Ang Pulong Sa Dios

Marcos 8:1-38

Gipakaon ni Jesus ang upat ka libo ka mga Tawo

(Mat. 15:32-39)

1Human sa pipila ka adlaw, nagtigom na usab ang daghang mga tawo didto kang Jesus. Sa dihang wala na silay pagkaon gitawag ni Jesus ang iyang mga tinun-an ug giingnan, 2“Nalooy gayod ako niining mga tawhana. Tulo na ka adlaw nga nagauban-uban sila kanako ug wala na silay makaon. 3Kon papaulion ko sila nga gutom basin ug makuyapan sila sa dalan kay layo pa man kaayo ang gigikanan sa uban kanila.” 4Mitubag ang iyang mga tinun-an, “Asa kita makakuha ug pagkaon dinhi sa mamingaw nga dapit nga ipakaon niining mga tawhana?” 5Nangutana si Jesus kanila, “Pila ba ka buok ang inyong pan diha?” Mitubag sila, “Pito ka buok.”

6Unya gipalingkod ni Jesus ang mga tawo. Gikuha niya ang pito ka pan ug nagpasalamat sa Dios. Gipikas-pikas niya kini ug gihatag sa iyang mga tinun-an aron iapod-apod sa mga tawo. 7May pipila usab sila ka gagmay nga mga isda. Gipasalamatan usab niya kini ug gihatag sa iyang mga tinun-an aron iapod-apod sa mga tawo. 8Nangaon sila ug nangabusog. Pagkahuman nilag pangaon, gitigom nila ang pan nga sobra, ug napuno ang pito ka bukag. 9Ang mga lalaki lang nga nangaon mga upat ka libo. Human niadto gipapauli ni Jesus ang mga tawo 10ug misakay siya sa sakayan uban sa iyang mga tinun-an ug miadto sa Dalmanuta.

Nangayo ang mga Pariseo ug Milagro

(Mat. 16:1-4)

11Pag-abot nila didto, may mga Pariseo nga miadto kang Jesus ug nakiglalis kaniya. Nangayo silag milagro gikan sa Dios sa pagpamatuod nga gipadala siya sa Dios. Gihimo nila kini aron sa pagsulay kaniya. 12Apan nanghupaw si Jesus ug miingon, “Ngano bang nangayo man ug milagro ang mga tawo niining panahona? Ang tinuod, wala gayoy milagro nga ipakita kanila!” 13Ug gibiyaan niya kadtong mga Pariseo. Mibalik siya sa sakayan ug mitabok pag-usab sa linaw.

Ang Patubo sa Pan sa mga Pariseo ug ni Herodes

(Mat. 16:5-12)

14Nakalimot ang iyang mga tinun-an sa pagdala ug pan; usa ra ka buok ang diha sa sakayan. 15Gipahimangnoan sila ni Jesus nga dili mosunod sa daotan nga batasan sa uban. Gisulti niya kini pinaagi sa sambingay, “Pagbantay gayod kamo sa patubo sa pan sa mga Pariseo ug ni Haring Herodes.” Apan wala sila makahibalo nga kadto sambingay lamang. 16Busa naglalis sila nga naga-ingon, “Gisulti niya kadto kay wala kita makadalag pan.” 17Nasayran ni Jesus kon unsa ang ilang gilalisan. Busa miingon siya kanila, “Nganong naglalis man kamo nga wala kamoy pan? Dili pa ba gayod kamo makasabot? Gahi ba kamo ug salabotan? 18-19May mga mata kamo, apan dili kamo makakita. May mga dalunggan kamo, apan dili kamo makadungog. Wala ba gayod ninyo mahinumdomi ang pagpikas-pikas ko sa lima ka pan alang sa lima ka libo ka mga tawo? Pila ba ka bukag ang napuno sa inyong gitapok nga sobra?” Mitubag sila, “dose!” 20Nangutana pag-usab si Jesus, “Ug ang pagpikas-pikas ko sa pito ka pan alang sa upat ka libo ka mga tawo, pila ba ka bukag ang napuno sa inyong gitapok nga sobra?” Mitubag sila, “Pito!” 21Ug miingon si Jesus, “Wala pa ba gihapon ninyo masabti nga dili pan ang akong buot ipasabot?”

Giayo ni Jesus ang Usa ka Buta sa Betsaida

22Pag-abot nila sa Betsaida may mga tawo didto nga nagdala ug usa ka lalaki nga buta ngadto kang Jesus. Nagpakilooy sila nga hikapon niya ang buta aron makakita. 23Busa gikuptan niya ang kamot sa buta ug giagak padulong sa gawas sa Betsaida. Pag-abot nila sa gawas giluwaan niya ang mga mata niining buta. Ug gibutang niya ang iyang mga kamot sa buta ug nangutana, “May nakita ka na ba?” 24Mihangad ang lalaki ug miingon, “Nakakita na ako ug mga tawo, apan daw mga kahoy nga nagalakaw.” 25Busa gibutang pag-usab ni Jesus ang iyang mga kamot sa mga mata sa buta. Mitutok pag-ayo ang buta ug naayo ang iyang mga mata. Klaro na ang tanan sa iyang panan-aw. 26Gipapauli siya ni Jesus ug giingnan, “Ayaw na pagbalik sa Betsaida.”8:26 Ayaw na pagbalik sa Betsaida: Tingali dili gusto ni Jesus nga manugilon ang buta sa mga tawo sa Betsaida nga giayo niya siya.

