Ang Plano sa Pagpatay kang Jesus
(Mar. 14:1-2; Luc. 22:1-2; Juan 11:45-53)
1Human sa pagpanudlo ni Jesus niadto, miingon siya sa iyang mga tinun-an, 2“Nahibaloan ninyo nga duha na lang ka adlaw ug moabot na ang Pista sa Paglabay sa Anghel, ug ako nga Anak sa Tawo itugyan na ngadto sa mga tawo aron ilansang sa krus.”
3Niadtong higayona usab nagtigom ang kadagkoan sa mga pari ug ang mga pangulo sa mga Judio didto sa palasyo ni Caifas, ang pangulong pari. 4Gihisgotan nila kon unsaon nila pagdakop si Jesus nga dili mahibaloan sa mga tawo, ug ingon man ang pagpatay kaniya. 5Miingon sila, “Dili lang nato kini buhaton sa panahon sa pista, kay basig magkagubot ang mga tawo.”
Gibuboan ang ulo ni Jesus ug Pahumot
(Mar. 14:3-9; Juan 12:1-8)
6Sa dihang didto si Jesus sa lungsod sa Betania, sa balay ni Simon nga kanhi may ngilngig nga sakit sa panit,26:6 ngilngig nga sakit sa panit: Tan-awa usab ang 8:2. 7may miduol kaniya nga usa ka babaye. May dala siyang gamayng tibod nga may sulod nga mahalon kaayo nga pahumot. Samtang nagkaon si Jesus gibuboan ang iyang ulo ug pahumot niadtong babaye.26:7 Tingali gibuhat niya kini isip pagpasidungog kang Jesus. 8Sa pagkakita niadto sa mga tinun-an nangasuko sila ug miingon, “Nganong giusikan man kana niya? 9Ikabaligya unta kana sa dako nga kantidad ug ang halin ikahatag ngadto sa mga kabos!” 10Nahibaloan ni Jesus kon unsa ang ilang gisulti, busa miingon siya kanila, “Nganong ginasamok ninyo siya? Maayo kining iyang gibuhat kanako. 11Ang mga kabos kanunay ninyong ikauban, apan ako dili ninyo kanunayng ikauban. 12Gibuboan niya ug pahumot ang akong lawas isip pag-andam sa akong lubong. 13Sa pagkatinuod, bisan asa iwali ang Maayong Balita sa tibuok kalibotan, ang iyang gibuhat kanako mahisgotan usab isip handomanan kaniya.”
Nakigsabot si Judas sa Pagtugyan kang Jesus
(Mar. 14:10-11; Luc. 22:3-6)
14Unya, ang usa sa 12ka apostoles nga ginganlan ug Judas Iscariote miadto sa mga kadagkoan sa mga pari. 15Miingon siya kanila, “Pila man ang inyong ibayad kanako kon itugyan ko kaninyo si Jesus?” Gihatagan dayon nila si Judas ug 30 ka buok kuwarta nga pilak. 16Sukad niadto, nangita siya ug kahigayonan sa pagtugyan kang Jesus kanila.
Nagsulti si Jesus nga may Magluib Kaniya
(Mar. 14:12-21; Luc. 22:7-14, 21-23; Juan 13:21-30)
17Sa unang adlaw sa Pista sa Pan nga Walay Patubo, miduol kang Jesus ang iyang mga tinun-an ug nangutana, “Asa man ang imong gusto nga mag-andam kami ug panihapon sa Pista sa Paglabay sa Anghel?” 18Mitubag si Jesus kanila, “Pag-adto kamo sa siyudad sa Jerusalem, didto sa tawo nga akong isulti kaninyo, ug ingna ninyo siya, ‘Ang magtutudlo nagaingon nga miabot na ang panahon nga siya patyon. Magsaulog siya dinhi sa imong balay sa Pista sa Paglabay sa Anghel uban sa iyang mga tinun-an.’ ” 19Gituman kini sa iyang mga tinun-an, ug giandam nila didto ang panihapon alang sa Pista.
