Gisalikway si Jesus didto sa Nazaret
(Mat. 13:53-58; Luc. 4:16-30)
1Human niadto, mipauli si Jesus sa iyang lungsod, ug miuban kaniya ang iyang mga tinun-an. 2Sa pag-abot sa Adlaw nga Igpapahulay nagtudlo siya sa sinagoga sa mga Judio. Daghan ang mga tawo didto nga nakadungog kaniya ug natingala gayod sila. Miingon sila, “Nganong daghan mag nasayran kining tawhana? Asa man siya nakakuha niining kaalam? Ug nganong makabuhat man siyag mga milagro? 3Dili ba siya man ang panday nga anak ni Maria ug mga igsoon niya sila si Santiago, Jose, Judas ug Simon, ug ang mga igsoon niya nga babaye dinhi usab nagapuyo?” Tungod niini dili gayod sila motuo kaniya. 4Unya miingon si Jesus kanila, “Ang propeta tinahod bisan asa gawas lang diha sa iyang kaugalingon nga lungsod ug sa iyang mga paryente ug panimalay.” 5Mao kana nga wala siya makabuhat ug mga milagro niadtong lugara, gawas lang sa pipila ka mga masakiton nga iyang gipandongan sa iyang mga kamot ug nangaayo. 6Natingala siya nga dili sila motuo kaniya.
Gipadala ni Jesus ang dose Niya ka Apostoles
(Mat. 10:5-16; Luc. 9:1-6)
Unya miadto si Jesus sa mga kabaryohan ug nagtudlo. 7Gitawag niya ang dose niya ka apostoles ug gipadala niya sila sa tinag-duha. Gihatagan niya sila ug gahom batok sa mga daotang espiritu. 8Gimandoan niya sila, “Ayaw kamo pagdalag bisan unsa sa inyong paglakaw gawas lang sa sungkod. Ayaw kamo pagdalag pagkaon, kuwarta o bag. 9Mahimo kamong mosul-ob ug sandalyas, apan ayaw kamo pagdalag ilisan nga bisti. 10Kon padayonon kamo sa usa ka balay, diha lang gayod kamo mopuyo hangtod mohawa kamo nianang lugara. 11Apan kon ang mga tawo sa usa ka lugar dili modawat kaninyo ug dili maminaw sa inyong ginawali, biyai lang ninyo sila, ug sa inyong paghawa itaktak ang abog sa inyong mga tiil isip pasidaan batok kanila.” 12Busa milakaw sila ug nagwali nga kinahanglan maghinulsol ang mga tawo sa ilang mga sala. 13Daghang mga daotang espiritu ang ilang gihinginlan ug daghang mga masakiton ang ilang gidihogan ug lana ug nangaayo.
Ang Pagpatay kang Juan nga Tigbautismo
(Mat. 14:1-12; Luc. 9:7-9)
14Nakaabot kang Haring Herodes ang balita mahitungod kang Jesus tungod kay nabantog na siya. Ang uban naga-ingon nga si Jesus mao si Juan nga tigbautismo nga nabanhaw, mao kana nga may gahom siya sa paghimog mga milagro. 15Apan miingon ang uban nga siya si Elias nga propeta. Ug miingon pa gayod ang uban nga siya usa ka propeta nga sama sa mga propeta kaniadto.
16Sa pagkadungog ni Herodes nianang mga balitaa, miingon siya, “Nabanhaw si Juan nga akong gipapunggotan ug ulo.” 17Gipadakop ug gipapriso kaniadto ni Herodes si Juan tungod kang Herodias. Si Herodias asawa sa igsoon ni Herodes nga si Felipe. Apan gipangasawa siya ni Herodes. 18Kanunayng sultihan ni Juan si Herodes nga supak sa Kasugoan ang iyang pagpangasawa sa asawa sa iyang igsoon. 19Busa nagdumot si Herodias kang Juan ug gusto niya nga ipapatay kini, apan dili niya mahimo tungod kay dili mosugot si Herodes. 20Nahadlok si Herodes kang Juan kay nasayran man niya nga si Juan diosnon ug matarong nga tawo. Busa gipanalipdan ni Herodes si Juan. Gusto ni Herodes nga maminaw sa mga wali ni Juan bisan tuod nga ang iyang mga nadungog nakapalibog kaniya.
