasalstater fra Tifsa ved Eufratfloden mod nord til Gaza mod syd, og han havde fred til alle sider. 5Så længe Salomon levede, havde Israels befolkning fred lige fra Dan i nord til Be’ersheba i syd, og alle kunne i ro og mag dyrke deres figentræer og vinplanter.

6Salomon havde 40005,6 Egentlig 4000 krybber eller stalde til sine heste, idet hver hest havde sin egen stald med krybbe. En del hebraiske manuskripter siger fejlagtigt 40.000. Salomon havde 1400 stridsvogne med to heste til hver og nogle i reserve. Jf. 1.Kong. 10,26 og 2.Krøn. 9,25. heste til at trække sine stridsvogne og 12.000 rideheste til sine ryttere. 7Hver måned sørgede distriktsguvernørerne for mad til Salomon og hans hof 8samt for byg og hø til hestene i de kongelige stalde.

9Gud gav Salomon usædvanlig visdom og indsigt og en omfattende viden på mange felter— 10ja, i visdom overgik han langt Østens og Egyptens vismænd. 11Selv Etan fra Zerachs slægt kunne ikke måle sig med ham—og langt mindre Mahols sønner Heman, Kalkol og Darda. Hans berømmelse nåede langt ud over rigets grænser til de omkringliggende nationer. 12Han forfattede 3000 ordsprog og skrev 1005 sange. 13Han havde en bred viden om pattedyr, fugle, krybdyr og fisk, og han vidste alt om planter lige fra Libanons store cedre til den lille ysop, der vokser i sprækker i muren. 14Konger fra mange lande sendte deres folk til ham for at få råd og vejledning.

Tempelbyggeriet forberedes

15Kong Hiram af Tyrus var en god ven af David. Da han hørte, at Davids søn Salomon var blevet konge i Israel, sendte han en delegation af sted med lykønskninger. 16Salomon sendte følgende brev med tilbage til kong Hiram: 17„Du ved, hvordan David blev angrebet fra alle sider af nabolandene, så han ikke var i stand til at bygge det hus, som han ønskede at bygge for Herren, sin Gud. Men Herren hjalp ham til at besejre alle hans modstandere. 18Nu har Herren, min Gud, skaffet mig ro. Ingen fjender truer udefra, og ingen oprører undergraver riget indefra. 19Derfor har jeg planer om at bygge Herren, min Gud, et hus, for Herren sagde til min far: ‚Din søn, som jeg vil gøre til konge efter dig, skal bygge mit hus!’ 20Gør mig nu den tjeneste at hjælpe mig med det projekt: Send skovarbejdere til Libanons bjerge, så de kan hugge cedertræ til mig. Jeg vil så sende folk af sted, som kan hjælpe dem. Men der er ingen, der kan hugge tømmer så godt som jer sidoniere. Jeg vil naturligvis betale dine folk, hvad du forlanger.”

21Hiram blev så begejstret for Salomons brev, at han udbrød: „Lovet være den Gud, der har givet David sådan en vis søn til at herske over Israels mægtige folk!” 22Derpå sendte han svar tilbage til Salomon: „Jeg har modtaget dit brev og vil gøre, hvad du bad mig om. Vi kan levere både cedertræ og cypres. 23Mine folk skal nok sørge for transporten af tømmeret fra Libanons bjerge ud til Middelhavet, hvor de vil binde tømmeret sammen til flåder og fragte det langs kysten til det sted, du ønsker. Der vil flåderne så blive skilt ad igen, og du kan fragte tømmeret videre. Hvad betaling for tømmeret angår, bedes du sende mig fødevarer til mit hof.”

24På den måde fik Salomon fat i alt det ceder- og cyprestræ, han havde brug for, 25og som betaling sendte han årligt 20.000 sække hvede og 200 ankre5,25 Septuaginta siger 20.000 bat olie, jf. 2.Krøn. 2,10. Enten er der sket en fejlkopiering i de hebraiske håndskrifter, som siger 20 kor, eller også er der tale om to forskellige ting. Det kunne være, at der her tales om det, kongen selv skulle have til sit hof, mens 2.Krøn. 2,10 kunne tale om alt, hvad der skulle bruges til at betale arbejderne. En kor er 10 bat, og en bat menes at kunne rumme ca. 22 liter. En bat er her oversat med „anker”, mens en kor er oversat med „sæk”. olivenolie til kong Hirams hof.

