Ang Pulong Sa Dios

Leviticus 13:1-59

Ang mga Patakaran bahin sa mga Sakit sa Panit

1Naghatag ang Ginoo niini nga mga patakaran kang Moises ug kang Aaron:

2Kon ang panit sa usa ka tawo mohubag o mobutoy o moputi-puti, nga posibleng mahimong ngilngig nga sakit sa panit,13:2 ngilngig nga sakit sa panit: Tan-awa ang Lista sa mga Pulong sa luyo. dad-on kining tawhana ngadto kang Aaron nga pari o ngadto sa usa sa mga pari nga kaliwat ni Aaron. 3Tan-awon sa pari ang apektado nga bahin sa iyang panit. Kon nagkabahong na kini13:3 nagkabahong na kini: o, miabot sa unod ang sakit sa panit (mao usab sa bersikulo 4, 20, 25, 26, 32, 34). ug ang mga balhibo niini nagputi na, tinuod nga may ngilngig siya nga sakit sa panit. Ug ipahibalo dayon sa pari nga hugaw siya.13:3 hugaw siya: Ang buot ipasabot, dili siya takos nga motambong sa mga seremonya sa ilang relihiyon. 4Apan kon ang nagputi-puti sa iyang panit wala nagkabahong ug ang balhibo wala nagputi, ilain siya sa pari gikan sa mga tawo sulod sa pito ka adlaw. 5Sa ikapito nga adlaw, tan-awon pag-usab sa pari ang iyang panit. Ug kon ang makita mao lang gihapon ug wala kini mikuyanap, ilain siya pag-usab sa pari gikan sa mga tawo sulod sa laing pito pa ka adlaw. 6Sa ikapito na usab nga adlaw, tan-awon siya pag-usab sa pari. Ug kon nagpali na kini ug wala mikuyanap, ipahibalo sa pari nga hinlo siya13:6 hinlo siya: Ang buot ipasabot, takos siya nga motambong sa mga seremonya sa ilang relihiyon. kay butoy-butoy lang kini. Pagkahuman niini, labhan sa tawo ang iyang bisti,13:6 labhan sa tawo ang iyang bisti: Tan-awa usab ang 11:24-28b. ug isipon na siya nga hinlo. 7Apan kon mikuyanap ang butoy-butoy sa iyang panit human nga nakapatan-aw na siya sa pari ug gipahibalo na sa pari nga hinlo na siya, kinahanglan nga magpatan-aw siya pag-usab sa pari. 8Ug kon tinuod nga mikuyanap ang butoy-butoy, ipahibalo sa pari nga hugaw siya kay may ngilngig siya nga sakit sa panit.13:8 ngilngig siya nga sakit sa panit: Tan-awa ang Lista sa mga Pulong sa luyo.

9Si bisan kinsa nga may timailhan sa ngilngig nga sakit sa panit kinahanglan nga dad-on ngadto sa pari. 10Kon sa pagtan-aw sa pari nagputi-puti ang hubag nga mao ang hinungdan sa pagputi sa mga balhibo, ug ang unod makita na, 11usa kini ka ngilngig nga sakit sa panit nga mobalik-balik. Ug ipahibalo sa pari nga siya hugaw. Dili na kinahanglan nga ilain pa siya aron obserbahan kay dayag na nga siya hugaw.

12Kon sa pagtan-aw sa pari nga mikuyanap na ang sakit sa tibuok nga lawas sa tawo, 13kinahanglan nga tan-awon siya pag-usab ug maayo sa pari. Ug kon tinuod nga mikuyanap na ang sakit sa tibuok niyang lawas ug tungod niini miputi ang tanan niyang panit, ipahibalo sa pari nga hinlo siya.13:13 Usa kini ka matang sa sakit nga giisip sa mga Israelinhon nga dili hugaw tungod kay wala man kini mohubag o mogawas ang unod o monana kondili walaon lang niya ang natural nga kolor sa panit. 14-15Apan kon sa pagtan-aw sa pari nga nanggawas ang unod, ipahibalo niya nga hugaw ang tawo kay may ngilngig siya nga sakit sa panit. Kining migawas nga unod isipon nga hugaw. 16Apan kon nagkugang ang unod niini ug nagputi ang pinalian, magpatan-aw siya pag-usab sa pari. 17Ug kon tinuod nga mipali na kini, ipahibalo sa pari nga hinlo na siya.