21Sa kaulahian miabot ra gayod ang panahon nga gihulat ni Herodias. Kini nahitabo sa adlawng natawhan ni Herodes. Nagkombira si Herodes ug giimbitar niya ang mga opisyal sa Galilea, ang mga kapitan sa mga sundalo, ug ang mga inila nga mga tawo didto. 22Sa panahon sa kombira, misulod ang dalaga nga anak ni Herodias ug misayaw. Nalipay gayod si Herodes ug ang iyang mga bisita. Busa miingon si Herodes sa dalaga, “Pangayo kanako bisan unsay imong gusto ug ihatag ko kanimo.” 23Ug miingon pa gayod siya sa dalaga, “Ipanumpa ko nga bisan unsay imong pangayoon kanako ihatag ko kanimo, bisan ang katunga pa sa akong gingharian.” 24Migawas ang dalaga ug nangutana sa iyang inahan kon unsay iyang pangayoon. Mitubag ang iyang inahan nga pangayoon niya ang ulo ni Juan nga tigbautismo. 25Ug midali-dali siyag balik sa hari. Pag-abot niya didto miingon siya, “Gusto ko nga ihatag mo kanako karon dayon ang ulo ni Juan nga tigbautismo nga nakabutang sa bandehado.” 26Sa pagkadungog niadto sa hari nasubo gayod siya. Apan tungod kay nakapanumpa siya ug nadungog mismo sa iyang mga bisita, dili niya buot nga mapakyas ang iyang saad sa dalaga. 27Diha-diha gisugo niya ang usa ka sundalo nga dad-on kaniya ang ulo ni Juan. Busa miadto ang sundalo sa prisohan ug gipunggotan ug ulo si Juan. 28Gibutang niya kini sa bandehado ug gihatag sa dalaga, ug gihatag usab sa dalaga ngadto sa iyang inahan. 29Sa pagkadungog sa mga tinun-an ni Juan mahitungod sa nahitabo, giadtoan nila ug gikuha ang lawas ni Juan ug gilubong.
Gipakaon ni Jesus ang lima ka libo ka mga Tawo
(Mat. 14:13-21; Luc. 9:10-17; Juan 6:1-14)
30Ang mga apostoles nga nanglakaw sa pagwali mibalik kang Jesus. Gisulti nila kaniya ang tanan nga ilang gibuhat ug mga gipanudlo. 31Tungod sa kadaghan sa mga tawo nga nagpuli-puli pagpangabot ug pagpanglakaw, wala na gayod silay panahon bisan sa pagpangaon. Busa miingon si Jesus sa iyang mga tinun-an, “Dali, moadto kita sa mamingaw nga dapit aron makapahulay kamo bisan kadiyot lang.” 32Busa misakay sila sa sakayan ug miadto sa mamingaw nga dapit.
33Apan nailhan sila sa daghang mga tawo nga nakakita sa ilang paglakaw. Busa nanagan ang mga tawo gikan sa nagkalain-lain nga mga lungsod padulong ngadto sa lugar nga adtoan nila ni Jesus, ug nakauna pa silag abot didto. 34Sa pagkanaog ni Jesus sa sakayan, nakita niya nga daghan kaayo ang mga tawo nga nagtigom didto ug nalooy siya kanila, kay mora silag mga karnero nga walay magbalantay. Busa gitudloan niya sila ug daghang mga butang. 35Sa pagkahapon na kaayo, miduol kaniya ang iyang mga tinun-an. Miingon sila, “Hapon na, ug ania pa kita dinhi sa mamingaw nga dapit. 36Paadtoa na ang mga tawo ngadto sa mga baryo ug sa mga sityo sa palibot aron makapalit silag pagkaon.” 37Apan miingon si Jesus kanila, “Kamo mismo ang muhatag kanila ug pagkaon.” Nangutana sila kang Jesus, “Molakaw ba kami ug mopalit ug pan nga mokantidad ug balig walo ka bulan nga sweldo sa usa ka tawo aron ipakaon kanila?” 38Miingon si Jesus kanila, “Pila ka buok ang inyong pan diha? Bi, tan-awa ninyo.” Sa dihang nasusi na nila miingon sila, “Lima ka pan ug duha ka isda.”
