Bibelen på hverdagsdansk

Matthæus 4

Fristelsen i ørkenen

1Derefter førte Helligånden Jesus ud til et øde sted, for at Djævelen kunne friste ham. Der gik 40 dage, hvor Jesus ikke spiste noget, og han blev meget sulten. Da kom Fristeren til ham og sagde: „Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til de sten dér, at de skal blive til brød?”

Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.’ ”[a]

Så førte Djævelen ham ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren.[b] „Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, „så kast dig ud herfra! Der står jo skrevet: ‚Han befaler sine engle at passe på dig. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’[c]

Jesus svarede: „Der står også skrevet: ‚Du må ikke provokere Herren, din Gud.’ ”[d]

Så tog Djævelen ham med op på toppen af et højt bjerg og viste ham alle verdens lande og al deres herlighed. „Alt det vil jeg give dig,” sagde han, „hvis du falder på knæ og tilbeder mig.”

10 Jesus svarede: „Forsvind Satan! Der står jo skrevet: Det er Herren din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.”[e]

11 Så forlod Djævelen ham, og nogle engle kom og sørgede for mad til ham.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige

12 Da Jesus kort efter hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, tog han tilbage til Galilæa. 13 Han slog sig dog ikke ned i sin hjemby Nazaret, men flyttede til Kapernaum ved Genesaret Sø, som ligger i den egn, hvor stammerne Zebulon og Naftali i sin tid havde bosat sig. 14 Dermed gik det ord i opfyldelse, som Gud havde talt ved profeten Esajas:

15 „Du Zebulons og Naftalis land,
    som vejen til havet går igennem,
og landet øst for Jordanfloden,
    de fremmede folkeslags Galilæa,
16 det folk, som bor i mørket,
    har set et strålende lys.
Lyset er brudt frem hos dem, som lever i dødens land
    og bor i dødens skygge.”[f]

17 Fra da af begyndte Jesus at forkynde sit budskab: „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!”

Jesus udvælger sine første disciple

18 En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, så han to brødre, Simon (der senere fik navnet Peter) og Andreas. De var i færd med at fiske med kastenet i søen. 19 Jesus råbte ud til dem: „Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” 20 Med det samme sagde de farvel til fiskeriet og fulgte ham som hans første disciple.[g]

21 Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på to andre brødre, Jakob og Johannes. De sad i en båd sammen med deres far, Zebedæus, og var ved at gøre deres net[h] klar til næste fangst. Dem kaldte Jesus også på, 22 og de lagde straks arbejdet til side, efterlod deres far i båden og fulgte med Jesus.

Jesus fortæller om Gud og helbreder i hele Galilæa

23 Jesus vandrede nu omkring i hele Galilæa og underviste i synagogerne. Overalt hvor han kom frem, forkyndte han de gode nyheder om Guds rige, og han helbredte alle slags skrøbeligheder og sygdomme. 24 Rygterne om de mirakler, han gjorde, blev spredt langt ud over Galilæas grænser, så der kom syge helt fra Syrien for at blive helbredt. Uanset hvad de fejlede, eller hvilke smerter de havde—om det var dæmonbesatte, epileptikere eller lamme mennesker—så helbredte Jesus dem alle. 25 Store skarer fulgte ham, hvor han end gik. Det var folk fra Galilæa, Dekapolis, Jerusalem og hele Judæa—ja, de kom helt fra den anden side af Jordanfloden.

Notas al pie

  1. 4,4 5.Mos. 8,3.
  2. 4,5 Teksten her siger ordret: „templets lille vinge”. Det er sandsynligvis en platform, som var anbragt øverst oppe på tempelmurens sydvestlige og højeste hjørne, hvor der var udsigt over hele byen. Det menes, at præsterne herfra blæste i trompet på faste tidspunkter for at markere sabbattens begyndelse og de daglige bedetimer. Alles øjne rettedes jævnligt mod dette sted, og især ved bedetimerne kl. 9 og kl. 15. Et stort stykke af denne platform blev i 1970ʼerne fundet under udgravninger ved murens sydvestlige hjørne.
  3. 4,6 Sl. 91,11-12.
  4. 4,7 5.Mos. 6,16.
  5. 4,10 5.Mos. 6,13.
  6. 4,16 Frit citat fra Es. 8,23–9,1.
  7. 4,20 I datidens kultur foregik undervisningen ofte ved, at man fulgte en mester og lærte gennem eksemplets magt. En discipel er altså snarere en lærling end en studerende. Derfor kalder lærlingene og andre mennesker ofte Jesus for „mester”.
  8. 4,21 Her er der tale om indfiltringsgarn, som kaldes toggergarn.

