Le chemin, la vérité et la vie
1Jésus dit : Que votre cœur ne se trouble pas. Ayez foi en Dieu, ayez aussi foi en moi. 2Dans la maison de mon Père, il y a beaucoup de demeures ; si ce n’était pas vrai, je vous l’aurais dit : en effet je vais vous préparer une place. 3Lorsque je vous aurai préparé une place, je reviendrai et je vous prendrai avec moi, afin que vous soyez, vous aussi, là où je suis. 4Mais vous en connaissez le chemin.
5Thomas lui dit : Seigneur, nous ne savons même pas où tu vas, comment pourrions-nous savoir par quel chemin on y parvient ?
6– Je suis, moi, le chemin, répondit Jésus, la vérité et la vie. Personne ne va au Père sans passer par moi. 7Si vous me connaissez, vous connaîtrez aussi mon Père14.7 Certains manuscrits ont : si vous m’aviez connu, vous connaîtriez aussi mon Père.. Et maintenant déjà vous le connaissez, vous l’avez même vu.
8Philippe intervint : Seigneur, montre-nous le Père, et cela nous suffit.
9– Eh quoi, lui répondit Jésus, après tout le temps que j’ai passé avec vous, tu ne me connais pas encore, Philippe ! Celui qui m’a vu, a vu le Père. Comment peux-tu dire : « Montre-nous le Père ? » 10Ne crois-tu pas que je suis dans le Père et que le Père est en moi ? Ce que je vous dis, je ne le dis pas de moi-même : le Père demeure en moi et c’est lui qui accomplit ainsi ses propres œuvres. 11Croyez-moi : Je suis dans le Père et le Père est en moi. Sinon, croyez au moins à cause des œuvres que vous m’avez vu accomplir. 12Vraiment, je vous l’assure : celui qui croit en moi accomplira les œuvres que je fais. Il en fera même de plus grandes parce que je vais auprès du Père. 13Et quoi que ce soit que vous demandiez en mon nom, je le réaliserai pour que la gloire du Père soit manifestée par le Fils. 14Je le répète : Si vous me demandez14.14 Certains manuscrits ont : si vous demandez. quelque chose en mon nom, je le ferai.
Jésus promet l’Esprit Saint
15Si vous m’aimez, vous suivrez mes commandements. 16Et moi, je demanderai au Père de vous donner un autre défenseur en justice14.16 Jean présente l’opposition à Jésus sous la forme d’un procès. Mis en accusation (5.16-18), Jésus défend sa cause, qui est aussi celle du Père, en produisant ses témoins (5.19-46) et en mettant ses adversaires au défi de prouver sa culpabilité (8.46). Une fois qu’il sera parti, le Saint-Esprit prendra le relais pour défendre la cause de Jésus dans le procès qui l’oppose au monde incrédule. Il le fera en équipant les apôtres pour qu’ils témoignent en faveur de Jésus (14.26 ; 15.26-27 ; 16.8-15)., afin qu’il reste pour toujours avec vous : 17c’est l’Esprit de vérité, celui que le monde est incapable de recevoir parce qu’il ne le voit pas et ne le connaît pas. Quant à vous, vous le connaissez, car il demeure auprès de vous, et il sera14.17 De très bons manuscrits ont : il est en vous. en vous.
18Non, je ne vous laisserai pas orphelins, mais je reviendrai vers vous. 19Sous peu, le monde ne me verra plus ; mais vous, vous me verrez parce que je vis et que, vous aussi, vous vivrez. 20Quand ce jour viendra, vous connaîtrez que je suis en mon Père ; vous saurez aussi que vous êtes en moi, et que moi je suis en vous.
21Celui qui m’aime, c’est celui qui retient mes commandements et les applique. Mon Père aimera celui qui m’aime ; moi aussi, je l’aimerai et je me ferai connaître à lui.
22Jude (qu’il ne faut pas confondre avec Judas Iscariot) lui demanda : Seigneur, pourquoi est-ce seulement à nous que tu veux te manifester, et non au monde ?
23Jésus lui répondit : Si quelqu’un m’aime, il obéira à ma parole. Mon Père aussi l’aimera : nous viendrons à lui et nous établirons notre demeure chez lui. 24Mais celui qui ne m’aime pas ne met pas mes paroles en pratique. Or, cette Parole que vous entendez ne vient pas de moi, c’est la Parole même du Père qui m’a envoyé.
25Je vous dis tout cela pendant que je suis encore avec vous. 26Mais le Défenseur14.26 Voir v. 16 et la note. en justice, le Saint-Esprit que le Père enverra en mon nom, vous enseignera toutes choses et vous rappellera tout ce que je vous ai dit moi-même. 27Je pars, mais je vous laisse la paix, c’est ma paix que je vous donne. Je ne vous la donne pas comme le monde la donne. C’est pourquoi, ne soyez pas troublés et n’ayez aucune crainte en votre cœur.
28Vous m’avez entendu dire que je pars, mais aussi que je reviendrai auprès de vous. Si vous m’aimiez, vous seriez heureux de savoir que je vais au Père, car le Père est plus grand que moi. 29Je vous ai prévenus dès maintenant, avant que ces choses arrivent, pour qu’au jour où elles se produiront, vous croyiez. 30Désormais, je n’aurai plus guère l’occasion de m’entretenir avec vous, car le dominateur de ce monde vient. Ce n’est pas qu’il ait une prise sur moi, 31mais il faut que le monde reconnaisse que j’aime le Père et que j’agis conformément à ce qu’il m’a ordonné. Levez-vous ; partons d’ici.
