Le témoignage de l’expérience37 Psaume alphabétique (cf. note 9.1).
1De David.
Ne t’irrite pas ╵contre les méchants !
Ne jalouse pas ╵ceux qui font le mal !
2Car, rapidement, ╵comme l’herbe aux champs, ╵ils seront fauchés
et se faneront ╵comme la verdure.
3Mets en l’Eternel ╵toute ta confiance ! ╵Fais ce qui est bien,
et, dans le pays, ╵tu demeureras ╵et tu jouiras ╵de bons pâturages ╵en sécurité.
4En Dieu, mets ta joie
et il comblera ╵les vœux de ton cœur.
5C’est à l’Eternel ╵qu’il te faut remettre ╵ta vie tout entière.
Aie confiance en lui ╵et il agira.
6Il fera paraître ╵ta justice ╵comme la lumière,
et ton droit ╵comme le soleil ╵à midi.
7Demeure en silence ╵devant l’Eternel. ╵Attends-toi à lui,
ne t’irrite pas ╵contre ceux qui réussissent ╵dans leurs entreprises,
en mettant en œuvre ╵de mauvais desseins.
8Laisse la colère, ╵calme ton courroux,
ne t’irrite pas, ╵car, en fin de compte, ╵tu ferais le mal.
9Or, qui fait le mal ╵sera retranché :
mais ceux qui comptent sur l’Eternel ╵auront le pays ╵comme possession.
10D’ici peu de temps, ╵fini le méchant !
Tu auras beau le chercher : ╵il ne sera plus.
11Mais ceux qui sont humbles37.11 Autre traduction : doux. ╵auront le pays ╵comme possession37.11 Cité enMt 5.5.,
et ils jouiront ╵d’une grande paix.
12Le méchant complote ╵pour faire du tort au juste,
il grince des dents ╵contre lui.
13Pourtant l’Eternel ╵se moque de lui,
car il voit venir ╵le jour de sa perte.
14Les méchants tirent l’épée,
ils bandent leur arc
pour tuer le pauvre ╵et le défavorisé
et pour égorger ╵tous les gens qui suivent ╵la voie droite.
15Mais leur propre épée ╵leur transpercera le cœur,
et quant à leurs arcs, ╵ils seront brisés.
16Le peu que possède ╵celui qui est juste
vaut bien mieux que la richesse ╵de nombreux méchants.
17Les méchants verront ╵leur pouvoir brisé,
mais l’Eternel reste ╵le soutien des justes.
18L’Eternel tient compte ╵de ce qu’est la vie ╵des gens sans reproche37.18 Autre traduction : L’Eternel veille sur chacun des jours des gens sans reproche.,
et leur patrimoine ╵demeure à jamais.
19Pour eux, pas de honte ╵au temps du malheur,
et, dans les jours de famine ╵ils auront de quoi se rassasier.
20Les méchants périssent
et les ennemis de l’Eternel ╵sont comme les fleurs des prés :
ils disparaîtront ; ╵comme une fumée, ╵ils s’évanouiront.
21Le méchant emprunte ╵mais il ne rend pas ;
le juste a pitié, ╵il est généreux.
22Ceux que Dieu bénit ╵auront le pays ╵comme possession37.22 Voir note v. 11.,
mais ceux qu’il maudit ╵seront retranchés.
23Lorsque la conduite ╵de quelqu’un lui plaît,
l’Eternel lui donne ╵d’affermir sa marche ╵dans la vie.
24Il peut trébucher, ╵mais il ne s’écroule pas :
l’Eternel le tient ╵par la main.
25Depuis ma jeunesse ╵jusqu’à mon âge avancé,
jamais je n’ai vu ╵celui qui est juste ╵être abandonné,
ni ses descendants ╵mendier leur pain.
26Tout au long des jours, ╵il a compassion ╵et il prête aux autres.
Ses enfants seront ╵en bénédiction.
27Evite le mal, ╵accomplis le bien :
tu demeureras ╵pour toujours.
28Car l’Eternel aime la droiture,
et il n’abandonne pas ╵ceux qui lui sont attachés ;
mais les malfaisants ╵seront supprimés37.28 mais les malfaisants seront supprimés: d’après l’ancienne version grecque, qui suppose la disparition d’un mot et la confusion entre deux lettres très ressemblantes par rapport au texte hébreu traditionnel qui porte : ils seront gardés éternellement. D’une part, la leçon de la version grecque permet de préserver le parallélisme entre les deux dernières lignes du verset. D’autre part, le terme manquant dans l’hébreu est nécessaire à la construction de l’acrostiche du psaume.,
la postérité ╵de tous les méchants ╵sera retranchée ;
29tandis que les justes ╵auront le pays ╵comme possession.
Ils l’habiteront ╵éternellement.
30Des paroles sages ╵sortent de la bouche ╵de ceux qui sont justes,
et leur langue parle, ╵selon la droiture.
31Ils ont dans leur cœur ╵la Loi de leur Dieu,
et ils ne trébuchent pas.
32Le méchant épie le juste :
il cherche à le mettre à mort.
33L’Eternel ╵ne le livre pas en son pouvoir.
Il ne le laissera pas ╵être condamné ╵dans un jugement.
34Attends-toi à l’Eternel, ╵règle ta conduite ╵selon ce qu’il a prescrit :
il t’honorera ╵par la possession ╵du pays.
