Les nouvelles révoltes
La révolte de Qoré16.1 titre Jd 11 fait allusion au récit contenu dans ce chapitre.
1Qoré, un lévite, fils de Yitsehar, de la famille des Qehatites, conspira avec trois Rubénites : Datan, Abiram, fils d’Eliab, et On, fils de Péleth. 2Ils se soulevèrent contre Moïse avec deux cent cinquante autres Israélites, des chefs de la communauté, des membres du conseil, des hommes considérés. 3Ils s’attroupèrent autour de Moïse et d’Aaron et leur lancèrent : C’en est assez ! C’est la communauté tout entière qui est sainte et l’Eternel est au milieu de nous tous. De quel droit vous mettez-vous au-dessus de la communauté de l’Eternel ?
4En entendant ces reproches, Moïse se jeta face contre terre. 5Puis il s’adressa à Qoré et à toute sa troupe en disant : Demain matin, l’Eternel fera connaître celui qui lui appartient16.5 Allusion en 2 Tm 2.19. et qui est saint et peut venir en sa présence : il fera approcher de lui celui qu’il choisira. 6Voilà donc ce que vous ferez : Que Qoré et tous ses partisans prennent des encensoirs16.6 Sans doute les pelles à braise en bronze (voir 4.14 ; 17.3) ; souvent traduit cassolettes. Faire fumer de l’encens était la tâche des prêtres (Ex 30.7-8 ; Lv 10.1)., 7qu’ils les remplissent demain de charbons embrasés, et y répandent de l’encens devant l’Eternel. C’est celui que l’Eternel choisira, qui est saint. C’en est assez, descendants de Lévi !
8Puis Moïse ajouta à l’adresse de Qoré : Ecoutez-moi bien, vous les lévites ! 9Ne vous suffit-il pas d’avoir été mis à part du reste de la communauté d’Israël par le Dieu d’Israël qui vous permet de l’approcher pour faire le service du tabernacle de l’Eternel et pour vous tenir devant la communauté en accomplissant un ministère en sa faveur ? 10Il vous permet, à toi et à tous tes frères lévites, de vous approcher de lui, et vous réclamez en plus le sacerdoce ! 11C’est pour cela que toi et toute ta troupe, vous vous liguez contre l’Eternel ! Car en fait, qu’est Aaron pour que vous protestiez contre lui ?
12Puis Moïse envoya chercher Datan et Abiram, fils d’Eliab. Mais ceux-ci lui répondirent : Nous n’irons pas ! 13Ne te suffit-il pas de nous avoir fait quitter un pays ruisselant de lait et de miel pour nous faire mourir au désert ? Faut-il encore que tu t’ériges en dictateur au-dessus de nous ? 14Ce n’est pas dans un pays ruisselant de lait et de miel que tu nous as conduits ! Ce ne sont pas des champs et des vignes que tu nous as donnés en possession ! Prends-tu tous ces gens-là pour des aveugles ? Non, nous n’irons pas !
15Moïse entra dans une violente colère et il dit à l’Eternel : N’accepte pas leur offrande ! Je n’ai jamais rien pris de ce qui leur appartenait, pas même un âne, et je n’ai fait de tort à aucun d’eux.
Le châtiment des révoltés
16Moïse dit à Qoré : Toi et toute ta troupe, présentez-vous demain avec Aaron devant l’Eternel. 17Prenez chacun votre encensoir, mettez-y de l’encens et présentez-vous devant l’Eternel avec vos deux cent cinquante encensoirs ; toi aussi et Aaron vous tiendrez chacun le vôtre.
18Chacun prit donc son encensoir et y mit des charbons ardents qu’il couvrit d’encens. Ils se placèrent tous à l’entrée de la tente de la Rencontre, de même que Moïse et Aaron. 19Qoré avait rassemblé toute la communauté à l’entrée de la tente de la Rencontre en l’excitant contre eux.
Soudain, la gloire de l’Eternel apparut à toute l’assemblée. 20L’Eternel parla à Moïse et à Aaron en ces termes : 21Séparez-vous du milieu de cette communauté, et je les consumerai en un seul instant !
