La délivrance de Pierre
1Vers la même époque, le roi Hérode12.1 Il s’agit d’Hérode Agrippa Ier, neveu d’Antipas. Il a régné sur la Judée à partir de l’an 41. se mit à maltraiter quelques membres de l’Eglise. 2Il fit tuer par l’épée Jacques, le frère de Jean. 3Quand il s’aperçut que cela plaisait aux Juifs, il fit aussi arrêter Pierre. C’était pendant les jours des « Pains sans levain ». 4Lorsqu’on eut arrêté Pierre, il le fit mettre en prison et le plaça sous la garde de quatre escouades de quatre soldats chacune. Il voulait le faire comparaître devant le peuple après la Pâque.
5Pierre était donc sous bonne garde dans la prison. Mais l’Eglise priait ardemment Dieu en sa faveur. 6Or, la nuit qui précédait le jour où Hérode allait le faire comparaître, Pierre, attaché par deux chaînes, dormait entre deux soldats, et devant la porte de la prison, des sentinelles montaient la garde.
7Tout à coup, un ange du Seigneur apparut, et la cellule fut inondée de lumière. L’ange toucha Pierre au côté pour le réveiller : Lève-toi vite ! lui dit-il.
Au même instant, les chaînes lui tombèrent des poignets.
8– Allons, poursuivit l’ange, mets ta ceinture et attache tes sandales !
Pierre obéit.
– Maintenant, ajouta l’ange, mets ton manteau et suis-moi.
9Pierre le suivit et sortit, sans se rendre compte que tout ce que l’ange faisait était réel : il croyait avoir une vision. 10Ils passèrent ainsi devant le premier poste de garde, puis devant le second et arrivèrent devant la porte de fer qui donnait sur la ville. Celle-ci s’ouvrit toute seule. Ils sortirent et s’avancèrent dans une rue. Et soudain, l’ange le quitta.
11Alors seulement, Pierre reprit ses esprits et se dit : « Ah, maintenant je le vois bien, c’est vrai : le Seigneur a envoyé son ange et m’a délivré des mains d’Hérode et de tout le mal que voulait me faire le peuple juif. »
12Après réflexion, il se rendit à la maison de Marie, la mère de Jean appelé aussi Marc12.12 La maison de la mère de Jean-Marc et tante de Barnabas (Col 4.10) était peut-être un des lieux de rassemblement des chrétiens de Jérusalem.. Un assez grand nombre de frères s’y étaient réunis pour prier. 13Il frappa au battant de la porte. Une jeune servante, appelée Rhode, s’approcha et demanda qui était là. 14Elle reconnut la voix de Pierre et, dans sa joie, au lieu d’ouvrir, elle se précipita pour annoncer : C’est Pierre ! Il est là, dehors, devant la porte.
15– Tu es folle, lui dirent-ils.
Mais elle n’en démordait pas.
– Alors, c’est son ange, dirent-ils.
16Pendant ce temps, Pierre continuait à frapper. Ils ouvrirent, le virent et en restèrent tout étonnés. 17D’un geste de la main, Pierre leur fit signe de se taire, et il leur raconta comment le Seigneur l’avait fait sortir de prison. Il ajouta : Faites savoir tout cela à Jacques12.17 Ce Jacques est le frère de Jésus qui a joué un rôle important dans l’Eglise de Jérusalem. et aux autres frères.
Ensuite, il repartit et se rendit ailleurs.
18Quand le jour se leva, il y eut un grand émoi parmi les soldats : Où donc était passé Pierre ? 19Hérode le fit rechercher, mais on ne le trouva nulle part. Alors, après avoir fait interroger les gardes, il ordonna leur exécution. Ensuite, il quitta la Judée pour se rendre à Césarée où il passa quelque temps.
La mort du roi Hérode
20Or, Hérode était en conflit avec les habitants de Tyr et de Sidon. Ceux-ci décidèrent ensemble de lui envoyer une délégation. Après s’être assuré l’appui de Blastus, son conseiller, ils demandèrent la paix, car leur pays était économiquement dépendant de celui du roi. 21Au jour fixé, Hérode, revêtu de ses vêtements royaux, prit place sur son trône et leur adressa un discours en public. 22Le peuple se mit à crier : Ce n’est plus un homme qui parle. C’est la voix d’un dieu.
23Au même instant, un ange du Seigneur vint le frapper parce qu’il n’avait pas rendu à Dieu l’honneur qui lui est dû. Dévoré par les vers, il expira12.23 L’historien juif Josèphe parle lui aussi du caractère étrange et soudain de la mort d’Hérode Agrippa..
24Mais la Parole de Dieu se répandait toujours plus. 25Barnabas et Saul, après avoir rempli leur mission en faveur des croyants de Jérusalem, partirent12.25 Autre traduction : après avoir rempli leur mission, retournèrent à Jérusalem. Certains manuscrits ont : après avoir rempli leur mission, quittèrent Jérusalem. en emmenant avec eux Jean surnommé Marc.
