1Suivez donc mon exemple, comme moi, de mon côté, je suis celui de Christ.
La vie dans la communauté
L’homme et la femme dans l’Eglise
2Je vous félicite de vous souvenir de moi en toute occasion et de maintenir fidèlement les traditions que je vous ai transmises.
3Je voudrais cependant attirer votre attention sur un point : Christ est le chef11.3 Dans tout ce passage, Paul utilise un mot grec qui signifie à la fois tête et chef. de tout homme, l’homme est le chef de la femme, le chef de Christ, c’est Dieu. 4Si donc un homme prie ou prophétise la tête couverte, il outrage son chef. 5Mais si une femme prie ou prophétise la tête non couverte, elle outrage son chef à elle : c’est comme si elle était rasée11.5 Selon les normes sociales romaines, en vigueur à Corinthe, les femmes mariées devaient avoir la tête couverte lorsqu’elles se présentaient en public. Cette tenue les protégeait contre les avances masculines. Qu’une femme se présente en public la tête non couverte était considéré comme un rejet de son statut matrimonial. En revanche, on rasait la tête des femmes reconnues coupables d’adultère.. 6Si donc une femme ne se couvre pas la tête, pourquoi, alors, ne se fait-elle pas aussi tondre les cheveux ? Mais s’il est honteux pour une femme d’être tondue ou rasée, qu’elle se couvre donc la tête.
7L’homme ne doit pas avoir la tête couverte, puisqu’il est l’image de Dieu et reflète sa gloire. La femme, elle, est la gloire de l’homme. 8En effet, l’homme n’a pas été tiré de la femme, mais la femme de l’homme11.8 Voir Gn 1.26-27 ; 2.18-23., 9et l’homme n’a pas été créé à cause de la femme, mais la femme à cause de l’homme. 10Voilà pourquoi la femme doit porter sur la tête un signe d’autorité11.10 Selon les uns cette « autorité » serait celle de la femme, selon les autres il s’agirait de l’autorité de son mari (cf. v. 3-5)., à cause des anges. 11Toutefois, dans l’ordre établi par le Seigneur, la femme n’existe pas sans l’homme, et l’homme n’existe pas sans la femme, 12car si la femme a été tirée de l’homme, celui-ci, à son tour, naît de la femme et, finalement, tous deux doivent leur vie à Dieu.
13Jugez vous-mêmes de cela : est-il convenable pour une femme de prier Dieu la tête découverte ? 14Ne paraît-il pas naturel à tout le monde que c’est une indignité pour un homme de porter des cheveux longs 15mais qu’une longue chevelure fait honneur à la femme ? Car la chevelure lui a été donnée pour lui servir de voile.
16Si quelqu’un s’obstine à contester, nous lui répondons que ce qu’il propose n’est ni notre pratique ni celle des Eglises de Dieu.
Le repas du Seigneur
17Puisque j’en suis aux directives, il me faut mentionner un point pour lequel je ne saurais vous féliciter. C’est que vos réunions, au lieu de contribuer à votre progrès, vous font devenir pires.
18Tout d’abord j’entends dire que lorsque vous tenez une réunion, il y a parmi vous des divisions. – J’incline à croire qu’il y a une part de vérité dans ce qu’on raconte. 19Sans doute faut-il qu’il y ait chez vous des divisions, pour que les chrétiens qui ont fait leurs preuves soient clairement reconnus au milieu de vous !
20Ainsi, lorsque vous vous réunissez, on ne peut vraiment plus appeler cela « prendre le repas du Seigneur », 21car, à peine êtes-vous à table, que chacun s’empresse de manger ses propres provisions11.21 Dans les agapes (repas fraternels) au cours desquelles on célébrait la cène, on apportait des provisions que l’on mettait en commun. A Corinthe, chacun mangeait ce qu’il avait apporté., et l’on voit des gens manquer de nourriture pendant que d’autres s’enivrent.
