Bibelen på hverdagsdansk

Matthæus 21

Messias’ indtog i Jerusalem

1Da de nærmede sig landsbyen Betfage på Olivenbjergets skråning tæt ved Jerusalem, sagde Jesus til to af sine disciple: „Gå hen til den landsby, I ser foran jer. Der vil I hurtigt få øje på et æsel, som står bundet med sit føl ved siden af. Løs æslet og kom hen til mig med dem. Hvis nogen stiller jer spørgsmål, skal I bare sige: Herren har brug for dem, men han vil straks sende dem tilbage.”

På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem profeten:

„Sig til Jerusalems indbyggere:
    Se, jeres konge er på vej!
Han er ydmyg og rider på et hanæsel—
    det er et æselføl.”[a]

De to disciple gjorde, som Jesus havde sagt. De hentede hunæslet og det unge hanæsel og lagde deres kapper på dem, hvorefter Jesus satte sig op på æselføllet. Mange mennesker i mængden bredte deres kapper ud på vejen foran ham, mens andre lagde palmegrene ud, alt sammen for at hylde ham. Og både de, der gik foran, og de, der gik bagved, råbte:

„Hoshana,[b] Davids Søn!
    Velsignet er den, som kommer i Herrens navn!
Hoshana til Gud i det Højeste!”

10 Der blev røre i hele Jerusalem, da Jesus kom ind i byen. „Hvem er han?” spurgte folk. 11 „Det er Jesus,” lød det fra dem i optoget, „profeten fra Nazaret i Galilæa!”

Den sidste tempeludrensning

12 Jesus gik senere ind på tempelpladsen og begyndte at jage alle de handlende og deres kunder ud. Han væltede valutahandlernes[c] borde og duesælgernes bænke og råbte til dem: 13 „Skriften siger, at ‚mit hus skal være et bønnens hus’,[d] men I gør det til ‚et tilholdssted for røvere’.[e]

14 Blinde og lamme mennesker blev ført hen til ham på tempelpladsen, og han helbredte dem. 15 Men da ypperstepræsterne og de skriftlærde så de mange helbredelsesmirakler og hørte børnene løbe omkring og råbe: „Priset være Davids Søn!”, blev de rasende og sagde til Jesus: 16 „Hører du ikke, hvad børnene råber?”

„Jo, det har jeg hørt,” sagde han. „Men I har måske aldrig læst det sted i Skrifterne, hvor der står: ‚Du har fået småbørn til at lovprise din herlighed’?”[f]

17 Så forlod han dem og gik ud af byen til Betania, hvor han overnattede.

Figentræet uden frugt

18 Tidligt om morgenen på vej ind til Jerusalem, blev Jesus sulten. 19 Han fik øje på et figentræ, der stod ved vejen, og gik hen for at se, om der var nogen frugter på det. Men der var kun blade. Så sagde han til træet: „Aldrig mere skal du bære frugt!”[g] Og straks visnede træet.

20 Da disciplene så det, var de forbløffede. „Hvordan kunne det træ visne så hurtigt?” spurgte de.

21 Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Hvis I tror uden at tvivle, så vil I ikke blot kunne gøre sådan med et figentræ, men I vil endog kunne sige til det ‚bjerg’ her: ‚Flyt dig ud i havet!’ Og så vil det ske. 22 I skal få alt, hvad I beder om, hvis I tror.”

De jødiske lederes uærlighed

23 Da Jesus var nået frem til templet og var i gang med at undervise, kom ypperstepræsterne og andre af de jødiske ledere hen og konfronterede ham. „Hvem har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?”

24 „Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. „Hvis I svarer mig på det, skal jeg gerne fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her. 25 Hvem gav Johannes Døber ret til at døbe? Var han udsendt af Gud, eller var han ikke?”

De drøftede så indbyrdes, hvad de skulle svare. „Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham. 26 Og hvis vi siger, at han ikke var sendt af Gud, så falder hele hoben over os, for de tror alle sammen, at Johannes var en profet.”