Ang Gipahayag ni Pedro bahin kang Jesus

(Mat. 16:13-20; Luc. 9:18-21)

27Human niadto, miadto si Jesus ug ang iyang mga tinun-an sa mga baryo nga sakop sa Cesarea Filipos. Samtang naglakaw sila nangutana si Jesus sa iyang mga tinun-an, “Sumala sa mga tawo, kinsa ba ako?” 28Mitubag sila, “May mga naga-ingon nga ikaw si Juan nga tigbautismo. Ang uban naga-ingon nga ikaw si Elias, ug ang uban usab naga-ingon nga ikaw usa sa mga propeta sa Dios.” 29Ug nangutana siya kanila, “Apan alang kaninyo kinsa ba ako?” Mitubag si Pedro, “Ikaw mao ang Cristo!” 30Ug gipahimangnoan sila ni Jesus nga dili gayod manugilon kang bisan kinsa mahitungod kaniya.

Naghisgot si Jesus bahin sa Iyang Kamatayon ug Pagkabanhaw

(Mat. 16:21-28; Luc. 9:22-27)

31Unya miingon si Jesus kanila, “Ako nga Anak sa Tawo kinahanglan gayod nga mag-antos sa pagabuhaton kanako sa mga pangulo sa mga Judio, sa mga kadagkoan sa mga pari, ug sa mga magtutudlo sa Kasugoan. Isalikway nila ako ug patyon, apan sa ikatulo ka adlaw mabanhaw ako.” 32Wala niya kini itago kanila. Pagkadungog niini ni Pedro, gidala niya si Jesus sa unahan ug iyang gibadlong nga dili magsulti ug ingon niadto. 33Apan miliso si Jesus, mitan-aw sa iyang mga tinun-an, ug giingnan si Pedro, “Palayo kanako Satanas! Kay ang imong hunahuna dili iya sa Dios kondili iya sa tawo.”

34Unya gitawag niya ang mga tawo ug ang iyang mga tinun-an nga moduol kaniya. Miingon siya, “Kon may tawo nga buot mosunod kanako, dili niya palabihon ang iyang kaugalingon, kondili mosunod siya kanako bisan pa kon kamatayon ang iyang dangatan. 35Kay si bisan kinsa nga nagtinguha sa pagluwas sa iyang kinabuhi mawad-an hinuon niini. Apan si bisan kinsa nga mohalad sa iyang kinabuhi tungod kanako ug sa Maayong Balita makaangkon sa kinabuhi nga walay kataposan. 36Unsa man ang makuha sa tawo kon maangkon niya ang tanan nga butang dinhi sa kalibotan, apan mawala ang iyang kinabuhi? Wala gayod! 37Kay wala gayod siyay ikahatag aron mabawi niya ang iyang kinabuhi. 38Kon ikaulaw ako ug ang akong mga pagtulon-an ni bisan kinsa niining panahona, diin ang mga tawo daotan ug dili matinud-anon sa Dios, ikaulaw ko usab siya kon Ako nga Anak sa Tawo mobalik na nga nagadan-ag sa gahom sa akong Amahan, ug kauban ko ang balaang mga anghel.”

Bibelen på hverdagsdansk

Markusevangeliet 8:1-38

Bespisningen af de 4000 ikke-jøder

Matt. 15,32-39

1Der var igen samlet en stor skare mennesker omkring Jesus, og de havde ikke noget at spise. Jesus kaldte så på disciplene. 2„Jeg har ondt af alle de mennesker,” sagde han. „Nu har de været sammen med mig her i tre dage, og de har ikke mere at spise. 3Hvis jeg sender dem af sted uden at give dem noget, kan de falde om af udmattelse på vejen hjem. Nogle af dem er jo kommet langvejsfra.”

4„Men det er da umuligt at skaffe brød nok her i ødemarken,” indvendte disciplene.

5„Hvor mange brød har I?” spurgte Jesus.

„Syv,” svarede de.

6Så fik han folk til at sætte sig på jorden. Derefter tog han de syv brød, takkede Gud, brækkede dem i stykker og gav stykkerne til disciplene, som så delte mad ud til folkeskaren. 7Der var også nogle småfisk, som Jesus bad en takkebøn for, hvorefter han gav dem til disciplene, for at de skulle dele dem ud. 8Der var nok til, at alle spiste sig mætte, og da resterne blev samlet sammen, fyldte de syv kurve. 9Tallet på de tilstedeværende mænd var ca. 4000. Efter måltidet fik han dem alle til at gå hjem.

