Bibelen på hverdagsdansk

Matthæus 11

Johannes Døber kommer i tvivl, om Jesus er Messias

1Efter at Jesus havde instrueret og udsendt sine 12 disciple, gik han selv videre til de omliggende byer for at undervise folk og forkynde de gode nyheder.

I sin fængselscelle hørte Johannes Døber om, hvad Jesus gik rundt og gjorde. Han sendte derfor sine disciple hen for at spørge ham: „Er du den Messias, vi har ventet på så længe, eller skal vi vente en anden?”

Jesus sagde til dem: „Gå tilbage til Johannes og fortæl ham, hvad I selv har set og hørt: Blinde får deres syn, lamme går omkring, spedalske bliver helbredt, døve får hørelsen, døde bliver levende, og der forkyndes godt nyt for dem, som erkender deres behov for hjælp.[a] Sig til ham: Velsignede er de, som ikke mister troen på mig.”

Jesus taler om Johannes som profet

Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren. Han sagde: „Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I? Et siv, der svajede hid og did for vinden? Nej, vel? En mand klædt på som en fyrste? Nej, den slags folk bliver i deres paladser. Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet. 10 For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet:

‚Jeg vil sende min udsending foran dig.
    Han skal berede vejen for dig.’[b]

11 Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham.

Både Johannes og Jesus har mødt megen modstand

12 Lige fra Johannes begyndte sit virke, har Guds rige mødt voldsom modstand, og modstanderne søger at komme det til livs.[c] 13 Både Toraen[d] og alle profeterne til og med Johannes har profeteret om Guds rige. 14 Og hvis I ellers vil tro det, så er Johannes den profet, som det er forudsagt skulle komme lige før Messias. 15 Lad dem høre, som har øre.

16 Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker?[e] Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater: 17 ‚Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’

18 Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden fester, og folk sagde om ham: ‚Årh, han er ikke rigtig klog!’ 19 Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‚Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’ Nuvel, Guds visdom erfares af dem, som følger den.”

Dommen over de byer, som har forkastet Jesus

20 Derefter begyndte Jesus at anklage de byer, hvis indbyggere ikke havde vendt sig til Gud på trods af alle de undere, de havde set ham gøre: 21 „Ve dig, Horazin! Ve dig, Betsajda! Hvis de undere, som jeg udførte i jeres gader, var sket i Tyrus og Sidon, så ville de for længe siden have angret deres ondskab. 22 Det siger jeg jer: Tyrus og Sidon vil slippe billigere på dommens dag end jer. 23 Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes til Himlen? Nej, du skal sendes i dødsriget, for hvis de undere, jeg udførte i dine gader, var sket i Sodoma, så havde den by eksisteret den dag i dag. 24 Men nu skal Sodoma slippe lettere på dommens dag end dig.”

Jesus indbyder de trætte og overbebyrdede

25 Derefter udbrød Jesus: „Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. 26 Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.”

27 Så fortsatte han: „Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham.

28 Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder—og jeg vil give jer hvile. 29 Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. 30 Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.”

Notas al pie

  1. 11,5 Jesus henviser til den kendte profeti om Messias fra Es. 61,1. Se også Joh. 5,36; 10,24-25; 14,10-11 og noten til Luk. 4,18.
  2. 11,10 Frit citat fra Mal. 3,1a.
  3. 11,12 Dette vers er ofte blevet misforstået, især når det tages ud af sin sammenhæng. En mere ordret gengivelse ville være: „Himlens rige bliver voldeligt behandlet/stormet/angrebet, og voldsmænd (prøver på at) snuppe det.” Det sidste ord betyder at stjæle, fjerne, snuppe og løbe væk med, snuppe for at spise det, snuppe for at ødelægge det. Det forekommer bl.a. i Matt. 13,19 (pille væk, samle op og ødelægge), ApG. 23,10 (få fat i, fjerne), Joh. 10,12 (ulven overfalder, angriber fårene), Matt. 12,29 (plyndre, røve), Joh. 10,28 (rive ud af hånden, fjerne med magt og derefter overtage kontrollen med). I alle tilfælde drejer det sig om at fjerne noget med magt. Herodes havde forsøgt at angribe Guds rige ved at sætte Johannes i fængsel, og mange andre har angrebet Jesus, om ikke fysisk endnu, så med ord.
  4. 11,13 De fem Mosebøger.
  5. 11,16 Altså de netop omtalte vantro modstandere af Guds rige.

Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 11

Bautiźaj Juanmi Jesusta tapuchun ishqui yachacujcunata cachashca

1Jesusca, Paipaj chunga ishqui yachacujcunaman cai tucuita yachachishca q'uipa chaimanta rishpaca, caishuj pueblocunapimi huillashpa purirca.

Bautiźaj Juanca preźu tiyacushpami, Quishpichij Cristo imallata ruracujta uyarca. Chaimantami paipaj yachacujcunamanta ishquitaca, cashna tapuchun Paipajman cacharca:

–“¿Quiquinca chai shamuna cashcallatajchu cangui, mana cashpaca shujtajta shuyashunrajchu?”– nishpami tapurcacuna.

Chashna tapujpi, Jesusca cashnami nirca:

–Cancuna caipi imalla ricushcata, uyashcata Juanman huillagrichij. Ñahui mana ricujcunapish ricucushcata, suchucuna puricushcata, leprahuan ungushcacunapish alliyashcata, rinrin mana uyajcunapish uyacushcata, huañushcacunatapish causachishcata, huajchacunaman alli huillaita huillashcata parlagrichij. Ñucamanta mana ñitcarishpa pandarishpaca, cushicungami– nircami.