27 Til sidst sagde de: „Det ved vi ikke.”

„Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her.”

De jødiske lederes hykleriske ulydighed

28 „Hvad mener I så om følgende historie?” fortsatte Jesus: „Der var en mand, der havde to sønner. En dag sagde han til den ene af sønnerne: ‚Gå ud og arbejd i vingården.’ 29 ‚Nej, det vil jeg ikke,’ svarede sønnen, men lidt senere ombestemte han sig og gik alligevel derud. 30 Faderen gik også til den anden søn med den samme anmodning. ‚Det skal jeg nok!’ svarede sønnen, men han gik alligevel ikke derud. 31 Hvem af de to gjorde, hvad faderen havde bedt dem om?”

„Det gjorde den første,” svarede de.

„Det siger jeg jer: Bedragere og prostituerede kommer lettere ind i Guds rige, end I gør. 32 For Johannes Døber forkyndte, at I skulle ændre jeres indstilling, men det ville I ikke. Derimod var både bedragere og prostituerede villige til at ændre indstilling. Det så I godt, men alligevel ombestemte I jer ikke.”

Jesus afslører de jødiske lederes ondskab

33 „Lad mig fortælle jer en anden historie,” fortsatte Jesus. „Der var en landmand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken, lavede et stengærde omkring den og byggede et vagttårn for at beskytte den mod røvere. Så udhuggede han et bassin i klippegrunden, hvor saften kunne presses af druerne. Derefter lejede han sin vinmark ud til nogle forpagtere og rejste selv til udlandet. 34 Ved høsttid sendte han nogle af sine folk derhen, for at de kunne få udleveret den del af druehøsten, der tilfaldt ham. 35 Men forpagterne overfaldt dem. En slog de til jorden, en anden dræbte de, og en tredje stenede de.

36 Så sendte ejeren endnu flere af sine folk af sted, for at de kunne opkræve hans del af høsten. Men resultatet var det samme. 37 Til sidst sendte han sin søn, for han tænkte: ‚Min søn må de da respektere.’ 38 Men da forpagterne fik øje på sønnen, sagde de til hinanden: ‚Der har vi ham, der skal arve det hele. Kom, lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven.’ 39 Så greb de ham, trak ham uden for vingården og slog ham ihjel.”

40 Jesus afsluttede historien med et spørgsmål: „Når nu ejeren selv kommer, hvad vil han så gøre med forpagterne?”

41 De svarede: „Han vil slå de onde mennesker ihjel, og så vil han forpagte ejendommen bort til andre, som vil give ham hans del af høsten, når tiden er inde.”

42 Så spurgte Jesus dem: „Har I aldrig læst, hvad der står skrevet:

‚Den sten, bygmestrene kasserede,
    er blevet selve hjørnestenen.
Det er Herren, der har gjort det,
    og det er forunderligt at se.’[h]?”

43 Og han fortsatte: „Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som vil gøre, hvad Gud beder dem om. 44 De, der snubler over denne sten, vil slå sig fordærvet, men dem stenen falder på, vil blive knust.”

45 Ypperstepræsterne og farisæerne forstod udmærket, at historierne handlede om dem. 46 De ville gerne have anholdt ham på stedet, men de var bange for, hvad folkeskaren så ville gøre, for alle anså ham for at være en profet.