18Kon ang usa ka tawo may hubag nga naayo, 19apan may mibutoy sa hubag nga naayo nga medyo puti-puti o pula-pula, kinahanglan nga ipatan-aw niya kini sa pari. 20Ug kon nagkabahong kini ug ang mga balhibo niini miputi, ipahibalo sa pari nga hugaw kining tawhana, kay may ngilngig siya nga sakit sa panit nga nagsugod sa hubag. 21Apan kon sa pagtan-aw sa pari wala nagkabahong ug wala usab nagputi ang balhibo niini, ug medyo pali na, ilain siya sa pari gikan sa mga tawo sulod sa pito ka adlaw. 22Kon mikuyanap kini sa ubang bahin sa panit, ipahibalo sa pari nga hugaw siya, kay timailhan kini sa ngilngig nga sakit sa panit. 23Apan kon wala kini mikuyanap, pali lang kini sa hubag, ug ipahibalo sa pari nga hinlo siya.

24Kon ang usa ka tawo may paso nga naimpeksyon ug nagputi-puti kini o nagpula-pula, 25kinahanglan nga ipatan-aw kini sa pari. Ug kon nagkabahong kini ug ang mga balhibo niini nagputi, ngilngig kini nga sakit sa panit nga nagsugod sa paso. Ug ipahibalo sa pari nga hugaw siya. 26Apan kon sa pagtan-aw sa pari wala kini nagkabahong ug wala usab nagputi ang balhibo niini, ug medyo napali na, ilain siya sa pari gikan sa mga tawo sulod sa pito ka adlaw. 27Sa ikapito nga adlaw, tan-awon siya pag-usab sa pari. Ug kon mikuyanap kini sa uban nga bahin sa iyang panit, ipahibalo sa pari nga hugaw siya, kay timailhan kini sa ngilngig nga sakit sa panit. 28Apan kon wala kini mikuyanap ug napali na, usa lang kini ka hubag nga nagsugod sa paso. Ug ipahibalo sa pari nga hinlo siya.

29Kon ang usa ka tawo13:29 tawo: sa literal, lalaki o babaye. Mao usab sa bersikulo 38. may timailhan sa ngilngig nga sakit sa panit sa iyang ulo o suwang, 30kinahanglan nga ipatan-aw niya kini sa pari. Kon nagkabahong kini ug ang mga buhok o bangas niini nagdalag ug nagnipis, ipahibalo sa pari nga hugaw kining tawhana, kay may ngilngig siya nga nuka nga mitubo sa iyang ulo o sa suwang. 31Kon sa pagtan-aw sa pari wala nagkabahong apan walay itom nga buhok o bangas niini, ilain siya sa pari gikan sa mga tawo sulod sa pito ka adlaw. 32Sa ikapito ka adlaw, tan-awon pag-usab sa pari ang nuka. Ug kon wala kini mokaylap ug wala kini nagkabahong, ug wala usab nagdalag ang buhok o bangas niini, 33kinahanglan kagisan niya ang iyang ulo o mamarbas apan dili niya iapil ang bahin nga may nuka. Unya ilain siya pag-usab sa pari sulod sa laing pito pa ka adlaw. 34Sa ikapito ka adlaw, tan-awon pag-usab sa pari ang nuka. Ug kon wala kini mikuyanap ug wala kini nagkabahong, ipahibalo sa pari nga hinlo siya. Unya labhan sa tawo ang iyang bisti, ug isipon siya nga hinlo. 35Apan kon mikuyanap ang nuka sa iyang panit human gipahibalo sa pari nga hinlo siya, 36tan-awon siya pag-usab sa pari. Ug kon tinuod nga mikuyanap ang nuka sa iyang panit, dili na kinahanglan nga tan-awon pa sa pari kon may buhok o bangas nga nagdalag kay dayag na nga hugaw siya. 37Apan kon sa pagtan-aw sa pari wala kini mikuyanap ug may itom na nga buhok o bangas nga nagatubo, maayo na kini. Ug ipahibalo sa pari nga hinlo siya.

