1Awurade asɛm a ɛbaa Sefania a ɔyɛ Kusi ba, Gedalia ba, Amaria ba, Hesekia ba nkyɛn nie. Ɛbaa Yudahene Yosia a ɔyɛ Amon ba berɛ so.
Atemmuo A Ɛtia Yuda
2“Mɛpra biribiara afiri asase so”
deɛ Awurade seɛ nie,
3“Mɛpra nnipa ne mmoa nyinaa;
mɛpra nnomaa a wɔwɔ ewiem
ne mpataa a wɔwɔ ɛpo mu nyinaa.
Atirimuɔdenfoɔ bɛnya wira a ɛsum hɔ nko ara
sɛ mesɛe adasamma a wɔwɔ asase yi so a,”
deɛ Awurade seɛ nie.
4“Mɛtene me nsa wɔ Yuda
ne wɔn a wɔte Yerusalem nyinaa so;
na mɛsɛe Baal ho biribiara a aka wɔ ha,
na masɛe abosonsomfoɔ ne abosomfoɔ asɔfoɔ no din
5wɔn a wɔkoto sɔre wɔn adan atifi,
de sɔre abɔdeɛ a ɛwɔ ewiem,
wɔn a wɔkoto de Awurade ka ntam
na wɔde Molek nso ka ntam,
6wɔn nso a wɔgyae Awurade akyiridie
na wɔnhwehwɛ Awurade anaa wɔmmisa nʼase.”
7Monyɛ komm wɔ Asafo Awurade anim,
ɛfiri sɛ, Awurade ɛda no abɛn.
Awurade asiesie afɔrebɔdeɛ;
wadwira wɔn a wato nsa afrɛ wɔn no ho.
8“Awurade afɔrebɔ ɛda no,
mɛtwe mmapɔmma
ne ahenemma
ne wɔn a wɔhyehyɛ
ananafoɔ ntadeɛ nyinaa aso.
9Saa ɛda no mɛtwe wɔn
a wɔkwati aponnwa no nyinaa aso.
Wɔn a wɔde akakabensɛm
ne nsisie hyehyɛ wɔn abosomfie ma no.
10“Saa ɛda no,”
sɛdeɛ Awurade seɛ nie,
“Esu bɛfiri Mpataa Ɛpono ano,
agyaadwotwa bɛfiri Atenaeɛ Foforɔ
na nnyegyeeɛ a ano yɛ den afiri nkokoɔ no so aba.
11Montwa adwo, mo a mote adetɔnbea hɔ no
wɔbɛtɔre wɔn a mo ne wɔn di dwa ase,
dwetɛ adwadifoɔ nyinaa nso wɔbɛsɛe wɔn.
12Mede nkanea bɛkyini ahwehwɛ Yerusalem mu
na matwe wɔn a wɔgyaagyaa wɔn ho aso,
wɔn a wɔte sɛ bobesa puo no,
a wɔdwene sɛ, ‘Awurade nnyɛ wɔn hwee
sɛ ɛyɛ papa anaa bɔne.’
13Wɔbɛfom wɔn ahonyadeɛ,
na wɔabubu wɔn afie agu.
Wɔbɛsisi afie, nanso wɔrentena mu
wɔbɛyɛ bobe mfuo
nanso wɔrennom emu nsã.”
Awurade Ɛda Kɛseɛ No
14Awurade ɛda kɛseɛ no abɛn,
abɛn na ɛreba ntɛm so.
Tie! Osu a wɔbɛsu Awurade ɛda no bɛyɛ ya,
ɔkofoɔ a ɔwɔ hɔ nso nteamu bɛyɛ saa ara.
15Saa ɛda no bɛyɛ abufuo ɛda,
ɛyɛ ahoyera ne ɔyea ɛda;
ɛyɛ amanehunu ne ɔsɛeɛ ɛda,
ɛyɛ esum ne kusukuukuu ɛda
ɛyɛ omununkum ne kusuuyɛ ɛda,
16ɛyɛ totorobɛnto hyɛn ne ɔko nteam
a ɛtia nkuropɔn a ɛwɔ banbɔ
ne ntwɛtwɛaso abantenten ɛda.
