Ang Plano sa Pagpatay kang Jesus
(Mat. 26:1-5; Luc. 22:1-2; Juan 11:45-53)
1Duha na lang ka adlaw ug muabot na ang mga pista sa mga Judio nga gitawag ug Pista sa Paglabay sa Anghel ug Pista sa Pan nga Walay Patubo. Ang mga kadagkoan sa mga pari ug ang mga magtutudlo sa Kasugoan nagplano nga patyon si Jesus. Busa nangita silag pamaagi kon unsaon nila pagdakop si Jesus nga dili masayran sa mga tawo. 2Miingon sila, “Dili lang nato kini buhaton sa panahon sa pista, kay basig magkagubot ang mga tawo.”
Gibuboan ang Ulo ni Jesus ug Pahumot
(Mat. 26:6-13; Juan 12:1-8)
3Sa dihang didto si Jesus sa lungsod sa Betania, samtang nagkaon siya diha sa balay ni Simon nga kanhi may ngilngig nga sakit sa panit,14:3 ngilngig nga sakit sa panit: Tan-awa usab ang 1:40. may usa ka babaye nga miabot. May dala siyang gamayng tibod nga may sulod nga mahalon kaayo nga pahumot. Kini nga pahumot gikan sa mahumot nga tanom nga gitawag ug “nardo.” Pagduol niya kang Jesus giablihan niya ang tibod ug unya gibubo niya ang pahumot sa ulo ni Jesus. 4Adunay mga tawo didto nga nasuko ug miingon, “Nganong giusikan man niya ang pahumot? 5Ikabaligya unta kana sa kantidad nga balig usa ka tuig nga sweldo ug ang halin ikahatag ngadto sa mga kabos.” Ug gikasuk-an nila ang babaye. 6Apan miingon si Jesus kanila, “Nganong ginasamok ninyo siya? Pasagdi lang ninyo siya. Maayo kining iyang gibuhat kanako. 7Ang mga kabos kanunay ninyong ikauban ug sa bisan unsang oras nga gusto ninyo mahimo ninyo silang tabangan, apan ako dili ninyo kanunay ikauban. 8Kining babayhana naghimo kutob sa iyang mahimo alang kanako. Gibuboan niya ug pahumot ang akong lawas isip pag-andam sa akong lubong. 9Sa pagkatinuod, bisan asa iwali ang Maayong Balita sa tibuok kalibotan, ang iyang gibuhat kanako mahisgotan usab isip handomanan kaniya.”
Nakigsabot si Judas sa Pagtugyan kang Jesus
(Mat. 26:14-16; Luc. 22:3-6)
10Si Judas Iscariote nga usa sa 12 ka mga apostoles miadto sa kadagkoan sa mga pari aron makigsabot sa pagtugyan kang Jesus ngadto kanila. 11Pagkadungog sa kadagkoan sa mga pari kon unsa ang tuyo ni Judas, nalipay gayod sila ug misaad sa paghatag kaniyag kuwarta. Busa sukad niadto, nangita siya ug kahigayonan kon unsaon niya pagtugyan si Jesus kanila.
Nagsulti si Jesus nga May Magluib Kaniya
(Mat. 26:17-25; Luc. 22:7-14, 21-23; Juan 13:21-30)
12Miabot ang una nga adlaw sa Pista sa Pan nga Walay Patubo. Mao kini ang adlaw nga ihalad ang mga karnero nga kaonon alang sa Pista sa Paglabay sa Anghel. Busa nangutana ang mga tinun-an ni Jesus kaniya, “Asa man ang imong gusto nga mag-andam kami ug panihapon sa Pista sa Paglabay sa Anghel?” 13Gisugo niya ang iyang duha ka tinun-an, “Adto kamo didto sa siyudad sa Jerusalem. Pag-abot ninyo didto may motagbo kaninyo nga tawo nga nagadala ug banga nga may tubig. Sunda ninyo siya 14kon asa nga balay siya mosulod. Ug isulti ninyo kini sa tagbalay, ‘Nangutana ang magtutudlo kon asa ang kuwarto nga kan-an niya uban sa iyang mga tinun-an sa pagsaulog sa Pista sa Paglabay sa Anghel.’ 15Ipakita dayon niya kaninyo ang dako nga kuwarto sa itaas nga kompleto sa kagamitan ug naandam na. Didto kamo pag-andam sa atong panihapon.” 16Nanglakaw ang duha nga iyang gisugo, ug sa pag-abot nila sa siyudad nakita nila ang tanan sumala sa giingon ni Jesus kanila. Ug giandam nila didto ang panihapon alang sa Pista.
