La descendance d’Abraham par Qetoura
1Abraham avait pris une autre femme nommée Qetoura 2dont il eut plusieurs fils : Zimrân, Yoqshân, Medân, Madian25.2 Ancêtre des Madianites, souvent adversaires des Israélites (Jg 6ss ; Es 60.6)., Yishbaq et Shouah. 3Yoqshân fut le père de Saba et Dedân. De ce dernier descendent les Ashourim, les Letoushim et les Leoumim. 4Madian eut pour fils : Epha, Epher, Hénok, Abida et Eldaa. Tous ceux-là sont les descendants de Qetoura.
5Abraham donna tout ce qui lui appartenait à Isaac. 6Il fit des donations aux fils qu’il avait eus par ses épouses de second rang ; mais, de son vivant, il les éloigna de son fils Isaac en les envoyant à l’est, vers un pays d’Orient.
La mort d’Abraham
7Abraham atteignit l’âge de cent soixante-quinze ans, 8puis il rendit son dernier soupir. Il mourut au terme d’une heureuse vieillesse, âgé et comblé, et rejoignit ses ancêtres. 9Ses fils Isaac et Ismaël l’enterrèrent dans la caverne de Makpéla, dans le terrain d’Ephrôn, fils de Tsohar, le Hittite, qui se trouve vis-à-vis de Mamré, 10ce champ qu’Abraham avait acheté aux Hittites. Abraham fut enterré là comme sa femme Sara. 11Après la mort d’Abraham, Dieu bénit son fils Isaac qui s’établit près du puits de Lachaï-Roï.
L’histoire de la famille d’Ismaël
12Voici la généalogie d’Ismaël, fils d’Abraham enfanté par l’Egyptienne Agar, servante de Sara. 13Voici les noms des fils d’Ismaël par ordre de naissance. Son premier-né s’appelait Nebayoth, puis viennent Qédar, Adbéel, Mibsam, 14Mishma, Douma, Massa, 15Hadad, Téma, Yetour, Naphish et Qedma. 16Tels sont les noms des fils d’Ismaël qui devinrent les chefs de douze familles établies dans leurs villages et leurs campements respectifs. 17Ismaël vécut cent trente-sept ans, puis il rendit son dernier soupir ; il mourut et rejoignit ses ancêtres. 18Ses descendants se sont établis de Havila jusqu’à Shour, aux confins de l’Egypte, en direction d’Ashour. Il vivait en hostilité avec tous ses semblables25.18 Voir 16.12..
L’histoire de la famille d’Isaac : le cycle de Jacob
La naissance d’Esaü et de Jacob
19Voici l’histoire de la famille d’Isaac, fils d’Abraham. Abraham eut pour fils Isaac. 20Celui-ci avait quarante ans quand il épousa Rébecca, fille de Betouel, l’Araméen de Paddân-Aram, et sœur de Laban l’Araméen.
21Isaac implora l’Eternel au sujet de sa femme, car elle était stérile. L’Eternel exauça sa prière et Rébecca sa femme devint enceinte.
22Des jumeaux se heurtaient dans son ventre et elle s’écria : Si c’est comme ça, pourquoi en suis-je arrivé là ?
Elle alla consulter l’Eternel 23qui lui répondit :
Ils sont deux peuples dans ton ventre,
deux peuples différents naîtront de toi.
L’un des deux sera plus puissant que l’autre,
et l’aîné sera assujetti au cadet25.23 Voir Rm 9.10-12 ; Ps 115.3..
24Quand le moment de l’accouchement arriva, il se confirma qu’elle portait des jumeaux. 25Le premier qui parut était roux, le corps couvert de poils comme une fourrure, c’est pourquoi on l’appela Esaü (le Velu25.25 Le nom Esaü évoque le terme traduit par couvert de poils.). 26Après lui naquit son frère, la main agrippée au talon d’Esaü, et on l’appela Jacob (le Talon25.26 Le nom Jacob fait assonance avec le mot talon et avec le verbe supplanter, tromper (voir 27.36 ; Jr 9.4).). Isaac avait soixante ans au moment de leur naissance.
Esaü vend son droit de fils aîné à Jacob
27Les deux garçons grandirent. Esaü devint un habile chasseur, qui aimait courir les champs ; Jacob était d’un caractère paisible et préférait se tenir dans les tentes. 28Isaac avait une préférence pour Esaü, car il appréciait le gibier, tandis que Rébecca préférait Jacob.
29Un jour, Jacob était en train de préparer une soupe quand Esaü revint des champs, épuisé. 30Il lui dit : Laisse-moi manger de ce roux, de ce roux-là ! Car je n’en peux plus ! – D’où le nom Edom (le Roux) qu’on lui donna.
31Mais Jacob lui dit : Alors vends-moi aujourd’hui même ton droit de fils aîné.
32Esaü répondit : Je vais mourir de faim, que m’importe mon droit d’aînesse ?