Tu verras comment ╵tous les malfaisants ╵seront retranchés.
35J’ai vu le méchant, ╵dans sa violence,
croître comme un arbre florissant ╵bien enraciné ╵sur son sol natal.
36Puis je suis passé par là37.36 D’après un manuscrit de Qumrân et les version anciennes. Texte hébreu traditionnel : il a passé. : ╵voici qu’il n’est plus.
Et j’ai eu beau le chercher, ╵il est introuvable.
37Considère l’homme intègre,
oui, observe l’homme droit :
alors tu constateras ╵que l’homme de paix ╵a un avenir.
38Au contraire les rebelles ╵seront détruits tous ensemble,
et les méchants n’auront plus ╵aucun avenir.
39Le salut des justes ╵vient de l’Eternel,
et il est leur forteresse ╵aux jours de détresse.
40Il leur vient en aide ╵et il les délivre ;
il les fait échapper aux méchants ╵et les sauve
car ils ont cherché ╵leur refuge en lui.
De gudløses straf og de gudfrygtiges fremtid
1En sang af David.37,1 Sangen er akrostisk, dvs. hvert afsnit begynder med et nyt bogstav i alfabetisk rækkefølge. I oversættelsen har vi udeladt de udanske bogstaver c, q, w, x, z, så rækkefølgen bliver a, b, d, e, f, g, h…
At de onde synes at klare sig godt
må ikke få dig til at misunde dem,
2for der kommer en dag, hvor det hele er forbi,
og de vil falme og visne som blomster.
3Bestræb dig på at leve ærligt og sandt.
Sæt din lid til Herren og gør det gode.
4Så vil du opleve glæden fra Herren,
og han vil give dig, hvad dit hjerte ønsker.
5Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder,
stol på ham, så griber han ind.
6Bliver du udsat for falske anklager,
vil Herren selv bevise din uskyld.
7Er der en synder, som klarer sig godt,
skal du ikke blive sur over det.
Sæt dig stille i Herrens nærhed,
vent tålmodigt, så griber han ind.
8For selv om det ikke ser retfærdigt ud,
skal du ikke fare op i vrede.
9De onde får deres straf engang,
men de, som adlyder Herren, har en lovende fremtid.
10Glem ikke, at det snart er ude med de onde,
går man ud og leder efter dem, finder man dem ikke.
11Men de ydmyge har en fremtid i landet,
de skal leve i fremgang og fred.
12Hvorfor er de onde så fulde af had?
De viger ikke tilbage for at angribe de uskyldige.
13Men Herren ryster på hovedet ad dem,
for han ved, at regnskabets time kommer.
14Intet kan åbenbart standse deres ondskab,
de griber sværdet og spænder buen.
De overfalder de svage og værgeløse
og udrydder uskyldige mennesker.
15Men sværdet skal ramme deres egne hjerter,
og deres buer skal brækkes itu.
16Jeg foretrækker gudsfrygt og nøjsomhed
frem for at få del i forbryderes overflod,
17for de onde vil uvægerligt få deres straf,
men Herren velsigner de retsindige.
18Kun de gudfrygtige har et håb for fremtiden,
for Herren er hos dem og hjælper dem.
19I vanskelige tider svigter han dem ikke,
midt i hungersnøden sørger han for dem.
20Lovløse mennesker vil få deres straf,
for Herrens fjender vil ende i en ovn,
de vil forgå i flammer og røg.
21Medlidenhed og gavmildhed kendetegner de gudfrygtige,
mens de gudløse låner uden at betale tilbage.
22De, som Herren vedkender sig, får landet i eje,
mens de, som han forkaster, bliver udryddet.
23Når vi vælger Herrens vej,
vil han lede vore skridt.
24Når vi snubler, falder vi ikke,
for han holder os i hånden.
25Overalt hvor jeg har færdedes i mit lange liv,
har jeg aldrig set de gudfrygtige ladt i stikken
eller deres børn tigge om brød.
26For de er gavmilde og låner ud med glæde,
deres børn er til velsignelse for mange.
27Pas på at holde dig fra det onde og gøre det gode,
så vil du opleve fremgang og fred.
28For Herren er god,
han svigter aldrig dem, der tjener ham.
Han vil altid beskytte og hjælpe dem,
men den gudløses slægt skal udryddes.
29De gudfrygtige skal arve landet
og bo der til evig tid.
30Retsindige mennesker taler med visdom
og handler ret.
31Guds lov er skrevet i deres hjerter,
derfor farer de aldrig vild.
32Skurke lægger sig ofte i baghold
og prøver at få ram på de uskyldige.
33Men Herren svigter ikke dem, der stoler på ham,
han får dem frikendt, hvis de stilles for retten.
34Tålmodigt må du vente på Herren og vandre på hans vej.
Så vil du få landet i eje.
Du får lov at se de gudløses undergang.
35Voldsmænd er store og stærke
som mægtige knejsende træer.
36Men går man senere forbi deres hus, er de væk.
Det er forgæves at kigge efter dem.
37Ydmyge og ærlige mennesker bør du lægge mærke til,
for de, der skaber fred, har en lykkelig fremtid.
38Men gudløse oprørere skal udryddes,
de onde har ingen fremtid.
39Herren beskytter dem, der adlyder ham,
han redder dem ud af deres problemer.
40Han hjælper dem og befrier dem,
han redder dem fra de ondes angreb,
for de søger tilflugt hos ham.
