La Bible du Semeur

Ézéchiel 12

Les causes de la ruine qui vient

Le mime de l’exilé

1L’Eternel m’adressa la parole en ces termes:

Fils d’homme, tu habites au milieu d’une communauté rebelle: ils ont des yeux pour voir, mais ils ne voient pas; ils ont des oreilles pour entendre, mais ils n’entendent pas, car ce sont des rebelles[a]. Fils d’homme, fais tes bagages comme pour partir en déportation, puis pars comme en déportation en plein jour sous leurs yeux. Que tout le monde te voie partir en exil de l’endroit où tu habites vers un autre lieu. Peut-être comprendront-ils qu’ils sont une communauté rebelle. Dépose ton baluchon d’exilé dehors, en plein jour, pour que tout le monde le voie. Le soir, tu sortiras sous leurs yeux, comme pour un départ en exil. Sous leurs yeux, tu creuseras un trou dans la muraille de la ville, et tu feras passer ton ballot par là. Sous leurs yeux, tu le chargeras sur ton épaule et tu l’emporteras dans la nuit noire; tu te cacheras le visage en sorte que tu ne puisses pas voir le pays. Car je fais de toi un signe pour la communauté d’Israël.

Je fis ce qui m’avait été ordonné: je sortis en plein jour mes affaires arrangées comme un bagage d’exilé; et le soir, je creusai, à la main, un trou dans le mur, puis, dans la nuit noire, je les fis passer par là et je les chargeai sur l’épaule sous leurs yeux.

Le lendemain matin, l’Eternel m’adressa la parole en ces termes:

Fils d’homme, les Israélites, ces gens rebelles, ne t’ont-ils pas demandé: «Que fais-tu?» 10 Réponds-leur: «Voici ce que déclare le Seigneur, l’Eternel: Ce message concerne le prince qui est à Jérusalem et toute la communauté israélite qui se trouve à l’intérieur de cette ville.»

11 Dis-leur: «Je suis pour vous un signe», car il leur sera fait selon ce que j’ai fait: ils iront en déportation, ils iront en exil. 12 Le prince qui se trouve au milieu d’eux mettra son baluchon, en pleine nuit, sur son épaule et quittera la ville par un trou dans le mur que l’on aura percé pour le faire sortir. Il se cachera le visage pour qu’il ne voie pas le pays. 13 J’étendrai mon filet sur lui et il sera pris dans mon piège, je le ferai partir pour Babylone dans le pays des Chaldéens, qu’il ne verra pas de ses yeux, et c’est là qu’il mourra[b]. 14 Je disperserai à tout vent tous les gens de son entourage, son personnel et tous ses bataillons, et je les poursuivrai avec l’épée. 15 Et ils reconnaîtront que je suis l’Eternel quand je les aurai dispersés au milieu de peuples étrangers, quand je les aurai répandus dans différents pays. 16 Mais je conserverai un petit nombre d’entre eux qui échapperont à l’épée, à la famine et à la peste, pour qu’ils racontent toutes leurs abominations au milieu des peuples chez qui ils iront. Et l’on reconnaîtra que je suis l’Eternel.

17 L’Eternel m’adressa la parole et me dit:

18 Fils d’homme, tu mangeras ton pain en tremblant, et tu boiras ton eau au milieu de l’angoisse et de l’agitation. 19 Tu diras au peuple du pays: «Habitants de Jérusalem, voici ce que déclare le Seigneur, l’Eternel, contre le pays d’Israël: Ils mangeront leur pain au milieu de l’angoisse, et ils boiront leur eau dans la désolation, parce que le pays va être dévasté, privé de tous ses biens, à cause des actes de violence de tous ceux qui l’habitent. 20 Les villes peuplées seront détruites, le pays sera dévasté, et vous reconnaîtrez que je suis l’Eternel.»

Vraie et fausse prophétie

21 L’Eternel m’adressa la parole et me dit:

22 Fils d’homme, quel est donc le dicton qui a cours parmi vous au sujet du pays d’Israël: «Le temps se fait bien long et aucune vision ne s’accomplit»? 23 C’est pourquoi dis-leur donc: «Voici comment vous parle le Seigneur, l’Eternel: Je ferai taire ce dicton et il n’aura plus jamais cours en Israël.» Dis-leur donc: «Au contraire, voici: le temps s’approche où toutes les visions se réaliseront. 24 Car il n’y aura plus de vision mensongère, ni de prédiction de complaisance, au milieu d’Israël. 25 Car moi, l’Eternel, je dirai ce que j’ai à dire, et puis cela s’accomplira sans être encore différé. C’est de votre vivant, communauté rebelle, que je prononcerai cette parole, et que je l’accomplirai. C’est là ce que déclare le Seigneur, l’Eternel.»