17“Mede awerɛhoɔ bɛba nnipa no so
na wɔbɛnante sɛ anifirafoɔ,
ɛfiri sɛ wɔayɛ bɔne atia Awurade.
Wɔbɛhwie wɔn mogya agu sɛ mfuturo,
na wɔn ayamdeɛ nso sɛ atantanneɛ.
18Wɔn dwetɛ anaa sikakɔkɔɔ
rentumi nnye wɔn nkwa
wɔ Awurade abufuo ɛda no.”
Ne ninkuntwe mu ogya no
bɛhye ɔman no nyinaa,
na ɔbɛma asase no so tefoɔ nyinaa nkwa
aba awieeɛ mpofirim.
Zefanias forudsiger verdens og Judas undergang
1Zefanias var søn af Kushi, der var søn af Gedalja, der var søn af Amarja, der var søn af Hizkija. Han modtog følgende profetiske budskab fra Herren, mens Josias, Amons søn, var konge i Juda.
2„Jeg vil fjerne alt fra jordens overflade,” erklærer Herren.
3„Jeg vil udrydde både mennesker og dyr.
Jeg vil fjerne alt, hvad der førte mennesket til fald,
sammen med de mennesker, der faldt.
Hele menneskeheden skal forsvinde fra jordens overflade.
4Jeg vil straffe Judas folk
og ramme Jerusalems indbyggere.
Jeg vil fjerne, hvad der er tilbage af afgudsdyrkelsen
og udrydde alle afgudspræsterne.
Jeg gør det af med mine frafaldne præster,
så ingen vil huske dem mere.
5Jeg vil udrydde dem, der på husenes tage
tilbeder solen, månen og stjernerne,
og dem, der lover mig troskab,
men samtidig tilbeder Molok.1,5 Eller: „deres konge”, dvs. deres afgud. Afguden Molok kaldes også Milkom.
6Jeg vil udrydde dem, som har vendt mig ryggen,
så de ikke længere søger at gøre min vilje.”
7Vis ærefrygt for den almægtige Gud,
for han vil snart udføre sin dom.
Han har besluttet at ramme sit folk
og har allerede udvalgt nogle til opgaven.
8Herren siger: „Jeg vil straffe Judas ledere og kongeslægten,
ja, alle der tilbeder fremmede guder.
9Jeg vil straffe alle afgudsdyrkerne,
som i deres templer planlægger vold og bedrageri.1,9 Teksten er uklar.
10Når fjenden kommer, vil der lyde skrig fra Fiskeporten,
høje råb fra den nye bydel
og voldsomme tumulter fra de omkringliggende høje.
11I, der bor på markedspladsen i dalsænkningen,
sørg og græd, for I bliver de første, der omkommer.
12Jeg vil gennemsøge Jerusalem med lys og lygte,
straffe de selvsikre syndere, der tror,
at Gud er ligeglad med, hvad de gør.
13Fjenden vil plyndre deres huse
og stjæle deres rigdomme.
De kommer aldrig til at bo i de huse,
som de er i færd med at bygge.
De kommer ikke til at smage vinen fra de vingårde,
de har haft så travlt med at anlægge.
14Min dom vil snart ramme jer.
Dagen er nær og kommer med hast.
Det bliver en frygtelig dag,
hvor selv de tapreste mænd vil græde,
15for jeg udøser min vrede over byen.
Det bliver en dag fuld af nød og fortvivlelse,
af ødelæggelse og undergang,
håbløshed og mismod,
dysterhed og mørke,
og kulsorte skyer på himlen.
16Det bliver en dag med hornsignaler
og høje krigsråb.
Selv de befæstede byer bukker under,
og de høje fæstningstårne falder sammen.
17Jeg vil ramme dem så hårdt,
at de raver rundt som i blinde,
for de har syndet imod mig.
Strømme af blod vil flyde i støvet,
ligene ligge og rådne på jorden.
18Deres sølv og guld kan ikke redde dem,
når jeg udfører min dom over dem.
Min glødende vrede vil sætte verden i brand,
så hele jordens befolkning får en brat og frygtelig død.”
