Le premier miracle
1Deux jours plus tard, on célébrait des noces à Cana, en Galilée. La mère de Jésus y assistait.
2Jésus avait aussi été invité au mariage avec ses disciples.
3Or voilà que le vin se mit à manquer. La mère de Jésus lui fit remarquer : Ils n’ont plus de vin.
4– Ecoute, lui répondit Jésus, est-ce toi ou moi que cette affaire concerne2.4 Autres traductions : que me veux-tu, mère ? ou femme, est-ce à toi de me dire ce que je dois faire ?? Mon heure n’est pas encore venue.
5Sa mère dit aux serviteurs : Faites tout ce qu’il vous dira.
6Il y avait là six jarres de pierre que les Juifs utilisaient pour leurs ablutions rituelles2.6 Les Israélites observaient des rites de purification avant, pendant et après les repas. L’eau était placée dans des vases de pierre.. Chacune d’elles pouvait contenir entre quatre-vingts et cent vingt litres. 7Jésus dit aux serviteurs : Remplissez d’eau ces jarres.
Ils les remplirent jusqu’au bord.
8– Maintenant, leur dit-il, prenez-en un peu et allez l’apporter à l’ordonnateur du repas.
Ce qu’ils firent.
9L’ordonnateur du repas goûta l’eau qui avait été changée en vin. Il ne savait pas d’où venait ce vin, alors que les serviteurs le savaient, puisqu’ils avaient puisé l’eau. Aussitôt il fit appeler le marié 10et lui dit : En général, on sert d’abord le bon vin, et quand les gens sont ivres, on leur donne de l’ordinaire. Mais toi, tu as réservé le bon jusqu’à maintenant !
11C’est là le premier des signes miraculeux que fit Jésus. Cela se passa à Cana en Galilée. Il révéla ainsi sa gloire, et ses disciples crurent en lui. 12Après cela, Jésus descendit à Capernaüm avec sa mère, ses frères et ses disciples ; mais ils n’y restèrent que quelques jours.
Le premier affrontement au Temple
(voir Mt 21.12-17 ; Mc 11.15-17 ; Lc 19.45-46)
13Le jour où les Juifs célèbrent la fête de la Pâque était proche et Jésus se rendit à Jérusalem. 14Il trouva, dans la cour du Temple, des marchands de bœufs, de brebis et de pigeons, ainsi que des changeurs d’argent, installés à leurs comptoirs. 15Alors il prit des cordes, en fit un fouet, et les chassa tous de l’enceinte sacrée avec les brebis et les bœufs2.15 Autre traduction : et les chassa tous, les brebis comme les bœufs. ; il jeta par terre l’argent des changeurs et renversa leurs comptoirs, 16puis il dit aux marchands de pigeons : Otez cela d’ici ! C’est la maison de mon Père. N’en faites pas une maison de commerce.
17Les disciples se souvinrent alors de ce passage de l’Ecriture :
L’amour que j’ai pour ta maison,
ô Dieu, est en moi un feu qui me consume2.17 Ps 69.10..
18Là-dessus, les gens lui dirent : Quel signe miraculeux peux-tu nous montrer pour prouver que tu as le droit d’agir ainsi ?
19– Démolissez ce temple, leur répondit Jésus, et en trois jours, je le relèverai.
20– Comment ? répondirent-ils. Il a fallu quarante-six ans pour reconstruire le Temple2.20 La reconstruction du temple dit « d’Hérode » avait commencé en l’an 20 av. J.-C., et toi, tu serais capable de le relever en trois jours !
21Mais en parlant du « temple », Jésus faisait allusion à son propre corps.
22Plus tard, lorsque Jésus fut ressuscité, ses disciples se souvinrent qu’il avait dit cela, et ils crurent à l’Ecriture et à la parole que Jésus avait dite.
Jésus et Nicodème
23Pendant que Jésus séjournait à Jérusalem pour la fête de la Pâque, beaucoup de gens crurent en lui en voyant les signes miraculeux qu’il accomplissait. 24Mais Jésus ne se fiait pas à eux, car il les connaissait tous très bien. 25En effet, il n’avait pas besoin qu’on le renseigne sur les hommes car il connaissait le fond de leur cœur.
Jesus udfører sit første mirakuløse tegn
1To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galilæa. 2Jesus og hans disciple var også indbudt. 3Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: „Der er ikke mere vin.”
4„Lad mig være i fred, mor,” sagde han. „Tiden er ikke inde endnu.” 5Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: „Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare gøre det!”
6Der stod seks store vandkrukker i huset, som på grund af de jødiske renhedslove var lavet af sten.2,6 En lerkrukke kunne nemt blive uren, så den måtte knuses, jf 3.Mos. 11,33 og 15,12. De rummede hver ca. 100 liter. 7Jesus bad tjenerne om at fylde dem med vand. Da de havde fyldt dem til randen, 8sagde han: „Øs nu noget op og gå hen til den ansvarlige for festen, så han kan smage på det.” 9Det gjorde de så, og han smagte på vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra—for det var kun tjenerne, der vidste det—kaldte han på brudgommen 10og sagde: „Man plejer ellers at servere den fine vin først, og senere, når folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?”
11Det mirakel, som Jesus udførte i Kana i Galilæa, var det første tegn på hans autoritet og magt, og hans disciple troede på, at han virkelig var sendt af Gud.
12Derefter tog han til Kapernaum sammen med sin mor, sine brødre og sine disciple, og dér blev de nogle dage.
Den første tempeludrensning
13Nu nærmede den jødiske påske sig, og Jesus tog til Jerusalem for at deltage i højtiden. 14Inde på selve tempelpladsen så han en masse mennesker, som solgte offerdyr. Der var både køer, får og duer. Nogle af de handlende sad ved små borde og vekslede penge. 15Da lavede Jesus sig en pisk af reb og jog alle fårene og køerne ud. Han vendte bunden i vejret på valutahandlernes pengeposer og væltede deres borde. 16Til dem, der solgte duer, råbte han: „Pak jeres ting sammen og forsvind!” „I må ikke gøre min Fars hus til en markedsplads.” 17Da hans disciple så, hvad han gjorde, kom de i tanker om det ord i Skriften,2,17 Med „Skriften” henvises der til det, vi kalder det Gamle Testamente, som jo var og er jødernes Bibel. Citatet her er fra Sl. 69,10a. der siger: „Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.”
18De jødiske ledere protesterede: „Hvem har givet dig lov til at jage folk ud af templet? Kan du gøre et mirakel som tegn på, at du handler på Guds vegne?”
19Jesus svarede: „Ja, det kan jeg godt. Hvis I ødelægger Guds bolig, så vil jeg rejse den igen inden tre dage.”
20„Det har taget 46 år at bygge Guds bolig,” indvendte de jødiske ledere, „og så vil du rejse den igen inden tre dage!”
21Den „Guds bolig”, Jesus hentydede til, var ikke templet, men hans eget legeme. 22Efter at han var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanke om, at han havde sagt det. Da forstod de, hvad han mente, og de kom til tro på Skriftens ord.
23På grund af de mirakler, Jesus gjorde i Jerusalem under påskehøjtiden, var der mange mennesker, der blev overbeviste om, at han måtte være Messias. 24-25Men Jesus betroede sig ikke til dem,2,24-25 Det er uklart, om ordet „dem” henviser til alle dem i Jerusalem, som kom til tro på ham, eller om han har de jødiske ledere i tanke. for han vidste, hvad der bor i mennesket. Han havde ikke brug for nogen til at fortælle ham det.