22Mais ils se jetèrent face contre terre et prièrent : O Dieu ! Dieu qui disposes du souffle de vie de toutes les créatures, t’emporteras-tu contre toute la communauté alors qu’un seul homme a péché ?
23L’Eternel répondit à Moïse : 24Parle à la communauté et ordonne-leur de s’écarter des abords des tentes de Qoré, de Datan et d’Abiram.
25Moïse se releva et, suivi des responsables d’Israël, il marcha vers Datan et Abiram, 26et il dit à la communauté : Eloignez-vous des tentes de ces hommes méchants et ne touchez à rien de ce qui leur appartient, si vous ne voulez pas périr, vous aussi, à cause de toutes leurs fautes !
27Aussitôt, on s’éloigna des tentes de Qoré, de Datan et d’Abiram. Datan et Abiram sortirent et se postèrent à l’entrée de leurs tentes avec leurs femmes, leurs fils et leurs enfants.
28Moïse déclara : Voici comment vous reconnaîtrez que l’Eternel m’a confié la mission d’accomplir tout ce que je fais et que je n’agis pas de mon propre chef : 29Si ces gens-là meurent de mort naturelle, et s’ils subissent seulement le sort commun à tous les hommes, alors ce n’est pas l’Eternel qui m’a confié ma mission. 30Mais si l’Eternel accomplit quelque chose d’extraordinaire, si la terre s’ouvre pour les engloutir avec tout ce qui leur appartient et qu’ils descendent vivants dans le séjour des morts, alors vous reconnaîtrez que ces gens ont outragé l’Eternel.
31A peine eut-il achevé de prononcer ces paroles, que le sol se fendit sous les pieds de Datan et d’Abiram. 32La terre s’ouvrit et les engloutit, eux et les leurs, ainsi que tous les partisans de Qoré et tous leurs biens16.32 Certains membres de la famille n’ont pas dû suivre Qoré dans sa révolte et furent épargnés (voir 26.11). Samuel et les chantres, auteurs de psaumes, furent parmi ses descendants (1 Ch 6.33-38 ; Ps 84.1).. 33Ces hommes descendirent vivants dans le séjour des morts avec tous les leurs, et la terre se referma sur eux. C’est ainsi qu’ils disparurent du milieu de l’assemblée. 34A leurs cris, tous les Israélites, qui se tenaient autour, s’enfuirent en criant : Fuyons, de peur que la terre ne nous engloutisse, nous aussi !
35Un feu jaillit d’auprès de l’Eternel et consuma les deux cent cinquante hommes qui présentaient l’encens.
Tre mænd gør oprør
1Blandt israelitterne var der en mand, der hed Kora, søn af Jitzhar, der igen var søn af Kehat, som var en af Levis sønner. Kora gjorde oprør imod Moses, og han blev bakket op af Datan og Abiram, der var sønner af den Eliab, som var søn af Pallu.16,1 Teksten er usikker, jævnfør 1931 oversættelsen, 1.Mos. 46,9 og 4.Mos. 26,5-11. Den hebraiske tekst siger: „og On, søn af Pelet, sønner af Ruben”, men Pelet er muligvis en fejlskrivning for Pallu, der på hebraisk ligner Pelet til forveksling. Der nævnes ingen andre steder, at en mand ved navn On var med i komplottet, ligesom Pelet heller ikke kendes som en sønnesøn af Ruben. Den Eliab, der nævnes her, er ikke lederen af Zebulon stammen, jf. 4.Mos. 2,7. De var fra Rubens stamme. 2250 andre mænd gik med i oprøret mod Moses, og de var alle sammen ansete og folkevalgte ledere.
3Alle disse mænd gik nu til Moses og Aron og sagde: „Nu må det være nok med det præstestyre. Vi kan vel alle træde frem for Herren og ofre til ham. Hvorfor ophøjer I jer selv over Herrens folk?”
4Da Moses hørte det, kastede han sig fortvivlet ned med ansigtet mod jorden, 5og han sagde til Kora og hans tilhængere: „Vent til i morgen, så vil Herren vise, hvem der hører ham til, og hvem der er indviet til at træde frem for ham. 6-7Kora, du og dine tilhængere skal komme tilbage i morgen med hver jeres røgelseskar, tænd op i dem og brænd røgelse for Herren. Så får vi at se, hvem Herren har udvalgt som præster. I levitter er gået for vidt!”
