Ezéchiel 24 – BDS & BPH

La Bible du Semeur

Ezéchiel 24:1-27

Derniers avertissements

La marmite pleine de vert-de-gris

1Le dixième jour du dixième mois, dans la neuvième année24.1 C’est-à-dire en janvier 588 av. J.-C. Voir 2 R 25.1., l’Eternel m’adressa la parole et me dit :

2Fils d’homme, note par écrit la date d’aujourd’hui, de façon précise car, aujourd’hui même, le roi de Babylone a commencé les opérations contre Jérusalem.

3Raconte une parabole à la communauté rebelle. Dis-lui :

« Voici ce que déclare ╵le Seigneur, l’Eternel :

Prépare la marmite, ╵mets-la en place ╵et verses-y de l’eau24.3 Pour les v. 3-14, voir 11.3-7. La marmite est Jérusalem (11.3)..

4Mets-y de bons morceaux de viande,

tous les meilleurs morceaux : ╵le gigot et l’épaule.

Finis de la remplir ╵avec des os de choix.

5Prends les meilleurs moutons ╵dans le troupeau,

puis entasse le bois24.5 le bois. Le texte hébreu traditionnel a : les os. La différence tient à une lettre en hébreu ; cela s’explique par la proximité du mot « os », à la fin du verset. sous la marmite.

Fais-la bouillir à gros bouillons !

Que même les os cuisent ! »

6Voici ce que déclare le Seigneur, l’Eternel : « Malheur à la ville meurtrière, marmite couverte de vert-de-gris, et dont le vert-de-gris ne s’en va pas ! Retirez-en les morceaux les uns après les autres sans tirer au sort. 7Car le sang qu’elle a versé est toujours au milieu d’elle. Il n’a pas été répandu sur la terre où la poussière l’aurait recouvert ; non : elle l’a versé sur la roche nue. 8Pour faire déborder ma colère et lui faire payer ses crimes, j’ai fait verser ce sang sur la roche nue pour qu’il ne soit pas recouvert.

9C’est pourquoi le Seigneur, l’Eternel, déclare ceci : Malheur à la ville sanguinaire ! Moi aussi, je dresserai un grand bûcher. 10Entasse du bois en quantité, allume le feu, fais cuire complètement la viande, ajoute les épices et que les os soient calcinés. 11Ensuite, tu mettras la marmite vide sur des braises pour qu’elle chauffe, que son cuivre rougisse et que ses impuretés se fondent à l’intérieur, et que son vert-de-gris soit consumé. 12Mais tous ces efforts sont inutiles : le vert-de-gris dont elle est couverte en quantité ne partira pas par le feu.

13Jérusalem, ta conduite immorale t’a rendue impure. J’ai voulu te purifier de ta souillure, mais tu ne t’es pas laissé purifier. Tu ne pourras plus être purifiée jusqu’à ce que j’aie assouvi ma colère contre toi. 14Moi, l’Eternel, j’ai parlé. L’heure est venue et je vais agir. Je ne me retiendrai pas, je n’aurai pas de pitié, je ne reviendrai pas sur ma décision. Tu seras jugée selon ta conduite et selon tes actes, le Seigneur, l’Eternel, le déclare. »

Le deuil d’Ezéchiel

15L’Eternel m’adressa la parole en ces termes :

16Fils d’homme, je vais t’enlever, par une mort soudaine, celle qui charme tes yeux, mais tu ne porteras pas le deuil, tu ne pleureras pas, tu ne verseras aucune larme. 17Désole-toi en silence, mais n’accomplis pas de rites funèbres. Mets ton turban sur la tête et tes sandales aux pieds. Ne te couvre pas la moustache et n’accepte pas le pain de condoléances des voisins.

18Le matin, je m’adressai au peuple, et le soir même, mon épouse mourut. Le lendemain matin, j’agis conformément à ce qui m’avait été ordonné. 19Alors les gens me demandèrent : Pourquoi agis-tu de la sorte ? Nous expliqueras-tu ce que cela signifie pour nous ?

20Je leur répondis : L’Eternel m’a adressé la parole en ces termes : 21« Dis à la communauté d’Israël : Voici ce que déclare le Seigneur, l’Eternel : Je vais profaner mon sanctuaire dont vous tirez votre orgueil et votre force, qui charme vos yeux et qui est l’objet de votre sollicitude. Vos fils et vos filles que vous avez laissés là-bas tomberont par l’épée. 22Et vous agirez comme j’ai agi : vous ne vous couvrirez pas la moustache et vous ne mangerez pas le pain de condoléances de vos voisins. 23Vous garderez vos turbans sur la tête et vos sandales aux pieds. Vous ne porterez pas le deuil et vous ne pleurerez pas, mais vous dépérirez à cause de vos péchés et vous gémirez les uns auprès des autres. 24Ce qu’Ezéchiel a fait vous servira de signe : quand cela arrivera, vous agirez exactement comme il a agi, et vous reconnaîtrez que je suis le Seigneur, l’Eternel.

