Sept paroles de louange
1Après cela, j’entendis dans le ciel comme la voix puissante d’une foule immense qui disait :
Alléluia !
Loué soit Dieu !
Car à lui appartiennent
le salut et la gloire
et la puissance.
2Ses jugements sont vrais et justes
car il a condamné
la grande prostituée
qui corrompait la terre
par ses débauches,
et il lui a fait rendre compte
du sang des serviteurs de Dieu
répandu par sa main.
3Une seconde fois, ils dirent :
Alléluia !
Loué soit Dieu !
Car la fumée
de la ville embrasée
s’élève pour l’éternité !
4Alors les vingt-quatre représentants du peuple de Dieu et les quatre êtres vivants se prosternèrent devant le Dieu qui siège sur le trône, et l’adorèrent en disant :
Amen ! Loué soit Dieu !
5Et du trône partit une voix.
Louez notre Dieu, disait-elle, vous tous ses serviteurs et vous qui le craignez, petits et grands.
Les noces de l’Agneau et de sa fiancée
6Et j’entendis comme la voix d’une foule immense, semblable au bruit de grandes eaux et au grondement violent du tonnerre. Elle disait :
Alléluia !
Loué soit Dieu !
Car le Seigneur,
notre Dieu tout-puissant,
est entré dans son règne.
7Réjouissons-nous,
exultons d’allégresse
et apportons-lui notre hommage.
Voici bientôt
les noces de l’Agneau.
Sa fiancée s’est préparée.
8Et il lui a été donné
de s’habiller
d’un lin pur éclatant.
Ce lin représente le statut des membres du peuple saint déclarés justes19.8 Autre traduction : les actes justes des membres du peuple saint..
Les paroles authentiques de Dieu
9L’ange me dit alors : Ecris : Heureux les invités au festin des noces de l’Agneau.
Et il ajouta : Ce sont là les paroles authentiques de Dieu.
10Alors je me prosternai à ses pieds pour l’adorer, mais il me dit : Ne fais pas cela ! Je suis ton compagnon de service et celui de tes frères qui sont attachés à la vérité dont Jésus est le témoin. Adore Dieu ! Car le témoignage rendu par Jésus est ce qui inspire la prophétie de ce livre.
L’aboutissement de l’histoire du salut, en sept visions
Première vision : le cavalier sur un cheval blanc
11Là-dessus, je vis le ciel ouvert et voici, il y avait un cheval blanc. Son cavalier s’appelle « Fidèle et Véritable ». Il juge avec équité, il combat pour la justice. 12Ses yeux flamboient comme une flamme ardente. Sa tête est couronnée de nombreux diadèmes19.12 Emblèmes de la domination universelle (comparer v. 16).. Il porte un nom gravé qu’il est seul à connaître. 13Il est vêtu d’un manteau trempé de sang. Il s’appelle La Parole de Dieu19.13 Voir Jn 1.1.. 14Les armées célestes, vêtues de lin blanc et pur, le suivent sur des chevaux blancs. 15De sa bouche sort une épée aiguisée pour frapper les peuples et il les dirigera avec un sceptre de fer19.15 Voir Ap 2.27 ; 12.5.. Il va aussi écraser lui-même le raisin dans le pressoir à vin de l’ardente colère du Dieu tout-puissant. 16Sur son manteau et sur sa cuisse est inscrit un titre : « Roi des rois et Seigneur des seigneurs ».
Deuxième vision : le grand festin des charognards
17Puis je vis un ange, debout dans le soleil, qui cria d’une voix forte à tous les oiseaux qui volent au zénith dans le ciel : Venez, rassemblez-vous pour le grand festin de Dieu 18afin de dévorer la chair des rois, des chefs d’armées, des guerriers, la chair des chevaux et de leurs cavaliers, la chair de tous les hommes, libres et esclaves, petits et grands.
