1Si l’on surprend un voleur en train de pénétrer dans une maison par effraction et qu’on lui assène un coup mortel, celui qui l’aura frappé ne sera pas coupable de meurtre. 2Par contre, si cela se passe en plein jour, celui qui l’aura frappé sera coupable de meurtre. Tout voleur devra verser une indemnité. S’il ne possède rien, il sera lui-même vendu comme esclave pour compenser ce qu’il a volé.
3S’il a volé un animal – bovin, âne ou mouton – et qu’on le retrouve vivant en sa possession, il rendra deux animaux en compensation.
4Si quelqu’un fait brouter ses bêtes dans le champ ou le vignoble d’autrui, il indemnisera le propriétaire lésé en lui donnant le meilleur produit de son propre champ et de son vignoble.
5Si quelqu’un allume un feu et que celui-ci, rencontrant des buissons d’épines22.5 Les haies d’épines étaient souvent utilisées comme clôtures (voir Mi 7.4)., se propage et brûle les gerbes du voisin, ou son blé sur pied, ou bien son blé en herbe, l’auteur de l’incendie sera tenu de donner compensation pour ce qui aura été brûlé.
6Si un homme confie à la garde d’autrui de l’argent ou des objets de valeur et qu’ils soient volés dans la maison de celui qui en avait accepté la garde, si le voleur est retrouvé, il restituera le double de ce qu’il a volé. 7S’il ne l’est pas, le maître de la maison comparaîtra devant Dieu pour savoir s’il ne s’est pas emparé du bien de son prochain. 8Dans toute affaire frauduleuse, qu’il s’agisse d’un bovin, d’un âne, d’un mouton, d’un vêtement ou de n’importe quel objet perdu dont deux personnes revendiqueront la propriété, les deux parties porteront leur litige devant Dieu ; celui que Dieu déclarera coupable restituera le double à l’autre. 9Si un homme confie en garde à son prochain un âne, un bovin, un mouton ou tout autre animal, et que celui-ci meurt, se casse une patte ou se fait capturer par des voleurs sans qu’il y ait de témoin, 10un serment prêté au nom de l’Eternel départagera les deux parties. Celui qui avait la garde de l’animal jurera qu’il ne s’est pas emparé du bien de l’autre, et le propriétaire de la bête acceptera ce serment sans qu’aucune indemnité ne lui soit versée. 11Mais si l’animal lui a été volé chez lui, il dédommagera le propriétaire. 12Si l’animal a été déchiré par une bête féroce, ses restes seront produits comme pièce à conviction et il ne sera pas nécessaire de payer d’indemnité pour la bête déchirée.
13Si quelqu’un emprunte une bête et qu’elle se casse une patte ou meurt en l’absence de son propriétaire, l’emprunteur sera tenu d’indemniser ce dernier. 14Si, par contre, son propriétaire était présent au moment de l’accident, il n’y aura pas lieu de l’indemniser. Si la bête a été louée, ce dommage est couvert par le prix de la location.
15Si un homme séduit une jeune fille non encore fiancée et couche avec elle, il devra payer sa dot et la prendre pour femme22.15 La dot devait être payée par le gendre ou son père au père de la jeune fille (comparer Dt 22.28-29).. 16Si le père refuse absolument de la lui accorder, il paiera en argent la dot habituelle des jeunes filles vierges22.16 Voir Dt 22.28-29..
Des crimes passibles de la peine de mort
17Tu ne laisseras pas vivre de magicienne22.17 Voir Lv 19.26, 31 ; Dt 18.10-11..
18Quiconque s’accouple à une bête sera puni de mort22.18 Voir Lv 18.23 ; 20.15-16 ; Dt 27.21..
19Celui qui offrira des sacrifices à d’autres dieux qu’à l’Eternel devra être exécuté22.19 Voir Dt 17.2-5..
La loi sur la protection des défavorisés
20Tu n’exploiteras pas l’étranger qui vit dans ton pays et tu ne l’opprimeras pas, car vous avez été vous-mêmes étrangers en Egypte. 21Vous n’opprimerez pas la veuve ni l’orphelin22.21 Voir 23.9 ; Dt 24.17-18 ; 27.19.. 22Si vous les opprimez et qu’ils fassent monter leur plainte vers moi, je ne manquerai pas d’écouter leur cri, 23je me mettrai en colère contre vous et je vous ferai périr par la guerre, de sorte que vos femmes deviendront veuves et vos fils orphelins.
24Si tu prêtes de l’argent à un membre de mon peuple, à un pauvre qui est avec toi, tu n’agiras pas envers lui comme un usurier, tu n’en exigeras pas d’intérêts22.24 Voir Lv 25.36-37 ; Dt 15.7-11 ; 23.20-21..
25Si tu prends en gage le manteau de ton prochain, tu le lui rendras avant le coucher du soleil22.25 Pour les v. 25-26, voir Dt 24.10-13., 26car c’est là sa seule couverture ; autrement, dans quoi s’envelopperait-il pour dormir ? S’il crie vers moi, je l’écouterai, car je suis compatissant.
La loi sur ce qui est dû à Dieu
27Tu n’insulteras pas Dieu22.27 Autre traduction : tu ne manqueras pas de respect pour Dieu, ce qui suit explicitant ce que représente le respect ou le manque de respect pour Dieu. et tu ne maudiras pas celui qui gouverne ton peuple22.27 Cité en Ac 23.5..
28Tu ne différeras pas l’offrande des prémices de ta moisson et de ta vendange.
Tu me donneras le premier-né de tes fils, 29tu m’offriras également le premier-né de tes bovins, de tes moutons et de tes chèvres ; ils resteront sept jours avec leur mère, et le huitième jour tu me les offriras.
