Jérémie 38 – BDS & BPH

La Bible du Semeur

Jérémie 38:1-28

Au fond d’une citerne

1Shephatia, fils de Mattân, Guedalia, fils de Pashhour, Youkal, fils de Shélémia, et Pashhour, fils de Malkiya, entendirent les paroles que Jérémie adressait à tout le peuple38.1 Bien que séquestré dans la cour du corps de garde (37.21), Jérémie peut recevoir des visiteurs et leur parler librement (32.8, 12).. Il disait : 2Voici ce que déclare l’Eternel : Celui qui restera dans cette ville mourra par l’épée, par la famine ou par la peste ; mais celui qui en sortira pour se rendre aux Chaldéens aura la vie sauve ; il aura au moins gagné cela38.2 Voir 21.9.. 3Voici ce que déclare l’Eternel : Cette ville sera livrée à l’armée du roi de Babylone, qui s’en emparera.

4Alors les ministres dirent au roi : Il faut faire mourir cet homme, car ses propos démoralisent les soldats qui restent encore dans cette ville, ainsi que toute la population. Cet homme-là ne cherche pas le bien du peuple, il ne veut que son malheur.

5Le roi Sédécias leur répondit : Il est entre vos mains, car le roi ne peut rien vous refuser.

6Ils prirent donc Jérémie et le descendirent avec des cordes dans la citerne appartenant à Malkiya, un prince de sang38.6 Autre traduction : un officier royal (voir 36.26)., celle qui se trouvait dans la cour du corps de garde. Il n’y avait pas d’eau dans la citerne ; dans le fond, il n’y avait que de la vase, et Jérémie s’y enfonça.

7Mais Ebed-Mélek, un Ethiopien, un fonctionnaire attaché au palais royal, apprit qu’ils avaient mis Jérémie dans la citerne. Or, le roi siégeait à la porte de Benjamin. 8Alors Ebed-Mélek sortit du palais et alla parler au roi. Il lui dit : 9Mon seigneur le roi ! Ces hommes ont mal agi envers le prophète Jérémie en le descendant dans la citerne ; il y mourra de faim, puisqu’il n’y a plus de pain dans la ville.

10Le roi ordonna à Ebed-Mélek l’Ethiopien : Prends avec toi trois hommes38.10 trois hommes: d’après certains manuscrits hébreux. La plupart des manuscrits ont : trente hommes. et fais remonter le prophète Jérémie de la citerne avant qu’il meure.

11Ebed-Mélek prit donc ces hommes avec lui et rentra au palais royal dans une pièce située sous la salle du trésor. Il y prit des linges déchirés ou usés. Puis il les descendit avec des cordes à Jérémie dans la citerne. 12Ebed-Mélek l’Ethiopien dit à Jérémie : Mets ces chiffons et ces vieux vêtements sous tes aisselles par-dessus les cordes.

Ce que fit Jérémie. 13Puis ils le hissèrent hors de la citerne avec les cordes. Après cela, Jérémie resta dans la cour du corps de garde.

Entrevue secrète avec le roi

14Le roi Sédécias envoya chercher le prophète Jérémie et le fit conduire à la troisième entrée du temple de l’Eternel. Il lui dit : Je vais te poser une question, ne me cache rien !

15Jérémie répondit à Sédécias : Si je te révèle ce que tu me demandes, ne vas-tu pas me faire mettre à mort ? Et si je te donne un conseil, tu ne m’écouteras pas !

16Alors le roi Sédécias jura secrètement à Jérémie : Aussi vrai que l’Eternel est vivant et que c’est de lui que nous tenons notre vie, je ne te ferai pas mourir et je ne te remettrai pas entre les mains de ces gens qui en veulent à ta vie.

17Alors Jérémie dit à Sédécias : Voici ce que déclare l’Eternel, le Dieu des armées célestes, Dieu d’Israël : Si tu te rends immédiatement aux officiers du roi de Babylone, tu auras la vie sauve, toi et ta famille, et cette ville ne sera pas incendiée. 18Mais si tu ne te rends pas aux officiers du roi de Babylone, cette ville sera livrée aux Chaldéens, qui y mettront le feu, et toi, tu ne leur échapperas pas.

19Mais le roi Sédécias répondit à Jérémie : J’ai peur des Judéens qui sont déjà passés aux Chaldéens. Je crains de leur être livré et d’être outragé par eux.

20– On ne te livrera pas à eux, lui répondit Jérémie. Ecoute donc l’Eternel selon ce que je t’ai dit ; tu t’en trouveras bien et tu auras la vie sauve. 21Mais si tu refuses de te rendre, voici ce que l’Eternel m’a révélé : 22Toutes les femmes qui restent dans le palais royal de Juda vont être emmenées aux officiers du roi de Babylone, et elles diront :

« Ils t’ont trompé,

ils t’ont bien eu,

tes bons amis ;

et pendant que tes pieds ╵enfoncent dans la boue,

eux se sont éclipsés. »

23Toutes tes femmes et tes enfants vont être emmenés d’ici aux Chaldéens et tu ne leur échapperas pas, car le roi de Babylone se saisira de toi et cette ville sera incendiée.

24Alors Sédécias dit à Jérémie : Que personne ne sache rien de toute cette conversation, et tu ne seras pas mis à mort. 25Si les ministres apprennent que j’ai parlé avec toi, et s’ils viennent te demander : « Fais-nous savoir ce que tu as dit au roi et ce que le roi t’a dit ; ne nous cache rien, et nous ne te ferons pas mourir », 26tu leur répondras : « J’ai supplié le roi de ne pas me faire ramener dans la maison de Jonathan, pour que je n’y meure pas38.26 Voir 37.20.. »

27Effectivement, tous les ministres vinrent trouver Jérémie pour le questionner, et il leur répondit comme le roi le lui avait ordonné. Alors ils le laissèrent tranquille, car rien n’avait filtré de l’entretien.

