Nabots vingård
1En mand, som hed Nabot, havde en vingård i Jizre’el i nærheden af et af kong Ahabs paladser. 2En dag sagde kongen til ham: „Jeg vil have, at du sælger mig din vingård! Jeg har planer om at bruge den til køkkenhave, for den ligger jo lige ved mit palads. Jeg kan give dig en bedre vingård i bytte eller betale for den kontant, hvis du ønsker det.”
3Men Nabot svarede: „Gud forbyde, at jeg skulle sælge min slægtsgård!”
4Så måtte Ahab gå hjem til paladset med uforrettet sag. Han var godt sur over Nabots afslag, og han ville ikke spise, men lagde sig i sin seng og vendte ansigtet ind mod væggen.
5„Hvad i alverden er der i vejen med dig?” spurgte hans kone, Jezabel. „Hvorfor har du mistet appetitten? Hvad er du så vred over?”
6„Jeg snakkede med Nabot om, at jeg ville købe hans vingård eller bytte den med en anden,” forklarede Ahab. „Men han ville ikke af med den!”
7„Ahab!” udbrød Jezabel. „Er det dig, der er konge i Israel, eller hvad? Hvis du ikke kan få fat i en sølle vingård, så skal jeg nok sørge for at få den til dig! Spis nu og hold op med at være sur.”
8Derpå skrev Jezabel et brev i Ahabs navn, forseglede det med det kongelige segl og sendte det til de ledende mænd i byen. 9I brevet stod der: „Udråb en fastedag og sørg for at anbringe Nabot på en fremtrædende plads i forsamlingen. 10Sørg for at få to slyngler til at sidde over for ham og få dem til at anklage Nabot for at have forbandet Gud og kongen. Før ham derefter bort og sten ham til døde.”
11Byens ledere fulgte Jezabels instrukser. 12De sammenkaldte til et møde og anbragte Nabot på en fremtrædende plads. 13Så kom de to slyngler, og efter at have sat sig over for Nabot fremførte de deres anklager, som gik ud på, at han skulle have forbandet Gud og kongen. Derefter førte man ham uden for byen, stenede ham til døde 14og underrettede straks Jezabel om hans død.
15Så snart Jezabel hørte, at Nabot var død, gik hun til kong Ahab og sagde: „Nu kan du godt stå op. Nabot er nemlig død, så du kan roligt gå ned og overtage den vingård, han ikke ville sælge til dig!” 16Så gik Ahab ned til vingården for at overtage den.
17Men Herren sagde til Elias: 18„Opsøg kong Ahab! Du vil finde ham i færd med at overtage Nabots vingård. 19Giv ham så følgende budskab fra mig: Er det ikke nok, at du har myrdet Nabot? Vil du gøre ondt værre ved at stjæle hans ejendom? Som straf for din synd skal hundene slikke dit blod uden for byen, ligesom de slikkede Nabots!”
20Elias gik derfor hen til kongen. „Nå, så min gamle fjende er ude efter mig!” sagde Ahab gnavent til Elias.
„Ja,” svarede Elias, „jeg er ude efter dig, fordi du har solgt din sjæl til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne! 21Herren vil ramme dig med ulykke og fjerne din slægt som affald. Han vil udrydde hver og en af dine mandlige slægtninge, uden undtagelse! 22Herren vil udrydde din slægt, som han udryddede Jeroboams slægt og Bashas slægt, for du har gjort oprør mod ham og ført Israel ud i synd. 23Herren har også fortalt mig, at hundene skal æde Jezabels lig ved Jizre’els bymur. 24Dem fra din slægt, der bliver dræbt i byen, vil hundene æde, og dem, som bliver dræbt på landet, vil fuglene æde.”
25Aldrig har der været nogen konge, der som Ahab solgte sin sjæl til at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne. Det var hans kone Jezabel, der forførte ham til det. 26Hans skyld blev ikke mindre ved, at han tilbad de samme afskyelige afguder som amoritterne—det folk, som Herren engang havde jaget ud af landet for at skaffe plads for Israels folk.
27Da Ahab hørte Elias’ profetier, rev han desperat sit tøj i stykker, tog en sæk om sig på den bare krop og fastede. Han sov endda med sækken på og gik tavs og nedtrykt omkring.
28Da sagde Herren til Elias: 29„Har du set, hvordan Ahab ydmyger sig for mig? Fordi han ydmyger sig, vil jeg ikke udrydde hans slægt i hans egen levetid, men vente til hans søn overtager magten.”
Ang Talamnan sang Ubas ni Nabot
1Karon, may isa ka tawo nga taga-Jezreel nga ang iya ngalan si Nabot. May talamnan siya sang ubas sa Jezreel sa tupad sang palasyo ni Haring Ahab sang Samaria. 2Isa sina ka tion, nagsiling si Ahab kay Nabot, “Tungod nga malapit sa akon palasyo ang imo talamnan sang ubas, ihatag na lang ina sa akon para himuon ko nga talamnan sang mga utan. Kag bilang baylo, hatagan ko ikaw sang mas maayo nga talamnan sang ubas; ukon kon gusto mo, bayaran ko ikaw sa nagakaigo nga bili sini.” 3-4Pero nagsabat si Nabot, “Indi magtugot ang Ginoo nga ihatag ko sa imo ang ginpanubli ko sa akon mga katigulangan.”