30Vous serez pour moi des hommes saints : vous ne mangerez donc pas la viande d’un animal déchiré par des bêtes sauvages, vous le jetterez aux chiens22.30 Voir Lv 17.15 ; Dt 14.21..
Tyveri, ansvar og skadeserstatninger
1-3Hvis en mand stjæler et får eller en ko og så slagter dyret og sælger kødet, skal han betale fem køer i erstatning for den stjålne ko, og fire får i erstatning for et stjålet får.22,1-3 Det første vers svarer til 21,37 i den hebraiske tekst. Indholdet i de tre første vers er omstillet for sammenhængens skyld. Men hvis det stjålne dyr findes levende i hans besiddelse, kan han nøjes med at erstatte det med to dyr for ét, hvad enten det drejer sig om en ko, et æsel, eller et får. Tyven skal betale fuld erstatning for det stjålne, og kan han ikke det, skal han sælges som slave for at kunne betale sin gæld. Hvis en tyv bliver taget på fersk gerning, mens han bryder ind i et hus om natten og bliver slået ihjel, skal den, der slog ham ihjel, ikke dømmes skyldig for drabet. Sker det derimod ved højlys dag, skal drabet regnes for mord og den skyldige dømmes. 4Hvis en mand lader sine husdyr græsse uden at passe på dem, så de går ind i en anden mands vingård eller på hans kornmark, skal han med det bedste af sin egen avl betale en erstatning, der svarer til den skade, dyrene har forvoldt.
5Hvis en mand brænder stubbe og halm af på sin høstede mark uden at passe på, så ilden breder sig via tjørnekrattet i hegnet og brænder naboens korn eller neg, eller hele hans mark svides af, så skal den, der antændte ilden, betale erstatning for den ødelagte afgrøde.
6Hvis en mand overlader penge eller anden ejendom i en vens varetægt, og det stjæles fra vennens hus, skal tyven betale dobbelt erstatning, hvis man får fat i ham. 7Kan man ikke finde ham, skal den mand, som fik værdierne overdraget, træde frem for Gud22,7 Eller: „dommerne”. Det hebraiske ord for Gud kan også betyde dommere. og aflægge ed, så det kan afgøres, om det er ham, der har forgrebet sig på sin vens ejendom.
8I tilfælde af at en mand mister sine husdyr, sit tøj eller anden ejendom og påstår at have fundet det tabte hos en anden, der imidlertid nægter at have stjålet det, skal begge parter træde frem for Gud22,8 Eller: „dommerne”. Se det foregående vers. og aflægge ed, for at det kan afgøres, hvem der er skyldig, og den skyldige skal så betale dobbelt så meget tilbage, som han tog.
9Hvis en mand beder en ven om at passe et af sine husdyr, og dyret dør, forsvinder eller kommer til skade, uden at der er vidner på det, 10skal vennen ind for Herren sværge på, at han er uskyldig. Så skal dyrets ejer acceptere sin vens ord, og vennen er fritaget for at skulle betale erstatning. 11Men hvis det viser sig, at han har stjålet det fra sin ven, skal han betale ejeren fuld erstatning. 12Hvis dyret derimod er blevet dræbt af vilde dyr, skal han bringe resterne af dyret som bevis herpå, og da skal han ikke afkræves erstatning.
13Hvis en mand låner et dyr af en ven, og dyret dør eller kommer alvorligt til skade, uden at ejeren er til stede, da skal den, der lånte dyret, betale fuld erstatning. 14Men hvis ejeren er til stede, skal der ikke betales erstatning. I tilfælde af at dyret er lejet, skal der heller ikke betales erstatning, for låneren er beskyttet under lejeaftalen og har allerede betalt sin leje.
Socialt ansvar
15Hvis en mand forfører en pige, der er jomfru, men ikke forlovet med nogen, og han går i seng med hende, skal han betale brudeprisen og gifte sig med hende. 16Hvis pigens far nægter at give sit samtykke til ægteskabet, skal manden alligevel betale et beløb, der svarer til brudeprisen for en jomfru.
17En kvinde, der øver trolddom, skal lide døden.
18Enhver, der har sex med et dyr, skal dø.
19Døm til døden enhver, der ofrer til andre guder end Herren.
20I må ikke undertrykke eller forulempe en udlænding. Husk på, at I selv boede som udlændinge i Egypten.
21Udnyt heller ikke enker eller forældreløse børn. 22Gør I det, og de råber til mig om hjælp, vil jeg høre dem og straks gribe ind. 23Min vrede vil blusse op, og I skal blive tilintetgjort af fjendehære, så jeres koner bliver enker, og jeres børn bliver faderløse.
24Hvis I låner penge til en fattig nabo, må I ikke kræve renter, som andre pengeudlånere gør. 25Tager I hans kappe i pant, skal I aflevere den til ham igen inden aften, 26for den kappe er sandsynligvis det eneste, han har at tage over sig om natten. Det er den, han bruger som tæppe. Hvad skal han ellers varme sig med? Leverer I den ikke tilbage, og han råber til mig for at få hjælp, vil jeg høre ham og gribe ind, for jeg er en barmhjertig Gud.
27Du må ikke forbande din Gud eller dit folks ledere.
28Giv mig villigt offergaver af dit korn og din vin.
Hold ikke løsesummen for din førstefødte søn tilbage. 29Giv mig også de førstefødte af dine får og dit kvæg. Lad dem blive hos moderen i syv dage, men giv dem til mig på ugedagen efter fødslen.
30I skal være et helligt folk. Derfor må I ikke spise kød fra husdyr, som er blevet dræbt af rovdyr. Giv det i stedet til hundene.
