La Bibbia della Gioia

Matteo 1

Gli antenati di Gesù Cristo

1Questi sono gli antenati di Gesù Cristo, discendente del re Davide e di Abramo.

Abramo fu il padre di Isacco; Isacco fu il padre di Giacobbe; Giacobbe fu il padre di Giuda e dei suoi fratelli. Giuda fu il padre di Fares e Zara (Tamar fu la loro madre); Fares fu il padre di Esrom; Esrom fu il padre di Aram; Aram fu il padre di Aminadab; Aminadab fu il padre di Naasson; Naasson fu il padre di Salmon; Salmon fu il padre di Booz (e Rahab sua madre); Booz fu il padre di Obed (e Ruth sua madre); Obed fu il padre di Iesse; Iesse fu il padre del re Davide.

Davide fu il padre di Salomone (e sua madre la vedova dʼUria); Salomone fu il padre di Roboamo; Roboamo fu il padre di Abia; Abia fu il padre di Asa; Asa fu il padre di Giosafat; Giosafat fu il padre di Ioram; Ioram fu il padre di Uzzia; Uzzia fu il padre di Ioatam; Ioatam fu il padre di Achaz; Achaz fu il padre di Ezechia; 10 Ezechia fu il padre di Manasse; Manasse fu il padre di Amon; Amon fu il padre di Giosia; 11 Giosia fu il padre di Ieconia e dei suoi fratelli (nati nel periodo dellʼesilio in Babilonia).

12 Dopo lʼesilio: Ieconia fu il padre di Salatiel; Salatiel fu il padre di Zorobabel; 13 Zorobabel fu il padre di Abiud; Abiud fu il padre di Eliacim; Eliacim fu il padre di Azor; 14 Azor fu il padre di Sadoc; Sadoc fu il padre di Achim; Achim fu il padre di Eliud; 15 Eliud fu il padre di Eleazaro; Eleazaro fu il padre di Mattan; Mattan fu il padre di Giacobbe; 16 Giacobbe fu il padre di Giuseppe, il marito di Maria, la madre di Gesù Cristo, il Messia.

17 Così da Abramo fino a Davide abbiamo quattordici generazioni, dal re Davide allʼesilio in Babilonia altre quattordici generazioni; come pure abbiamo quattordici generazioni dallʼesilio a Cristo.

Promessa della nascita di Gesù

18 Ecco i fatti riguardanti la nascita di Gesù Cristo. Sua madre, Maria, era fidanzata con Giuseppe, ma, mentre era ancora vergine, si trovò incinta per opera dello Spirito Santo. 19 Giuseppe, il suo fidanzato, da uomo di giusti princìpi, decise di rompere il fidanzamento, di nascosto però, perché non voleva esporla a critiche infamanti.

20 Ma, mentre faceva questi progetti, gli apparve in sogno un angelo del Signore.

«Giuseppe, discendente di Davide», disse lʼangelo, «non esitare a sposare Maria, perché il bambino che è dentro di lei è stato concepito dallo Spirito Santo. 21 Maria avrà un figlio al quale metterai nome Gesù (che significa Salvatore), perché è lui che salverà il suo popolo dai suoi peccati. 22 Questo accadrà, affinché si realizzi ciò che Dio ha detto tramite il suo profeta: 23 “Ascoltate! La vergine sarà incinta! Partorirà un figlio che sarà chiamato Emmanuele (che significa Dio è con noi)”».

24 Quando Giuseppe si svegliò, fece come lʼangelo gli aveva comandato e portò Maria a casa sua per sposarla. 25 Maria, vergine, partorì il bambino, a cui Giuseppe mise nome Gesù.

Bibelen på hverdagsdansk

Matthæus 1

Jesus som arvtager efter Abraham og David

1Jesus var „søn” af både kong David og af Abraham. Her følger slægtstavlen:

Abraham blev far til Isak, og Isak far til Jakob. Jakob blev far til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peretz[a] og Zerach. Peretz blev far til Hetzron, som blev far til Ram, og Ram blev far til Amminadab. Amminadab blev far til Nahshon, som blev far til Salma, og Salma blev far til Boaz, hvis mor hed Rahab. Boaz blev far til Obed, hvis mor hed Ruth. Obed blev far til Isaj, og Isaj far til kong David.