Spanish, Castilian (La Nueva Biblia al Día)

Matthew 4

1El Espíritu Santo llevó al desierto a Jesús, para que el diablo lo pusiera a prueba. 2Durante cuarenta días y cuarenta noches no tomó alimento alguno, pero después tuvo hambre. 3Entonc_es el diablo se acercó a él y le dijo:

—Si tú eres Hijo de Dios, di a estas piedras que se conviertan en pan.

4Jesús le contestó:

—Esto está escrito:

“No sólo de pan vivirá el hombre, sino de toda palabra que sale de la boca de Dios”.

5Luego el diablo lo condujo a Jerusalén, la ciudad santa; lo puso sobre el lugar más alto del Templo 6y le dijo:

—Si tú eres Hijo de Dios, arrójate abajo desde aquí, porque está escrito: “Dios dará órdenes a sus ángeles acerca de ti,

y ellos con sus manos te sostendrán para que tu pie no tropiece con ninguna piedra”.

7Respondió Jesús al diablo:

—También está escrito: “No pondrás a prueba al Señor tu Dios”.

8Por último, el diablo lo llevó a un monte muy alto, desde donde se veían todos los reinos del mundo y el esplendor de sus riquezas, 9y le dijo:

—Yo te daré todo esto, si te arrodillas delante de mí y me rindes adoración.

10Entonces Jesús le dijo:

—¡Vete de aquí, Satanás!, porque está escrito: “Al Señor tu Dios adorarás, y a él solamente servirás”.

11Después de esto, el diablo se fue; y los ángeles llegaron y comenzaron a servir a Jesús.

Jesús comienza a predicar

12Cuando Jesús se enteró de que Juan el Bautista estaba en la cárcel, regresó a Galilea; 13pero no se quedó en Nazaret, sino que se fue a vivir a Cafarnaum, una ciudad situada junto al mar, en la comarca de Zabulón y Neftalí. 14Así se cumplió lo que había dicho el profeta Isaías:

15”Tierra de Zabulón y

tierra de Neftalí,

camino del mar,

a la otra orilla del Jordán,

Galilea de los gentiles.

16El pueblo que vivía en

oscuridad vio una gran luz;

a los que vivían en regiones

de sombra de muerte,

la luz les resplandeció”.

17Desde aquel día comenzó Jesús a predicar. Decía:

—Arrepentíos de vuestros pecados y volveos a Dios, porque el reino de los cielos ya está cerca.

Llamamiento de los primeros discípulos

Mr 1:16-20; Lc 5:2-11; Jn 1:35-42

18Andaba Jesús un día por la orilla del mar de Galilea, cuando vio a dos pescadores que estaban lanzando la red al agua. Eran hermanos, y se llamaban el uno Pedro y el otro Andrés.

19Jesús les dijo:

—Venid conmigo, y yo haré de vosotros pescadores de hombres.

20Ellos dejaron al punto las redes y se fueron con Jesús.

21Poco más allá vio a otros dos hermanos, Jacobo y Juan, hijos de Zebedeo, que estaban en la barca, junto con su padre, remendando las redes. Jesús los llamó, 22y ellos, dejando al punto la barca y a su padre, se fueron con él.

Jesús sana a los enfermos

23Jesús andaba recorriendo toda Galilea. Enseñaba en las sinagogas de los judíos, predicaba las buenas noticias del Reino de Dios y sanaba a los enfermos que había entre el6 pueblo, cualesquiera que fueran sus dolencias. 24De este modo se extendió la fama de Je-sús por toda la provincia romana de Siria, y le traían todos los que sufrían dolencias y enfermedades, los que estaban atormentados por diversos padecimientos, y también los endemoniados, lunáticos y paralíticos; y él los sanaba. “ 25Por eso le seguía gran número de gente de Galilea, Decápolis, Jerusalén, Judea e incluso del otro lado del Jordán.

Las bienaventuranzas

Lc 6:20-23