38Kon may nagputi-puti sa panit sa usa ka tawo, 39kinahanglan nga ipatan-aw kini sa pari. Ug kon ang mga nagputi-puti hanap ra, katol-katol lang kini nga nanggawas sa panit. Kining tawhana isipon nga hinlo.

40-41Kon ang usa ka tawo naupaw sa may ibabaw nga bahin sa iyang agtang o sa ibabaw nga bahin sa iyang ulo, hinlo siya. 42-44Apan kon may nagpula-pula nga hubag diha sa iyang upaw, kinahanglan nga ipatan-aw niya kini sa pari. Ug kon ang pula-pula nga hubag susama sa ngilngig nga sakit sa panit nga makita sa lawas, ipahibalo sa pari nga hugaw siya.

45Ang tawo nga may ngilngig nga sanla kinahanglan nga magsul-ob ug gisi nga bisti, kalkagon niya ang iyang buhok, ug tabonan niya ang ubos nga bahin sa iyang nawong. Unya mosinggit siya, “Hugaw ako! Hugaw ako!” 46Isipon siya nga hugaw samtang anaa pa kaniya ang sakit. Ug kinahanglan nga magpuyo siya sa gawas sa kampo nga mag-inusara.

Ang mga Patakaran bahin sa Talumtom

47-50Kon gitalumtom ang panapton nga delana o linen o ang bisan unsa nga butang nga hinimo gikan sa panit, o kon may makita nga nagpula-pula o nagberde niini nga mga gamit, kinahanglan nga ipatan-aw kini sa pari. Human kini matan-aw sa pari, ilain niya kini sulod sa pito ka adlaw. 51-52Sa ikapito nga adlaw, tan-awon kini pag-usab sa pari. Ug kon mikuyanap ang talumtom, isipon kini nga hugaw, ug kinahanglan kining sunogon tungod kay mosamot ang talumtom niini. 53-54Apan kon sa pagtan-aw sa pari wala mikuyanap ang talumtom, magsugo siya nga labhan ang panapton o ang panit, ug ilain niya kini sulod sa laing pito pa ka adlaw. 55Pagkahuman niini, tan-awon kini pag-usab sa pari. Ug kon wala mokuspaw ang talumtom, isipon kini nga hugaw bisan kon wala pa mikuyanap ang talumtom. Busa kinahanglan nga sunogon kini bisan anaa ra sa atubangan o likod sa panapton ang talumtom. 56Apan kon sa pagtan-aw sa pari mikuspaw ang talumtom, kuhaon niya ang bahin sa panapton o panit nga gitalumtom. 57Apan kon mobalik ug mokaylap ang talumtom sa panapton o panit, kinahanglan nga sunogon na kini. 58Kon nawala ang talumtom human labhi ang panapton o panit, labhan kini pag-usab ug mahimo na kining hinlo.

59Mao kini ang mga patakaran sa paghibalo kon hinlo o hugaw ang panapton nga delana o linen o ang bisan unsa nga butang nga hinimo gikan sa panit nga gitalumtom.

Bibelen på hverdagsdansk

3. Mosebog 13:1-59

Regler for smitsomme hudsygdomme

1Herren sagde til Moses og Aron: 2„Hvis nogen får et sår på huden, et udslæt eller en hvid plet, kan der være fare for en smitsom hudsygdom.13,2 Den gængse oversættelse „spedalskhed” anses nu for at være højst tvivlsom. En sådan person skal føres til præsten Aron eller til en af hans sønner, 3så de kan undersøge det mistænkelige sted på huden. Hvis hårene på det pågældende sted er blevet hvide, og hvis pletten ligger dybere end selve huden, er der tale om en smitsom sygdom, og præsten skal derfor erklære personen for uren.