20Sa dihang kilomkilom na, nanihapon si Jesus uban ang 12 ka tinun-an. 21Samtang nangaon sila, miingon si Jesus, “Sa pagkatinuod, sultihan ko kamo nga usa kaninyo ang magluib kanako.” 22Sa pagkadungog niadto sa iyang mga tinun-an naguol gayod sila ug nagpuli-puli silag pangutana kaniya, “Ginoo, dili ako, di ba?” 23Mitubag si Jesus kanila, “Ang usa nga uban kanako nga nagtuslob ug pan sa yahong mao ang moluib kanako. 24Ako nga Anak sa Tawo pagapatyon sumala sa nahisulat sa Kasulatan, apan alaot ang tawo nga magluib kanako. Maayo pa kaniya nga wala siya matawo.” 25Unya miingon ang maluibon nga si Judas, “Magtutudlo, dili ako, di ba?” Mitubag si Jesus kaniya, “Ikaw ang nagsulti niana.”
Ang Kataposang Panihapon
(Mar. 14:22-26; Luc. 22:14-20; 1 Cor. 11:23-25)
26Samtang nangaon sila, mikuha si Jesus ug pan. Gipasalamatan niya kini sa Dios ug unya gipikas-pikas. Pagkahuman gihatag niya sa iyang mga tinun-an ug miingon, “Pagkuha kamo ug kan-a, mao kini ang akong lawas.” 27Unya mikuha siya ug ilimnon, nagpasalamat sa Dios, ug gihatag kanila nga nagaingon, “Panginom kamong tanan niini, 28tungod kay mao kini ang akong dugo nga iula26:28 iula: sa literal, ibubo. aron mapasaylo ang mga sala sa daghang mga tawo. Kini nagapamatuod nga may bag-o na nga kasabotan ang Dios ngadto sa tawo. 29Sultihan ko kamo, dili na ako moinom pag-usab niini nga ilimnon nga gikan sa ubas hangtod sa adlaw nga moinom ako sa bag-o nga matang sa ilimnon uban kaninyo didto sa gingharian sa akong Amahan.” 30Unya miawit sila ug mga pagdayeg sa Dios, ug pagkahuman nangadto sila sa Bukid sa mga Olibo.
Gitagna ni Jesus nga Ilimod Siya ni Pedro
(Mar. 14:27-31; Luc. 22:31-34; Juan 13:36-38)
31Miingon si Jesus kanila, “Karong gabhiona tanan kamo mobiya kanako, kay ang Dios nagaingon sa Kasulatan, ‘Patyon ko ang magbalantay ug magkatibulaag ang mga karnero.’26:31 Tan-awa usab ang Zac. 13:7. 32Apan human ako mabanhaw, mouna ako kaninyo didto sa Galilea.” 33Miingon si Pedro kang Jesus, “Bisan pag silang tanan mobiya kanimo, ako dili gayod!” 34Miingon si Jesus kaniya, “Ang tinuod, karong gabhiona, sa dili pa motuktugaok ang manok, ilimod mo na ako sa makatulo.” 35Mitubag si Pedro, “Dili ko gayod ikaw ilimod bisan patyon pa nila ako uban kanimo!” Mao usab kini ang gisulti sa tanang mga tinun-an.
Nagaampo si Jesus didto sa Getsemane
(Mar. 14:32-42; Luc. 22:39-46)
36Unya nangadto sila sa dapit nga ginganlag Getsemane. Sa pag-abot nila didto, miingon si Jesus sa iyang mga tinun-an, “Panglingkod kamo dinhi samtang mag-ampo ako didto sa unahan.” 37Gidala niya si Pedro ug ang duha ka anak ni Zebede. Naguol gayod si Jesus. 38Ug miingon siya kanila, “Mora akog mamatay sa hilabihang kaguol. Pabilin kamo dinhi ug pagtukaw uban kanako.” 39Unya miadto pa gayod siya sa unahan; miluhod siya ug nagaampo. Miingon siya, “Amahan, kon mahimo ayaw ipadangat kining umaabot nako nga pag-antos. Apan dili ang akong pagbuot ang angay matuman kondili ang imong kabubut-on.”