Paicuna rishca q'uipami, Jesusca tucui chaipi cajcunaman Juanmanta parlashpa cashna yuyachirca: «Cancunaca shitashca pambapica, ¿imatataj ricugrircanguichij? ¿Huairahuan caiman chaiman quihuiricuj carrizotachu ricugrircanguichij? Shinashpaca, ¿imatataj ricugrircanguichij? ¿Sumajta churarishca runatachu ricugrircanguichij? Sumajta churarishcacunaca, jatun mandajcunapaj huasicunallapimi causancuna. Shinashpaca, ¿imatataj ricugrircanguichij? ¿Dios ima nishcata huillajtachu ricugrircanguichij? Ari, chaitatajmari ricugrircanguichij. Paica, Dios ima nishcata huillajtapish yallimari. 10 Dios Quillcachishcapica, paimantami cashna nicun:

“Ñuca ima nishcata huillajtami, Cambaj ñaupa cachani.
Paimi Can purina ñantaca, ñaupashpa allichinga” ninmi.

11 Cai pachapica, Bautiźaj Juanta yallica pi mana tiyanchu. Shina cajpipish jahua pacha Dios mandacunpica, ashtahuan uchilla nishcami Juantapish yalli canga, chaica chashnatajmi.

12 Bautiźaj Juan huillai callarishca punllamanta cunancamami, jahua pacha Dios mandacunman yaicusha nijcunataca llaquichincuna. Chaimanca sinchicunallami yaicuncuna. 13 Dios ima nishcata huillajcunapish, Mandashcapish tucuillatajmi, Juan huillangacamaca chaillamantataj huillacurca. 14 Ñuca nishcata crisha nishpaca crichij. Juanca chai shamuna cashca huillaj Eliasmari. 15 Uyanapaj rinrinta charijca, paita uyaichigari.

16 Cai runacunataca, ¿imahuantaj ch'imbapurashari? Caicunaca, plaza pambapi huambracunapura pugllaj tiyarishpa: 17 “Flautapi tocajpipish mana tushunguichijca. Huañushcamanta yupashpa, yupashpa huacajpipish mana huacanguichijca” nicuj shinamari. 18 Chashna cashpami, Bautiźaj Juantaca mana micuj, mana ubyajta ricushpaca, “Supai japishcamari” nincuna. 19 Runa Aichayuj ñuca shamushpaca, micunimi, vinotapish ubyanimi. Chaimantami ñucataca: “Riquichij, cai Runaca achcata micujmi, vinota ubyajmi. Apanacunatapish impuestota japijcunahuan, juchayujcunahuanmari apanacun” nincuna. Paicuna chashna nicujpipish, Diospaj huahuacunallami, Pai tucuita yachaj cashpa, cai allita rurashcataca chasquincuna» nircami.

Manataj uyashcamantaca imachari tucunguichij

20 Jesusca Pai huillashpa purishca pueblocunapica, achca milagrocunatami rurarca. Chaicunata ricushpapish chaicunapi causajcunaca mana Diosman cutirircacunachu. Chaimantami Jesusca, paicunataca cashna nishpa rimarca: 21 «¡Ai, Corazín pueblopi causajcunalla, imachari tucunguichij! ¡Ai, Betsaida pueblopi causajcunalla, imachari tucunguichij! Cancunapajpi rurashca cai milagrocunata shina Tiropi, Sidonpi rurashca cajpica, paicunaca sarunmantajmi llaquirishpa Diosman cutirinman carca. Jatunta llaquirishpamari cañamaźuta churarishpa, ushpahuan armarinman carca. 22 Caitatajca yuyaipi canguichij: Dios llaquichi punllapica cancunatami Tiropi, Sidonpi causajcunata yalli llaquichinga. 23 Capernaumpi causajcuna, cancunaca, ¿‘Jahua pachaman huichiyashunmi’ yuyanguichijchari? Mana, ashtahuanpish Hadesmanmari shitashca cagringuichij. Milagrocunata cancunapaj rurashca shina Sodoma pueblopi rurashca cajpica, cunan punllacamami chai puebloca tiyacunmanraj carca. 24 Chaimantami cancunaman huillani: Dios llaquichi punllapica, cancunatami Sodomapi causajcunata yalli llaquichinga» nircami.

Shaicushcacunataca Jesusmi samachin

25 Chai q'uipami, Jesusca cashna nirca: «Jahua pachata Mandaj ñuca Yaya. Canca cai yachanacunataca alli yachajcunaman, alli yuyaiyujcunamanca mana ricuchircanguichu. Uchilla huahua shina mana yachajcunamanmi ricuchishcangui. Chaimanta, cantaca pagui ninimi. 26 Ñuca Yayalla, canmari chashna tucuchun munashcangui.

27 Ñuca Yayami, tucuita ñucaman curca. Ñuca pipaj Churi cashcataca, pi mana yachanchu, Yayallami yachan. Ñuca Yaya pi cashcatapish pi mana yachanchu, ñuca Paipaj Churi cashcamanta, ñucallami yachani. Ñuca rijsichisha nishcacunapishmi, ñuca Yaya pi cashcataca yachan. 28 Riquichij, cai causaipi shaicushcacuna, llashajta aparishcacuna, tucuicuna shamuichij, ñuca samachisha. 29 Yugota apaichij, ñuca yachachishcata catichij. Ñucaca mana p'iñarij, alli shungumi cani. Ñucami cancunapaj almata samachisha. 30 Ñuca yugota aparinaca, mana llashajchu» nircami.