26Herren gav Salomon stor visdom, som han havde lovet, og Hiram og Salomon indgik en formel fredsaftale.

27Salomon udskrev 30.000 mænd fra hele Israel til træfældningsarbejdet 28og sendte dem holdvis til Libanon—10.000 ad gangen—således at hvert hold arbejdede en måned i Libanon og havde to måneders orlov hjemme. Adoniram havde overopsyn med arbejdslejren.

29Desuden udskrev Salomon 80.000 mænd til at hugge stenblokke i de nærliggende bjerge, 70.000 mænd til at transportere stenene, 30og 36005,30 Den hebraiske tekst siger 3300, mens Septuaginta siger 3600 i overensstemmelse med 2.Krøn. 2,1 og 17. arbejdsformænd. 31Stenhuggerne brød store klippeblokke løs til templets fundament. Det var et yderst kostbart projekt. 32Salomons og Hirams folk fik hjælp af eksperter fra Gebal5,32 En storby ved kysten ca. 200 km nord for Tyrus. Byen er bedre kendt under navnet Byblos. til den videre forarbejdning af både stenblokke og tømmer.

La Bible du Semeur

1 Rois 5:1-32

L’étendue de la domination de Salomon

1Salomon dominait sur tous les petits royaumes qui s’étendaient de l’Euphrate jusqu’au pays des Philistins, et jusqu’à la frontière de l’Egypte5.1 C’est-à-dire le torrent d’Egypte (voir Gn 15.18 ; Nb 34.5 ; Jos 15.4 ; 2 Ch 9.26). Les frontières du royaume de Salomon atteignaient les limites du pays promis à Abraham (Gn 15.18-21 ; Dt 1.7 ; 11.24 ; Jos 1.4).. Pendant toute sa vie, ces peuples lui apportèrent leur tribut et lui restèrent assujettis.

2Chaque jour, Salomon recevait pour son entretien et celui de tout son personnel : neuf tonnes de farine fine et dix-huit tonnes de farine ordinaire, 3dix bœufs engraissés, vingt bœufs de pâturage et cent moutons – sans compter les cerfs, les gazelles, les chevreuils et les volailles engraissées.

4Il exerçait sa domination sur tout le pays situé au sud-ouest de l’Euphrate depuis Tiphsah jusqu’à Gaza5.4 Tiphsah était une ville importante sur la rive occidentale de l’Euphrate, elle constituait la limite nord-est du royaume. Gaza en Philistie, près de la Méditerranée, marquait la limite sud-ouest : environ 650 kilomètres., sur tous les rois de ces contrées, et la paix régnait avec tous les pays alentour. 5Pendant toute sa vie, les habitants des territoires de Juda et d’Israël, de Dan à Beer-Sheva, vivaient en toute sécurité, chacun sous sa vigne et sous son figuier5.5 Expression classique, image de paix et de sécurité..

6Salomon avait quatre mille5.6 D’après l’ancienne version grecque (voir 2 Ch 9.25). Le texte hébreu traditionnel a : quarante mille (voir 1 R 10.26 ; 2 Ch 1.14). écuries pour les chevaux de ses chars, et douze mille5.6 Voir note 1 S 8.12. hommes d’équipage pour ses chars. 7Les gouverneurs pourvoyaient, chacun pendant son mois, au ravitaillement du roi Salomon et de tous ceux qui mangeaient à sa table ; ils veillaient à ce qu’ils ne manquent de rien. 8Ils fournissaient aussi, chacun à son tour et suivant sa règle, de l’orge et de la paille pour les chevaux de trait et ceux des attelages de chars à l’endroit où se trouvait le roi.

La sagesse de Salomon

9Dieu donna à Salomon une sagesse exceptionnelle, une très grande intelligence et une large ouverture d’esprit qui le fit s’intéresser à des questions aussi nombreuses que les grains de sable au bord de la mer. 10Sa sagesse dépassait celle de tous les sages de l’Orient5.10 L’expression de l’Orient servait à désigner les membres des tribus arabes à l’est et au sud-est du pays d’Israël (voir Jr 49.28 ; Ez 25.4, 10). et de l’Egypte. 11Il surpassait tous les autres, même Etân l’Ezrahite5.11 Voir Ps 89.1., Hémân, Kalkol et Darda, les fils de Mahol. Aussi, sa renommée se répandit parmi tous les peuples voisins. 12Il fut l’auteur de trois mille proverbes et composa mille cinq chants5.12 Voir Pr 1.1 ; 10.1 ; 25.1. Les Ps 72 et 127 sont attribués à Salomon.. 13Il a décrit les plantes, du cèdre du Liban jusqu’à la branche d’hysope qui pousse sur les murailles, il a aussi parlé des animaux, des oiseaux, des reptiles et des poissons. 14Tous les rois de la terre qui avaient entendu vanter sa sagesse, envoyaient des délégations de tous les pays du monde pour l’entendre.