39Unya gisugo ni Jesus ang iyang mga tinun-an nga palingkoron ang mga tawo nga grupo-grupo diha sa mga sagbot. 40Busa nanglingkod ang mga tawo sa grupo nga tag-gatus ug tag-singkuenta. 41Unya, gikuha ni Jesus ang lima ka pan ug duha ka isda. Mihangad siya sa langit ug nagpasalamat sa Dios. Ug gipikas-pikas niya ang mga pan ug gihatag ngadto sa iyang mga tinun-an aron iapod-apod sa mga tawo. Ug gibahin-bahin usab niya ang isda sa tanan. 42Nakakaon silang tanan ug nangabusog. 43Human makakaon ang tanan, gitigom nila ang mga sobra nga pan ug isda, ug dose pa ka bukag ang napuno. 44Lima ka libo ang gidaghanon sa mga lalaki lang nga nangaon.
Naglakaw si Jesus sa Ibabaw sa Tubig
(Mat. 14:22-33; Juan 6:15-21)
45Human niadto, gisugo dayon ni Jesus ang iyang mga tinun-an nga mosakay sa sakayan ug mouna didto sa Betsaida, sa tabok sa linaw samtang gipapauli niya ang mga tawo. 46Sa nakagikan na ang mga tawo mitungas siya sa bukid aron mag-ampo. 47Pagkagabii, ang sakayan didto na sa tunga sa linaw, apan si Jesus nagainusara didto sa bukid. 48Nakita niya nga naglisod sila sa pagbugsay, kay pasugat man sila sa hangin. Sa kadlawon na, miadto siya didto kanila nga nagalakaw sa ibabaw sa tubig. Molabay lang unta siya kanila, 49-50apan sa pagkakita nila kaniya nga nagalakaw sa ibabaw sa tubig, nangahadlok gayod sila ug naninggit, “Kalag!” Apan miingon si Jesus kanila, “Ayaw kamo kahadlok, ako kini! Pagmalig-on kamo!” 51Unya misakay siya sa sakayan ug mihunong ang makusog nga hangin. Ug natingala gayod sila, 52kay bisan nakita na nila ang milagro nga gibuhat niya sa pan, wala pa gayod sila makasabot sa kahulogan niadto tungod kay nangit-ngitan pa ang ilang hunahuna.
Gipang-ayo ni Jesus ang mga Masakiton sa Genesaret
(Mat. 14:34-36)
53Sa pag-abot nila didto sa tabok, midunggo sila sa Genesaret ug didto nila gipundo ang sakayan. 54Sa pagkanaog nila, nailhan dayon sa mga tawo si Jesus. 55Busa nagdali-dali ang mga tawo pag-adto sa palibot nga mga lugar ug gipahimutang nila sa mga higdaanan ang mga masakiton ug gidala nila sa lugar nga nadungog nila nga atua didto si Jesus. 56Bisan asa siya paingon, sa mga sityo, sa mga baryo o kaha sa mga lungsod, kon madungog nila nga atua didto si Jesus dalhon dayon nila ang ilang mga masakiton sa mga lugar nga ginatapokan kanunay sa mga tawo. Gihangyo nila si Jesus nga tugotan niya ang mga masakiton nga mohikap kaniya bisan sa sidsid na lang sa iyang bisti. Ug ang tanan nga nakahikap nangaayo.
Messias bliver mødt med vantro i sin hjemby
Matt. 13,53-58
1Senere tog Jesus sammen med disciplene af sted til sin hjemby, Nazaret. 2Da det blev sabbat, gik de alle ind i synagogen, hvor Jesus fik lejlighed til at undervise. De mange tilhørere blev slået af forundring og udbrød: „Hvor har han alt det fra? Hvordan har han fået så stor en visdom? Hvordan har han kunnet udføre de undere, vi hører om? 3Han er jo bare en almindelig håndværker, Marias søn. Vi kender hans brødre, Jakob, Jose,6,3 Det hebraiske navn er sandsynligvis Joshe, og de græske håndskrifter varierer både her og i Matt. 13,55 mellem Josef, Jose og Joses. Judas og Simon, og hans søstre bor her i byen.” Og fordi de kendte ham, ville de ikke acceptere, at han kunne være Messias.