17Sa dihang kilomkilom na, miabot si Jesus ug ang iyang 12 ka mga apostoles. 18Samtang nangaon sila diha sa lamisa, miingon si Jesus, “Sa pagkatinuod, sultihan ko kamo nga usa kaninyo nga kauban ko dinhi sa pagpangaon ang magluib kanako.” 19Sa pagkadungog niadto sa mga apostoles, naguol gayod sila ug nagpuli-puli silag pangutana kaniya, “Dili ako, di ba?” 20Miingon si Jesus kanila, “Ang magluib kanako usa kaninyong 12—ang motuslob ug pan sa yahong uban kanako. 21Ako nga Anak sa Tawo pagapatyon sumala sa nahisulat sa Kasulatan, apan alaot ang tawo nga magluib kanako. Maayo pa kaniya nga wala siya matawo.”
Ang Kataposang Panihapon
(Mat. 26:26-30; Luc. 22:15-20; 1 Cor. 11:23-25)
22Samtang nangaon sila, mikuha si Jesus ug pan. Gipasalamatan niya kini sa Dios ug unya gipikas-pikas. Pagkahuman gihatag niya sa iyang mga tinun-an ug miingon, “Pagkuha kamo ug kan-a, mao kini ang akong lawas.” 23Unya mikuha siya ug ilimnon, nagpasalamat sa Dios, ug gihatag kanila. Ug silang tanan miinom. 24Miingon si Jesus, “Mao kini ang akong dugo nga iula alang sa daghang mga tawo. Kini nagapamatuod nga may bag-o na nga kasabotan ang Dios ngadto sa mga tawo. 25Sa pagkatinuod, dili na ako moinom pag-usab niining ilimnon nga gikan sa ubas hangtod sa adlaw nga moinom ako sa bag-o nga matang sa ilimnon didto sa gingharian sa Dios.” 26Unya miawit sila ug mga pagdayeg sa Dios, ug pagkahuman nangadto sila sa Bukid sa mga Olibo.
Gitagna ni Jesus nga Ilimod Siya ni Pedro
(Mat. 26:31-35; Luc. 22:31-34; Juan 13:36-38)
27Miingon si Jesus kanila, “Tanan kamo mobiya kanako, kay ang Dios naga-ingon diha sa Kasulatan, ‘Patyon ko ang magbalantay ug magkatibulaag ang mga karnero.’14:27 Tan-awa usab ang Zac. 13:7. 28Apan human ako mabanhaw, mouna ako kaninyo didto sa Galilea.” 29Miingon si Pedro kang Jesus, “Bisan pag silang tanan mobiya kanimo, ako dili gayod!” 30Miingon si Jesus kaniya, “Ang tinuod, karong gabhiona, sa dili pa motuktugaok ang manok sa makaduha, ilimod mo na ako sa makatulo.” 31Apan miinsister pa gayod si Pedro nga miingon, “Dili ko gayod ikaw ilimod bisan patyon pa nila ako uban kanimo.” Mao usab kini ang gisulti sa tanan niya nga mga tinun-an.