Troisième vision : la capture de la bête et du faux prophète
19Je vis la bête et les rois de la terre. Ils avaient rassemblé leurs armées pour combattre le Cavalier et son armée. 20La bête fut capturée et, avec elle, le faux prophète qui avait accompli des signes impressionnants pour le compte de la bête. Par ces signes, il avait trompé les hommes qui portaient la marque de la bête et qui avaient adoré son image. Ils furent tous deux jetés vifs dans l’étang ardent de feu et de soufre. 21Les autres hommes furent tués par l’épée qui sort de la bouche du Cavalier. Et tous les oiseaux se rassasièrent de leur chair.
Lammets bryllup
1Efter dette hørte jeg et vældigt råb fra en stor flok mennesker i Himlen:
„Halleluja!
Nu er Guds herlighed kommet med kraft og frelse.
2Hans domme er korrekte og retfærdige.
Han dømte den store skøge,
som ødelagde verden med sin forførelse.
Han straffede hende, som dræbte hans tjenere.
3Halleluja!
Røgen fra byen vil stige op i al evighed.”
4De 24 medregenter og de fire levende væsener faldt på knæ og tilbad Gud, der sad på tronen. „Amen! Halleluja!” råbte de. 5Derpå lød en stemme fra tronen: „Pris Gud, alle hans tjenere og de, der ærer ham, både kendte og ukendte!”
6Dernæst hørte jeg lyden af råb fra en stor menneskemængde. Det var en buldrende lyd som et mægtigt vandfald eller en kraftig torden:
„Halleluja!
Nu er det Herren, den Gud, som hersker over alle ting, der regerer!
7Lad os være glade og juble og lovprise ham.
Nu kan Lammets bryllupsfest begynde.
Hans brud har gjort sig parat,
8hun har fået en skinnende hvid klædning at tage på.”
(Den hvide klædning er Guds folks gode gerninger.)
9Englen sagde nu til mig: „Skriv: Velsignede er alle, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.” Og han fortsatte: „De ord, du hørte, er Guds sande ord!” 10Jeg kastede mig ned for hans fødder for at hylde ham, men han sagde til mig: „Nej, gør det ikke. Jeg er Guds tjener ligesom du og de andre kristne, der holder fast ved budskabet om Jesus. Giv Gud al ære, for den profetiske Ånd fortæller om Jesus og ophøjer ham.”
Rytteren på den hvide hest
11Derefter så jeg Himlen blive åbnet, og en person kom ridende på en hvid hest. Han blev kaldt „Trofast og Sand”, for han dømmer retfærdigt og fører kun retfærdig krig. 12Hans øjne strålede som ild. På hovedet havde han mange kroner, og der stod et navn, som kun han selv kan tyde. 13Kappen, han havde om sig, var dyppet i blod, og hans navn var „Guds Ord”. 14En meget stor flok ryttere kom ud fra Himlen på hvide heste. De var iført skinnende hvide klæder og sluttede sig til den første rytter. 15I munden havde han et skarpt sværd, som han vil bruge mod folkeslagene, for han vil herske over dem med et jernscepter og udføre den højeste Guds straf, som når man træder druer i en vinperse. 16På hans kappe og hans lår19,16 Nogle håndskrifter siger: „hans pande og hans lår”, mens andre kun taler om låret. Med „låret” betegnes på græsk området fra knæet til hoften, så oversættelsen „hofte” eller „lænd” er unøjagtig. stod der en beskrivelse: „Kongen over alle konger” og „Herren over alle herrer”.
17Derefter så jeg en anden engel, der stod i solen. Han råbte med høj stemme til alle fugle, som flyver højt over jorden: „Kom til Guds store festmåltid! 18Kom og spis kødet af regenter, hærchefer og helte, af heste og ryttere, af slaver og frie, høj og lav!” 19Dernæst så jeg uhyret og alle jordens regenter og deres hære. De samlede sig til krig mod ham, der sad på hesten, og mod hans hær. 20Men uhyret blev overmandet sammen med den falske profet, der havde udført mirakler på uhyrets vegne. (De mirakler havde forført dem, der bar uhyrets mærke, og dem, der tilbad dets statue). Begge to blev kastet levende i søen med brændende svovl. 21Men resten blev dræbt med det sværd, som han, der sad på hesten, havde i munden. Og alle fuglene åd sig mætte i de dræbtes kød.