4Men hvis den hvide plet ikke går dybere end huden, og hårene ikke er hvide, skal præsten sætte personen i karantæne i syv dage. 5På den syvende dag skal præsten foretage en ny undersøgelse. Hvis pletten stadig er der, men ikke har bredt sig, skal præsten give personen endnu syv dages karantæne. 6Derefter skal præsten foretage endnu en undersøgelse. Hvis det da viser sig, at pletten er i aftagende og ikke har bredt sig yderligere, skal præsten erklære personen for rask, fordi der så kun var tale om en ufarlig hudirritation. Vedkommende skal blot sørge for at vaske sit tøj, så er alt normalt igen. 7Men hvis pletten derimod breder sig efter undersøgelsen hos præsten, skal personen komme tilbage. 8Præsten skal så foretage en ny undersøgelse, og hvis pletten så virkelig har bredt sig, skal præsten erklære vedkommende for uren, for så er det en smitsom hudsygdom.

9Personer, som ser ud til at have en smitsom hudsygdom, skal føres til præsten, 10som skal se efter, om der er et hvidligt, betændt sår på huden med hvide hår ovenpå. 11Hvis disse symptomer er til stede, er der tale om en kronisk, smitsom hudsygdom, og præsten skal erklære dem for urene. Under sådanne omstændigheder behøves der hverken yderligere karantæne eller observation, for der er utvivlsomt tale om en alvorlig sygdom. 12Men hvis præsten opdager, at udslættet har bredt sig over hele kroppen fra top til tå, 13skal han erklære dem for rene, for så er sygdommen ikke længere smitsom. 14-15Viser der sig imidlertid den mindste antydning af sårdannelse, skal præsten erklære dem for urene, for da er såret et symptom på, at sygdommen er smitsom. 16-17Sker det så senere, at såret forsvinder, og huden bliver hvid, skal de angrebne personer vende tilbage til præsten for at blive undersøgt igen. Viser det sig virkelig, at det angrebne sted er blevet fuldstændig hvidt, skal præsten erklære dem for raske og dermed rene.

18I de tilfælde, hvor nogen har haft en byld på huden, og bylden er forsvundet, 19men har efterladt sig et hvidt mærke eller en rødlighvid plet, skal de angrebne personer gå til præsten for at blive undersøgt. 20Hvis præsten skønner, at pletten ligger dybere end selve huden, og hvis hårene på stedet er hvide, skal præsten erklære dem for urene, for der er udbrudt en smitsom sygdom efter bylden. 21Men hvis præsten kan se, at der ikke er hvide hår på det angrebne sted, og at pletten ikke går dybere end selve huden og heller ikke skinner, skal præsten give dem karantæne i syv dage. 22Hvis pletten breder sig i den periode, skal præsten erklære dem for urene. 23Men hvis den hvide plet ikke breder sig yderligere, er der blot tale om et ar efter bylden. Da skal præsten erklære dem for rene.

24Hvis nogen får et brandsår, og såret under helingen skifter farve til en lys, rødhvid eller hvid plet, 25skal præsten undersøge det mistænkelige sted. Hvis hårene i det lyse område er blevet hvide, og pletten går dybere end selve huden, er der udbrudt en smitsom sygdom efter brandsåret, og præsten skal erklære dem for urene. 26Men hvis præsten kan se, at der ikke er hvide hår i det lyse område, og at pletten er i aftagende og ikke går dybere end huden, skal præsten give dem karantæne i syv dage. 27Efter syv dage skal han undersøge pletten igen, og hvis pletten har bredt sig, skal præsten erklære dem for urene. 28Hvis den lyse plet derimod ikke har bredt sig på huden, men er i aftagende, er der blot tale om et ar efter forbrændingen. Præsten skal derfor erklære dem for rene, for de er ikke angrebet af en smitsom sygdom.

