Esaïe 14 – BDS & BPH

La Bible du Semeur

Esaïe 14:1-32

Israël rétabli

1Mais l’Eternel

aura compassion de Jacob

et, de nouveau, ╵il fixera son choix sur Israël.

Il rétablira ses enfants ╵dans leur propre pays,

et des étrangers se joindront ╵au peuple de Jacob,

ils s’uniront à lui.

2Des peuples viendront les chercher ╵et les reconduiront chez eux.

Le peuple d’Israël prendra ces gens ╵pour serviteurs et pour servantes,

dans le pays de l’Eternel.

Ils retiendront captifs ╵ceux qui les auront capturés

et ils domineront ╵ceux qui les auront opprimés.

3Au jour où l’Eternel ╵t’aura accordé du repos

après ta peine et ton tourment,

et après le dur esclavage ╵auquel on t’aura asservi,

4tu chanteras ce chant ╵pour te moquer ╵du roi de Babylone.

Oui, tu diras :

Comment est-ce possible ? ╵L’oppresseur n’est plus là !

Finie la tyrannie :

5l’Eternel a brisé ╵le bâton des méchants,

le sceptre des despotes.

6Celui qui, dans sa rage, ╵frappait les peuples

par des coups sans relâche

et qui, dans sa colère, ╵opprimait les nations,

maintenant, à son tour, ╵est poursuivi sans trêve14.6 Selon le texte hébreu traditionnel. L’ancienne version grecque a : et les persécutait sans trêve..

7Toute la terre est en repos, ╵elle est tranquille,

et des cris d’allégresse ╵retentissent partout.

8Les cyprès même ╵sont heureux de sa chute, ╵et les cèdres du Liban disent :

« Depuis que tu t’es effondré

le bûcheron ne vient plus nous abattre ! »

9Le monde du séjour des morts en bas ╵est en émoi à ton sujet

pour t’accueillir à ta venue.

Pour toi, on réveille les ombres

et tous les princes de la terre.

On a fait lever de leurs trônes ╵tous les rois des nations.

10Eux tous, ils s’adressent à toi ╵en te disant :

« Toi aussi, tu es maintenant ╵sans forces comme nous,

te voilà donc semblable à nous ! »

11Ton orgueil est précipité ╵dans le séjour des morts

ainsi que le son de tes luths.

Les vers sont maintenant ta couche,

la vermine ta couverture.

12Comment es-tu tombé du ciel,

astre brillant, fils de l’aurore ?

Toi qui terrassais d’autres peuples,

comment est-il possible ╵que tu aies été abattu à terre ?

13Tu disais en ton cœur : ╵« Je monterai au ciel,

j’élèverai mon trône ╵bien au-dessus des étoiles divines.

Je siégerai en roi sur la montagne ╵de l’assemblée des dieux,

aux confins du septentrion14.13 Voir Ps 48.3. Pour les v. 13-15, voir Mt 11.23 ; Lc 10.15..

14Je monterai au sommet des nuages,

je serai semblable au Très-Haut. »

15Mais te voilà précipité ╵dans le séjour des morts,

dans les profondeurs de l’abîme !

16Ceux qui te voient ╵arrêtent leurs regards sur toi,

ils se demandent :

« Est-ce bien là cet homme ╵qui ébranlait la terre

et qui terrifiait les royaumes,

17qui changeait le monde en désert,

qui détruisait les villes

et qui ne relâchait jamais ╵ses prisonniers ? »

18Tous les rois des nations, ╵oui, tous, sans exception,

ont cet honneur de reposer ╵chacun dans son caveau.

19Mais toi, loin de ta tombe, ╵tu as été jeté

comme un avorton14.19 avorton: d’après plusieurs versions anciennes. qu’on méprise,

au milieu des victimes ╵transpercées par l’épée,

qu’on a précipitées ╵dans la fosse de pierres,

dont on piétine le cadavre.