Nagpauli si Ahab nga masinulub-on kag akig tungod sa ginsabat ni Nabot sa iya. Naghigda siya nga nagaatubang sa dingding, kag indi magkaon. 5Ginkadtuan siya ni Jezebel nga iya asawa kag ginpamangkot, “Ngaa nga nagapangasubo ka? Ngaa indi ka magkaon?” 6Nagsabat siya sa iya asawa, “Ginsilingan ko si Nabot nga baklon ko ang iya talamnan sang ubas; ukon kon gusto niya, bayluhan ko sang mas maayo nga talamnan sang ubas, pero wala siya magsugot.” 7Nagsiling si Jezebel, “Indi bala nga hari ikaw sang Israel? Bangon ka kag magkaon! Magkalipay ka kay ihatag ko sa imo ang talamnan sang ubas ni Nabot nga taga-Jezreel.”
8Gani nagsulat si Jezebel sa ngalan ni Ahab, kag ginselyuhan niya ini sang selyo sang hari, kag ginpadala sa mga manugdumala kag sa iban pa nga mga opisyal sang banwa nga sa diin nagaestar si Nabot. 9Amo ini ang mensahi sang iya sulat: “Tipuna ninyo ang katawhan para magpuasa, kag papungkua ninyo si Nabot sa unahan sang mga tawo. 10Dayon papungkua ninyo sa iya atubangan ang duha ka malaot nga mga tawo agod mag-akusar sa iya nga ginpakamalaot niya ang Dios kag ang hari. Dal-a dayon ninyo siya sa guwa sang banwa kag batuhon hasta mapatay.”
11Ginhimo sang mga manugdumala kag sang iban pa nga mga opisyal ang ginsiling sa ila ni Jezebel sa sulat. 12Gintipon nila ang mga tawo para magpuasa kag ginpapungko nila si Nabot sa unahan sang mga tawo. 13Dayon may nag-abot nga duha ka malaot nga mga tawo kag nagpungko sa atubangan ni Nabot, kag gin-akusar nila siya sa atubangan sang mga tawo. Siling nila, “Ginpakamalaot ni Nabot ang Dios kag ang hari.” Gani gindala nila si Nabot sa guwa sang banwa kag ginbato hasta nga napatay. 14Dayon nagsulat sila kay Jezebel nga ginbato nila si Nabot kag patay na.
15Pagkahibalo ni Jezebel nga patay na si Nabot, nagsiling siya kay Ahab, “Patay na si Nabot. Gani maglakat ka kag angkuna ang talamnan sang ubas ni Nabot nga ginbalibad niya nga ibaligya sa imo.” 16Pagkabati ni Ahab nga patay na si Nabot, naglakat siya gilayon sa pag-angkon sang talamnan sang ubas ni Nabot.
17Nagsiling ang Ginoo kay Elias nga taga-Tishbe, 18“Lakat kag kadtui si Haring Ahab sang Israel, nga nagahari sa Samaria. Ara siya sa talamnan sang ubas ni Nabot kay gusto niya ini nga angkunon. 19Silinga siya nga amo ini ang akon ginasiling: ‘Pagkatapos nga ginpatay mo ang tawo, kuhaon mo pa pati ang iya duta? Tungod sa imo ginhimo, dilapan sang mga ido ang imo dugo sa guwa sang banwa, subong nga gindilapan nila didto ang dugo ni Nabot.’ ”
20Pagkakita ni Ahab kay Elias nagsiling siya, “Nakita gid man ako sang akon kaaway!” Nagsabat si Elias, “Huo, nagkadto ako sa imo tungod kay gintugyan mo ang imo kaugalingon sa paghimo sing malain sa panulok sang Ginoo! 21Gani amo ini ang ginasiling sang Ginoo sa imo: ‘Laglagon ko ikaw. Pamatyon ko ang tanan mo nga kaliwat nga lalaki, ulipon man ukon indi. 22Laglagon ko ang imo panimalay pareho sa ginhimo ko sa panimalay ni Jeroboam nga anak ni Nebat, kag sa panimalay ni Baasha nga anak ni Ahia, tungod kay ginpaakig mo ako kag ikaw ang nangin kabangdanan sang pagpakasala sang mga taga-Israel.’
23“Kag parte kay Jezebel, nagasiling ang Ginoo nga pagakaunon siya sang mga ido sa pader sang Jezreel. 24Ang mga miyembro sang imo panimalay nga magakalamatay sa banwa pagakaunon sang mga ido, kag ang magakalamatay sa uma pagakaunon sang mga pispis.”
25(Wala gid sing tawo nga nagtugyan sang iya kaugalingon sa paghimo sang malain sa panulok sang Ginoo pareho sang ginhimo ni Ahab, nga ginsutsot ni Jezebel nga iya asawa. 26Naghimo siya sang makangilil-ad gid nga butang paagi sa pagsimba sa mga dios-dios, pareho sa ginhimo sang mga Amornon nga ginpatabog sang Ginoo sa mga Israelinhon.)
27Pagkabati ni Ahab sa ginsiling ni Elias, gin-gisi niya ang iya bayo kag nagsuksok sang sako, kag nagpuasa. Nagtulog siya nga nagasuksok sang sako, kag naglakat-lakat nga nagapangasubo.
28Nagsiling ang Ginoo kay Elias nga taga-Tishbe, 29“Nakita mo bala kon daw ano ang pagpaubos ni Ahab sang iya kaugalingon sa akon atubangan? Tungod kay nagpaubos siya, indi ko pag-ipadala ang kalaglagan sa iya panahon, kundi ipadala ko ini sa panimalay sang iya anak kon maghari na siya.”