29Hvis en mand eller kvinde får en plet i hovedbunden eller i underansigtet, så det er dækket af hår eller skæg, 30skal præsten undersøge dem grundigt. Viser det sig, at pletten ligger dybere end selve huden, og hårene i området er blevet gullige, skal præsten erklære dem for urene. 31Men hvis undersøgelsen hos præsten viser, at såret ikke ligger dybere end huden, og at hår- eller skægfarve stadig er gullig, skal præsten give dem karantæne i syv dage, 32og han skal undersøge dem igen efter de syv dage. Viser det sig så, at pletten ikke har bredt sig, og at der ikke er gullige hår i området, eller at pletten ikke ligger dybere end selve huden, 33skal de barbere håret af omkring det angrebne sted, dog ikke på selve pletten, hvorefter de skal være i karantæne i endnu syv dage. 34På den syvende dag skal de undersøges igen, og hvis pletten ikke har bredt sig, og den ikke ligger dybere end selve huden, skal præsten erklære dem for rene. De skal blot vaske deres tøj, hvorefter alt er normalt. 35Men hvis pletten senere begynder at brede sig, 36skal præsten undersøge dem igen og erklære dem for urene, uden hensyn til hårenes farve. 37Viser det sig derimod, at pletten ikke har bredt sig yderligere, og der vokser normalt hår i området, er de raske. Så var det alligevel ikke en smitsom sygdom.

38Hvis en mand eller kvinde får lyse, skinnende pletter på huden, 39skal de undersøges af en præst. Medmindre pletterne er meget hvide, er der ikke tale om en smitsom sygdom, men blot om en ufarlig hudinfektion.

40-41Hvis en mand begynder at tabe håret på hovedet og ender med at blive mere eller mindre skaldet, er han ikke dermed uren. 42Men hvis der samtidig viser sig en rødlighvid plet i det skaldede område, kan det være et tegn på en smitsom sygdom. 43I så fald skal præsten undersøge manden, og hvis det ligner en rødhvid plet, som tyder på en smitsom sygdom, 44skal præsten erklære manden for uren.

45De, der således er erklæret urene af præsten, skal rive flænger i deres tøj og undlade at rede deres hår. Så skal de dække underansigtet til, og når de går, skal de råbe: ‚Uren! Uren!’ 46Så længe sygdommen varer, skal de regnes for urene, og de skal bo uden for lejren.

47-48Kommer der mug eller svamp på bomuldstøj, uldtøj eller på ting af læder, 49og man opdager en grønlig eller rødlig plet på det mistænkte materiale, er der sandsynligvis tale om noget, der er smittefarligt. Materialet må derfor bringes til præsten, så han kan undersøge det. 50Når præsten har undersøgt det, skal han lægge det til side i syv dage; 51og på den syvende dag skal han undersøge det igen. Har pletten da bredt sig, er der risiko for smitte. 52Derfor skal han brænde det angrebne materiale, for det er smitsomt og må uskadeliggøres i ilden.

53Men hvis det ved undersøgelsen på den syvende dag viser sig, at pletten ikke har bredt sig yderligere, 54skal præsten sørge for, at det mistænkte materiale vaskes grundigt og derefter bliver lagt til side i syv dage til. 55Hvis pletten så ikke er blevet mindre, er der tale om noget smitsomt, også selv om pletten ikke har bredt sig yderligere. Derfor skal materialet brændes, hvad enten pletten er indvendig eller udvendig. 56Men hvis præsten kan se, at pletten er blevet mindre efter vask, skal han skære det angrebne sted bort. 57Hvis pletten så kommer igen på et andet sted, er der tale om noget smitsomt, og det hele skal brændes. 58Men hvis der ikke opstår nye pletter efter vask, kan materialet tages i brug igen, blot det vaskes endnu en gang.”

59Dette er reglerne for materialer, der er mistænkt for at være smittefarlige. De tjener til at afgøre, hvorvidt materialet skal erklæres for rent eller urent.