40Sa pagbalik niya didto sa iyang tulo ka tinun-an naabtan niya sila nga nangatulog. Miingon siya kang Pedro, “Dili ba gayod kamo makatukaw uban kanako bisan sa usa lang ka oras? 41Pagtukaw kamo ug pag-ampo nga dili kamo madaog sa pagsulay. Buot sa inyong espiritu nga mag-ampo apan luya ang inyong lawas.”
42Milakaw pag-usab si Jesus sa unahan ug nagaampo, “Amahan, kon kinahanglan nga atubangon ko kini nga pag-antos, ang imong kabubut-on mao ang matuman.” 43Pagkahuman mibalik siya pag-usab sa iyang mga tinun-an ug naabtan gihapon niya sila nga nangatulog. Kay katulgon kaayo sila.
44Gibiyaan sila pag-usab ni Jesus, milakaw siya sa unahan ug nagaampo. Ikatulo na niya kini nga pag-ampo ug mao gihapon ang iyang giampo. 45Unya mibalik siya didto sa iyang mga tinun-an ug miingon, “Nangatulog pa ba gihapon kamo ug nagapahulay? Tan-awa ninyo! Mao na kini ang panahon nga ako nga Anak sa Tawo itugyan ngadto sa mga makasasala. 46Tana! Tan-awa, ania na ang tawo nga magluib kanako.”
Ang Pagdakop kang Jesus
(Mar. 14:43-50; Luc. 22:47-53; Juan 18:3-12)
47Samtang nagsulti pa si Jesus, miabot si Judas nga usa sa 12 ka mga apostoles. Uban kaniya ang daghang mga tawo nga nagdala ug mga espada ug mga bunal. Gisugo sila sa kadagkoan sa mga pari ug pangulo sa mga Judio. 48Nakigsabot nang daan ang maluibon nga si Judas sa mga modakop kang Jesus kon unsa ang iyang buhaton nga timailhan: “Ang tawo nga akong hagkan mao ang inyong gipangita. Dakpa ninyo siya.” 49Busa sa pag-abot ni Judas, midiretso siya ngadto kang Jesus ug miingon, “Magtutudlo, maayong gabii.” Ug gihagkan niya siya. 50Miingon si Jesus kaniya, “Higala, sige, buhata na kon unsa ang imong gianhi dinhi.” Giduol nila si Jesus ug gidakop. 51Usa sa mga kauban ni Jesus miibot sa iyang espada ug gitigbas niya ang sulugoon sa pangulong pari ug naputol ang dalunggan niini. 52Miingon si Jesus kaniya, “Ibalik sa sakoban ang imong espada! Ang mogamit ug espada sa espada usab mamatay. 53Wala ka ba masayod nga makapangayo akog tabang sa akong Amahan ug diha-diha padad-an niya ako ug 12 ka batalyon nga mga anghel? 54Apan kon buhaton ko kana, unsaon man pagkatuman sa Kasulatan nga kini kinahanglan nga mahitabo?”
55Unya miingon si Jesus sa mga tawo, “Tulisan ba ako nga kinahanglan gayod nga magdala pa kamog mga espada ug mga bunal sa pagdakop kanako? Adlaw-adlaw didto ako sa templo nga nagatudlo, apan wala ninyo ako dakpa. 56Apan kining tanan nahitabo aron matuman ang sinulat sa mga propeta diha sa Kasulatan.” Unya gibiyaan siya sa iyang mga tinun-an ug nangikyas silang tanan.