Nagaampo si Jesus didto sa Getsemane
(Mat. 26:36-46; Luc. 22:39-46)
32Unya nangadto sila sa dapit nga ginganlag Getsemane. Sa pag-abot nila didto, miingon si Jesus sa iyang mga tinun-an, “Panglingkod kamo dinhi samtang mag-ampo ako.” 33Gidala niya sila si Pedro, Santiago, ug Juan sa unahan. Naguol gayod si Jesus 34ug miingon siya kanila, “Mora akog mamatay sa hilabihang kaguol. Pabilin kamo dinhi ug pagtukaw.” 35Unya miadto pa gayod siya sa unahan, mihapa siya sa yuta ug nagaampo nga kon mahimo dili lang ipadangat ang pag-antos nga umaabot kaniya. 36Nagaampo siya, “Amahan, ang tanan nga butang mahimo mo. Busa ayaw ipadangat kining umaabot nako nga pag-antos. Apan dili ang akong pagbuot ang angay matuman kondili ang imong kabubut-on.”
37Sa pagbalik niya didto sa iyang tulo ka tinun-an naabtan niya sila nga nangatulog. Miingon siya kang Pedro, “Simon, natulog ka ba? Dili ka ba makatukaw bisan usa lang ka oras?” 38Ug miingon siya kanila, “Pagtukaw kamo ug pag-ampo nga dili kamo madaog sa pagsulay. Buot sa inyong espiritu nga mag-ampo apan luya ang inyong lawas.”
39Milakaw pag-usab si Jesus sa unahan, ug nagaampo sa mao gihapon nga pag-ampo. 40Pagkahuman mibalik siya pag-usab sa iyang mga tinun-an ug naabtan gihapon niya sila nga nangatulog, kay katulgon kaayo sila. Ug wala sila masayod kon unsay ilang itubag kaniya.
41Sa ikatulo nga pagbalik niya kanila miingon siya, “Nangatulog pa ba gihapon kamo ug nagpahulay? Husto na kana! Mao na kini ang panahon nga ako nga Anak sa Tawo itugyan ngadto sa mga makasasala. 42Tana! Tan-awa, ania na ang tawo nga magluib kanako.”
Ang Pagdakop kang Jesus
(Mat. 26:47-56; Luc. 22:47-53; Juan 18:3-12)
43Samtang nagsulti pa si Jesus, miabot si Judas nga usa sa dose ka mga apostoles. Uban kaniya ang daghang mga tawo nga nagdala ug mga espada ug mga bunal. Gisugo sila sa mga kadagkoan sa mga pari, mga magtutudlo sa Kasugoan ug mga pangulo sa mga Judio. 44Nakigsabot nang daan ang maluibon nga si Judas sa mga modakop kang Jesus kon unsa ang iyang buhaton nga timailhan: “Ang tawo nga akong hagkan mao ang inyong gipangita. Dakpa ninyo siya ug dad-a nga binantayan gayod ug maayo.”
45Busa sa pag-abot ni Judas, midiretso siya ngadto kang Jesus ug miingon, “Magtutudlo!” Ug gihagkan niya siya. 46Ug gidakop nila si Jesus. 47Apan may usa sa mga kauban ni Jesus nga miibot sa iyang espada ug gitigbas niya ang sulugoon sa pangulong pari ug naputol ang dalunggan niini. 48Miingon si Jesus sa mga nagdakop kaniya, “Tulisan ba ako nga kinahanglan gayod nga magdala pa kamog mga espada ug mga bunal sa pagdakop kanako? 49Adlaw-adlaw didto ako sa templo nga nagatudlo ug didto usab kamo apan wala ninyo ako dakpa. Apan kinahanglan nga mahitabo kini aron matuman ang mga nahisulat sa Kasulatan mahitungod kanako.” 50Unya gibiyaan siya sa iyang mga tinun-an ug nangikyas silang tanan.
51May usa ka batan-on nga lalaki didto nga nagsunod kang Jesus. Nagtapis lang siya ug panapton. Gidakop siya sa mga sundalo, 52ugaling nakaikyas siya ug miikyas nga hubo, kay nahawiran man nila ang iyang tapis.