Notas al pie

  1. 21,5 Zak. 9,9.
  2. 21,9 Folkeskaren hentyder til de kendte ord i Sl. 118,25-26, der oprindeligt var en velsignelse til dem, som var på vej til templet for at fejre den store påskefest. Her bliver ordene til en velkomsthyldest til Jesus som den konge, der skulle genoprette Davids faldne storhedsrige. Det hebraiske Hoshi’ah na i Sl. 118,25 og variant formen Hosha-na, som vi møder her, betyder egentlig „Frels (os)!” men er også et hyldestråb til den konge, som nu er på vej. Jøderne havde en stærk længsel efter en konge, der kunne frigøre dem fra romernes overherredømme.
  3. 21,12 De romerske mønter var præget med et billede. Jøderne havde et religiøst forbud mod alle billeder, så mønter med billede på kunne ikke bruges som gave til templet. Derfor skulle de almindelige romerske mønter veksles til de mere sjældne israelitiske mønter uden billeder på. Mattæus følger hebraisk fortællestil, hvor sammenhængen i temaerne er vigtigere end kronologien. Udrensningen skete først om mandagen, efter de begivenheder, som Mattæus fortæller om i næste afsnit.
  4. 21,13 Es. 56,7.
  5. 21,13 Jer. 7,11.
  6. 21,16 Sl. 8,3a. Teksten i Sl. 8,3b fortsætter: „for at lukke munden på dine modstandere.”
  7. 21,19 Det er en symbolsk, profetisk handling, som har en åndelig betydning. Figentræet er billede på de daværende jødiske ledere, som havde megen udvendig pragt, men der var ingen åndelig frugt.
  8. 21,42 Sl. 118,22-23.

New Living Translation

Matthew 21

Jesus’ Triumphant Entry

1As Jesus and the disciples approached Jerusalem, they came to the town of Bethphage on the Mount of Olives. Jesus sent two of them on ahead. “Go into the village over there,” he said. “As soon as you enter it, you will see a donkey tied there, with its colt beside it. Untie them and bring them to me. If anyone asks what you are doing, just say, ‘The Lord needs them,’ and he will immediately let you take them.”

This took place to fulfill the prophecy that said,

“Tell the people of Jerusalem,[a]
    ‘Look, your King is coming to you.
He is humble, riding on a donkey—
    riding on a donkey’s colt.’”[b]

The two disciples did as Jesus commanded. They brought the donkey and the colt to him and threw their garments over the colt, and he sat on it.[c]

Most of the crowd spread their garments on the road ahead of him, and others cut branches from the trees and spread them on the road. Jesus was in the center of the procession, and the people all around him were shouting,

“Praise God[d] for the Son of David!
    Blessings on the one who comes in the name of the Lord!
    Praise God in highest heaven!”[e]

10 The entire city of Jerusalem was in an uproar as he entered. “Who is this?” they asked.

11 And the crowds replied, “It’s Jesus, the prophet from Nazareth in Galilee.”

Jesus Clears the Temple

12 Jesus entered the Temple and began to drive out all the people buying and selling animals for sacrifice. He knocked over the tables of the money changers and the chairs of those selling doves. 13 He said to them, “The Scriptures declare, ‘My Temple will be called a house of prayer,’ but you have turned it into a den of thieves!”[f]

14 The blind and the lame came to him in the Temple, and he healed them. 15 The leading priests and the teachers of religious law saw these wonderful miracles and heard even the children in the Temple shouting, “Praise God for the Son of David.”

But the leaders were indignant. 16 They asked Jesus, “Do you hear what these children are saying?”

“Yes,” Jesus replied. “Haven’t you ever read the Scriptures? For they say, ‘You have taught children and infants to give you praise.’[g] 17 Then he returned to Bethany, where he stayed overnight.

Jesus Curses the Fig Tree

18 In the morning, as Jesus was returning to Jerusalem, he was hungry, 19 and he noticed a fig tree beside the road. He went over to see if there were any figs, but there were only leaves. Then he said to it, “May you never bear fruit again!” And immediately the fig tree withered up.

20 The disciples were amazed when they saw this and asked, “How did the fig tree wither so quickly?”

21 Then Jesus told them, “I tell you the truth, if you have faith and don’t doubt, you can do things like this and much more. You can even say to this mountain, ‘May you be lifted up and thrown into the sea,’ and it will happen. 22 You can pray for anything, and if you have faith, you will receive it.”

