Bibelen på hverdagsdansk

1 Peter 2

1Læg derfor al ondskab til side, hvad enten det er falskhed, hykleri, misundelse eller sårende ord.

Kom til Jesus og lad ham forme jer

2-3 Har I oplevet Herrens godhed?[a] Så stræb efter at opleve endnu mere af hans godhed. Som nyfødte børn begærligt sutter mælk i sig, skal I blive ved at suge til jer af den åndelige, uforfalskede mælk,[b] så I kan vokse i jeres frelse. 4-5 Kom til Jesus, som er den dyrebare, levende sten, der blev udvalgt af Gud som hjørnestenen i det nye åndelige tempel, selvom han blev vraget af de menneskelige bygmestre, det jødiske præsteskab. Lad ham bruge jer som levende sten, når han bygger sit nye tempel. I skal være et nyt, helligt præsteskab, der med hjælp fra Jesus Kristus bringer åndelige ofre, som Gud med glæde kan tage imod. Skriften siger det sådan:

„Jeg lægger på Zions bjerg[c]
    en udvalgt og dyrebar hjørnesten.
De, der tror på ham,
    vil ikke blive skuffede.”[d]

For jer, som tror på Jesus, er han den dyrebare hjørnesten. Men for dem, der nægter at tro på ham, opfyldes følgende skriftord:

„Den sten, bygmestrene kasserede,
    blev selve hjørnestenen.”[e]
„…en anstødssten, som de vil snuble over.”[f]

De, der er ulydige mod Guds ord, snubler og falder. Sådan har Gud bestemt det. Men I er blevet en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, ja, Guds ejendomsfolk, så I kan fortælle om, hvor vidunderlig han er, som kaldte jer ud af mørket og ind i sit underfulde lys. 10 I, der ikke før hørte sammen som et folk, er nu blevet Guds folk. I, som ikke kendte til Guds barmhjertighed, har nu erfaret hans barmhjertighed.

Vis et godt eksempel i jeres måde at leve på

11 Elskede venner, i denne verden er vi kun på gennemrejse. Vi bor her en kort tid som udlændinge og fremmede. Derfor opfordrer jeg jer til ikke at bukke under for selvisk begær, for det ødelægger sjælen. 12 Selv når de gudløse taler ondt om jer, skal I opføre jer godt og prisværdigt over for dem, så de må blive tiltrukket ved at iagttage jeres gode liv og gerninger. Så vil de på dommens dag kunne takke Gud for jer.

13 Da I repræsenterer Herren, skal I underordne jer de menneskelige myndigheder, hvad enten det er en konge, som er sat til at regere, 14 eller det er ordensmagten, som straffer forbryderne og påskønner dem, der handler ret. 15 Det er nemlig Guds vilje, at jeres eksemplariske levevis skal lukke munden på dem, som kommer med uovervejede beskyldninger imod jer. 16 Kristus har sat jer i frihed, men brug ikke friheden som en undskyldning for onde handlinger. Nok er I frie, men I er også Guds tjenere. 17 Vis respekt for alle mennesker, og vis jeres kærlighed til alle de kristne. Frygt Gud og respekter kongen.[g]

Lev med Kristus som forbillede

18 I, der er slaver, skal underordne jer under jeres herrer og vise dem respekt. Det gælder ikke kun, hvis jeres herrer er gode og venlige, men også hvis de er hårde og urimelige. 19 For det er prisværdigt, hvis I kan udholde selv en urimelig behandling i bevidstheden om at tjene Gud. 20 Der er ingen ære ved at udholde en straf, I har fortjent. Men finder I jer i at blive straffet, selvom I ikke har gjort noget forkert, så er det al ære værd.

21 Lidelse hører med til det kald, I har fået fra Gud. Kristus viste jer et godt eksempel ved at lide for jer, selvom han intet forkert havde gjort. Følg hans eksempel. 22 Han begik aldrig nogen synd og var helt igennem ærlig. 23 Han svarede ikke igen, når han blev uretfærdigt anklaget. Han truede ikke dem, der mishandlede ham, men han overlod sin sag til Gud, der dømmer retfærdigt. 24 Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse. 25 I var som vildfarne får, men nu har I fået en hyrde, der virkelig har omsorg for jer.

Notas al pie

  1. 2,2-3 Måske en hentydning til Sl. 34,9.
  2. 2,2-3 Eller: „Ordets uforfalskede mælk”, det, som kommer fra Kristus, og som vi drikker ved Åndens hjælp.
  3. 2,6 „Zions bjerg” er den høj i Jerusalem, hvor templet altid er blevet bygget, men ordet henviser nogle gange til hele Jerusalem.
  4. 2,6 Es. 28,16.
  5. 2,7 Sl. 118,22; Matt. 21,42.
  6. 2,8 Es. 8,14, Rom. 9,33.
  7. 2,17 Eller: „kejseren”.