20Tu ne seras jamais ╵réuni avec elles ╵dans le tombeau,

car tu as ruiné ton pays,

et tu as fait périr ton peuple.

La race criminelle ╵sera oubliée à jamais.

21Préparez le massacre de ses fils

pour tous les crimes de leurs pères,

pour qu’ils ne puissent pas ╵se relever un jour ╵pour conquérir le monde

et couvrir de leurs villes14.21 Autre traduction : et couvrir d’hostilité. ╵la face de la terre.

22Je combattrai contre eux,

déclare l’Eternel, ╵le Seigneur des armées célestes,

et je rayerai de la terre ╵le nom de Babylone, ╵oui je supprimerai ╵ce qui restera d’elle,

sa lignée et sa descendance.

L’Eternel le déclare.

23Ses ruines deviendront ╵un nid de hérissons, ╵un vaste marécage.

Et je la balaierai ╵comme avec un balai ╵qui détruit tout.

L’Eternel le déclare, ╵le Seigneur des armées célestes.

Contre l’Assyrie

24Le Seigneur des armées célestes ╵a juré par serment :

« Ce que j’ai décidé ╵s’accomplira,

ce que j’ai projeté ╵se réalisera :

25oui, je briserai l’Assyrie ╵dans mon pays,

je la piétinerai ╵sur mes montagnes.

J’écarterai de vous ╵le joug qu’elle imposait,

j’ôterai son fardeau ╵de dessus votre épaule. »

26Telle est la décision ╵que l’Eternel a prise ╵contre la terre entière,

et telle est la menace ╵qu’il adresse à toute nation.

27Le Seigneur des armées célestes ╵a pris sa décision ; ╵qui pourrait le faire échouer ?

Il a levé sa main ; ╵qui la détournerait ?

Contre la Philistie

28Oracle prononcé lors de l’année de la mort du roi Ahaz14.28 Vers 715 av. J.-C. Voir 2 R 16.20 ; 2 Ch 28.27. :

29Ne te réjouis pas tant, ╵Philistie tout entière,

de ce que le bâton ╵qui te frappait le dos ╵a été mis en pièces,

car de la souche du serpent ╵naîtra un basilic

dont la progéniture ╵sera un serpent venimeux volant14.29 Sur ces serpents, voir 6.2 et note..

30Les plus pauvres du peuple ╵trouveront de quoi se nourrir

et tous les miséreux ╵reposeront en sûreté.

Mais je ferai périr ╵ton peuple par la faim,

et ceux qui resteront de toi ╵seront exterminés.

31Lamente-toi, ô porte,

pousse des cris, ô ville !

Toute la Philistie s’effondre,

car du septentrion ╵arrive une fumée

et, dans leurs bataillons, ╵aucun ne se débande.

32Que répondrons-nous donc ╵à ceux qu’envoie cette nation ?

Que c’est l’Eternel même ╵qui a fondé Sion ;

les humbles de son peuple ╵y trouveront refuge.

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 14:1-32

Israels genoprettelse

1Herren vil forbarme sig over Israels folk. De vil igen blive hans udvalgte folk. Han lader dem bosætte sig i deres eget land, og folk fra andre nationer vil slutte sig til dem og blive en del af Israels folk. 2Fremmede folk skal føre dem hjem, og Israels folk vil bruge nogle af de fremmede som slaver i deres land. Deres fangevogtere bliver taget til fange, og deres undertrykkere bliver undertrykt.

En spottesang om Babylons konge

3Når Herren befrier sit folk fra deres sorg og lidelse og det hårde slavearbejde, de blev udsat for, 4vil de håne Babylons konge med sang:

„Så er tyrannen færdig!

Hans raseri er forbi!

5Herren har knækket den ondes scepter

og brudt den gudløses herskerstav,

6han, som jagtede andre folkeslag,

slog dem i sindssygt raseri

med skånselsløse stokkeslag.

7Nu er der stilhed, nu er der fred.

Hele jorden bryder ud i sang.

8Selv cypresserne glæder sig.