10Umiddelbart efter gik Jesus om bord i en båd sammen med sine disciple, og de sejlede til egnene ved Dalmanuta.

Farisæerne nægter at tro på Jesus som Messias

Matt. 16,1-4

11Da farisæerne der på stedet fik at vide, at Jesus var kommet, gik de hen for at diskutere med ham. De bad ham om at gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var kommet fra Gud. På den måde ville de sætte ham på prøve.

12Jesus sukkede dybt i sin ånd: „Visse mennesker forlanger tegn og undere, før de vil tro. Men det siger jeg jer: Sådanne mennesker får ikke noget tegn at se!”

13Sammen med sine disciple forlod Jesus nu de vantro farisæere, gik op i båden og sejlede over til den anden side af søen.

Advarsel mod farisæernes vantro

Matt. 16,5-12

14Disciplene havde glemt at tage mere brød med, så de havde kun ét brød med sig i båden. 15Så da Jesus advarede dem og sagde: „Vær på vagt over for den surdej, der kommer fra Herodes og farisæerne,” 16begyndte de at diskutere, om han havde sagt det, fordi de ikke havde brød nok med.

17Jesus var klar over, hvad de hviskede sammen om. „Hvorfor snakker I om, at I ikke har brød med?” sagde han. „Fatter I endnu ikke alt det, som allerede er sket? 18Har I ikke øjne at se med? Har I ikke ører at høre med? 19Har I allerede glemt det, der skete med de 5000, jeg bespiste med fem brød? Hvor mange kurve med brødrester samlede I ind bagefter?”

„Tolv,” svarede de.

20„Og da jeg bespiste de 4000 med syv brød, hvor meget blev der da tilovers?”

„Syv kurvfulde,” svarede de.

21„Fatter I stadig ingenting?”

Jesus helbreder en blind mand i Betsajda

22Da de ankom til Betsajda, kom folk med en blind mand og bad Jesus røre ved ham og helbrede ham. 23Jesus tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen. Så spyttede han på den blinde mands øjne og lagde hænderne på dem. Derefter tog han hænderne væk igen og spurgte: „Kan du se noget nu?”

24Manden så sig omkring. „Ja, jeg kan vist se nogle mennesker, for der er noget ligesom træer, der går omkring.”

25Jesus lagde igen hænderne over mandens øjne, og nu blev hans syn normalt, så han kunne se alt tydeligt. 26Derpå sendte Jesus ham hjem, idet han sagde: „Lad være med at sige det til nogen i landsbyen.”

Peters åbenbaring om Jesus som Messias

Matt. 16,13-20; Luk. 9,18-21

27Jesus og disciplene forlod nu Galilæa og satte kursen mod landsbyerne omkring Cæsarea Filippi. Undervejs spurgte han dem: „Hvem siger folk, at jeg er?”

28„Nogle mener, at du er Johannes Døber, der er kommet tilbage fra de døde,” svarede de. „Andre siger, du er Elias eller en anden af de gamle profeter, der er genopstået.”

29„Og hvad siger I? Hvem tror I, at jeg er?”

Peter svarede: „Du er Messias, den frelser, vi har ventet på!”

30Jesus advarede dem dog imod at fortælle det til nogen.

Messias som den lidende Frelser

Matt. 16,21-23; Luk. 9,22

31Derefter gav Jesus sig til at fortælle dem om de lidelser, der ventede ham. „De vil forkaste mig alle sammen,” sagde han, „både ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere. Til sidst dræber de mig—men på den tredje dag8,31 I Mellemøsten og mange andre dele af verden tæller man dagene inklusivt. Det vil sige, at udtrykket „på den tredje dag” eller „tre dage efter” svarer til, når vi på dansk siger „to dage efter”. Vi ved jo også, at det drejer sig om tidsrummet fra fredag til søndag. står jeg op fra de døde.”

32Jesus talte frit ud om det, men Peter trak ham til side og prøvede at tale ham fra det. 33Da vendte Jesus ryggen til Peter og irettesatte ham: „Gå væk fra mig, Satan! Du forstår jo ikke, hvad der er Guds vilje. Du ser det kun fra et menneskeligt synspunkt.”

Det koster dyrt at følge Guds vilje

Matt. 16,24-28; Luk. 9,23-27

34Han kaldte nu alle disciplene og hele folkeskaren sammen og sagde: „De, der ønsker at være mine disciple, skal lægge alt deres eget til side og følge mig, også selv om det koster livet. 35De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der mister livet, fordi de holder fast ved mig og mit budskab, vil få det evige liv. 36Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis sjælen går fortabt? 37Findes der noget, der er mere værd end et menneskes sjæl? 38Hvis I fornægter mig og mine ord, når I står over for denne verdens vantro og syndige mennesker, så vil jeg, Menneskesønnen, også fornægte jer, når jeg kommer i min Fars herlighed sammen med de hellige engle.”