La Bible du Semeur

Genèse 33:1-20

Jacob et Esaü : des retrouvailles dans la paix

1Jacob regarda droit devant et aperçut Esaü qui arrivait avec quatre cents hommes. Alors, il répartit ses enfants entre Léa, Rachel et les deux servantes. 2Il plaça en tête les servantes et leurs enfants, puis Léa et les siens derrière eux et finalement Rachel et Joseph. 3Lui-même passa devant eux. Il se prosterna sept fois jusqu’à terre avant d’arriver devant son frère. 4Esaü courut à sa rencontre, le prit dans ses bras, se jeta à son cou et l’embrassa. Tous deux se mirent à pleurer. 5Puis Esaü leva les yeux et vit les femmes et les enfants.

– Qui sont ceux qui sont là avec toi ? demanda-t-il.

Jacob répondit : Ce sont là les enfants que Dieu, dans sa grâce, a donnés à ton serviteur.

6Les servantes s’approchèrent avec leurs enfants et se prosternèrent. 7Puis Léa et ses enfants vinrent se prosterner et enfin Joseph et Rachel.

8Esaü demanda : Que veux-tu faire avec tout ce camp que j’ai croisé ?

– C’est un cadeau pour obtenir la faveur de mon seigneur.

9– J’ai beaucoup de biens, mon frère, dit Esaü, garde ce qui est à toi.

10– Non, dit Jacob, je t’en prie, si j’ai obtenu ta faveur, accepte mon présent, car je t’ai vu en face comme on regarde la face de Dieu, et tu m’as accueilli favorablement. 11Accepte donc, je te prie, le présent que je t’ai fait parvenir, car Dieu m’a accordé sa grâce et j’ai tout ce qu’il me faut.

Il insista tant qu’Esaü finit par accepter 12et dit : Partons et marchons ensemble ; j’irai devant toi.

13Mais Jacob répondit : Mon seigneur sait que les enfants sont fragiles ; de plus, j’ai avec moi des brebis, des chèvres et des vaches qui allaitent ; si l’on forçait leur marche un seul jour, tout le troupeau périrait. 14Que mon seigneur aille donc devant son serviteur, je te prie, et moi j’avancerai tout doucement au pas du troupeau qui me précède et de celui des enfants pour aller rejoindre mon seigneur à Séir.

15Esaü suggéra : Dans ce cas, je laisserai avec toi une partie de mes gens.

– A quoi bon, répondit Jacob, l’essentiel pour moi est d’avoir obtenu la faveur de mon seigneur.

Jacob s’établit à Sichem

16Ce même jour Esaü reprit le chemin de Séir, 17tandis que Jacob partit pour Soukkoth (les Cabanes). Il s’y construisit une maison ; mais il bâtit aussi des cabanes pour son bétail, c’est pourquoi on nomma ce lieu Soukkoth.

18A son retour de Paddân-Aram, Jacob arriva sans encombre à la ville de Sichem, dans le pays de Canaan, et il établit son camp devant la ville. 19Il acheta pour cent pièces d’argent33.19 Il s’agit de qésitas. La valeur d’une pièce correspondait à celle d’une brebis. aux descendants de Hamor, fondateur de Sichem, la parcelle de terrain où il avait dressé ses tentes.

20Il y érigea un autel qu’il appela El-Elohé-Israël (Dieu est le Dieu d’Israël).

Bibelen på hverdagsdansk

1. Mosebog 33:1-20

Jakobs gensyn med Esau

1Jakob fik nu øje på Esau og de 400 mand et stykke borte. 2Straks stillede han sin familie op i en lang række, så slavepigerne og deres børn stod forrest, Lea og hendes børn i midten, og Rakel og Josef bagerst. 3Jakob selv gik foran de andre. Alt imens han nærmede sig sin bror, bøjede han sig til jorden for ham syv gange. 4Men Esau løb ham i møde, omfavnede ham hjerteligt og kyssede ham på kinden. De græd begge to. 5Så fik Esau øje på kvinderne og børnene, og han spurgte: „Hvem er alle de mennesker, du har med?”

„Det er den familie, som Gud i sin godhed har givet mig,” svarede Jakob. 6Så kom slavepigerne frem sammen med deres børn og bøjede sig til jorden. 7Derefter kom Lea med sine børn og bøjede sig til jorden. Til allersidst kom Rakel og Josef, og de bøjede sig også til jorden.

8„Men hvad var det for nogle dyreflokke, jeg mødte på vejen?” spurgte Esau.

„Det var ment som en gave til dig, fordi jeg ville gøre dig venligt stemt,” svarede Jakob.

9Men Esau svarede: „Kære bror, jeg har rigeligt i forvejen. Behold du kun dine gaver.”

10„Tag nu imod min gave,” insisterede Jakob. „At se dit ansigt er som at se Guds ansigt, nu da du har taget vel imod mig. 11Gør mig den glæde at tage imod gaven som en velsignelse fra mig. Gud har været uendelig god imod mig—og jeg har mere end nok!” Da Jakob blev ved at presse ham, gav Esau til sidst efter og tog imod gaven.

12„Lad os nu komme af sted,” sagde Esau. „Jeg følges med jer og viser vej.”

13Men Jakob svarede: „Som du kan se, er nogle af børnene små—og der er en del små lam og kalve i hjorden. Hvis vi driver dem for hårdt, overanstrenger vi dem let, og der er risiko for, at de ikke kan klare det. 14Det er bedre, at du rider i forvejen. Så kan vi andre tage den med ro og slutte os til dig i Seir.”

15„Godt,” sagde Esau, „men lad mig i det mindste efterlade nogle af mine mænd hos dig, så de kan beskytte jer og vise vej.”

„Det behøves ikke!” svarede Jakob. „Der er slet ingen grund til, at du skulle vise mig så stor venlighed!”

16Så begyndte Esau samme dag hjemturen til Seir. 17Men Jakob og hans følge satte kursen mod Sukkot. Der byggede han hytter til sin familie og lavede indhegninger til dyrene. Derfor kaldes stedet Sukkot.33,17 Det betyder: „hytter”. 18Efter den lange tur fra Paddan-Aram ankom Jakob til sidst i god behold til byen Sikem i Kana’ans land, og han slog lejr på en grund lidt øst for byen, 19som han købte for 100 sølvstykker af Hamors sønner. En af sønnerne hed Sikem. 20Og han byggede et alter der, som han kaldte El-Elohe-Israel.33,20 Det betyder: „Gud, Israels Gud” eller „Israels Gud er mægtig”.