33Jacob insista : Promets-le-moi tout de suite par serment !
Esaü lui prêta serment et lui vendit ainsi son droit d’aînesse25.33 Qui lui aurait assuré les bénédictions promises aux descendants d’Abraham. Hé 12.16 rappelle le mépris des choses spirituelles dont Esaü a fait preuve.. 34Là-dessus, Jacob lui servit du pain et de la soupe de lentilles. Esaü mangea et but puis se leva et s’en alla. C’est ainsi qu’Esaü méprisa son droit d’aînesse.
Abrahams efterkommere gennem Ketura
1Abraham havde taget25,1 Eller: „tog”. Det er uvist, om det skete før eller efter, at Sara døde. sig endnu en kone. Hun hed Ketura, 2og sammen fik de følgende sønner: Zimran, Jokshan, Medan, Midjan, Jishbak og Shua. 3Jokshan blev far til Saba og Dedan; Dedan blev stamfar til ashuritterne, letushitterne og leumitterne. 4Midjan blev far til Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda’a. De var alle sammen efterkommere af Ketura.
5Abraham indsatte Isak som arving til alt, hvad han ejede. 6De sønner, han havde med sine andre koner, gav han gaver og sendte dem derefter bort fra Isak, østpå til landet øst for Jordanfloden.
Abrahams død og begravelse
7Abraham blev 175 år gammel. 8Han døde i en høj alder, gammel og mæt af dage. 9-10Isak og Ishmael begravede ham i Makpela-klippehulen ved Mamres lund på den mark, som Abraham havde købt af hittitten Efron, Sohars søn, og hvor hans kone Sara allerede lå begravet.
11Efter Abrahams død velsignede Gud hans søn Isak. Isak boede i Be’er-Lahaj-Roi i Negev.
Ishmaels slægt
12-13Det følgende er en liste over Ishmaels25,12-13 Abrahams søn med Hagar. efterkommere: Nebajot, den førstefødte, Kedar, Adbe’el, Mibsam, 14Mishma, Duma, Massa, 15Hadad, Tema, Jetur, Nafish og Kedma. 16Disse 12 sønner blev stamfædre til de 12 stammer, som er opkaldt efter dem. 17Ishmael var 137 år gammel, da han døde. 18Hans efterkommere slog sig ned i området fra Havila til Shur nordøst for Egyptens grænse ved vejen til Assyrien. De lå konstant i krig med hinanden.
Jakob køber førstefødselsretten
19Det følgende er Isaks slægtshistorie: Isak var søn af Abraham. 20Da han var 40 år gammel, giftede han sig med Rebekka, en datter af aramæeren Betuel fra Paddan-Aram, og søster til Laban. 21Isak bad til Herren for Rebekka, for hun kunne ikke blive gravid. Og Herren hørte Isaks bøn: Rebekka blev gravid 22med tvillinger, og hun følte det, som om drengene sloges inde i hende. „Hvorfor sker sådan noget for mig?” klagede hun. Så gik hun hen og spurgte Herren.
23Herrens svar lød: „Sønnerne i dit moderliv bliver stamfædre til to rivaliserende folkeslag. Den ene bliver stærkere end den anden, og den ældste kommer til at tjene den yngste.”
24Da tiden kom, hvor Rebekka skulle føde, var det ganske rigtigt tvillinger. 25Den første, der kom ud, var rødlig og lodden som en skindkappe med hår over hele kroppen. Ham kaldte de Esau. 26Den anden tvilling blev født med hånden om Esaus hæl, og derfor kaldte de ham Jakob.25,26 Det minder om det hebraiske ord for „hæl”, men det minder også om ordet for „den, der udnytter andre”. Isak var 60 år gammel, da tvillingerne blev født.
27Som drengene voksede op, blev Esau en dygtig jæger og færdedes meget ude i de øde områder, hvorimod Jakob var en stille natur og blev hjemme ved teltene. 28Isak holdt mest af Esau, fordi han elskede kødet fra de vildtlevende dyr. Men Rebekka holdt mest af Jakob.
29En dag, da Jakob var ved at lave mad, kom Esau træt og sulten hjem fra en jagttur. Esau udbrød:
30„Giv mig noget af det røde der. Jeg er ved at dø af sult!” Derfor fik han også navnet Edom.25,30 Det betyder: „rød”.
31„Du må først sælge mig din førstefødselsret,” svarede Jakob.
32„Hvad bryder jeg mig om min førstefødselsret, når jeg er ved at dø af sult?” sagde Esau.
33„Sværg så på, at førstefødselsretten er min!” vedblev Jakob. Så svor Esau og solgte dermed sine rettigheder som ældste søn til sin yngre bror Jakob. 34Jakob serverede nu brød og stuvede, røde linser for Esau, og da han havde spist og drukket, rejste han sig og gik sin vej. Sådan ringeagtede Esau sin førstefødselsret.