The Authority of Jesus Challenged

23 When Jesus returned to the Temple and began teaching, the leading priests and elders came up to him. They demanded, “By what authority are you doing all these things? Who gave you the right?”

24 “I’ll tell you by what authority I do these things if you answer one question,” Jesus replied. 25 “Did John’s authority to baptize come from heaven, or was it merely human?”

They talked it over among themselves. “If we say it was from heaven, he will ask us why we didn’t believe John. 26 But if we say it was merely human, we’ll be mobbed because the people believe John was a prophet.” 27 So they finally replied, “We don’t know.”

And Jesus responded, “Then I won’t tell you by what authority I do these things.

Parable of the Two Sons

28 “But what do you think about this? A man with two sons told the older boy, ‘Son, go out and work in the vineyard today.’ 29 The son answered, ‘No, I won’t go,’ but later he changed his mind and went anyway. 30 Then the father told the other son, ‘You go,’ and he said, ‘Yes, sir, I will.’ But he didn’t go.

31 “Which of the two obeyed his father?”

They replied, “The first.”[h]

Then Jesus explained his meaning: “I tell you the truth, corrupt tax collectors and prostitutes will get into the Kingdom of God before you do. 32 For John the Baptist came and showed you the right way to live, but you didn’t believe him, while tax collectors and prostitutes did. And even when you saw this happening, you refused to believe him and repent of your sins.

Parable of the Evil Farmers

33 “Now listen to another story. A certain landowner planted a vineyard, built a wall around it, dug a pit for pressing out the grape juice, and built a lookout tower. Then he leased the vineyard to tenant farmers and moved to another country. 34 At the time of the grape harvest, he sent his servants to collect his share of the crop. 35 But the farmers grabbed his servants, beat one, killed one, and stoned another. 36 So the landowner sent a larger group of his servants to collect for him, but the results were the same.

37 “Finally, the owner sent his son, thinking, ‘Surely they will respect my son.’

38 “But when the tenant farmers saw his son coming, they said to one another, ‘Here comes the heir to this estate. Come on, let’s kill him and get the estate for ourselves!’ 39 So they grabbed him, dragged him out of the vineyard, and murdered him.

40 “When the owner of the vineyard returns,” Jesus asked, “what do you think he will do to those farmers?”

41 The religious leaders replied, “He will put the wicked men to a horrible death and lease the vineyard to others who will give him his share of the crop after each harvest.”

42 Then Jesus asked them, “Didn’t you ever read this in the Scriptures?

‘The stone that the builders rejected
    has now become the cornerstone.
This is the Lord’s doing,
    and it is wonderful to see.’[i]

43 I tell you, the Kingdom of God will be taken away from you and given to a nation that will produce the proper fruit. 44 Anyone who stumbles over that stone will be broken to pieces, and it will crush anyone it falls on.[j]

45 When the leading priests and Pharisees heard this parable, they realized he was telling the story against them—they were the wicked farmers. 46 They wanted to arrest him, but they were afraid of the crowds, who considered Jesus to be a prophet.

Notas al pie

  1. 21:5a Greek Tell the daughter of Zion. Isa 62:11.
  2. 21:5b Zech 9:9.
  3. 21:7 Greek over them, and he sat on them.
  4. 21:9a Greek Hosanna, an exclamation of praise that literally means “save now”; also in 21:9b, 15.
  5. 21:9b Pss 118:25-26; 148:1.
  6. 21:13 Isa 56:7; Jer 7:11.
  7. 21:16 Ps 8:2 (Greek version).
  8. 21:29-31 Other manuscripts read “The second.” In still other manuscripts the first son says “Yes” but does nothing, the second son says “No” but then repents and goes, and the answer to Jesus’ question is that the second son obeyed his father.
  9. 21:42 Ps 118:22-23.
  10. 21:44 This verse is not included in some early manuscripts. Compare Luke 20:18.