Si Jesus sa Hukmanan
(Mat. 26:57-68; Luc. 22:54-55, 63-71; Juan 18:13-14, 19-24)
53Gidala nila si Jesus sa balay sa pangulong pari. Didto nagtigom ang kadagkoan sa mga pari, ang mga pangulo sa mga Judio, ug ang mga magtutudlo sa Kasugoan. 54Misunod usab si Pedro apan layo ra siya kang Jesus. Misulod siya sa tugkaran sa balay sa pangulong pari ug milingkod uban sa mga guwardya duol sa kalayo aron mainitan. 55Ang kadagkoan sa mga pari ug ang tanan nga miyembro sa Hukmanan sa mga Judio nangita ug mga ebidensya batok kang Jesus aron ipapatay nila siya, apan wala gayod silay nakita. 56Daghan ang mitestigo ug mga bakak batok kaniya apan wala magkatakdo ang ilang mga gipanulti.
57May mga tawo pa gayod didto nga mitestigo ug bakak batok kang Jesus. Miingon sila, 58“Nadungog namo siya nga miingon, ‘Gub-on ko kining templo nga gitukod sa tawo, ug sulod sa tulo ka adlaw patindogon ko ang lain nga templo nga dili tawo ang mohimo.’ ” 59Apan ang ilang mga gipanulti wala magkatakdo.
60Mitindog sa tunga ang pangulong pari ug nangutana kang Jesus, “Wala ka bay itubag niining mga sumbong batok kanimo?” 61Wala gayod motubag si Jesus. Busa gipangutana siya pag-usab sa pangulong pari. “Ikaw ba ang Cristo nga Anak sa Dalaygon nga Dios?” 62Mitubag si Jesus kaniya, “Oo, ako, ug makita unya ninyo ako nga Anak sa Tawo nga maglingkod sa tuo sa Makagagahom nga Dios, ug makita usab ninyo ako diha sa mga panganod sa kalangitan sa ako unyang pagbalik dinhi sa kalibotan.” 63Sa pagkadungog niadto sa pangulong pari, gigisi niya ang iyang bisti sa kasuko ug miingon, “Dili na kinahanglanon ang mga testigo! 64Nadungog ninyo ang iyang pagpasipala sa Dios. Unsay inyong hukom? Ug gihukman nila siya nga patyon.”
65Giluwaan si Jesus sa pipila kanila. Gitaptapan nila siya ug gisumbag. Ug miingon sila, “Tag-ana kuno kon kinsa ang misumbag kanimo?” Dayon gikuha siya sa mga guwardya ug gisigihan nilag sagpa.
Gilimod ni Pedro si Jesus
(Mat. 26:69-75; Luc. 22:56-62; Juan 18:15-18, 25-27)
66Samtang didto pa si Pedro sa tugkaran, miagi ang usa sa mga babaye nga sulugoon sa pangulong pari. 67Sa pagkakita niya kang Pedro nga nagpainit duol sa kalayo, gitutokan niya siya ug miingon, “Kauban ka usab ni Jesus nga taga-Nazaret.” 68Apan milimod siya nga naga-ingon, “Wala ako masayod kon unsay imong gisulti.” Ug miadto siya sa pultahan pagawas. Niana gayod nga oras mituktugaok ang manok. 69Didto nakita na usab siya sa sulugoon nga babaye, ug miingon siya pag-usab sa mga tawo didto, “Kining tawhana usa sa mga kauban ni Jesus.” 70Apan milimod na usab si Pedro. Pagkataudtaod miingon ang mga tawo didto, “Kauban ka gayod niya kay taga-Galilea ka usab.” 71Apan nanumpa gayod si Pedro nga naga-ingon, “Bisag mamatay pa ako, wala gayod ako makaila sa tawo nga inyong giingon.” 72Unya mituk-tugaok na usab ang manok, ug nahinumdoman ni Pedro ang giingon kaniya ni Jesus, “Sa dili pa motuktugaok ang manok sa makaduha, ilimod mo na ako sa makatulo.” Ug mihilak siya pag-ayo.