Gidala si Jesus sa Hukmanan
(Mar. 14:53-63; Luc. 22:54-55, 63-71; Juan 18:13-14, 19-24)
57Gidala si Jesus sa mga nagdakop kaniya didto kang Caifas, ang pangulong pari. Didto nagtigom ang mga magtutudlo sa Kasugoan ug ang mga pangulo sa mga Judio. 58Misunod usab si Pedro, apan layo ra siya kang Jesus. Misulod siya sa tugkaran sa balay sa pangulong pari ug milingkod didto uban sa mga guwardya aron makita niya kon unsa ang mahitabo kang Jesus. 59Ang kadagkoan sa mga pari ug ang tanan nga miyembro sa Hukmanan sa mga Judio nangita ug mga bakak nga ebidensya batok kang Jesus aron ipapatay nila siya. 60Apan bisan daghan ang miduol ug misulti ug bakak batok kang Jesus, wala silay nakita nga hinungdan aron ipapatay siya. Sa kaulahian may duha ka tawo nga miduol 61ug miingon sila, “Nadungog namo kining tawhana nga miingon, ‘Mahimo kong gub-on kining templo sa Dios ug sulod sa tulo ka adlaw patindogon ko pag-usab!’ ”
62Busa mitindog ang pangulong pari ug nangutana kang Jesus, “Wala ka bay itubag niining mga sumbong batok kanimo?” 63Apan wala gayod motubag si Jesus. Miingon pag-usab ang pangulong pari. “Sultihi kami atubangan sa Dios. Unsa, ikaw ba ang Cristo nga Anak sa Dios?” 64Miingon si Jesus kaniya, “Gisulti mo na. Ug sultihan ko kamo, sukad karon makita ninyo ako nga Anak sa Tawo nga maglingkod sa tuo sa Makagagahom nga Dios, ug makita usab ninyo ako diha sa mga panganod sa kalangitan sa ako unyang pagbalik dinhi sa kalibotan.”
65Sa pagkadungog niadto sa pangulong pari gigisi niya ang iyang bisti sa kasuko ug miingon, “Nagsulti siya batok sa Dios! Dili na kinahanglanon ang mga testigo! Nadunggan ninyo ang iyang gipamulong batok sa Dios. 66Unsay inyong hukom?” Mitubag sila, “Angay siyang patyon!”
67Unya giluwaan nila siya sa nawong ug gisumbag. May mga nanagpa usab kaniya nga 68miingon, “Kon ikaw ang Cristo, tag-ana kon kinsa ang nagdapat kanimo.”
Gilimod ni Pedro si Jesus
(Mar. 14:66-72; Luc. 22:56-62; Juan 18:15-18, 25-27)
69Samtang naglingkod si Pedro didto sa tugkaran, may miduol kaniya nga babaye. Sulugoon siya sa pangulong pari. Miingon siya kang Pedro, “Dili ba kauban ka man ni Jesus nga taga-Galilea?” 70Apan gilimod kini ni Pedro atubangan sa tanan nga atua didto. Miingon siya, “Wala ako mahibalo kon unsay imong gipanulti.” 71Unya miadto siya sa may pultahan. Nakita siya sa lain na usab nga sulugoong babaye, ug nagaingon sa mga tawo didto, “Kining tawhana kauban usab ni Jesus nga taga-Nazaret.” 72Gilimod na usab kini ni Pedro. Miingon siya, “Ipanumpa ko nga wala ako makaila sa tawo nga inyong gi-ingon!” 73Pagkataudtaod miduol kang Pedro ang mga tawo didto ug miingon, “Kauban ka gayod ni Jesus, kay maila sa imong sinultihan nga sama kaniya.” 74Apan nanumpa gayod si Pedro nga nagaingon, “Bisag mamatay pa ako, wala gayod ako makaila sa tawo nga inyong gi-ingon.” Unya mituktugaok dayon ang manok, 75ug nahinumdoman ni Pedro ang giingon ni Jesus kaniya, “Sa dili pa motuktugaok ang manok, ilimod mo na ako sa makatulo.” Busa migawas siya ug mihilak pag-ayo.