David blev med Uriasʼ kone far til Salomon. Salomon blev far til Rehabeam, som blev far til Abija, og Abija blev far til Asa. Asa blev far til Joshafat, som blev far til Joram. Joram blev far[b] til Uzzija, som blev far til Jotam, og Jotam blev far til Ahaz. Ahaz blev far til Hizkija, 10 som blev far til Manasse, og Manasse blev far til Amon. Amon blev far til Josias, 11 som blev far til Jekonja[c] og hans brødre, der levede på den tid, da folket blev ført bort til Babylon.

12 Efter at folket var ført bort til Babylon, blev Jekonja far til Shealtiel, som blev far til Zerubbabel, 13 som igen blev far til Abiud. Abiud blev far til Eljakim, som blev far til Azor, 14 og Azor blev far til Zadok, som blev far til Akim. Akim blev far til Eliud, 15 som blev far til Eleazar, og Eleazar blev far til Mattan, som blev far til Jakob. 16 Jakob blev far til Josef, der blev gift med Maria, som var mor til Jesus, der også kaldes Messias.[d]

17 Der er altså 14 slægtled fra Abraham til kong David, og 14 fra kong Davids tid, indtil folket blev ført bort til Babylon, og 14 fra den tid, da folket kom til Babylon, indtil Messias blev født.

Jesu fødsel

18 Jesus, Messias, kom til verden på følgende måde: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved Helligåndens kraft.[e] 19 Josef var en god og retskaffen mand, som ikke ville udsætte hende for offentlig skam, så han besluttede sig til i al stilhed at hæve forlovelsen.

20 Mens han tænkte over det, havde han en drøm, hvor en engel fra Gud viste sig for ham. Englen sagde: „Josef, du er jo af kong Davids slægt, og du skal ikke være betænkelig ved at gifte dig med Maria, for det barn, hun venter, er blevet til ved Helligåndens kraft. 21 Hun skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus,[f] for han skal frelse sit folk fra deres synder.”

22 På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem en af sine profeter:

23 „Se, jomfruen vil blive gravid.
    Hun skal føde en søn,
    og han skal kaldes ‚Immanuel’.”[g]
    (Det navn betyder: „Gud er med os”).

24 Da Josef vågnede, stod han op og gjorde, som englen havde sagt. Han accepterede at gifte sig med Maria, 25 men havde ikke ægteskabeligt samliv med hende, før hun havde født.[h] Maria fødte så en dreng, som fik navnet Jesus.

Notas al pie

  1. 1,3 De fleste navne er hebraiske i deres oprindelse. Derfor har vi i denne oversættelse søgt at bringe stavemåden så tæt som muligt på hebraisk, bortset fra de mest kendte navne, som fastholder den traditionelle danske stavemåde.
  2. 1,8 Egentlig „forfar”, da nogle slægtled uden væsentlig betydning er udeladt.
  3. 1,11 Ifølge 1.Krøn. 3,15-16 var Jekonja sønnesøn af Josias, men på hebraisk skelner man ikke mellem søn og sønnesøn i et slægtsregister. Nogle sønner var ikke værd at nævne. Jekonja kendes også under navnet Jojakin, søn af Jojakim. (Jf. Jer. 24,1 og 2.Kong. 24,6.12-15, 1.Krøn. 3,10-18.)
  4. 1,16 På græsk står der her Christos, hvilket er en oversættelse af det hebraiske Mashiach, som betyder „den salvede”, dvs. en, som Gud har udpeget til profet eller konge. Da ordet Messias er kendt på dansk, vil vi som regel bruge det ord om den længe ventede konge, der skulle genoprette Davids kongerige.
  5. 1,18 Ordene „hellig ånd” er ikke i bestemt form på græsk. Det betyder sandsynligvis, at der er fokus på Helligåndens kraft mere end på Helligånden som person.
  6. 1,21 Navnet Jesus betyder „frelser” på hebraisk.
  7. 1,23 Denne profeti er fra Es. 7,14. I modsætning til situationen i Esajasʼ bog er der her ingen mand involveret til at gøre jomfruen gravid.
  8. 1,25 En mere ordret oversættelse ville være: „Han ‚kendte’ hende ikke, før hun fødte en søn”. Det græske ord for „før” betyder egentlig „i tiden op til” og antyder i sig selv intet om, hvad der skete bagefter. Ifølge en gammel kristen tradition var Josef enkemand med flere børn, og Maria blev så mor for disse børn foruden sin egen søn, Jesus. Bibelteksten gør det ikke klart, om de brødre og søstre af Jesus, der omtales senere, var Marias egne børn.