Nabots vingård
1En mand, som hed Nabot, havde en vingård i Jizre’el i nærheden af et af kong Ahabs paladser. 2En dag sagde kongen til ham: „Jeg vil have, at du sælger mig din vingård! Jeg har planer om at bruge den til køkkenhave, for den ligger jo lige ved mit palads. Jeg kan give dig en bedre vingård i bytte eller betale for den kontant, hvis du ønsker det.”
3Men Nabot svarede: „Gud forbyde, at jeg skulle sælge min slægtsgård!”
4Så måtte Ahab gå hjem til paladset med uforrettet sag. Han var godt sur over Nabots afslag, og han ville ikke spise, men lagde sig i sin seng og vendte ansigtet ind mod væggen.
5„Hvad i alverden er der i vejen med dig?” spurgte hans kone, Jezabel. „Hvorfor har du mistet appetitten? Hvad er du så vred over?”
6„Jeg snakkede med Nabot om, at jeg ville købe hans vingård eller bytte den med en anden,” forklarede Ahab. „Men han ville ikke af med den!”
7„Ahab!” udbrød Jezabel. „Er det dig, der er konge i Israel, eller hvad? Hvis du ikke kan få fat i en sølle vingård, så skal jeg nok sørge for at få den til dig! Spis nu og hold op med at være sur.”
8Derpå skrev Jezabel et brev i Ahabs navn, forseglede det med det kongelige segl og sendte det til de ledende mænd i byen. 9I brevet stod der: „Udråb en fastedag og sørg for at anbringe Nabot på en fremtrædende plads i forsamlingen. 10Sørg for at få to slyngler til at sidde over for ham og få dem til at anklage Nabot for at have forbandet Gud og kongen. Før ham derefter bort og sten ham til døde.”
11Byens ledere fulgte Jezabels instrukser. 12De sammenkaldte til et møde og anbragte Nabot på en fremtrædende plads. 13Så kom de to slyngler, og efter at have sat sig over for Nabot fremførte de deres anklager, som gik ud på, at han skulle have forbandet Gud og kongen. Derefter førte man ham uden for byen, stenede ham til døde 14og underrettede straks Jezabel om hans død.
15Så snart Jezabel hørte, at Nabot var død, gik hun til kong Ahab og sagde: „Nu kan du godt stå op. Nabot er nemlig død, så du kan roligt gå ned og overtage den vingård, han ikke ville sælge til dig!” 16Så gik Ahab ned til vingården for at overtage den.
17Men Herren sagde til Elias: 18„Opsøg kong Ahab! Du vil finde ham i færd med at overtage Nabots vingård. 19Giv ham så følgende budskab fra mig: Er det ikke nok, at du har myrdet Nabot? Vil du gøre ondt værre ved at stjæle hans ejendom? Som straf for din synd skal hundene slikke dit blod uden for byen, ligesom de slikkede Nabots!”
20Elias gik derfor hen til kongen. „Nå, så min gamle fjende er ude efter mig!” sagde Ahab gnavent til Elias.
„Ja,” svarede Elias, „jeg er ude efter dig, fordi du har solgt din sjæl til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne! 21Herren vil ramme dig med ulykke og fjerne din slægt som affald. Han vil udrydde hver og en af dine mandlige slægtninge, uden undtagelse! 22Herren vil udrydde din slægt, som han udryddede Jeroboams slægt og Bashas slægt, for du har gjort oprør mod ham og ført Israel ud i synd. 23Herren har også fortalt mig, at hundene skal æde Jezabels lig ved Jizre’els bymur. 24Dem fra din slægt, der bliver dræbt i byen, vil hundene æde, og dem, som bliver dræbt på landet, vil fuglene æde.”
25Aldrig har der været nogen konge, der som Ahab solgte sin sjæl til at gøre, hvad der var ondt i Herrens øjne. Det var hans kone Jezabel, der forførte ham til det. 26Hans skyld blev ikke mindre ved, at han tilbad de samme afskyelige afguder som amoritterne—det folk, som Herren engang havde jaget ud af landet for at skaffe plads for Israels folk.
27Da Ahab hørte Elias’ profetier, rev han desperat sit tøj i stykker, tog en sæk om sig på den bare krop og fastede. Han sov endda med sækken på og gik tavs og nedtrykt omkring.
28Da sagde Herren til Elias: 29„Har du set, hvordan Ahab ydmyger sig for mig? Fordi han ydmyger sig, vil jeg ikke udrydde hans slægt i hans egen levetid, men vente til hans søn overtager magten.”
Ang Ubasan ni Nabot
1Karon, may usa ka tawo nga taga-Jezreel nga ginganlag Nabot. May ubasan siya sa Jezreel tapad sa palasyo ni Ahab nga hari sa Samaria. 2Usa niana ka higayon, miingon si Ahab kang Nabot, “Tungod kay duol sa akong palasyo ang imong ubasan, ihatag na lang kana kanako aron akong himuon nga tamnanan ug mga utan. Bayloan ko kini ug mas maayong ubasan, o kon gusto ka, bayran ko ikaw sa ensakto nga presyo.” 3-4Apan mitubag si Nabot, “Hinaut nga dili gayod itugot sa Ginoo nga ihatag ko kanimo ang gipanunod ko sa akong mga katigulangan.”