8-9Moses sagde videre til Kora: „Er I levitter nu ikke længere tilfredse med den særstilling, Israels Gud har givet jer? Har han ikke udvalgt jer til på folkets vegne at hjælpe med arbejdet ved Herrens bolig? 10Han har givet jer denne særlige tjeneste for ham. Vil I nu også være præster? 11Det er Herren selv, ikke Aron og hans sønner, du og dine tilhængere gør oprør imod.”
12Derefter sendte Moses bud efter Datan og Abiram, men de sendte følgende besked tilbage: „Vi kommer ikke. 13Det er jo dig, der har lokket os bort fra det frugtbare Egypten, for at vi skulle dø her i ørkenen. Vil du stadig påstå, at du er Guds udvalgte leder? 14Hvad med det vidunderlige land med frugtbare marker og vingårde, du lovede os? Hvor er det blevet af? Tror du ikke, folk har øjne i hovedet? Vi vil ikke have noget med dig at gøre mere.”
15Da blev Moses meget vred, og han sagde til Herren: „Lad være med at anerkende deres røgelsesofre. Jeg har aldrig forurettet nogen af dem eller stjålet så meget som et æsel fra dem.”
16Derpå sagde han til Kora: „Husk nu at komme tilbage i morgen sammen med dine tilhængere, så I kan træde frem for Herren sammen med Aron. 17Sørg for, at alle de 250 mænd kommer med hver deres røgelseskar. Du selv og Aron skal også komme med hver jeres røgelsesoffer.”
18Næste dags morgen kom de med deres røgelseskar med ild i. Efter at de havde lagt røgelse på, stillede de sig op sammen med Moses og Aron ved åbenbaringsteltets indgang. 19I mellemtiden havde Kora fået en stor del af folket over på sin side, og nu stod de og ventede på, hvad der ville ske. Da viste Herrens herlighed sig for folket, 20og Herren sagde til Moses og Aron: 21„Træk jer væk fra dette folk, så jeg kan komme til at udrydde dem.”
22Men Moses og Aron kastede sig ned for Herren med ansigtet mod jorden. „Åh Gud, du som er livets ophav,” bad de, „er det nødvendigt at slå hele folket ihjel på grund af en enkelt mands synd?”
23Da svarede Herren: 24„Så sig til folket, at de, der befinder sig i nærheden af Koras, Datans og Abirams telte, skal fjerne sig langt væk.”
25Så skyndte Moses sig hen til Datans og Abirams telte, og folkets ledere fulgte i hælene på ham. 26„Skynd jer at komme væk fra disse onde mænds telte,” advarede han de omkringstående. „I må ikke røre nogen af deres ejendele, for så mister I livet på grund af deres synd.”
27Folket trak sig skyndsomt væk fra Koras, Datans og Abirams telte. Datan og Abiram kom ud og stillede sig foran døren til deres telte sammen med deres koner og børn.
28Da sagde Moses til folket: „Nu skal I få at se, at jeg ikke er en selvbestaltet leder iblandt jer, men at det er Herren, som har sendt mig, for at jeg skal udføre den opgave, han har givet mig. 29Hvis disse mennesker dør en naturlig død som alle andre, så har Herren ikke udvalgt mig, 30men hvis Herren griber ind og lader jorden åbne sig, så den opsluger dem sammen med deres ejendele, og de ryger direkte ned i dødsriget, så er det bevis på, at disse mænd har forhånet Herren.”
31Næppe var Moses færdig med at tale, før jorden revnede under dem 32og åbnede sig som et vældigt gab, og gabet opslugte de oprørske mænd, deres familier og deres ejendele, 33så de røg lige lukt ned i dødsriget. Jordens gab lukkede sig over dem, og dermed var de udryddet af folket. 34Men israelitterne flygtede skrækslagne ved lyden af deres skrig. De var bange for at lide samme skæbne.
35I det samme fór der ild ud fra Herren og opbrændte de 250 mænd, der stod med deres røgelsesofre.