Libanons cedertræer synger:

‚Du havde tænkt at fælde os!

Men det var dig selv, der faldt!’

9Hele dødsriget er på tæerne

for at møde dig, når du ankommer.

Hensovne dødninge rejser sig op,

tidligere stormænd, konger og herskere.

10Som med én mund hilser de dig:

‚Også du blev afmægtig.

Nu er du som os!’

11Din herlighed endte i dødsriget,

harpernes klang forstummede.

Dit leje er redt med råddenskab,

dit tæppe er larver og orme.

12Tænk, at du faldt fra himlen,

du strålende morgenstjerne,

at du blev kastet til jorden,

du store verdenserobrer.

13Du sagde til dig selv:

‚Jeg vil stige op til himlen,

rejse min trone højt over stjernerne,

indtage min plads blandt guderne

på bjerget i det yderste nord.

14Jeg vil stige op til de øverste himle,

komme på højde med den almægtige Gud.’

15I stedet blev du styrtet i dødsriget,

i dets allerdybeste afgrund.

16De, der ser dig der, vil undre sig:

‚Er det ham, for hvem jorden bævede,

og verdens riger rystede?

17Er det ham, som lagde verdens lande øde,

som jævnede storbyer med jorden

og aldrig satte krigsfanger fri?’

18Alle jordens andre konger

hviler værdigt i deres grave,

19mens dit lig ligger henslængt,

nedtrampet som en knækket gren

mellem andre, der blev dræbt af sværdet,

et kadaver kastet i et hul

og dækket med sten.

20Du får ingen kongelig begravelse,

fordi du hærgede dit eget land

og bragte død over dit eget folk.

Din slægt skal uddø

på grund af din ondskab.

21Dine sønner skal dræbes

som straf for din synd.

De skal ikke herske over jorden

og fylde verden med byer.”

22„Jeg vil rejse mig imod Babyloniens folk,” siger Herren, den Almægtige. „Jeg vil udrydde dem og deres børn, så der ingen efterkommere bliver. 23Jeg gør Babylon til en sumpet ødemark, et hjemsted for ugler. Jeg fejer byen væk med ødelæggelsens kost.”

Profeti om Assyriens fald

24Herren, den Almægtige, har svoret: „De tanker, jeg tænker, bliver altid ført ud i livet. De planer, jeg lægger, kommer altid til at ske. 25Jeg vil knuse den assyriske hær i mit land, nedtrampe dem på mine bjerge. Undertrykkerens åg skal fjernes fra mit folk, de skal fritages fra byrden på deres skuldre. 26Sådan er min plan for hele jorden, min magt omfatter alle folkeslag. 27Hvem kan modsætte sig mine planer? Hvem kan gøre modstand, når jeg går til angreb?”

Profeti om filistrenes land

28Følgende budskab kom i det år, kong Ahaz døde:14,28 Ca. år 716 f.Kr. Det er efter, at Nordriget i 722 blev erobret af assyrerkongen Shalmanesar V. Denne konge døde kort efter, i 721, men blev afløst af kong Sargon II, som igen blev afløst af den frygtede kong Sankerib i 705. Sankerib belejrede Jerusalem, men Herren dræbte 185.000 assyriske krigere (2.Kong. 19).

29Glæd dig ikke for tidligt, Filisterland, fordi kæppen, som slog dig, er knækket. Var kæppen en slange, så kommer der nu en giftig øgle i dens sted. 30Jeg beskytter dem, der søger ly hos mig, som en hyrde våger over sine får, mens de græsser. Men din rest vil jeg dræbe med sult, de tiloversblevne slår jeg ihjel. 31Skrig højt i byerne, filistre, klag i portene, lad angsten gribe jer, for I er dømt. En vældig støvsky nærmer sig fra nord, en hær af ivrige krigere. 32Hvad skal vi svare folkenes sendebud? At Herren har lagt en grundvold på Zions bjerg, og dér kan de ydmyge blandt hans folk søge tilflugt.