La Bible du Semeur

Marc 1:1-45

Préparation du ministère de Jésus

Jean-Baptiste, messager de Dieu

(Mt 3.1-12 ; Lc 3.1-6, 15-18 ; voir Jn 1.19-28)

1Ici commence l’Evangile de Jésus-Christ, le Fils de Dieu1.1 L’expression le Fils de Dieu est absente de certains manuscrits., 2selon ce qui est écrit dans le livre du prophète Esaïe :

J’enverrai mon messager devant toi,

il te préparera le chemin1.2 Ml 3.1..

3On entend la voix de quelqu’un |qui crie dans le désert :

Préparez le chemin pour le Seigneur,

faites-lui des sentiers droits1.3 Es 40.3 cité selon l’ancienne version grecque..

4Jean parut. Il baptisait dans le désert. Il appelait les gens à se faire baptiser en signe d’un profond changement1.4 Autres traductions : se faire baptiser en signe de repentance, ou pour indiquer qu’ils changeaient de comportement., afin de recevoir le pardon de leurs péchés.

5Tous les habitants de la Judée et de Jérusalem se rendaient auprès de lui. Ils se faisaient baptiser par lui dans le Jourdain, en reconnaissant publiquement leurs péchés. 6Jean était vêtu d’un vêtement de poils de chameau maintenu autour de la taille par une ceinture de cuir. Il se nourrissait de sauterelles et de miel sauvage. 7Et voici le message qu’il proclamait : Après moi va venir quelqu’un qui est plus puissant que moi. Je ne suis pas digne de me baisser devant lui pour dénouer la lanière de ses sandales. 8Moi, je vous ai baptisés dans l’eau, mais lui, il vous baptisera dans le Saint-Esprit.

Le baptême et la tentation de Jésus

(Mt 3.13-17 ; Lc 3.21-22)

9Or, en ce temps-là, Jésus vint de Nazareth, un village de Galilée. Il fut baptisé par Jean dans le Jourdain. 10Au moment où il sortait de l’eau, il vit le ciel se déchirer et l’Esprit descendre sur lui comme une colombe. 11Une voix retentit alors du ciel : Tu es mon Fils bien-aimé, tu fais toute ma joie.

(Mt 4.1-11 ; Lc 4.1-13)

12Aussitôt, l’Esprit poussa Jésus dans le désert. 13Il y resta quarante jours et y fut tenté par Satan. Il était avec les bêtes sauvages, et les anges le servaient.

Ministère de Jésus en Galilée

Les premiers disciples

(Mt 4.12-17 ; Lc 4.14-15)

14Lorsque Jean eut été arrêté, Jésus se rendit en Galilée. Il y prêcha la Bonne Nouvelle de l’Evangile qui vient de Dieu. 15Il disait : Le temps est accompli. Le royaume de Dieu1.15 D’autres comprennent : le règne de Dieu. est proche. Changez1.15 Autres traductions : repentez-vous ou changez d’attitude ou changez de comportement. et croyez à l’Evangile.

(Mt 4.18-22 ; Lc 5.1-3, 10-11)

16Un jour, comme il longeait le lac de Galilée, il vit Simon et André, son frère. Ils lançaient un filet dans le lac, car ils étaient pêcheurs.

17Jésus leur dit : Suivez-moi et je ferai de vous des pêcheurs d’hommes.

18Ils abandonnèrent aussitôt leurs filets et le suivirent. 19Poursuivant son chemin, il vit, un peu plus loin, Jacques, fils de Zébédée, et Jean son frère. Eux aussi étaient dans leur bateau et réparaient les filets. 20Aussitôt, il les appela. Ils laissèrent Zébédée, leur père, dans le bateau, avec ses ouvriers, et suivirent Jésus.

Exorcismes, guérisons et prédication

(Lc 4.31-37)

21Ils se rendirent à Capernaüm. Le jour du sabbat, Jésus entra dans la synagogue et se mit à enseigner1.21 Chaque Juif avait le droit de prendre la parole dans la synagogue pour expliquer les Ecritures.. 22Ses auditeurs étaient profondément impressionnés par son enseignement, car il parlait avec une autorité que n’avaient pas les spécialistes de la Loi.

23Or, il se trouvait juste à ce moment-là, dans leur synagogue, un homme qui était sous l’emprise d’un esprit mauvais. Il se mit à crier : 24Que nous veux-tu, Jésus de Nazareth ? Es-tu venu pour nous détruire1.24 Autre traduction : tu es venu pour nous détruire. ? Je sais qui tu es ! Tu es le Saint envoyé par Dieu !