4Jesus sagde da til dem: „Ingen steder bliver der set så meget ned på en profet som i hans egen by, i hans hjem og i hans familie.” 5Han kunne ikke gøre nogen særlige undere iblandt dem, men lagde kun hænderne på nogle få syge og helbredte dem. 6Og han undrede sig meget over deres mangel på tro.
Derefter gik han videre til landsbyerne deromkring og underviste folk.
Jesus udsender de 12 disciple
Matt. 10,5-15; Luk. 9,1-6
7En dag kaldte Jesus de Tolv sammen og sagde til dem, at han ville sende dem ud to og to sammen, for at de skulle forkynde budskabet om Guds rige. Han gav dem autoritet til at drive onde ånder ud 8-9og sagde til dem, at de ikke skulle tage andet med på rejsen end deres vandringsstav. „I skal hverken tage mad eller penge med,” fortsatte han, „heller ikke en taske med ekstra tøj og sandaler. 10Når I kommer til et hjem, hvor de tager imod jer, skal I blive boende dér. Lad være med at flytte fra hus til hus. 11Hvis ingen vil invitere jer indenfor eller høre på jer, så forlad den by og ryst støvet af jeres fødder som tegn på, at fra nu af er de overladt til deres egen skæbne.”
12Så tog disciplene af sted. Overalt hvor de kom frem, forkyndte de, at folk skulle ændre deres indstilling og tro på Jesus. 13De uddrev mange dæmoner og helbredte mange syge, idet de salvede dem med olie.
Kong Herodes funderer over, hvem Jesus er
Matt. 14,1-12; Luk. 9,7-9
14Jesus blev mere og mere kendt, og det varede ikke længe, før også kong Herodes hørte rygterne om ham. Man diskuterede, hvem Jesus egentlig var. Nogle mente, at det måtte være Johannes Døber, der var genopstået fra de døde, og at det var derfor, han kunne gøre mirakler. 15Andre mente, at det var profeten Elias, som nu var kommet tilbage, mens andre mente, at han var en profet ligesom de kendte profeter fra gamle dage. 16Da Herodes hørte alle rygterne, sagde han: „Det må være Johannes Døber, der er genopstået fra de døde, ham jeg lod halshugge!”
17-19Der var nemlig sket det, at Herodes efter pres fra Herodias havde ladet Johannes arrestere og sætte i fængsel. Herodias var egentlig gift med Filip, en bror til Herodes. Alligevel havde Herodes giftet sig med hende, og derfor havde Johannes sagt til ham: „Du har ikke lov til at leve sammen med din brors kone!” Det var Herodias blevet så rasende over, at hun ville have Johannes slået ihjel. Det gik Herodes dog ikke med til, men lod ham arrestere og sætte i fængsel. Herodias blev ved med at hade Johannes, 20men Herodes var bange for ham og holdt hånden over ham, fordi han vidste, at Johannes var en retskaffen og hellig mand. Hver gang kongen hørte Johannes tale, blev han ilde berørt, men han ville alligevel gerne høre ham.
21Så en dag fik Herodias sin store chance. Det var Herodes’ fødselsdag, og han holdt fest for alle sine hoffolk og officerer samt Galilæas fremstående borgere.
22Herodias’ datter kom ind og dansede for selskabet. De blev alle vildt begejstrede, og kongen svor på, at hun skulle få hvad som helst, hun ville have. 23„Forlang hvad du vil!” råbte han. „Om det så er det halve kongerige, skal du få det!”
24Pigen løb ud til sin mor og spurgte: „Hvad skal jeg forlange?”
„Johannes Døbers hoved,” svarede Herodias.
25Pigen løb tilbage til kongen. „Giv mig Johannes Døbers hoved,” sagde hun, „nu med det samme—på et fad!”
26Kongen blev hed om ørerne, men han kunne ikke få sig selv til at bryde den ed, han lige havde svoret foran alle gæsterne. 27Så han gav straks en ordre til en af vagterne, som med det samme gik ned i fængslet og halshuggede Johannes. 28Hovedet blev bragt op på et fad og overrakt til den unge pige, der gav det videre til sin mor.
29Da Johannes’ disciple hørte, hvad der var sket, kom de og hentede hans lig og begravede det.
