Ang Pagkausab Sa Panagway ni Jesus
(Mar. 9:2-13; Luc. 9:28-36)
1Paglabay sa unom ka adlaw gidala ni Jesus si Pedro ug ang managsoon nga si Santiago ug si Juan sa taas nga bukid ug sila lang ang atua didto. 2Samtang nagtan-aw sila kang Jesus, nausab ang iyang panagway. Ang iyang nawong misidlak sama sa adlaw, ug ang iyang bisti miputi ug silaw kaayo. 3Sa kalit lang nakita nila si Moises ug si Elias nga nakigsulti kaniya. 4Unya miingon si Pedro kang Jesus, “Ginoo, maayo nga ania kami17:4 kami: o, kita. dinhi. Kon buot mo, maghimo ako dinhi ug tulo ka payag, ang usa alang kanimo, ang usa alang kang Moises, ug ang usa alang kang Elias.” 5Sa wala pa siya makahuman ug sulti natabonan sila sa masulaw nga panganod ug unya nadunggan nila ang tingog gikan didto nga nagaingon, “Mao kini ang akong hinigugma nga Anak. Nalipay gayod ako kaniya. Paminawa ninyo siya!” 6Sa pagkadungog niadto sa mga tinun-an, nangluhod sila sa tumang kahadlok. 7Giduolan sila ni Jesus ug gihikap. Miingon siya, “Tindog! Ayaw kamo kahadlok!” 8Sa paghangad nila wala silay laing nakita gawas kang Jesus.
9Samtang nanglugsong sila gikan sa bukid, gimandoan sila ni Jesus, “Ayaw isugilon kang bisan kinsa ang mahitungod sa inyong nakita samtang ako nga Anak sa Tawo dili pa mabanhaw.” 10Nangutana kaniya ang iyang mga tinun-an, “Nganong nagaingon man ang mga magtutudlo sa Kasugoan nga kinahanglan moabot una si Elias sa dili pa ang Cristo?” 11Mitubag si Jesus kanila, “Husto kana, kinahanglan nga moabot una si Elias aron andamon niya ang tanan. 12Apan sultihan ko kamo, si Elias miabot na. Apan wala lang moila kaniya ang mga tawo ug gibuhat hinuon nila ang ilang gustong buhaton kaniya. Ug mao usab kini ang ilang buhaton kanako nga Anak sa Tawo. Paantuson usab nila ako.” 13Unya nasabtan sa iyang mga tinun-an nga si Juan nga tigbautismo mao ang iyang gihisgotan.
Giayo ni Jesus ang Bata nga Gigamhan sa Daotan nga Espiritu
(Mar. 9:14-29; Luc. 9:37-43)
14Sa pag-abot nila didto sa daghang mga tawo may usa ka lalaki nga miduol kang Jesus ug miluhod nga nagaingon, 15“Ginoo, kaloy-i intawon ang akong anak nga lalaki. Patulon siya ug labihan gayod ang iyang pag-antos. Kanunay siyang matumba sa kalayo o kaha mahulog sa tubig. 16Gidala ko na siya sa imong mga tinun-an, apan dili sila makaayo kaniya.” 17Unya miingon si Jesus, “Kamo nga mga tawo niining panahona, wala gayoy pagtuo, ug sayop ang inyong panghunahuna ug binuhatan. Hangtod kanus-a pa ba ang akong pagpailob kaninyo? Dad-a ninyo dinhi kanako ang bata!” 18Unya gibadlong ni Jesus ang daotang espiritu nga anaa sa bata ug diha-diha migawas kini. Niadto gayong orasa naayo ang bata.
19Sa dihang sila na lang miduol kang Jesus ang iyang mga tinun-an ug nangutana, “Ngano bang dili man namo mahinginlan ang daotang espiritu gikan sa bata?” 20Mitubag si Jesus kanila, “Tungod kay kulang ang inyong pagtuo. Sa pagkatinuod, kon may pagtuo lang kamo nga bisan sama lang sa gidak-on sa liso sa mustasa, makamando kamo niining bukid, ‘Balhin didto!’ Ug ang bukid mobalhin. Wala gayoy butang nga dili ninyo mahimo.” 21[Apan kini nga matang sa daotang espiritu dili ninyo mahinginlan kon dili kamo mag-ampo ug magpuasa.]
Gihisgotan Pag-usab ni Jesus ang Bahin sa Iyang Kamatayon
(Mar. 9:30-32; Luc. 9:43b-45)
22Samtang nagtigom sila sa iyang mga tinun-an didto sa Galilea, miingon si Jesus kanila, “Ako nga Anak sa Tawo kinahanglan na17:22 kinahanglan na: o, hapit na. nga itugyan ngadto sa mga tawo 23nga mopatay kanako. Apan sa ikatulo ka adlaw mabanhaw ako.” Naguol gayod ang iyang mga tinun-an tungod niini.
Ang Pagbayad ug Buhis alang sa Templo
24Sa pag-abot nilang Jesus didto sa Capernaum, giduolan si Pedro sa mga maniningil ug buhis sa templo ug gipangutana, “Nagbayad ba ang inyong magtutudlo ug buhis alang sa templo?” 25Mitubag si Pedro kaniya, “Oo, nagbayad siya.”
