Jésus et la tradition religieuse juive
(Mc 7.1-23)
1A cette époque, des pharisiens et des spécialistes de la Loi vinrent de Jérusalem ; ils abordèrent Jésus pour lui demander : 2Pourquoi tes disciples ne respectent-ils pas la tradition des ancêtres ? Car ils ne se lavent pas les mains selon le rite usuel avant chaque repas.
3– Et vous, répliqua-t-il, pourquoi désobéissez-vous au commandement de Dieu pour suivre votre tradition ? 4En effet, Dieu a dit : Honore ton père et ta mère15.4 Ex 20.12 ; Dt 5.16. et Que celui qui maudit son père ou sa mère soit puni de mort15.4 Ex 21.17.. 5Mais vous, qu’enseignez-vous ? Qu’il suffit de dire à son père ou à sa mère : « Je fais offrande à Dieu d’une part de mes biens avec laquelle j’aurais pu t’assister », 6pour ne plus rien devoir à son père ou à sa mère. Ainsi vous annulez la Parole de Dieu par votre tradition. 7Hypocrites ! Esaïe a fort bien prophétisé à votre sujet :
8Ce peuple m’honore des lèvres,
mais, au fond de son cœur, il est bien loin de moi !
9Le culte qu’il me rend n’a aucune valeur,
car les enseignements qu’il donne
ne sont que des règles inventées par les hommes15.9 Es 29.13 cité selon l’ancienne version grecque..
10Alors Jésus appela la foule et lui dit : Ecoutez-moi et comprenez-moi bien : 11Ce qui rend un homme impur, ce n’est pas ce qui entre dans sa bouche, mais c’est ce qui en sort.
12Alors les disciples s’approchèrent de lui pour lui dire : Sais-tu que les pharisiens ont été très choqués par tes paroles ?
13Il leur répondit : Toute plante que mon Père céleste n’a pas lui-même plantée sera arrachée. 14Laissez-les : ce sont des aveugles qui conduisent d’autres aveugles ! Or, si un aveugle en conduit un autre, ils tomberont tous deux dans le fossé.
15Pierre intervint en disant : Explique-nous cette parabole.
16– Eh quoi ! répondit Jésus, vous ne comprenez toujours pas, vous aussi ? 17Ne saisissez-vous pas que tout ce qui entre par la bouche va dans le ventre, puis est évacué par voie naturelle ? 18Mais ce qui sort de la bouche vient du cœur, et c’est cela qui rend l’homme impur. 19Car, c’est du cœur que proviennent les mauvaises pensées, les meurtres, les adultères, l’immoralité, le vol, les faux témoignages, les blasphèmes15.19 Autre traduction : injures. . 20Voilà ce qui rend l’homme impur. Mais manger sans s’être lavé les mains ne rend pas l’homme impur.
La foi d’une non-Juive
(Mc 7.24-30)
21En quittant cet endroit, Jésus se rendit dans la région de Tyr et de Sidon.
22Et voilà qu’une femme cananéenne15.22 Cette femme, appelée cananéenne, faisait partie de la population non juive qui vivait dans cette partie de la Phénicie., qui habitait là, vint vers lui et se mit à crier : Seigneur, Fils de David, aie pitié de moi ! Ma fille est sous l’emprise d’un démon qui la tourmente cruellement.
23Mais Jésus ne lui répondit pas un mot.
Ses disciples s’approchèrent de lui et lui dirent : Renvoie-la15.23 Autre traduction : délivre-la, c’est-à-dire donne-lui ce qu’elle demande., car elle ne cesse de nous suivre en criant.
24Ce à quoi il répondit : Je n’ai été envoyé qu’aux brebis perdues du peuple d’Israël.
25Mais la femme vint se prosterner devant lui en disant : Seigneur, viens à mon secours !
26Il lui répondit : Il n’est pas bien de prendre le pain des enfants pour le jeter aux petits chiens.
