La Bible du Semeur

Psaumes 139

Seigneur, tu sais tout de moi

1Au chef de chœur. Psaume de David.

Eternel, tu me sondes et tu me connais.
Toi, tu sais quand je m’assieds et quand je me lève.
De loin, tu discernes tout ce que je pense.
Tu sais quand je marche et quand je me couche,
et tous mes chemins te sont familiers.
Bien avant qu’un mot vienne sur mes lèvres,
Eternel, tu sais déjà tout ce que je vais dire.
Tu m’entoures par-derrière et par-devant,
et tu mets ta main sur moi.
Merveilleux savoir hors de ma portée,
savoir trop sublime pour que je l’atteigne.

Où pourrais-je aller loin de ton Esprit?
Où pourrais-je fuir hors de ta présence?
Si je monte au ciel tu es là,
et si je descends au séjour des morts, t’y voilà!
Si j’emprunte les ailes de l’aube
et que j’aille demeurer aux confins des mers,
10 là aussi ta main me dirigera,
ton bras droit me tiendra.
11 Et si je me dis: «Du moins les ténèbres m’envelopperont»,
alors la nuit même se change en lumière tout autour de moi.
12 Pour toi, même les ténèbres ne sont pas obscures
et la nuit est claire comme le plein jour:
lumière ou ténèbres pour toi sont pareilles.

13 Tu m’as fait ce que je suis,
et tu m’as tissé dans le ventre de ma mère.
14 Je te loue d’avoir fait de moi une créature aussi merveilleuse:
tu fais des merveilles,
et je le reconnais bien.
15 Mon corps n’était pas caché à tes yeux
quand, dans le secret, je fus façonné
et tissé comme dans les profondeurs de la terre.
16 Je n’étais encore qu’une masse informe, mais tu me voyais
et, dans ton registre, se trouvaient déjà inscrits
tous les jours que tu m’avais destinés
alors qu’aucun d’eux n’existait encore.

17 Combien tes desseins, ô Dieu, sont, pour moi, impénétrables,
et comme ils sont innombrables!
18 Si je les comptais,
ils seraient bien plus nombreux que les grains de sable sur les bords des mers.
Voici, je m’éveille, je suis encore avec toi.

19 Puisses-tu, ô Dieu, faire mourir le méchant!
Que les hommes sanguinaires partent loin de moi!
20 Ils se servent de ton nom pour leurs desseins criminels,
eux, tes adversaires, l’utilisent pour tromper.
21 Eternel, comment donc ne pas haïr ceux qui te haïssent,
et ne pas prendre en dégoût ceux qui te combattent?
22 Eh bien, je leur voue une haine extrême,
et les considère comme mes ennemis mêmes.

23 Sonde-moi, ô Dieu, pénètre mon cœur,
examine-moi, et pénètre les pensées qui me bouleversent!
24 Considère si je suis le chemin du mal
et dirige-moi sur la voie prescrite depuis toujours!

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 139

Guds storhed og omsorg

1Til korlederen: En sang af David.

Herre, du ved alt om mig,
    du kender mit hjerte til bunds.
Du er klar over alt, hvad jeg gør,
    du kender mine inderste tanker.
Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten,
    du lægger mærke til al min færden.
Du ved, hvad jeg vil sige,
    før jeg kan nå at åbne munden.
Du omgiver mig på alle sider,
    lægger din skærmende hånd på mig.
Det er næsten for godt til at være sandt.
    Jeg fatter ikke din uendelige godhed.
Jeg når aldrig uden for din rækkevidde,
    hvor jeg end er, er du nær hos mig.
Farer jeg op til himlen, da møder du mig der.
    Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der.
Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger,
    rejser jeg mod vest over det store hav,
10 så vil din hånd også lede mig der,
    din højre hånd holde mig fast.
11 Bad jeg mørket om at skjule mig,
    befalede jeg dagen at blive til nat,
12 så ville mørket ikke være mørkt for dig,
    for nat eller dag gør ingen forskel.
13 Du har skabt mig som den, jeg er,
    du formede mig i min mors mave.
14 Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt,
    dit skaberværk er fantastisk.[a]
15 Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte,
    da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke.
16 Mens jeg endnu var et foster, så du mig.
    Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog,
        længe før jeg så dagens lys.
17 Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud,
    de overgår langt, hvad jeg kan fatte.
18 Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet.
    Jeg ville aldrig nå til ende med dem.[b]
19 Jeg ville ønske, du ville udrydde de gudløse,
    få de morderiske mænd til at lade mig være i fred.

20 De vanærer dit navn og håner dig,
    de er blasfemiske og taler ondt om dig.
21 Herre, jeg hader enhver, der hader dig,
    jeg føler lede ved dem, der er imod dig.
22 Dine fjender er også mine fjender,
    jeg hader dem af hele mit hjerte.

23 Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud!
    Gransk mine motiver og afslør mine tanker!
24 Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje,
    så led mig tilbage til det evige livs vej.

Notas al pie

  1. 139,14 Teksten er uklar.
  2. 139,18 Teksten er uklar.