25Mais, d’un ton sévère, Jésus lui ordonna : Tais-toi, et sors de cet homme !

26Alors l’esprit mauvais secoua l’homme de convulsions et sortit de lui en poussant un grand cri.

27Tous furent saisis de stupeur ; ils se demandaient entre eux : Que se passe-t-il ? Voilà un enseignement nouveau, et donné avec autorité ! Il commande même aux esprits mauvais, et ils lui obéissent !

28Aussitôt, sa réputation se répandit dans toute la Galilée.

(Mt 8.14-15 ; Lc 4.38-39)

29Sortant de la synagogue, Jésus se rendit avec Jacques et Jean à la maison de Simon et d’André. 30La belle-mère de Simon était couchée, avec une forte fièvre. Aussitôt, ils lui parlèrent d’elle. 31Il s’approcha, lui prit la main, la fit lever. La fièvre la quitta, et elle se mit à les servir.

(Mt 4.24 ; 8.16-17 ; Lc 4.40-41)

32Le soir, après le coucher du soleil, on lui amena tous les malades1.32 Car le sabbat se terminait après le coucher du soleil. On pouvait alors de nouveau transporter des malades. et tous ceux qui étaient sous l’emprise de démons. 33La ville entière se pressait devant la porte de la maison. 34Il guérit beaucoup de personnes atteintes de diverses maladies. Il chassa aussi beaucoup de démons et leur défendit de parler, car ceux-ci savaient qui il était.

(Lc 4.42-44)

35Le lendemain, bien avant l’aube, en pleine nuit, il se leva et sortit. Il alla dans un lieu désert pour y prier.

36Simon et ses compagnons partirent à sa recherche. 37Quand ils l’eurent trouvé, ils lui dirent : Tout le monde te cherche.

38– Allons ailleurs, leur répondit-il, dans les villages voisins ! Il faut que j’y annonce aussi mon message. Car c’est pour cela que je suis venu1.38 Autre traduction : que je suis sorti de Capernaüm (voir v. 35)..

39Et il partit à travers toute la Galilée : il prêchait dans leurs synagogues et chassait les démons.

(Mt 8.1-4 ; Lc 5.12-16)

40Un lépreux s’approcha de lui. Il le supplia, tomba à genoux1.40 L’expression tomba à genoux est absente de certains manuscrits. devant lui et lui dit : Si tu le veux, tu peux me rendre pur.

41Jésus, pris de compassion pour lui1.41 A la place de pris de compassion pour lui certains manuscrits ont : en colère contre lui. C’est pourquoi d’autres traduisent : Jésus irrité de son attitude le renvoya. En effet, le lépreux n’aurait pas dû pénétrer dans le village., tendit la main, le toucha et lui dit : Je le veux, sois pur.

42Aussitôt, la lèpre le quitta et il fut pur.

43Jésus lui fit de sévères recommandations et le renvoya aussitôt : 44Attention, ne dis rien à personne, mais va te faire examiner par le prêtre et apporte l’offrande prescrite par Moïse pour ta purification. Cela leur servira de témoignage1.44 Autres traductions : cela prouvera à tous que tu es guéri ou cela prouvera à tous mon respect de la Loi..

45Mais lui, à peine sorti, se mit à proclamer à tout le monde ce qui lui était arrivé et il répandit la nouvelle partout. A cause de cela, Jésus ne pouvait plus aller ouvertement dans une localité ; il se tenait en dehors, dans des lieux déserts ; et on venait à lui de toutes parts.

Bibelen på hverdagsdansk

Markusevangeliet 1:1-45

Johannes Døber og hans budskab

Matt. 3,1-12; Luk. 3,1-18; Joh. 1,19-28

1Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.

2At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.1,2 Nogle håndskrifter siger „profeten Esajas” i stedet for „profeterne” (dvs. de profetiske bøger). Der står jo skrevet:

„Jeg vil sende min udsending foran dig.

Han skal berede vejen for dig.”1,2 Mal. 3,1a.

3og:

„Der lyder en stemme i ødemarken:

‚Ban vej for Herren!

Gør vejen klar til hans komme!’ ”1,3 Es. 40,3 LXX.

4Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. 5Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. 6Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.1,6 Denne særlige påklædning var den samme som profeten Elias havde, og den kendetegnede ham som profet. Se 2.Kong. 1,8. Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. 7Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.1,7 At tage gæsternes sandaler af og vaske deres fødder var den ringeste slaves arbejde. 8Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”1,8 Se noten til Matt. 1,18.

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd

Matt. 3,13-17; Luk. 3,21-22

9Også Jesus tog af sted fra sin hjemby, Nazaret i Galilæa, og kom til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 10Da Jesus efter dåben steg op af floden, så han himlen blive åbnet og Helligånden dale ned imod ham som en due. 11Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”1,11 Kan muligvis også oversættes: „Jeg glæder mig over dig.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.

Fristelsen i ørkenen

Matt. 4,1-11; Luk. 4,1-13

12-13Straks efter sendte Helligånden Jesus ud i ødemarken, hvor han blev i 40 dage. Dér blev han fristet af Satan, og rundt omkring ham lurede de vilde dyr. Bagefter kom nogle engle og sørgede for mad til ham.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige

Matt. 4,12-17; Luk. 4,14-15

14Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes,1,14 Herodes Antipas, en søn af Herodes den Store. og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle de gode nyheder fra Gud. 15„Nu er tiden inde!” sagde han. „Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”

Jesus udvælger sine første disciple

Matt. 4,18-22; (Luk. 5,1-11)

16En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. 17„Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem. 18Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.1,18 I datidens kultur foregik undervisningen ofte ved, at man fulgte en mester og lærte gennem eksemplets magt. En discipel er altså mere en lærling end en studerende. Derfor kalder lærlingene og andre mennesker ofte Jesus for „mester”.

19Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæus’ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene. 20Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.

Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder

Luk. 4,31-37

21Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. 22Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.

23Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd. 24Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”

25„Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus. 26Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.

27De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!” 28Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme

Matt. 8,14-17; Luk. 4,38-41

29Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem. 30Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus. 31Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.

32Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi,1,32 På sabbatsdagen havde jøderne ikke lov til at udføre noget fysisk krævende arbejde og måtte kun gå en kort distance. Sabbatten strakte sig fra fredag ved solnedgang til lørdag ved solnedgang. bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus. 33Næsten hele byen stimlede sammen uden for huset. 34Jesus helbredte mange mennesker, der havde forskellige sygdomme. Desuden uddrev han mange onde ånder, men han tillod dem ikke at røbe, hvem han var.1,34 Se vers 24. Ånderne vidste udmærket, at Jesus var den ventede Messias, Guds egen Søn, men hvis det blev almindeligt kendt på dette tidlige tidspunkt, ville det lægge hindringer i vejen for det arbejde, Jesus var kommet for at udføre.

Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa

Matt. 4,23-25; Luk. 4,42-44

35Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede. 36Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham. 37Da de fandt ham, sagde de: „Alle folk spørger efter dig.” 38„Lad os tage hen til de andre landsbyer,” sagde Jesus. „De skal også høre det budskab, jeg er kommet for at fortælle.”

39Så vandrede Jesus gennem hele Galilæa og fortalte sit budskab i synagogerne, og han befriede mange mennesker fra dæmonernes magt.

Jesus helbreder en spedalsk mand

Matt. 8,1-4; Luk. 5,12-16

40En dag kom der en spedalsk1,40 Det vides ikke med sikkerhed, om det var den samme sygdom, man i dag kender som spedalskhed. Muligvis dækker udtrykket over flere smitsomme hudsygdomme. I alle tilfælde blev sådanne mennesker afsondret fra samfundet og betragtet som „urene” mennesker. De skulle bo uden for byerne, og ingen turde røre ved dem af frygt for smittefaren. mand til Jesus. Han faldt på knæ og bad indtrængende om at blive helbredt. „Hvis du vil, kan du gøre mig rask!” sagde han. 41Jesus fik dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud og rørte ved ham. „Det vil jeg!” sagde Jesus. „Bliv rask!” 42I samme øjeblik forsvandt spedalskheden. Manden var totalt helbredt. 43Jesus sagde da til ham: 44„Lad være med at fortælle det her til nogen. Men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”

45Men da manden gik derfra, råbte han til højre og venstre, at han var blevet helbredt. Folk stimlede nu sammen i store klynger omkring Jesus, og fra den dag var det umuligt for ham at gå ubemærket ind i en by. Han opholdt sig på øde steder, men selv dér kom folk til ham alle vegne fra.