26 L’Eternel m’adressa la parole et me dit:

27 Fils d’homme, la communauté d’Israël déclare à ton sujet: «La vision de cet homme concerne des jours très lointains, et ce qu’il prophétise est pour beaucoup plus tard.» 28 C’est pourquoi dis-leur donc: «Voici ce que déclare le Seigneur, l’Eternel: Aucune des paroles que, moi, j’ai prononcées ne tardera à s’accomplir. C’est là ce que déclare le Seigneur, l’Eternel.»

Bibelen på hverdagsdansk

Ezekiel 12

Ezekiels dramaoptrin om Jerusalems fald og fangenskabet

1Herren sagde til mig:

„Du menneske,” sagde han. „Du bor midt i et oprørsk folk. De har øjne i hovedet, men ser intet. De har ører, men hører ikke efter, for de er stolte og stædige. 3-5 Derfor skal du gøre følgende: Ved højlys dag og mens folk ser på det, skal du pakke din bagage, som om du skulle på en lang rejse. Bær det hele udenfor i løbet af dagen. Ved aftenstid skal du slå hul i husmuren og kravle ud igennem det, som om du flygter i al hemmelighed. Måske det kan give dem noget at tænke over, selv om de er et oprørsk folk. Når det er blevet mørkt, skal du tage din oppakning på skuldrene, mens de ser på det, og gå af sted med tilhyllet ansigt, så du ikke ser landet omkring dig. På den måde skal du være et tegn for Israels folk om den katastrofe, som skal ramme Jerusalem.”

Så gjorde jeg, hvad jeg havde fået besked på. I løbet af dagen lagde jeg de ting udenfor, som jeg kunne bære med mig på en lang rejse. Om aftenen slog jeg hul i muren, kravlede ud og forsvandt i mørket med oppakningen på mine skuldre, alt sammen mens folk så på det.

Næste morgen sagde Herren til mig:

„Du menneske, har Israels oprørske folk ikke spurgt dig, hvad det optrin skulle betyde? 10 Sig til dem, at sådan vil det gå kongen i Jerusalem og hele Israels folk. 11 Forklar dem, at det, du gjorde, var et tegn på, hvad der snart skal ske med dem: De vil alle blive ført i eksil og komme ud på en lang rejse. 12 Kongen vil i nattens mulm og mørke forlade byen gennem et hul i muren med tilhyllet ansigt, så han ikke kan se det land, han forlader, og med sin oppakning på skuldrene. 13 Jeg vil nemlig fange ham i mit net og føre ham til Babylon, som han dog ikke får at se.[a] Og han skal dø dér i fangenskabet. 14 Hans tjenere og livvagter vil jeg sprede for alle vinde ved at sende fjenden i hælene på dem.

15 Når hele folket er ført i eksil, vil det omsider gå op for dem, at jeg er Herren. 16 Nogle vil overleve både krigen, hungersnøden og epidemierne, så de derude blandt de fremmede folkeslag kan komme til besindelse og indrømme deres ondskab og afgudsdyrkelse og til sidst indse, at jeg er Herren.”

17 Herren sagde til mig:

18 „Du menneske, spis dit brød med bæven, og drik din vandration med bekymring, 19 og sig til folket: Gud Herren siger om Jerusalems indbyggere og Israels land: Med bæven og bekymring skal de spise deres brød og drikke deres vandration, for landet bliver raseret og ødelagt som straf for deres ondskab. 20 På grund af al deres vold bliver deres byer jævnet med jorden, og deres agerjord bliver til brakmark, så de kan indse, at jeg er Herren.”

21 Herren sagde til mig:

22 „Du menneske, hvad er det, man siger i Israel? ‚Det trækker i langdrag, og profeternes syner bliver ikke opfyldt.’ 23 Men sig til dem fra mig af, at de godt kan holde op med at bruge den talemåde, for jeg vil give dem en ny, som siger, at nu er tiden kommet, hvor profeternes syner går i opfyldelse. 24 Der skal ikke længere være falske syner og løgnagtige spådomme blandt Israels folk om, at alt nok skal gå godt, 25 for jeg er Herren, og mine ord er ikke tomme trusler. Det, jeg forudsiger, går i opfyldelse til den fastsatte tid, mit oprørske folk! Ja, det skal gå i opfyldelse i jeres levetid, siger jeg, Herren.”

26 Herren talte til mig:

27 „Du menneske, Israels folk påstår i deres falske tryghed: ‚Ezekiels syner og profetier handler ikke om nutiden, men om en fjern fremtid.’ 28 Derfor skal du sige til dem: ‚Herren siger: Straffen kan ikke udskydes længere. Det, jeg har sagt, bliver opfyldt meget snart.’ ”

Notas al pie

  1. 12,13 Kong Zidkija fik øjnene stukket ud, før han ankom til Babylon, jf. 2.Kong. 25,7.