27– C’est vrai, Seigneur, reprit-elle, et pourtant les petits chiens mangent les miettes qui tombent de la table de leurs maîtres.
28Alors Jésus dit : O femme, ta foi est grande ! Qu’il en soit donc comme tu le veux !
Et, sur l’heure, sa fille fut guérie.
Nombreuses guérisons
(Mc 7.31)
29Jésus partit de cette région et retourna au bord du lac de Galilée. Il monta sur une colline où il s’assit. 30Des foules nombreuses vinrent auprès de lui et, avec elles, des paralysés, des aveugles, des sourds-muets, des estropiés et beaucoup d’autres malades. On les amena aux pieds de Jésus, et il les guérit. 31La foule s’émerveillait de voir les sourds-muets parler, les estropiés reprendre l’usage de leurs membres, les paralysés marcher, les aveugles recouvrer la vue, et tous se mirent à chanter la gloire du Dieu d’Israël.
Avec sept pains et des poissons
(Mc 8.1-10)
32Jésus appela ses disciples et leur dit : J’ai pitié de cette foule. Voilà déjà trois jours qu’ils sont restés là, avec moi, et ils n’ont rien à manger. Je ne veux pas les renvoyer à jeun, de peur que les forces leur manquent sur le chemin du retour.
33Ses disciples lui dirent : Où pourrions-nous trouver, dans ce lieu désert, assez de pains pour nourrir une telle foule ?
34– Combien de pains avez-vous ?
– Sept, répondirent-ils, et quelques petits poissons.
35Alors il invita tout le monde à s’asseoir par terre. 36Il prit ensuite les sept pains et les poissons et, après avoir remercié Dieu, il les partagea et les donna aux disciples, qui les distribuèrent à la foule. 37Tous mangèrent à satiété. On ramassa sept corbeilles pleines des morceaux qui restaient. 38Ceux qui furent ainsi nourris étaient au nombre de quatre mille hommes, sans compter les femmes et les enfants.
39Après avoir congédié la foule, Jésus monta dans un bateau et se rendit dans la région de Magadan.
Guds befalinger og menneskelige traditioner
Mark. 7,1-13
1En dag kom nogle farisæere og skriftlærde fra Jerusalem for at få en samtale med Jesus. 2„Hvorfor overtræder dine disciple de regler, vores forfædre har pålagt os?” begyndte de. „De vasker jo ikke hænder på den foreskrevne måde, før de spiser!”
3Jesus svarede: „Og hvorfor overtræder I Guds befalinger for at kunne følge jeres egne traditioner? 4Gud har jo sagt: ‚Du skal ære din far og din mor!’ og: ‚Den, der forbander sin far eller mor, skal dø!’15,4 2.Mos. 20,12 og 21,17.
5Men I hævder, at hvis blot man siger til sin far eller mor: ‚Det, du skulle have haft, vil jeg i stedet give som gave til templet,’ 6så behøver man ikke at ære sine forældre. På den måde ophæver I Guds ord til fordel for jeres egne traditioner.
7I er nogle hyklere! Det er sådan nogle som jer, Gud har talt om i profeten Esajas’ bog:
8‚Dette folk ærer mig i det ydre,
men deres hjerte er fjernt fra mig.
9Det er forgæves, de dyrker mig,
når deres lære blot er menneskebud.’15,9 Es. 29,13 fra LXX.”
Hvad gør et menneske urent i Guds øjne?
Mark. 7,14-23
10Så kaldte Jesus folk sammen og sagde: „Hør nu efter og prøv at forstå, hvad jeg siger: 11Det er ikke det, som kommer ind gennem munden, der gør et menneske urent i Guds øjne, men det er det, som kommer ud gennem munden!”
12Derefter kom disciplene hen til Jesus og sagde: „Ved du, at farisæerne følte sig stødt over det, du sagde lige før?” 13Jesus svarede: „Alle de planter, som min Far ikke har plantet, bliver rykket op med rode. 14Lad dem bare være. De er blinde vejledere for blinde. Når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.”