Bespisningen af de 5000
Matt. 14,13-21; Luk. 9,10-17; Joh. 6,1-13
30De apostle, som Jesus havde sendt ud to og to, kom nu tilbage og fortalte om alt det, de havde udført og undervist om. 31„I trænger til at hvile jer,” sagde Jesus. „Lad os tage hen til et øde sted, hvor vi kan være alene.” Folk blev nemlig ved med at komme og gå, så de ikke engang havde ro til at spise.
32Så sejlede de ud på søen for at tage hen til et øde sted. 33Men mange mennesker, som havde set dem tage af sted, løb langs bredden og nåede frem til stedet i forvejen. Også mange folk fra byerne deromkring sluttede sig til flokken. 34Da Jesus gik i land, blev han mødt af en stor skare mennesker, der havde samlet sig, og han blev fyldt af medlidenhed, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at undervise dem om mange ting.
35Sidst på eftermiddagen kom hans disciple hen til ham og sagde: „Det er ved at blive sent, og stedet her er øde. 36Du må hellere sende alle de mennesker bort, så de kan gå hen til gårdene og landsbyerne heromkring og købe sig noget at spise.”
37„I kan give dem noget at spise!” svarede Jesus.
„Vil du have, at vi skal købe brød for 200 denarer6,37 En denar svarede til en almindelig dagløn. til alle de mennesker!” spurgte de.
38„Gå hen og se efter, hvad vi selv har af brød,” svarede han.
Et øjeblik efter kom de igen. „Vi har fem brød og to fisk,” sagde de.
39Han bad dem så om at få folk til at sætte sig ned på rad og række i det grønne græs, 40og de satte sig i rækker med 50 mand i hver. Det blev til 100 rækker.6,40 Teksten her gør det ikke helt klart, hvordan de satte sig, men det har været på en måde, så det var let at beregne, at der var 5000 mænd. Ud fra Lukas 9,14 kan man se, at der var 50 mænd i hver række. Kvinder og børn satte sig formodentlig bag ved manden og blev ikke talt med. 41Jesus tog nu de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Derefter brækkede han brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, for at de skulle give dem videre til alle de mennesker, der var til stede. Også de to fisk blev delt ud, 42og alle fik nok og blev mætte. 43-445000 mænd blev bespist, og bagefter samlede man de tiloversblevne stykker brød og fisk sammen. Det blev til 12 fyldte kurve.
Disciplenes tøvende tro
Matt. 14,22-33; Joh. 6,15b-21
45Straks efter gav Jesus disciplene besked om at gå i båden og sejle i forvejen i retning af Betsajda, mens han selv sendte folkeskaren bort. 46Da han havde gjort det, gik han op på bjergskråningen for at bede.
47Det var efterhånden blevet ud på natten, og båden var allerede et godt stykke ude på søen. Inde på land stod Jesus alene, 48og han kunne se, hvordan disciplene sled i det med årerne, for de havde strid modvind. Kort før daggry kom Jesus gående ud til dem på vandet, og han nåede helt op på siden af båden, før de opdagede ham. 49Da de så en skikkelse gå på vandet, skreg de af rædsel, for de troede, det var et spøgelse. 50Men Jesus råbte til dem: „I skal ikke være bange—det er mig!” 51Så klatrede han op i båden til dem, og straks lagde vinden sig. Disciplene var overvældede og ude af stand til at fatte, hvad der foregik. 52At Jesus netop havde udført et mirakel ved at bespise 5000 mennesker, var ikke nok til, at de forstod, at for ham var det overnaturlige naturligt.
Helbredelser i Genesaret området
Matt. 14,34-36
53De styrede nu båden ind mod land og lagde til ved et sted, som kaldes Genesaret. 54Aldrig så snart var de kommet ned fra båden, før folk genkendte ham. 55De skyndte sig rundt i hele omegnen for at fortælle, at Jesus var kommet. En masse syge blev bragt til ham på bårer, 56og hvor han end kom i landsbyer og byer og omkring på gårdene, blev de syge lagt ud på åbne pladser. Overalt tiggede lidende mennesker om at få lov at røre ved kvasten på hans bedesjal, og alle, der rørte ved ham, blev raske.