Kong Agrippa begynder at forfølge menigheden i Jerusalem
1I mellemtiden var Kong Herodes Agrippa12,1 Herodes Agrippa I regerede over Galilæa og Peræa fra 39 e.Kr og desuden over Samaria og Judæa fra 41 e.Kr. dog stadig underlagt kejseren i Rom. Han døde i 44 (se 12,23). begyndt at forfølge og mishandle nogle fra menigheden i Jerusalem, 2og han lod Jakob, Johannes’ bror, halshugge. 3-4Da kongen mærkede, at det faldt i god jord hos de jødiske ledere, lod han også Peter arrestere og sætte i fængsel, og han gav fire vagthold på hver fire soldater ordre til at bevogte fængslets døre. Det skete under påskehøjtiden, og kongen havde til hensigt at få ham dømt af Det jødiske Råd, så snart påsken var forbi. 5Mens Peter blev stærkt bevogtet i fængslet, bad menigheden inderligt og vedvarende for ham.
Peter sættes på fri fod ved en engels hjælp
6Natten før Peter skulle dømmes, lå han og sov, lænket til to soldater, mens to andre stod vagt lige uden for døren. 7Pludselig lå cellen badet i et strålende lys, og en engel stod ved Peters side. Englen gav ham et puf i siden og sagde: „Rejs dig op! Hurtigt!” I det samme faldt lænkerne af hans hænder. 8„Tag bælte og sandaler på,” fortsatte englen. Da det var sket, sagde han: „Tag din kappe på og følg efter mig!” 9Peter fulgte med englen ud af cellen. Han troede, at det bare var noget, han drømte eller så i et syn, og ikke at det var noget, som virkelig skete. 10De passerede den første vagtpost og kort efter den næste. De var nu fremme ved den store jernport, der førte ud i det fri. Den åbnede sig af sig selv, og de fortsatte ud gennem porten og gik sammen et stykke ned ad gaden. Derefter forsvandt englen pludselig.
11Da gik det langsomt op for Peter, hvad der egentlig var sket. „Nu forstår jeg det,” sagde han til sig selv. „Herren har virkelig sendt sin engel og reddet mig ud af kongens kløer og skånet mig for alt det, folk forventede skulle ske med mig.”
12Efter at have sundet sig gik han hen til Marias hus, hende, der er mor til Johannes Markus. En masse mennesker var samlet til bøn dér. 13Han bankede på døren til portrummet, og en pige, som hed Rhode, gik ud for at høre, hvem det var. 14Hun genkendte med det samme Peters stemme og blev så glædeligt overrasket, at hun helt glemte at lukke op og i stedet løb tilbage til de andre, for at fortælle dem, at Peter stod udenfor. 15„Du er ikke rigtig klog!” sagde de, men hun blev ved med at påstå, at det var Peter, der stod udenfor. Til sidst sagde de: „Det må være hans skytsengel!” 16Imens stod Peter og bankede og bankede. Da de endelig fik lukket op og så, at det virkelig var ham, blev de ude af sig selv af forbavselse. 17Men Peter gjorde tegn til, at de skulle være stille, og han fortalte dem, hvordan Herren havde befriet ham fra fængslet. „Fortæl det til Jakob12,17 Det drejer sig om Jesu bror, Jakob, der var kommet til tro og ret hurtigt blev den ledende i menigheden i Jerusalem. og de andre ledere,” sagde han. Derefter rejste han væk til et andet sted.12,17 En gammel tradition fortæller, at han rejste til Rom i år 42 for at holde sig skjult et mere sikkert sted.
18Ved daggry blev der stor opstandelse blandt de soldater, der havde stået vagt. Ingen anede, hvor Peter var blevet af. 19Da kongen sendte bud efter ham, og man ikke kunne finde ham, kom vagterne i forhør og blev derefter henrettet. Efter den historie forlod kong Herodes Judæa og tog ophold i Cæsarea.
Herodes bliver straffet
20Nogen tid efter ankom en delegation fra Tyrus og Sidon til Cæsarea. Herodes havde haft et meget spændt forhold til de to byer, men de kom nu for at bede om fred, for de fik deres fødevarer fra det område, Herodes regerede over. Det lykkedes for delegationen at komme på venskabelig fod med Blastus, kongens kammertjener, og de fik ham til at hjælpe sig. 21Et møde med kongen blev aftalt, og på den fastsatte dag iklædte Herodes sig sin kongelige dragt, satte sig på tronen og holdt en tale til dem. 22Da han var færdig, hyldede folket ham og råbte: „Det er en gud og ikke et menneske, der taler!” 23I samme øjeblik ramte Herrens engel ham med en sygdom, fordi han tog imod menneskers tilbedelse i stedet for at give Gud æren. Han blev ædt op af orme og døde.
Barnabas og Saul vender tilbage til Antiokia
24Men de kristne havde fremgang, og Guds ord nåede ud til flere og flere mennesker. 25Da Barnabas og Saul havde fuldført deres opgave i Jerusalem, tog de Johannes Markus med sig og vendte tilbage til Antiokia.