De jødiske ledere søger en anledning til at få Jesus ryddet af vejen
Mark. 14,1-2; Luk. 22,1-2
1Da Jesus var færdig med at undervise sine disciple, sagde han til dem: 2„I ved, at der kun er to dage til påskefesten begynder.26,2 Kronologien over ugens begivenheder er omdiskuteret. Det her er sandsynligvis tirsdag aften, hvor Jesus underviste sine disciple på Olivenbjerget. Da vil Menneskesønnen blive forrådt og korsfæstet.”
3Ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere holdt møde i ypperstepræsten Kajfas’ hus. 4De diskuterede, hvordan de uden at vække opsigt kunne få Jesus pågrebet og slået ihjel. 5„Men ikke under højtiden,” sagde de til hinanden, „for så bliver der uroligheder.”
En kvinde salver Jesu hoved som forberedelse til hans død
Mark. 14,3-9
6Jesus og disciplene var inviteret til spisning i Simon den Spedalskes hus i Betania.26,6 Jesus var indbudt af en velstående mand i Betania, som tidligere havde været spedalsk, men nu var helbredt. I de finere huse lå man under måltidet rundt omkring et lavt bord, hvilende på siden og støttet af puder, således at fødderne vendte udad, bort fra bordet. Jesus holdt sig åbenbart i ro om onsdagen i Betania. 7Da kom en kvinde ind med en alabastkrukke fyldt med en kostbar, aromatisk olie. Den hældte hun ud over Jesu hoved, mens han lå til bords og spiste.
8Da disciplene så det, blev de fortørnede. „Sikken et spild,” sagde de. 9„Den olie kunne have indbragt mange penge, og pengene kunne være givet til de fattige.” 10Jesus hørte, hvad de sagde, og satte dem i rette: „Hvorfor gør I livet surt for hende? Hun fortjener ros for det, hun har gjort for mig. 11De fattige har I jo altid iblandt jer—men mig har I ikke altid. 12Hun hældte den olie ud over mit hoved som en forberedelse til min begravelse. 13Det siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden budskabet om mig bliver forkyndt, vil denne fine handling også blive omtalt. Hun vil aldrig blive glemt.”
Judas beslutter at forråde Jesus
Mark. 14,10-11; Luk. 22,3-6
14Derpå gik Judas Iskariot, en af de Tolv, hen til ypperstepræsterne. 15„Hvad vil I give mig for at forråde Jesus til jer?” spurgte han. De lovede ham 30 sølvmønter for det. 16Fra det øjeblik søgte Judas en passende anledning til at forråde Jesus.
Forberedelsen til påskemåltidet
Mark. 14,12-16; Luk. 22,7-13
17På den første af påskefestens26,17 Teksten siger egentlig „de usyrnede brøds fest”, men dette navn bruges her samlet for de to fester: Selve påskedagen, som falder på den 14. nisan, hvor lammet slagtes, og den efterfølgende, ugelange usyrnede brøds fest. dage kom disciplene til Jesus og spurgte: „Hvor ønsker du, at vi skal forberede påskemåltidet for dig?” 18Han svarede: „Gå ind i byen, find frem til en bestemt mand og sig til ham: ‚Mesteren siger: Øjeblikket er kommet. Jeg vil gerne spise påskemåltidet i dit hus sammen med mine disciple.’ ”
19Disciplene gjorde, som Jesus havde sagt, og forberedte påskemåltidet.
Jesus forudsiger Judas’ forræderi
Mark. 14,17-21; Luk. 22,21-23; Joh. 13,21-30
20Ved mørkets frembrud gik Jesus derhen sammen med de Tolv, og de lagde sig ned ved bordet og begyndte måltidet. 21Mens de spiste, udbrød han: „Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.” 22Disciplene blev meget bedrøvede, og den ene efter den anden spurgte ham: „Det er vel ikke mig, Herre?”