25Et maintenant, fils d’homme, écoute : le jour vient où je leur reprendrai le sanctuaire qui fait leur force, leur joie, leur parure, qui charme leurs yeux et qui fait l’objet de leur sollicitude ; ainsi que leurs fils et leurs filles24.25 reprendrai leur sanctuaire… filles (voir v. 21). Autre traduction : reprendrai ce qui fait leur force, leur joie, leur parure, qui charme leurs yeux et qui fait l’objet de leur sollicitude : leurs fils et leurs filles.. 26En ce jour-là, un rescapé arrivera vers toi pour annoncer la nouvelle. 27En ce jour-là, quand ce rescapé arrivera, tu pourras ouvrir la bouche et tu parleras ; tu ne seras plus muet24.27 Voir 3.26.. Tu leur serviras de signe. Et ils reconnaîtront que je suis l’Eternel. »

Bibelen på hverdagsdansk

Ezekiels Bog 24:1-27

Lignelsen om den anløbne kobbergryde

1På den tiende dag i den tiende måned i det niende24,1 Jf. 2.Kong. 25,1. år af vores eksil sagde Herren til mig:

2„Du menneske, skriv denne dato ned, for i dag begynder Babylons konge belejringen af Jerusalem. 3Fortæl så mit oprørske folk Israel den her lignelse: Hør, hvad Herren siger: Sæt en gryde over ilden og hæld vand i den. 4-5Læg så kødstykkerne i: bov, nakke og gode ben, alt det bedste af dyret. Læg godt med brænde under og lad det koge, til det hele er mørt.24,4-5 Den rustne jerngryde over ilden er Jerusalem under belejring, plettet af blod, og kødet er byens befolkning.

6Gud Herren siger nemlig: Byen, som er fuld af mordere, får nu sin straf. Den er som en anløben kobbergryde. Tag kødet op af gryden, stykke for stykke uden at gøre forskel. 7Byen er fuld af mordere, og de myrdedes blod blev ikke opslugt af jorden, men ligger synligt på en klippe. 8Det ligger stadig utildækket som en anklage imod byen, og det vækker min vrede, det råber til mig om hævn.

9Derfor siger Herren: Byen, som er fuld af mordere, får nu sin straf. Jeg vil selv samle en stor bunke brænde til bålet. 10Kom med brændet og sæt ild til bålet. Sørg for at koge kødet mørt. Tøm så gryden og brænd benene på bålet. 11Sæt derefter den tomme gryde tilbage på gløderne, så kobberet bliver gloende hedt og grydens urenheder smeltes væk. 12Jeg blev træt af at forsøge at skrabe gryden ren, for det hjalp jo ikke, og derfor var jeg nødt til at sætte gryden på ilden. 13Byens umoral gjorde den uren. Jeg forsøgte at rense jer, men I blev ikke rene. I bliver ikke rensede, før I har været i min voldsomme vredes ild. 14Jeg, Herren, har talt, og det vil ske, som jeg har sagt. Jeg fortryder ikke min dom, og standser ikke min straf. I skal få, hvad I har fortjent for jeres handlinger, siger Herren!”

Ezekiels kone dør som billede på templets ødelæggelse

15Derpå sagde Herren til mig: 16„Du menneske, i dag tager jeg din elskede kone fra dig ved en brat død. Men du må ikke holde dødsklage eller græde, 17men må nøjes med at sukke i stilhed. Tag som sædvanlig din turban og dine sandaler på. Du må ikke vise din sorg ved at tildække dit skæg eller spise den mad, dine naboer og venner bringer dig som trøst.”

18Tidligt om morgenen havde jeg givet mit budskab til folket, og allerede samme aften døde min kone. Den følgende morgen gjorde jeg, som Herren havde givet mig besked på.

19Da spurgte folk: „Hvad i alverden skal det betyde? Hvad er det, du prøver at fortælle os?”

20-21Jeg svarede: „Herren sagde til mig, at jeg skulle sige til Israels folk: Jeg vil ødelægge mit elskede tempel, som I beundrer og er så stolte af og længes efter at se igen. Jeres sønner og døtre, som I efterlod i Jerusalem, vil falde i krigen. 22Når I modtager nyheden, skal I gøre, som Ezekiel gør nu. I må ikke tildække jeres skæg eller spise den mad, som andre vil trøste jer med. 23I skal gå med turban og sandaler, som I plejer, og I må ikke græde og klage. I må nøjes med at sukke i stilhed over alle jeres synder. 24Lad Ezekiels opførsel være et forvarsel, siger Herren. I kommer til at gøre som ham, når det sker, og så vil I indse, at jeg er Herren.”

25Herren fortsatte: „Du menneske, jeg tager deres prægtige tempel fra dem, deres stolthed og glæde, som de beundrede så højt og længtes efter at se igen. Jeg tager også deres sønner og døtre fra dem. 26Når det sker, kommer der en flygtning fra Jerusalem til Babylon og fortæller dig om det. 27Da får du igen mund og mæle, så du kan tale. Du skal altså være et forvarsel om det, der skal overgå folket, så de kan indse, at jeg er Herren.”