22S’il ne s’agit que de manger et de boire, n’avez-vous pas vos maisons pour le faire ? Ou bien traitez-vous avec mépris l’Eglise de Dieu et avez-vous l’intention d’humilier les membres pauvres de votre assemblée ?
Que puis-je vous dire ? Vais-je vous féliciter ? Certainement pas. 23Car voici la tradition que j’ai reçue du Seigneur, et que je vous ai transmise : le Seigneur Jésus, dans la nuit où il fut livré pour être mis à mort, prit du pain11.23 Voir Mt 26.26ss ; Mc 14.22-25 ; Lc 22.15-20., 24et, après avoir prononcé la prière de reconnaissance, il le rompit en disant : « Ceci est mon corps : il est pour vous ; faites ceci en souvenir de moi. » 25De même, après le repas, il prit la coupe et dit : « Cette coupe est la nouvelle alliance scellée de mon sang ; faites ceci, toutes les fois que vous en boirez, en souvenir de moi. » 26Donc, chaque fois que vous mangez de ce pain et que vous buvez de cette coupe, vous annoncez la mort du Seigneur, et ceci jusqu’à son retour.
27C’est pourquoi quiconque mangerait le pain ou boirait de la coupe du Seigneur d’une manière indigne se rendrait coupable envers le corps et le sang du Seigneur. 28Que chacun donc s’examine sérieusement lui-même et qu’alors il mange de ce pain et boive de cette coupe. 29Car celui qui mange et boit sans discerner ce qu’est le corps11.29 Certains manuscrits précisent : le corps du Seigneur. se condamne lui-même en mangeant et en buvant ainsi. 30C’est pour cette raison qu’il y a parmi vous tant de malades et d’infirmes, et qu’un certain nombre sont morts. 31Si nous discernions ce que nous sommes, nous ne tomberions pas sous le jugement. 32Mais les jugements du Seigneur ont pour but de nous corriger afin que nous ne soyons pas condamnés avec le reste du monde.
33Ainsi donc, frères et sœurs, lorsque vous vous réunissez pour le repas en commun, attendez-vous les uns les autres. 34Si quelqu’un a particulièrement faim, qu’il mange d’abord chez lui afin que vos réunions n’attirent pas sur vous le jugement de Dieu. Quant aux autres points, je les réglerai lors de mon passage chez vous.
1Følg mit eksempel, sådan som jeg følger Kristi eksempel.
Om at finde sin plads og være under autoritet og beskyttelse
2Den ros skal I have, at I husker mig og holder fast ved den undervisning og vejledning, som jeg modtog fra Kristus og gav videre til jer.
3Jeg vil gerne, at I skal forstå, at ligesom Kristus stod til ansvar over for Gud med sine ord og handlinger, sådan står enhver mand til ansvar over for Kristus, og en gift kvinde står til ansvar over for sin mand.11,3 Eller: „kvinden står til ansvar over for manden”. Mere ordret: „manden er kvindens hoved”, hvor hovedet ses som den ansvarlige, styrende del af legemet. 4Hvis en mand tildækker sit hoved, når han beder, eller når han profeterer, bringer han skam over Kristus.11,4 Eller: „bringer han skam over sig selv.” Ordret: „bringer han skam over sit hoved.” Det er uklart, hvad „hoved” henviser til her. 5Men hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, når hun beder eller profeterer, bringer hun skam over sin mand.11,5 Eller: „bringer hun skam over sig selv.” Ordret: „bringer hun skam over sit hoved.” I den daværende jødiske kultur var det udtryk for løssluppenhed og oprørskhed for en kvinde ikke at have et dække over hovedet. 6Hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, er det lige så slemt, som hvis hun får sit hår klippet af. Siden det er upassende for hende at få håret klippet af, må hun forstå, at hun bør tildække sit hoved, når hun beder eller profeterer. 7En mand bør ikke tildække sit hoved, for han er skabt i Guds billede og til Guds ære, mens en kvinde er skabt til mandens ære. 8Manden blev jo ikke skabt ud fra en kvinde, men kvinden blev skabt ud fra en mand. 9Manden blev heller ikke skabt på grund af kvinden, men kvinden blev skabt på grund af manden.11,9 Jf. 1.Mos. 2,15-23. 10Derfor skal kvinden have en beskyttende autoritet over sig—og ved at tildække sit hoved viser hun over for den åndelige verden, at hun er villig til at underordne sig. 11Men i Guds plan har manden brug for kvinden og kvinden brug for manden, 12for selvom kvinden oprindeligt blev skabt ud fra manden, så er alle mænd siden da blevet født af kvinder, og alle er skabt af Gud.