23Jesus svarede: „Ham, der har sin hånd i skålen sammen med mig, vil forråde mig. 24Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, sådan som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig. Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”
25„Det er vel ikke mig, Herre?” spurgte Judas, forræderen.
„Jo, det er!” svarede Jesus.
Jesus indstifter den nye pagt
Mark. 14,22-25; Luk. 22,19-20; 1.Kor. 11,23-25
26Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til disciplene, idet han sagde: „Tag imod dette brød og spis det. Det er mit legeme.” 27Så tog han et bæger med vin, takkede Gud, sendte det rundt og sagde til dem: „Drik alle heraf, 28for det er mit blod, som besegler den nye26,28 Flere af de ældste og mindre pålidelige håndskrifter mangler ordet „nye”. pagt, og som udgydes for mange, for at de kan få tilgivelse for deres synder. 29Jeg siger jer: Jeg skal ikke drikke vin mere før den dag, da jeg drikker den ny vin sammen med jer i min Fars rige.”
Jesus forudser, at disciplene vil tage afstand fra ham
Mark. 14,26-31; Luk. 22,31-34; Joh. 13,36-38
30Da Jesus og hans disciple havde sunget lovsangen,26,30 Der var faste traditioner for påskeritualet, inklusive den afsluttende lovsang, som er fra Sl. 115–118. gik de ud mod Olivenbjerget.
31Mens de gik op ad stien, sagde Jesus til dem: „I nat vil I alle tage afstand fra mig, men så bliver det skriftord opfyldt, som siger: ‚Jeg vil slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt.’26,31 Zak. 13,7. 32Men efter at jeg er genopstået fra de døde, vil jeg gå i forvejen til Galilæa, så vi kan mødes dér.”
33„Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så vil jeg aldrig svigte dig!” forsikrede Peter.
34Jesus svarede ham: „Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”
35„Aldrig i livet!” udbrød Peter. „Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Det samme sagde alle de andre disciple.
Jesus kæmper i bøn i Getsemane
Mark. 14,32-42; Luk. 22,39-46
36Jesus og disciplene kom nu til et sted, der hedder Getsemane. „Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus. 37Dog tog han Peter og de to sønner af Zebedæus med sig lidt længere frem. Han var sørgmodig og urolig. 38„Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. „Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder!”
39Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad: „Far, hvis det er muligt, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
40Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. Han vækkede dem og sagde til Peter: „Kunne I ikke holde jer vågne bare én time for min skyld? 41Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”
42Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad for anden gang: „Far, hvis det her lidelsens bæger ikke kan tages fra mig, men jeg er nødt til at tømme det, så lad din vilje ske.”
43Da han kom tilbage til de tre disciple, sov de igen, for deres øjenlåg føltes tunge som bly. 44Så lod han dem være og gik for tredje gang alene tilbage for at bede den samme bøn igen.
45Da han derefter kom tilbage til disciplene, sagde han til dem: „Nå, I sover stadig og hviler jer! Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal gives i onde menneskers vold. 46Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”
Jesus pågribes og afslår at forsvare sig
Mark. 14,43-50; Luk. 22,47-53; Joh. 18,3-11
47Ordene hang endnu i luften, da Judas dukkede frem af mørket—han, som var en af de Tolv. Han kom med en stor flok mænd, der var bevæbnet med sværd og knipler og udsendt af ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere. 48Forræderen havde i forvejen sagt til dem: „Den mand, jeg hilser med et kys på kinden, ham skal I gribe!”
49Derfor gik Judas lige hen til Jesus og sagde: „God aften, Mester!” og han kyssede ham på kinden.
50„Min ven,” svarede Jesus, „er det for at vise din hengivenhed, du er kommet?”26,50 Den græske tekst er meget kortfattet her. En mere ordret oversættelse er: „Ven, er det det her, du er kommet for?” Jesus sætter fokus på det bedrag, Judas udfører ved at kalde Jesus for Mester og give ham et kys på kinden, som om de var nære venner. Han giver Judas en chance for at erkende sin svigten og søge forsoning. Oversættelsen her svarer nogenlunde til den danske oversættelse fra 1907: „Ven, hvorfor kommer du her?”