Mipauli si Ahab nga naguol ug naglagot tungod sa gitubag ni Nabot kaniya. Mihigda siya nga nagaatubang sa dingding, ug wala mokaon. 5Giadtoan siya ni Jezebel nga iyang asawa ug gipangutana, “Nganong naguol ka? Nganong dili ka mokaon?” 6Mitubag siya sa iyang asawa, “Giingnan ko si Nabot nga paliton ko ang iyang ubasan o kaha bayloan ko kini ug mas maayong ubasan kon gusto siya, apan wala siya mosugot.” 7Miingon si Jezebel, “Dili ba hari ka man sa Israel? Bangon ug kaon! Paglipay kay ihatag ko kanimo ang ubasan ni Nabot nga taga-Jezreel.”
8Busa nagsulat si Jezebel sa ngalan ni Ahab. Giselyohan niya kini sa selyo sa hari, ug gipadala sa mga tigdumala ug sa uban pang mga opisyal sa lungsod diin nagpuyo si Nabot. 9Mao kini ang mensahe sa iyang sulat: “Tigoma ninyo ang mga katawhan aron magpuasa, ug palingkora ninyo si Nabot atubangan sa mga tawo. 10Unya palingkora ninyo atbang kaniya ang duha ka daotang tawo aron sa pag-akusar kaniya nga gitunglo niya ang Dios ug ang hari. Dad-a dayon ninyo si Nabot sa gawas sa lungsod ug batoha hangtod mamatay.”
11Gihimo sa mga tigdumala ug sa uban pang mga opisyal ang giingon kanila ni Jezebel sa sulat. 12Gitigom nila ang mga tawo aron magpuasa ug gipalingkod nila si Nabot atubangan sa mga tawo. 13Unya may miabot nga duha ka daotang tawo ug milingkod atubangan ni Nabot, ug giakusar nila siya atubangan sa mga tawo. Miingon sila, “Gitunglo ni Nabot ang Dios ug ang hari.” Busa gidala nila si Nabot sa gawas sa lungsod ug gibato hangtod namatay. 14Unya nagsulat sila kang Jezebel nga gibato nila si Nabot ug patay na.
15Pagkahibalo ni Jezebel nga patay na si Nabot, miingon siya kang Ahab, “Patay na si Nabot. Busa lakaw ug panag-iyaha ang ubasan ni Nabot nga dili niya ibaligya kanimo.” 16Pagkadungog ni Ahab nga patay na si Nabot, milakaw siya dayon sa pagpanag-iya sa ubasan niini.
17Miingon ang Ginoo kang Elias nga taga-Tishbe, 18“Lakaw ug adtoa si Ahab nga hari sa Israel, nga atua magpuyo sa Samaria. Atua siya sa ubasan ni Nabot aron sa pagpanag-iya niini. 19Ingna siya nga mao kini ang akong giingon: ‘Human mo patya ang tawo, kuhaon mo pa apil ang iyang yuta? Tungod sa imong gihimo, tilapan usab sa mga iro ang imong dugo sa dapit diin gitilapan nila ang dugo ni Nabot.’ ”
20Pagkakita ni Ahab kang Elias miingon siya, “Nakit-an ra gayod ako sa akong kaaway!” Mitubag si Elias, “Oo, mianhi ako kanimo tungod kay gitugyan mo ang imong kaugalingon sa paghimo ug daotan atubangan sa Ginoo! 21Mao kini ang giingon sa Ginoo kanimo: ‘Padad-an ko ikaw ug katalagman. Pamatyon ko ang tanan mong kaliwat nga lalaki, ulipon man o dili. 22Laglagon ko ang imong panimalay sama sa gihimo ko sa panimalay ni Jeroboam nga anak ni Nebat, ug sa panimalay ni Baasha nga anak ni Ahia, tungod kay gipalagot mo ako ug ikaw ang nahimong hinungdan sa pagpakasala sa mga taga-Israel.’
23“Ug mahitungod kang Jezebel, miingon ang Ginoo nga kan-on siya sa mga iro didto sa paril sa Jezreel. 24Ang mga miyembro sa imong panimalay nga mangamatay sa lungsod kan-on sa mga iro, ug ang mangamatay sa uma kan-on sa mga langgam.”
25(Wala gayoy tawo nga sama kang Ahab nga nagtuygan sa iyang kaugalingon sa paghimo ug daotan atubangan sa Ginoo, nga sinulsolan sa iyang asawa nga si Jezebel. 26Gihimo niya ang labing ngil-ad nga butang pinaagi sa pagsimba ug mga dios-dios, sama sa gihimo sa mga Amorihanon nga giabog sa Ginoo gikan niini nga yuta sa pag-abot sa mga Israelinhon.)
27Pagkadungog ni Ahab sa gisulti ni Elias, gigisi niya ang iyang bisti ug nagbistig sako, ug nagpuasa. Natulog siya nga nagbistig sako ug naglakaw-lakaw nga masulob-on.
28Miingon ang Ginoo kang Elias nga taga-Tishbe, 29“Nakita mo ba kon giunsa pagpaubos ni Ahab sa iyang kaugalingon sa akong atubangan? Tungod kay nagpaubos siya, dili ko ipadala ang kalaglagan sa iyang panahon, ipadala ko kini sa iyang panimalay kon ang iya nang anak ang maghari.”