15Peter bad nu Jesus forklare, hvad han mente med den billedtale, han lige havde brugt.
16„I har åbenbart stadig svært ved at forstå billederne,” sagde Jesus. 17„Så hør her: Al den mad, der kommer ind gennem munden, fortsætter ned i maven og forsvinder ud igen. 18Det, der gør et menneske urent, er det, der udgår fra menneskets indre, 19dvs. de onde tanker, som fører til mord,15,19 Eller: „vold”. utroskab, seksuel synd, tyveri, løgn og sladder. 20Det er den slags ting, der gør mennesket urent—ikke at man spiser uden at have vasket hænderne ifølge bestemte ritualer.”
En ikke-jødisk kvindes tro
Mark. 7,24-30
21Jesus og disciplene forlod nu den del af landet og trak sig tilbage til egnene omkring Tyrus og Sidon.
22En ikke-jødisk kvinde, som boede på den egn, kom til Jesus og råbte bønfaldende: „Vær barmhjertig mod mig, Herre, du Davids Søn! Min datter har en dæmon i sig, og den plager hende ustandselig.”
23Jesus svarede hende ikke lige med det samme. Disciplene gik hen til ham og sagde: „Bed hende om at gå. Det vækker opsigt, at hun råber efter os.” 24Så vendte Jesus sig mod kvinden og sagde: „Jeg er kun udsendt for at hjælpe jøderne.” 25Men hun trådte nærmere og faldt på knæ foran ham: „Herre, hjælp mig dog!”
26Jesus svarede: „Det kan ikke være rigtigt at tage børnenes mad og give den til hundehvalpene.”
27„Det er sandt, Herre,” sagde hun, „og dog løber hvalpene hen og spiser de krummer, som falder ned fra deres herres bord.”
28„Du har stor tro!” udbrød Jesus. „Du skal få det, du har bedt om!” I samme øjeblik var hendes datter helbredt.
Mange helbredelser blandt ikke-jøder
Mark. 7,31-37
29Jesus vendte derefter tilbage til området øst for Galilæasøen, hvor han gik op på en bakke og satte sig ned for at undervise. 30Store folkeskarer kom til ham. Blandt dem var mange lamme, blinde, stumme og andre handicappede. Og Jesus helbredte dem alle!
31Det var et fantastisk syn. Mennesker som før var stumme, kunne nu tale. Handicappede blev helbredt, lamme gik omkring, blinde kunne se. Folkeskaren blev slået af forundring og lovpriste Israels Gud.
Bespisningen af de 4000 ikke-jøder
Mark. 8,1-10
32Jesus kaldte nu disciplene hen til sig. „Jeg har ondt af alle de mennesker,” sagde han. „Nu har de været sammen med mig her i tre dage, og de har ikke mere at spise. Jeg vil ikke sende dem af sted uden at give dem noget, for så kan de falde om af udmattelse på vejen hjem.”
33„Men vi kan da umuligt skaffe brød nok her i ødemarken,” indvendte disciplene.
34„Hvor mange brød har I?” spurgte Jesus.
„Syv brød og nogle småfisk,” svarede de.
35Så fik han folk til at sætte sig på jorden. 36Derefter tog han de syv brød og fiskene, takkede Gud, brækkede dem i stykker og gav stykkerne til disciplene, der så delte mad ud til folkeskaren. 37-38Alle spiste og blev mætte. 4000 mænd, foruden kvinder og børn, havde fået noget at spise, og da resterne blev samlet ind efter måltidet, var der nok til at fylde syv kurve.
39Så sendte Jesus folk hjem, hvorefter han og disciplene gik om bord i en båd og sejlede til området omkring Magadan.15,39 Magadan menes at være det samme som Magdala, hvor Maria Magdalene kom fra. Det ligger ved det vestligste punkt af Galilæasøen.