13Hvad synes I selv? Er det rigtigt for en kvinde at træde frem for Gud i bøn uden at have noget over hovedet? 14(Reagerer I ikke imod det, hvis en mand har langt hår, fordi I betragter det som vanærende? 15Men for en kvinde er det en ære at have langt hår. Det fungerer som et dække fra naturens hånd.) 16Men hvis nogen gerne vil skændes om det, vil jeg bare sige: Vi har ikke sådan en skik, og det har de andre menigheder heller ikke.
Mangel på fællesskab i menigheden
17Med hensyn til det følgende kan jeg ikke rose jer. Der sker ting hos jer, som gør, at jeres sammenkomster i menigheden er til mere skade end gavn for fællesskabet.
18Først og fremmest har jeg hørt, at der er splittelser iblandt jer, når I kommer sammen i menigheden, og jeg er tilbøjelig til at tro det. 19(Det er vel også nødvendigt, at der opstår grupper hos jer, så I kan finde ud af, hvem der har ret.11,19 Paulus er muligvis ironisk her.) 20Når I således kommer sammen for at fejre nadveren, er det egentlig ikke Herrens måltid, I er samlet om. 21For I tager hver især jeres egen mad og vin frem og skynder jer at sætte det til livs. På den måde er der nogle, der sidder og er sultne, mens andre får for meget at drikke. 22Hvad er det for noget rod? Har I ikke jeres egne hjem, hvor I kan holde fest, hvis I vil? Hvorfor ser I ned på de andre i fællesskabet og gør dem skamfulde, der ikke har noget at komme med? Hvad skal jeg sige, når jeg hører om den slags? Det kan jeg i hvert fald ikke rose jer for.
23Det følgende er, hvad jeg har modtaget fra Herren, og hvad jeg også har givet videre til jer: Den nat, da Herren Jesus blev forrådt, tog han et brød, 24takkede Gud, brækkede det over og sagde: „Dette er mit legeme, som gives for jer. Spis det for at huske på, hvad jeg har gjort.” 25Efter måltidet tog han også vinbægeret og sagde: „Dette bæger vin er mit blod, som besegler den nye pagt. Hver gang I drikker det, så husk på, hvad jeg har gjort.” 26Indtil Herren kommer, forkynder I derfor budskabet om hans død, hver gang I spiser af brødet og drikker af bægeret.
27Det betyder også, at hvis nogen spiser af brødet og drikker af Herrens bæger på en uværdig måde, gør de sig skyldige i synd over for Herrens legeme og blod. 28Derfor bør man bedømme sig selv, før man spiser brødet og drikker af bægeret. 29For hvis man deltager i nadveren uden at tage hensyn til, hvad Kristi legeme betyder, så spiser og drikker man sig en dom til. 30Af den grund er der mange svage og syge hos jer, og nogle sover ind. 31Men hvis I bedømmer jer selv, inden I spiser, kommer I ikke under Guds dom. 32Når vi dømmes og irettesættes af Herren, så er det, for at vi ikke skal fordømmes og straffes sammen med verden.
33Derfor siger jeg til jer, venner: Når I er samlet for at fejre fællesmåltidet, så vent på hinanden og del med hinanden. 34Hvis nogle er meget sultne, skal de spise, inden de går hjemmefra, så jeres sammenkomster ikke skal bringe straf over jer. De øvrige ting vil jeg tale med jer om, når jeg kommer.