De jødiske ledere søger en anledning til at få Jesus ryddet af vejen
Matt. 26,1-5; Luk. 22,1-2
1Der var nu kun to dage til påskehøjtiden og den efterfølgende „usyrnede brøds fest”.14,1 Kronologien over ugens begivenheder er omdiskuteret. Det her er sandsynligvis om tirsdagen, hvor Jesus underviste i templet hele dagen og var sammen med disciplene på Olivenbjerget om aftenen. Ypperstepræsterne og de skriftlærde lurede stadig på en anledning til i al hemmelighed at få Jesus arresteret og dræbt. 2„Men ikke under højtiden,” sagde de til hinanden, „for så bliver der uroligheder.”
En kvinde salver Jesu hoved som forberedelse til hans død
Matt. 26,6-13
3Jesus og disciplene var inviteret til spisning i Simon den Spedalskes hus i Betania.14,3 Jesus var indbudt af en velstående mand i Betania, som tidligere havde været spedalsk, men nu var helbredt. I de finere huse lå man under måltidet rundt omkring et lavt bord, hvilende på siden og støttet af puder, således at fødderne vendte udad, bort fra bordet. Det her skete sandsynligvis om onsdagen, dagen før påsken begyndte. Mens de lå omkring bordet og spiste, kom en kvinde ind med en alabastkrukke fyldt med kostbar, aromatisk nardusolie. Hun knækkede krukkens hals og hældte olien ud over Jesu hoved. 4Nogle af gæsterne blev vrede og sagde til hinanden: „Sikken et spild af kostbar olie. 5Den kunne være solgt for en formue, og pengene kunne være givet til de fattige!” De skældte hende huden fuld, 6men Jesus afbrød dem: „Lad hende være i fred! Hvorfor gør I livet surt for hende? Hun fortjener ros for det, hun har gjort for mig. 7De fattige har I jo altid iblandt jer, og dem kan I gøre godt imod, så tit I vil, men mig har I ikke altid. 8Hun har gjort sit til at forberede mig til begravelsen. 9Det siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden budskabet om mig bliver forkyndt, vil denne fine handling også blive omtalt. Hun vil aldrig blive glemt.”
Judas beslutter at forråde Jesus
Matt. 26,14-16; Luk. 22,3-6
10Derpå gik Judas Iskariot, en af de Tolv, hen til ypperstepræsterne for at forråde Jesus til dem. 11De blev glade, da de hørte det, og de lovede ham en belønning. Judas søgte derefter en passende lejlighed til at forråde ham.
Forberedelsen til påskemåltidet
Matt. 26,17-19; Luk. 22,7-13
12På den første af påskefestens14,12 Teksten siger egentlig „de usyrnede brøds fest”, men dette navn bruges her samlet for de to fester: Selve påskedagen, som falder på den 14. nisan, hvor lammet slagtes, og den efterfølgende, ugelange usyrnede brøds fest. dage—den dag, hvor man slagtede lammene til påskemåltidet—spurgte disciplene Jesus: „Hvor ønsker du, at vi skal forberede påskemåltidet for dig?”
13Jesus sagde da til to af sine disciple. „Gå ind i byen. Der vil I møde en mand, som bærer på en vandkrukke. Følg efter ham, 14og sig til ejeren af det hus, hvor han går ind: ‚Mesteren spørger: Hvor er det rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?’ 15Han vil så føre jer ovenpå, og der vil I finde et stort rum, hvor der er gjort klar med borde og hynder på gulvet. Der skal I gøre måltidet parat.”
16De to disciple gik ind til byen og fandt det hele, som Jesus havde sagt, og de gjorde alt klar til påskemåltidet.
Jesus forudsiger Judas’ forræderi
Matt. 26,20-25; Luk. 22,21-23; Joh. 13,21-30
17Efter mørkets frembrud gik Jesus derhen sammen med de Tolv. 18Mens de lå ved bordet og spiste, udbrød han: „Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig—en af jer, der spiser sammen med mig!” 19Disciplene blev meget bedrøvede, og den ene efter den anden spurgte ham: „Det er vel ikke mig?”