28Ainsi Jérémie demeura dans la cour du corps de garde jusqu’au jour où Jérusalem fut conquise. Voici comment Jérusalem fut prise.

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 38:1-28

Jeremias smides i en tom cisterne

1Der var imidlertid fire mænd ved navn Shefatja, Gedalja, Jukal og Pashhur, som ønskede at lukke munden på mig. De havde jo hørt, hvordan jeg gang på gang havde advaret folket med det budskab, 2som Herren havde givet mig: „De, der bliver i Jerusalem, vil dø af hungersnød eller sygdom eller blive dræbt i krigen. Men de, der overgiver sig til babylonierne, vil overleve. 3Herren vil nemlig overgive Jerusalem til Babyloniens konge, som vil indtage byen.”

4De fire mænd gik til kongen og sagde: „Herre, vi må uskadeliggøre Jeremias. Hans budskaber undergraver hærens moral. Han skaber en negativ stemning blandt de krigere, vi endnu har tilbage, og hele befolkningen i byen. Han er en forræder, som ikke ønsker, at vi skal reddes, men at vi skal rammes af ulykke.”

5Kong Zidkija gav efter og sagde: „Gør med ham, som I vil.”

6Så hentede de mig og firede mig ned i et tom vandreservoir i gården. Den tilhørte Malkija, der var medlem af kongefamilien. Der var intet vand i den, men der var stadig et tykt lag mudder på bunden, så jeg sank ned i mudderet.

7Men da kushitten Ebed-Melek, en af de ledende hoffolk, hørte, at jeg var blevet kastet i det tomme vandreservoir, 8skyndte han sig straks til kongen, som på det tidspunkt var i færd med at dømme i nogle retssager på pladsen foran Benjaminporten.

9„Herre konge,” sagde han. „Der er begået en meget ondsindet handling imod profeten Jeremias. Man har kastet ham i et tomt vandreservoir, og dér vil han dø af sult, for han får ingen mad.”

10Da befalede kongen: „Tag 30 mænd med dig og få hejst Jeremias op af vandreservoiret, før han dør.” 11Så skyndte Ebed-Melek og mændene sig af sted til et af paladsets nederste kælderrum, hvor de hentede nogle kasserede klude, som de hejste ned i vandreservoiret med et reb. 12„Bind rebet omkring dig og læg kludene imellem rebet og dine armhuler,” råbte Ebed-Melek, og da jeg havde gjort det, 13trak de mig op af vandreservoiret og bragte mig tilbage til min husarrest.

Zidkija spørger endnu en gang Jeremias til råds

14En dag sendte kong Zidkija bud efter mig og bad mig komme hen til den tredje indgang til templet. „Jeg har et spørgsmål til dig,” begyndte kongen. „Prøv nu ikke at skjule sandheden for mig.”

15„Jamen, hvis jeg fortæller dig sandheden, slår du mig bare ihjel,” svarede jeg. „Og for øvrigt følger du aldrig mine råd.”

16Så svor kong Zidkija ved den levende Gud, at han hverken ville slå mig ihjel eller udlevere mig til dem, der ønskede at få ram på mig.

17Da sagde jeg til ham: „Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Hvis du vil overgive dig til de babyloniske officerer, vil du og din familie overleve, og byen vil blive skånet. 18Men hvis du nægter at overgive dig, vil den babyloniske hær brænde byen ned til grunden, og du har ingen chance for at undslippe.”

19„Men jeg er bange for at overgive mig,” svarede kongen, „for babylonierne vil sikkert udlevere mig til de judæiske overløbere, og hvem ved, hvad de vil gøre ved mig?”

20„Hvis du vil adlyde Herren,” svarede jeg, „har du ikke noget at frygte. Du vil redde livet, og du vil få det bedre, end du har det her. 21Men hvis du nægter at overgive dig, så kan jeg fortælle dig, hvad der vil ske, for det har Herren vist mig i et syn: 22Alle paladsets kvinder blev udleveret til de babyloniske officerer. Og de sang en smædevise om dig:

Hvorfor troede du dine venners ord?

De førte dig jo ud på det forkerte spor.

Og da du så stod midt i ulykken,

vendte de dig bare ryggen.

23Alle dine koner og børn vil blive udleveret til babylonierne, og du har ingen chance for at undslippe. Du bliver taget til fange, og byen bliver brændt ned til grunden.”

24Da sagde Zidkija til mig: „Lad det her blive imellem os to. Hvis du røber for nogen, hvad du her har sagt, er du dødsens. 25Hvis mine hoffolk får nys om vores samtale, og hvis de truer dig med døden, medmindre du fortæller dem, hvad vi har talt om, 26skal du sige til dem: ‚Jeg bad bare kongen love mig, at han aldrig igen vil kaste mig i fangehullet i Jonatans hus.’ ”

27Hoffolkene kom da også hen til mig og ville krydsforhøre mig om mit møde med kongen. Jeg gjorde nøjagtigt, som kongen havde sagt. Derefter lod de mig være i fred, for ingen havde hørt, hvad jeg snakkede med kongen om. 28Således forblev jeg i husarrest på paladsets område, indtil den dag da Jerusalem blev indtaget.