Nkwa Asem

Petro I 2

Onyankopɔn ankasa nkurɔfo

1Montwe mo ho mfi bɔne nyinaa, atoro anaa nyaatwom anaa anibere anaa oburu kasa ho. Monyɛ sɛ nkokoaa a bere biara sukɔm de mo sɛ mubenya honhom mu nufusu kronn anom na sɛ monom a, moanyin na wɔagye mo nkwa. Sɛnea Kyerɛwsɛm no ka se, “Moaka Awurade ayamye no ahwɛ.” Mommra Awurade a ɔyɛ ɔbo a nkwa wom no nkyɛn. Ɔno na nnipa poo no, na Onyankopɔn yii no sɛ n’ade a ɛsom bo.

Mo nso mote sɛ abo a nkwa wɔ mu a, wɔnam so resi dan a honhom ahyɛ ma a ɛbɛyɛ asɔfo Kronkron fi a wɔnam Yesu Kristo so bɛbɔ afɔre a ɛho tew wɔ mu ama Onyankopɔn no. Na Kyerɛwsɛm no ka se, “Mayi ɔbo a ɛho hia a mede bɛyɛ Sion tweatibo a obiara a obegye no adi no, wɔrenni no huammɔ.”

Saa ɔbo yi ho wɔ mfaso yiye ma mo a mugye di, na wɔn a wonnye nni no: “Ɔbo a abantofo apo no, ɛbɛyɛɛ tweatibo.” Wɔka bio wɔ Kyerɛwsɛm no mu se, “Saa ɔbo yi na ɛbɛma nnipa ahintiw; ɔbotan a ɛbɛma wɔahwe ase.” Wohintiwii efisɛ, na wonnye asɛm no nni. Saa na Onyankopɔn hyɛe.

Na mo de, moyɛ nnipa a wɔayi mo, sɛ ɔhene asɔfo, ɔman kronkron, Onyankopɔn ankasa nkurɔfo a wɔayi mo sɛ monka n’anwonwadwuma no ho asɛm. Ɔno na ɔfrɛɛ mo fi sum mu baa n’ankasa hann nwonwaso no mu.

10 Nna bi a atwam no, na monyɛ Onyankopɔn nkurɔfo nanso afei, moyɛ ne nkurɔfo; nna bi a atwam no na munnim Onyankopɔn ahummɔbɔ no, nanso mprempren, moanya n’ahummɔbɔ no.

Onyankopɔn asomfo

11 M’adɔfo, mekasa kyerɛ mo sɛ ahɔho ne amamfrafo a mowɔ wiase. Montwe mo ho mfi honam akɔnnɔ a daa ɛne ɔkra no di asi no ho.

12 Mummu ɔbra pa wɔ manmufo a mofra wɔn mu no mu, na sɛ wɔka mo ho nsɛm sɛ moyɛ nnebɔneyɛfo a, wɔahu mo papa a moayɛ no nso nam so ahyɛ Onyankopɔn anuonyam ɛda a ɔbɛba no.

13 Mommrɛ mo ho ase wɔ Awurade din mu mma nnipa, Ɔhene Kɛse 14 ne amradofo a ɔno na ɔsomaa wɔn sɛ wɔntwe nnebɔneyɛfo aso na wɔnkamfo wɔn a wɔyɛ papa no no.

15 Onyankopɔn ahyɛde ne sɛ, ɔpɛ sɛ monam mo nneyɛe pa so ka nnipa a wɔkasa kwa no kasa no hyɛ. 16 Montena ase sɛ nnipa a mode mo ho. Na mommfa ɔde a mode mo ho no nnkata bɔne biara so. Na mmom montena ase sɛ Onyankopɔn asomfo.

17 Momfa nidi mma nnipa nyinaa. Monnɔ anuanom gyidifo. Munsuro Onyankopɔn, na mummu Ɔhempɔn.

18 Mo afi mu asomfo nso, mommrɛ mo ho ase mma mo wuranom, na munnni wɔn a wɔn yam ye na wɔn tirim yɛ mmrɛw nko ni na wɔn a wɔhyɛ nnipa so nso, munni wɔn ni. 19 Sɛ motɔ mo bo ase tena saa yaw a ɛmfata yi mu a, Onyankopɔn behyira mo, efisɛ, munim ne pɛ. 20 Na sɛ moyɛ bɔne na wɔhwe mo na munya ho boasetɔ a, mfaso bɛn na mubenya? Na sɛ moyɛ papa na wɔhwe mo na munya ho boasetɔ a, Onyankopɔn behyira mo. 21 Eyi nti na Onyankopɔn frɛɛ mo, efisɛ, Kristo no ankasa huu amane maa mo de saa nhwɛso no gyaw mo sɛnea mubedi n’anammɔn akyi. 22 Wanyɛ bɔne. Obiara ante atorosɛm biara amfi n’ano. 23 Wɔyaw no no, wanyaw bi antua ka. Ohuu amane no, wampoopoo n’ani na ɔde n’anidaso nyinaa hyɛɛ Onyankopɔn a ɔyɛ Ɔtemmufo pa no mu. 24 Kristo no ankasa soaa yɛn bɔne wɔ ne honam mu kɔɔ asɛnnua no so sɛnea yebewu ama bɔne na yɛatena ase trenee mu. N’akuru mu na moanya ayaresa. 25 Na mote sɛ nguan a wɔayera nanso afei de, wɔde mo asan aba sɛ mummedi Oguanhwɛfo no ne mo Krasohwɛfo no akyi.