Pagsulod ni Pedro sa balay gipangutana dayon siya ni Jesus, “Simon, alang kanimo, kinsa man ang gipabayad sa mga hari dinhi sa kalibotan ug buhis, ang ila bang mga anak o ang uban?” 26Mitubag si Pedro, “Siyempre ang uban.” Unya miingon si Jesus, “Kon mao kana, nagkahulogan kini nga ang mga anak dili kinahanglan nga mobayad.17:26 ang buot ipasabot ni Jesus, tungod kay sila mga anak sa Dios, dili na kinahanglan nga magbayad sila ug buhis alang sa templo sa Dios. 27Apan kon dili kita mobayad, basig mahiubos sila kanato. Busa adto sa dagat ug pamingwit. Ablihi ang baba sa unang isda nga imong makuha ug makita mo didto ang kuwarta nga angay natong ibayad alang sa buhis natong duha. Kuhaa ang kuwarta ug unya ibayad sa mga naningil ug buhis alang sa templo.”
Tre disciple ser et glimt af Jesus i hans herlighed
Mark. 9,2-10; Luk. 9,28-36
1Seks dage senere tog Jesus Peter, Jakob og Johannes (Jakobs bror) med op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. 2Pludselig skiftede Jesus udseende for øjnene af de tre disciple. Hans ansigt strålede som solen, og hans klæder blev blændende hvide. 3Derefter så disciplene Moses og Elias komme til syne og tale med Jesus. 4„Herre, hvor er det skønt at være her,” udbrød Peter. „Hvis du synes, så vil jeg bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.”
5Endnu mens Peter talte, kom en lysende sky og indhyllede dem, og de hørte en stemme inde fra skyen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med. Lyt til ham!”
6Disciplene faldt på knæ med ansigtet mod jorden, helt overvældede og skrækslagne. 7Men Jesus bøjede sig ned og rørte ved dem. „Rejs jer op,” sagde han. „I skal ikke være bange.” 8Da de kiggede op, var Jesus alene tilbage.
9På vej ned ad bjerget sagde Jesus til dem, at de ikke måtte fortælle om, hvad de lige havde set, før han var oprejst fra de døde.
Skulle „Elias” ikke komme før Messias?
Mark. 9,11-13
10Disciplene spurgte nu Jesus: „Hvordan kan det være, at de skriftlærde siger, at Elias skal komme før Messias?”
11Jesus svarede: „Det er rigtigt, at Elias skulle komme og genoprette alt.17,11 Se Mal. 3,23-24. Johannes Døber kom som en anden Elias og begyndte at skabe grundlaget for at genoprette alt. Det grundlag ligger i Johannes’ budskab: „Vend om fra jeres synder og gør jer parate til at tage imod Messias som Frelseren.” 12Men ‚Elias’ har allerede været her. Folk forstod bare ikke, at det var ham. Derfor gjorde de med ham, hvad de ville, og det samme vil de gøre med Menneskesønnen.”
13Så blev disciplene klar over, at det var Johannes Døber, han talte om.
Alt er muligt for den, som tror
Mark. 9,14-29; Luk. 9,37-43a
14Der stod en vældig menneskemængde og ventede på dem, da de kom ned fra bjerget. Straks kom en mand hen og faldt på knæ for Jesus. 15„Herre, vær barmhjertig mod min søn,” bad han. „Han er månesyg,17,15 Han fik voldsomme krampeanfald, som man satte i forbindelse med månens indflydelse. Det svarer muligvis til, hvad vi i dag kender som epilepsi, men de andre evangelier og vers 18 gør det klart, at årsagen i dette tilfælde er dæmonbesættelse. og lider ganske forfærdeligt. Ofte falder han i ilden eller i vandet, når han får sine anfald. 16Derfor bragte jeg ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.”
17„Åh, I forvildede og vantro mennesker,” udbrød Jesus. „Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.” 18Så befalede Jesus dæmonen, som var i drengen, at komme ud, og den forlod ham. Fra det øjeblik var drengen rask.
19Da disciplene kort efter var alene med Jesus, spurgte de ham: „Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?”
20„På grund af manglende tro,” svarede Jesus. „For det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et ‚bjerg’: ‚Flyt dig!’ og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer. 21Men den slags farer kun ud ved bøn og faste.”17,21 Vers 21 mangler i flere af de tidlige håndskrifter.
Jesus taler igen om sin død og opstandelse
Mark. 9,30-32; Luk. 9,43b-45
22-23Da de igen var samlet i Galilæa, sagde Jesus en dag til disciplene: „Menneskesønnen skal overgives i menneskers vold og blive dræbt. Men på den tredje dag bliver jeg oprejst fra de døde.” Hans disciple blev dybt bedrøvede ved at høre det.
Om at betale skat til templet
24Da Jesus og disciplene var kommet hjem til Kapernaum, henvendte de, der opkrævede tempelskatten, sig til Peter. „Betaler jeres mester ikke den årlige tempelskat?” spurgte de.
25„Jo, selvfølgelig!” svarede Peter.
Så gik han ind i huset for at tale med Jesus om det. Men før han fik sagt noget, spurgte Jesus: „Sig mig, Peter: Hvem plejer jordens konger at opkræve told og skat af, deres egne børn eller andre folk?”
26„Af de andre!” svarede Peter. „Godt,” sagde Jesus, „så er deres egne børn altså fritaget. 27Men for ikke at forarge nogen, så lad os alligevel betale. Gå ned til søen og kast snøren ud. I munden på den første fisk, du fanger, vil du finde en mønt. Giv den som betaling for mig og dig.”
