Asante Twi Contemporary Bible

Habakuk 1:1-17

1Yei ne asɛm a odiyifoɔ Habakuk nya firii Awurade nkyɛn wɔ anisoadehunu mu.

Habakuk Anwiinwii

2Ao, Awurade, memfrɛ mmisa mmoa nkɔsi da bɛn,

a nso wontie me?

Meteam mefrɛ wo, akakabensɛm enti,

nanso womma mmɛgye me.

3Adɛn na woma mehwɛ ntɛnkyea?

Adɛn enti na wotena bɔne ho?

Ɔsɛeɛ ne akakabensɛm da mʼanim,

basabasayɛ ne abɛbrɛsɛ atwa me ahyia.

4Enti, mmara nyɛ adwuma

na atɛntenenee nni baabiara,

atirimuɔdenfoɔ aka ateneneefoɔ ahyɛ,

enti wɔkyea atemmuo.

Awurade Mmuaeɛ

5“Momma ɛnyɛ mo nwanwa,

na mo ho nnwiri mo!

Merebɛyɛ biribi wɔ mo berɛ so,

na sɛ obi ka kyerɛ mo a,

morennye nni.

6Mema Babiloniafoɔ asɔre,

ɔman a wɔyɛ atirimuɔdenfoɔ ne ntɔkwapɛfoɔ;

wɔbufa asase nyinaa so,

na wɔfa tenabea a ɛnyɛ wɔn dea.

7Wɔn ho yɛ hu na nnipa suro wɔn;

wɔyɛ wɔn bo so adeɛ,

de pɛ animuonyam ma wɔn ho.

8Wɔn apɔnkɔ ho yɛ herɛ sene asebɔ,

na wɔn ho yɛ hu sene pataku a ɔnam anadwo,

wɔn apɔnkɔsotefoɔ kɔ wɔn anim mmarima so,

wɔfiri akyirikyiri nsase so,

na wɔto hoo sɛ akroma a ɔrekɔkye aboa.

9Wɔn nyinaa ba sɛ wɔrebɛyɛ basabasayɛ.

Wɔn dɔm pem kɔ wɔn anim te sɛ anweatam so mframa,

na wɔtase nneduafoɔ sɛ anwea.

10Wɔmmmu ahene,

wɔdi aman sodifoɔ ho fɛw,

na wɔtwee nkuropɔn ho banbɔ denden.

Wɔsisi dɔteɛ epie nam so kyekyere atamfoɔ.

11Wɔbɔ hoo te sɛ mframa kɔ wɔn anim.

Afɔdifoɔ a wɔn ahoɔden yɛ wɔn nyame.”

Habakuk Nwiinwii Bio

12Ao, Awurade, wonni hɔ firi tete anaa?

Me Onyankopɔn, me Kronkronni, wo a wote ase daa.

Ao, Awurade, woapa wɔn sɛ wɔmmu atɛn;

Ao Ɔbotantim, woahyɛ wɔn sɛ wɔntwe aso.

13Wʼaniwa yɛ kronkron, a wontumi nhwɛ nnebɔne;

wonnyegye bɔne so.

Na ɛdeɛn enti na wogyegye nnipa kɔntɔnkye so,

na ɛdeɛn enti na wayɛ komm wɔ ɛberɛ a

atirimuɔdenfoɔ remene ateneneefoɔ?

14Woama nnipa ayɛ sɛ nsuomnam a ɛwɔ ɛpo mu,

te sɛ abɔdeɛ a ɛwɔ ɛpo mu a wonni sodifoɔ.

15Ɔtamfoɔ tirimuɔdenfoɔ no de darewa yi wɔn,

ɔgu nʼasau de buma wɔn,

na afei ɔsɛpɛ ne ho ma nʼani gye.

16Ne saa enti ɔbɔ afɔdeɛ ma nʼasau

na wahye aduhwam ama no,

ɛfiri sɛ asau yi so na ɔnam nya ateyie,

na ɔdi nʼakɔnnɔ aduane.

17Enti ɔnkɔ so nni nʼasau mu nam,

na ɔmfa atirimuɔden nsɛe aman anaa?

Bibelen på hverdagsdansk

Habakkuks Bog 1:1-17

Habakkuks frustration og spørgsmål

1Jeg, profeten Habakkuk, modtog en åbenbaring1,1 Eller: „byrde”, et udtryk som ofte bruges om et profetisk budskab. fra Herren i et syn. Jeg havde sagt til ham:

2„Herre, hvor længe skal jeg råbe om hjælp,

før du hører mig?

Hvor længe skal vold og ondskab vare ved,

før du griber ind?

3Hvorfor skal jeg se på al den ondskab?

Hvordan kan du holde ud at se mennesker lide?

Ødelæggelse og vold er daglig kost.

Alle steder er der konflikter og skænderier.

4Loven er sat ud af kraft,

der er ingen retfærdighed mere.

Når gudløsheden tager overhånd,

bliver sandheden undertrykt.”

Herrens svar

5Herren svarede mig:

„I bør lukke øjnene op og se på folkeslagene.

I vil blive forbavsede og stumme af undren.

For jeg gør noget i jeres samtid,

som I ikke vil tro på, når I får det fortalt.

6Jeg vil sende kaldæerne1,6 Kaldæerne nedstammer egentlig fra Kesed, en søn af Nahor, Abrahams bror, men har altid boet i det område, der kaldes Babylonien, og blev således en del af det babyloniske folk. Undertiden bruges ordet synonymt med babylonierne. imod jer,

et hidsigt og hensynsløst folk.

De strejfer omkring over hele jorden

og erobrer fremmede byer og lande.

7De er grusomme og frygtindgydende

og gør lige, hvad der passer dem.

8Deres heste er hurtigere end leoparder,

de kommer farende som ulve i tusmørket.

Deres ryttere kommer galoperende langvejsfra,

de styrtdykker som ørne over deres bytte.

9Alle er de opsat på vold

med beslutsomhed malet i ansigtet.

De tager fanger i massevis,

talløse som havets sand.

10De håner konger

og spotter fyrster.

De ler ad deres fæstningsværker

og løber dem over ende med lethed.

11De farer frem som et stormvejr

og fortsætter videre på deres vej.

Men de gør deres egen styrke til deres gud,

og det er deres største synd.”

Habakkuks indvendinger

12Men Herre, du har været vores Gud fra ældgamle tider.

Du kan da ikke udrydde dit eget folk?

Du vil bruge vores fjender til at straffe os,

men du er stadig vores redning.

13Du er jo en hellig Gud,

som ikke kan tåle, at ondskaben får overhånd.

Hvordan kan du tillade, at gudløse mennesker

tilintetgør dem, som er bedre end dem selv?

14Vi bliver som havets fisk,

som krybdyr uden en anfører.

15Fjenden vil fiske os op med kroge

eller fange os i deres vod.

Når de har fået en stor fangst,

vil de juble over deres bedrift.

16De tilbeder deres vod

og ofrer røgelse til deres net,

for det er deres net, som har gjort dem rige

og givet dem velstand i overflod.

17Herre, hvor længe får de lov at fiske?

Hvor længe får de lov at udrydde andre folkeslag?