I samme øjeblik omringede mændene Jesus og holdt ham fast. 51Pludselig trak en af disciplene sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans ene øre af. 52„Stik dit sværd i skeden!” beordrede Jesus. „De, der griber til vold, vil selv blive ofre for vold. 53Er du ikke klar over, at jeg kunne råbe til min Far om hjælp, og han ville straks sende mig mere end 12 legioner engle? 54Men hvordan skulle Guds plan, som er omtalt i Skriften, så blive opfyldt?”
55Så vendte Jesus sig til dem, der var kommet for at fange ham: „Man skulle tro, det var en farlig forbryder, I var ude efter, sådan som I er bevæbnede. Hvorfor arresterede I mig ikke i templet? Den ene dag efter den anden underviste jeg i templet, uden at I pågreb mig. 56Men alt, hvad der sker her, er blot en opfyldelse af, hvad profeterne har sagt!”
Da flygtede alle disciplene.
Jesus i forhør hos de jødiske ledere
Mark. 14,53-65; Luk. 22,54-55.63-71; Joh. 18,13-14.19-24
57De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas’ hus, hvor de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere var forsamlede. 58Peter fulgte efter på afstand og vovede sig helt ind i gården til ypperstepræstens hus. Her satte han sig blandt vagterne for at se, hvad det ville ende med.
59Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser. 60Selv om mange falske vidner blev ført frem, fandt de ingen holdbare anklager. Til sidst trådte to mænd frem og erklærede: 61„Den mand har sagt, at han er i stand til at ødelægge Guds tempel og bygge det op igen inden tre dage!”
62Så rejste ypperstepræsten sig. „Du har hørt anklagerne imod dig,” sagde han til Jesus. „Hvad har du at sige til dit forsvar?” 63Men Jesus forholdt sig tavs. Så sagde ypperstepræsten til ham: „Jeg tager dig i ed for den levende Guds ansigt. Sig os, om du er Messias, Guds Søn!”
64„Ja, det er jeg,” svarede Jesus. „Og det siger jeg jer: Engang skal I se Menneskesønnen sidde ved Den almægtige Guds højre side, og I skal se ham komme igen på himlens skyer.”
65Da rev ypperstepræsten sin kjortel i stykker og råbte: „Han har hånet Gud! Hvad skal vi med flere vidner? I hørte selv, hvad han sagde. 66Hvad mener I andre?”
„Han er skyldig!” råbte de. „Han skal dø!”
67-68Så spyttede de ham i ansigtet og slog løs på ham med knyttede næver. Nogle slog ham med stokke og råbte: „Lad os se dine evner som profet, Messias! Hvem var det, der slog dig nu?”
Peter nægter at kendes ved Jesus
Mark. 14,66-72; Luk. 22,56-62; Joh. 18,15-18.25-27
69Mens det her foregik inde i huset, sad Peter nede i gården. På et tidspunkt kom en pige hen til ham. „Du var også sammen med Jesus fra Galilæa,” sagde hun.
70Peter benægtede det højlydt: „Jeg aner ikke, hvad du taler om!”
71Derefter gik han ud i portrummet. Men her fik en anden pige øje på ham. „Den mand var sammen med Jesus fra Nazaret,” sagde hun til dem, der stod rundt omkring.
72„Nej, jeg sværger på, at jeg ikke kender den mand!” svarede Peter.
73Folk begyndte nu at stimle sammen om ham: „Jo, du er bestemt en af dem!” sagde de. „Din dialekt afslører, hvor du kommer fra.”
74Peter benægtede endnu en gang og sagde: „Jeg sværger på, at jeg overhovedet ikke kender den mand!” I det samme galede en hane.
75Da huskede Peter, at Jesus havde sagt: „Inden hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.” Straks gik han udenfor og brast i en fortvivlet gråd.