20„Det er en af jer Tolv,” svarede Jesus. „Han dypper et stykke brød i skålen sammen med mig. 21Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig! Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”
Jesus indstifter den nye pagt
Matt. 26,26-29; Luk. 22,19-20; 1.Kor. 11,23-25
22Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til dem, idet han sagde: „Tag imod dette brød. Det er mit legeme.” 23Så tog han et bæger med vin, takkede Gud og sendte det rundt, og de drak alle deraf. 24Han sagde: „Det er mit blod, som udgydes for mange, og som besegler den nye14,24 Flere af de ældste og mindre pålidelige håndskrifter mangler ordet „nye”. Den nye pagt blev omtalt blandt andet i Jer. 31,31-34. pagt. 25Det siger jeg jer: Jeg skal ikke drikke vin mere før den dag, da jeg drikker den ny vin i Guds rige.”
Jesus forudser, at disciplene vil tage afstand fra ham
Matt. 26,30-35; Luk. 22,31-34; Joh. 13,36-38
26Da Jesus og hans disciple havde sunget lovsangen,14,26 Der var faste traditioner for påskeritualet, inklusive den afsluttende lovsang, som er fra Sl. 115–118. gik de ud mod Olivenbjerget.
27Mens de gik op ad stien, sagde Jesus til dem: „I vil alle tage afstand fra mig, men så bliver det skriftord opfyldt, som siger: ‚Jeg vil slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt.’14,27 Zak. 13,7. 28Men efter at jeg er genopstået fra de døde, vil jeg gå i forvejen til Galilæa, så vi kan mødes dér.”
29„Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så gør jeg det ikke!” forsikrede Peter. 30Jesus svarede ham: „Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer for anden gang, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”
31„Aldrig i livet!” forsikrede Peter. „Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Nøjagtig det samme sagde alle de andre.
Jesus kæmper i bøn i Getsemane
Matt. 26,36-46; Luk. 22,39-46
32De kom nu til et sted, der hedder Getsemane. „Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus. 33Dog tog han Peter, Jakob og Johannes med sig lidt længere frem. Hans ansigt afspejlede smerte og uro. 34„Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. „Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder.”
35Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad om—hvis det var muligt—at blive fri for det frygtelige, der ventede ham. 36„Far,” bad han, „alt er muligt for dig. Kan du ikke tage det her lidelsens bæger fra mig? Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
37Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. „Simon, sover du?” sagde han. „Kunne du ikke holde dig vågen bare én time for min skyld? 38Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”
39Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad på samme måde som før. 40Noget efter vendte han tilbage og så, at de tre disciple var faldet i søvn igen. Deres øjenlåg føltes tunge som bly, og de havde intet at sige til deres forsvar.
41Da Jesus for tredje gang gik hen for at bede og derefter kom tilbage, udbrød han: „Nå, I sover stadig og hviler jer! Men nok om det. Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal overgives i onde menneskers vold. 42Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”
Jesus pågribes og afslår at forsvare sig
Matt. 26,47-56; Luk. 22,47-53; Joh. 18,3-11
43Ordene hang endnu i luften, da Judas pludselig dukkede frem af mørket—han, som var en af de Tolv. Han kom med en flok mænd, der var bevæbnet med sværd og knipler. De var udsendt af ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere. 44Forræderen havde i forvejen sagt til dem: „Den mand, jeg hilser med et kys på kinden, ham er det. Grib ham, og hold ham godt bevogtet, når I fører ham bort.”
45Da de var nået frem, gik Judas straks hen til Jesus. „Mester,” sagde han, idet han gav ham et kys på kinden. 46I samme øjeblik greb mændene Jesus og holdt ham fast. 47En af de nærmeste disciple trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans ene øre af. 48„Man skulle tro, det var en farlig forbryder, I var ude efter, sådan som I er bevæbnede,” sagde Jesus. 49„Hvorfor arresterede I mig ikke i templet? Dag efter dag underviste jeg i templet, uden at I pågreb mig. Men det, der sker her, er blot en opfyldelse af Skriftens ord.”