L’alliance avec le roi de Tyr

(2 Ch 2.1-17)

15Hiram, le roi de Tyr, qui avait toujours été un allié de David, envoya des ambassadeurs auprès de Salomon quand il apprit qu’on l’avait établi roi par l’onction pour succéder à son père.

16Salomon envoya des messagers à Hiram pour lui dire : 17Tu as toi-même connu David, mon père ; il n’a pas pu construire un temple pour l’Eternel, son Dieu, parce qu’il a dû livrer des guerres aux peuples qui l’entouraient, jusqu’à ce que l’Eternel ait fini par les lui soumettre. 18Maintenant, l’Eternel, mon Dieu, m’a accordé de vivre sans être inquiété d’aucun côté, et sans plus avoir à redouter ni adversaire, ni menace de mauvais coup. 19A présent, j’ai décidé de bâtir un temple en l’honneur de l’Eternel, mon Dieu, conformément à ce que l’Eternel a déclaré à mon père David : « C’est ton fils que je te donnerai pour successeur au trône qui construira un temple en mon honneur5.19 Voir 2 S 7.12-13 ; 1 Ch 17.11-12.. » 20Maintenant donc, veuille donner des ordres pour qu’on coupe pour moi des cèdres du Liban5.20 Pour plus de détails, voir 2 Ch 2.3-10.. Mes ouvriers aideront les tiens et je te paierai le salaire de ceux qui travaillent, selon ce que tu fixeras, car tu sais qu’il n’y a personne parmi nous qui sache couper les arbres comme vous, les Sidoniens5.20 Nom donné aux Phéniciens, Sidon étant la ville phénicienne la plus anciennement connue..

21Lorsque Hiram reçut le message de Salomon, il s’en réjouit fort et déclara : Béni soit aujourd’hui l’Eternel, qui a donné à David un fils plein de sagesse pour gouverner ce grand peuple !

22Puis il envoya cette réponse à Salomon : J’ai bien reçu ton message. Je ferai tout ce que tu désires et je te fournirai le bois de cèdre et de cyprès nécessaire. 23Mes ouvriers transporteront les troncs d’arbre du Liban à la mer, ils les assembleront en radeaux que je ferai remorquer jusqu’à l’endroit que tu me désigneras. Là, je les ferai disjoindre et tes hommes les prendront en charge. Quant à toi, tu pourras répondre à mes désirs en fournissant des vivres pour le personnel de mon palais.

24Ainsi Hiram procura à Salomon autant de bois de cèdre et de cyprès qu’il en désirait. 25De son côté, Salomon livrait chaque année à Hiram six mille tonnes de blé et neuf mille litres5.25 D’après l’ancienne version grecque (voir 2 Ch 2.9). Le texte hébreu traditionnel a : 900 litres. d’huile d’olive de première qualité pour approvisionner son palais.

26Selon sa promesse, l’Eternel avait donné de la sagesse à Salomon, de sorte qu’il sut vivre en bonne harmonie avec Hiram, et ils conclurent ensemble une alliance.

Les préparatifs pour la construction du Temple

27Le roi Salomon recruta dans tout Israël trente mille hommes de corvée. 28Il les divisa en trois groupes de dix mille, chacun d’eux passait à tour de rôle un mois au Liban et deux mois à la maison. Adoniram était le responsable en chef de ces corvées. 29Salomon employait aussi 70 000 hommes pour les transports et 80 000 tailleurs pour extraire les pierres dans la montagne ; 303 3005.30 Certains manuscrits de l’ancienne version grecque et 2 Ch 2.1, 17 ont : 3 600. contremaîtres subordonnés aux préfets de Salomon surveillaient les travaux de tous ces ouvriers.

31Le roi ordonna d’extraire de grands blocs de belle pierre qui devaient être taillés pour servir de fondements au Temple. 32Les ouvriers de Salomon et ceux de Hiram, aidés par des spécialistes de la ville de Byblos, se mirent à les tailler et à préparer les bois et les pierres pour la construction du Temple.