Jesus er vejen til Faderen
1Jesus fortsatte sin tale til disciplene: „I skal ikke være bange eller urolige. I tror på Gud. Tro også på mig.14,1 Kan også oversættes: „Tro på Gud, og tro på mig.” 2I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for14,2 Nogle håndskrifter mangler ordet „for”. En anden mulig oversættelse er: „Hvis ikke, ville jeg så have sagt jer, at jeg er på vej hen for at gøre en plads klar til jer?” Men det har Jesus ikke sagt før nu. jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. 3Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er. 4Og I kender vejen, der fører til det sted, hvor jeg skal hen.”
5„Nej, Herre,” indvendte Thomas. „Vi ved hverken, hvor du går hen, eller hvordan vi skal finde vej derhen.”
6Jesus svarede: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. 7Havde I forstået, hvem jeg er, ville I også have forstået, hvem min Far er.14,7 Nogle håndskrifter siger i stedet: „Har I lært mig at kende, vil I også lære min Far at kende.” Men I skal snart forstå, hvem han er, og I har set ham.”
8„Herre, vis os Faderen!” bad Filip. „Det er alt, hvad vi ønsker.”
9„Er du stadig ikke klar over, hvem jeg er, Filip?” spurgte Jesus. „Og det efter, at jeg har været så lang tid sammen med jer! Den, som har set mig, har set Faderen. Hvorfor siger du så: ‚Vis os Faderen’? 10Tror du da ikke, at jeg er ét med Faderen, og at Faderen er ét med mig? Det jeg siger til jer, kommer ikke fra mig selv, men fra Faderen, som bor i mig. Og det er også ham, der gør sine gerninger gennem mig. 11Tro mig, når jeg siger, at jeg er ét med Faderen, og Faderen er ét med mig. Men vil I ikke tro det, så tro på grund af de undere, I har set mig gøre.
12Det siger jeg jer: De, der tror på mig, skal gøre de samme undere, som jeg har gjort; ja, de skal gøre endnu mere, for jeg er på vej til Faderen. 13-14Hør godt efter: Hvad I end beder om i mit navn,14,13-14 Udtrykket „i mit navn” er en hebraisk talemåde, som ikke er umiddelbart forståelig på dansk. Men da det er meget brugt, har vi beholdt det i denne sammenhæng. Det betyder at bede med den autoritet, som Jesus giver, eller på den måde, som Jesus selv ville have gjort det, og det forudsætter en stærk samhørighed med Jesus selv. det vil jeg gøre. På den måde vil Faderen blive æret gennem Sønnen.
Jesus går bort, men vil sende Helligånden i stedet
15Hvis I elsker mig, vil I gøre det, jeg beder jer om. 16Jeg vil bede Faderen om at sende jer en anden Vejleder,14,16 Det græske ord paraklætos kan også oversættes med hjælper, ven, støtte, rådgiver eller forsvarer. Ordet forekommer desuden i Joh. 14,26; 15,26 og 16,7. I 1.Joh. 2,1 er der tale om hjælp i form af forbøn. som altid skal være hos jer. 17Det er sandhedens Ånd, som denne verdens mennesker ikke er i stand til at tage imod, for de ser ham ikke, og de kender ham ikke. Men I kender ham, for han er hos jer og skal være i jer.
18Jeg er nødt til at forlade jer, men jeg lader jer ikke i stikken—og jeg kommer tilbage til jer igen. 19Denne verdens mennesker ser mig snart for sidste gang. Men I skal få mig at se igen, for jeg har evigt liv—og det har I også. 20Når I ser mig igen, skal I forstå, at jeg er ét med min Far, og at I er ét med mig, ligesom jeg er ét med jer.
21De, der elsker mig, holder fast ved mine befalinger og adlyder dem. Og de, der elsker mig, vil blive elsket af min Far, og jeg vil elske dem og åbenbare mig selv for dem.”
22Judas (ikke Iskariot, men den anden discipel af samme navn) sagde til ham: „Herre, hvordan kan det være, at du vil åbenbare dig selv for os og ikke for mennesker ude i verden?”
23Jesus svarede: „Fordi de, der elsker mig, vil gøre det, jeg siger til dem. Derfor vil min Far også elske dem, og vi vil komme og tage bolig i dem. 24Men de, der ikke elsker mig, retter sig ikke efter, hvad jeg siger. Det, jeg siger til jer, udspringer ikke af mine egne tanker, men stammer fra Faderen, som sendte mig.
25Jeg kan fortælle jer de her ting, fordi jeg endnu er hos jer, 26men det bliver Helligånden, den nye Vejleder, som Faderen vil sende til jer i mit sted, som skal vejlede jer i alle ting og minde jer om alt det, jeg har sagt til jer.
27Jeg giver jer min fred, og det er en bedre fred, end den mennesker kan tilbyde. I skal ikke være bange eller modløse! 28Jeg har fortalt jer, at jeg er nødt til at forlade jer, men at jeg kommer tilbage til jer igen. Hvis I virkelig elsker mig, vil I glæde jer over, at jeg nu skal hjem til min Far, for han er større end jeg. 29Jeg har sagt jer det alt sammen på forhånd, for at I må tro på mig, når det sker.
30Jeg kan ikke sige mere her og nu, for denne verdens fyrste er på vej herhen. Han har overhovedet ingen magt over mig, 31men jeg gør det her, for at mennesker må kunne forstå, at jeg elsker min Far. Derfor gør jeg, hvad han har befalet mig. Kom, lad os rejse os og gå herfra.”