50Derefter flygtede alle disciplene. 51Dog var der en ung mand, der fulgte efter Jesus, da han blev ført bort.14,51 Da denne unge mand kun nævnes i Markusevangeliet, formoder man, at det faktisk var Johannes Markus. Hans familie havde et stort hus i Jerusalem, og muligvis var det der, Jesus spiste påskemåltidet. Hvis Judas først havde ført de bevæbnede mænd derhen i den formodning, at Jesus var der, kan Markus have fulgt efter dem. Den unge mand havde kun et klæde over sig, og da mændene prøvede at gribe fat i ham, 52viklede han sig ud af det og flygtede nøgen.
Jesus i forhør hos de jødiske ledere
Matt. 26,57-68; Luk. 22,54-55.63-71; Joh. 18,13-14.19-24
53Jesus blev nu ført til ypperstepræstens hus, hvor ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere efterhånden samledes. 54Peter fulgte efter på afstand og vovede sig indenfor i ypperstepræstens gård. Her satte han sig og varmede sig ved ilden sammen med vagtmandskabet.
55Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser. 56Adskillige falske vidner blev ført frem, men de modsagde hinanden.
57Til sidst stod nogle mænd frem med følgende falske vidnesbyrd: 58„Vi har selv hørt ham sige: ‚Jeg vil ødelægge det tempel her, som er bygget af mennesker, og inden der er gået tre dage, vil jeg rejse et nyt, der ikke er bygget af mennesker.’ ” 59Men heller ikke på det punkt stemte deres udsagn overens.
60Nu rejste ypperstepræsten sig og sagde til Jesus: „Du har hørt anklagerne imod dig. Hvad har du at sige til dit forsvar?” 61Men Jesus svarede ham ikke et ord. Så spurgte ypperstepræsten: „Er du Messias, Guds Søn?”
62„Ja, det er jeg,” svarede Jesus, „og I skal se Menneskesønnen sidde ved Den almægtige Guds højre side, og I skal se ham komme igen med himlens skyer.” 63Da rev ypperstepræsten sin kjortel i stykker og råbte: „Hvad skal vi med flere vidner! 64Nu har I selv hørt, hvordan han håner Gud. Hvad er jeres dom?”
De var alle enige om, at han fortjente dødsstraf.
65Nogle af de omkringstående begyndte at spytte på Jesus. De lagde noget over hans ansigt, så han ikke kunne se, og slog ham med knytnæver, idet de sagde: „Hvis du er en profet, så sig os, hvem der slog dig!” Selv retsbetjentene slog ham med stokke, da de førte ham væk.
Peter nægter at kendes ved Jesus
Matt. 26,69-75; Luk. 22,56-62; Joh. 18,15-18.25-27
66Mens det her foregik inde i huset, sad Peter nede i gården. Da en af ypperstepræstens tjenestepiger kom forbi, 67fik hun øje på ham, mens han sad og varmede sig ved ilden. Hun stirrede et øjeblik på ham og sagde så: „Du var også sammen med ham Jesus fra Nazaret!”
68Peter benægtede det med det samme. „Jeg aner ikke, hvad du snakker om,” sagde han og forsvandt derefter ud i portrummet. Netop da galede en hane.
69Da pigen lidt efter så ham dér, råbte hun til de omkringstående: „Ham dér er en af dem.” 70Atter benægtede Peter det.
Lidt senere sagde de, der stod omkring ham: „Du er bestemt en af dem, for man kan høre på dig, at du er fra Galilæa!”
71Peter benægtede det igen og sagde: „Jeg sværger på, at jeg overhovedet ikke kender den mand, I taler om!”
72I det samme hørtes endnu et hanegal, og Peter huskede pludselig, hvad Jesus havde sagt: „Inden hanen galer anden gang, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.” Og han brød sammen i gråd.
