1“Karon, Job, pamatia pag-ayo ang tanan kong isulti kanimo. 2Kasultion na kaayo ako; anaa na sa tumoy sa akong dila ang akong isulti. 3Mosulti ako gikan sa matinud-anon kong kasingkasing. Isulti ko ang akong nahibaloan sa kinasingkasing. 4Ang espiritu sa Makagagahom nga Dios maoy naghimo kanako ug naghatag kanakog kinabuhi. 5Tubaga ako, kon makahimo ka. Pangandam sa imong mga katarungan ug barogi kini. 6Sama ra ako kanimo atubangan sa Dios. Giumol usab ako gikan sa yuta. 7Busa ayaw kahadlok kanako o paghunahuna nga lisod-lisoron ko ikaw.
8“Klaro kanako ang imong gipanulti. Miingon ka, 9‘Wala akoy sala; hinlo ako ug inosente. 10Apan nangitag rason ang Dios aron iya akong paantuson. Giisip niya akong iyang kaaway. 11Gikadenahan niya ang akong mga tiil; gibantayan niya ang tanan kong mga lihok.’
12“Apan Job, sayop ka gayod sa imong gisulti. Dili ba nga ang Dios labaw man sa tawo? 13Nan, nganong ginaakusaran mo siya nga wala niya ginatubag ang reklamo sa mga tawo? 14Ang tinuod, nagasulti kanunay33:14 kanunay: o, sa nagkalain-lain nga paagi. ang Dios, apan wala lang makamatikod niini ang tawo. 15-16Nagasulti siya pinaagi sa damgo samtang natulog ug nahinanok ang tawo sa gabii. Mohunghong siya kanila sa mga pasidaan nga makapahadlok kanila. 17Ginahimo niya kini aron moundang ang tawo sa pagpakasala ug pagpasigarbo, 18ug aron maluwas siya gikan sa kamatayon. 19Usahay disiplinahon sa Dios ang tawo pinaagi sa sakit diin mag-antos siya—sama sa walay hupay nga panakit sa kabukogan, 20nga makapawala sa gana sa pagkaon, bisan pag lamian kaayo ang pagkaon. 21Moniwang ang tawo, hangtod manggawas na ang mga bukog. 22Himalatyon na siya ug moadtoay na sa dapit sa mga patay.
23“Apan kon may usa lang sa linibo ka mga anghel nga mopataliwala kaniya ug sa Dios, ug mopahinumdom kaniya kon unsa ang husto ug angayan kaniya,33:23 mopahinumdom… kaniya: o, mosugilon nga matarong siya. 24kaloy-an siya sa Dios.33:24 sa Dios: o, sa anghel. Moingon ang Dios, ‘Luwasa siya sa kamatayon. Nakakita ako ug pantubos kaniya.’ 25Unya mobalik ang maayo niyang lawas. Molig-on siya pag-usab sama niadtong batan-on pa siya. 26Kon mag-ampo siya ngadto sa Dios, motubag ang Dios kaniya. Dawaton siya sa Dios nga malipayon, ug ibalik siya sa Dios sa matarong nga pagkinabuhi. 27Unya mosulti siya sa mga tawo, ‘Nakasala ako, ug naghimog dili maayo, apan wala ko madawat ang silot nga angay unta kanako. 28Giluwas niya ako sa kamatayon, ug padayon akong magkinabuhi.’
29“Oo, kanunay kining gihimo sa Dios ngadto sa tawo. 30Ginaluwas niya ang tawo sa kamatayon aron mabuhi siya. 31Job, pamatia ako pag-ayo. Paghilom lang, ug pasagdi ako nga mosulti. 32Kon may isulti ka pa, sulti lang, kay gusto kong mahibaloan kon tinuod ba nga wala kay sala. 33Apan kon wala kay isulti, hilom lang ug pamati sa akong kaalam.”
Elihu irettesætter Job
1Hør nu her, Job, hvad jeg har at sige.
Lyt omhyggeligt til alle mine ord.
2Nu, da jeg har taget bladet fra munden,
og ordene ligger mig på tungen,
3så lad mig sige, hvad jeg har på hjerte.
Jeg taler ærligt og oprigtigt.
4Det var Guds Ånd, der skabte mig.
Den Almægtiges åndepust gav mig liv.
5Gør dig parat til at svare, hvis du kan,
kom bare med dine argumenter.
6Overfor Gud er vi lige, du og jeg.
Vi er begge skrøbelige mennesker.
7Du behøver ikke at være bange,
for jeg ønsker ikke at genere dig.
8Mens jeg sad og lyttede,
hørte jeg, at du sagde:
9‚Jeg er uskyldig og uden synd.
Jeg har en ren samvittighed.
10Men Gud har fundet et påskud for at straffe mig,
han behandler mig som en fjende.
11Han har lagt mine fødder i lænker,
han holder øje med alt, hvad jeg foretager mig.’
12Men dertil må jeg sige, at du tager fejl,
for Gud er større end noget menneske.
13Hvilken ret har du til at påstå,
at han ikke svarer på dine spørgsmål?
14Gud taler på mange måder,
men tit hører vi ikke, hvad han siger.
15Han taler gennem drømme og syner,
mens vi ligger i vores senge om natten.
16Han hvisker os formaninger i øret,
viser os skræmmende billeder,
17så vi ikke skal komme på gale veje
eller blive stolte og hovmodige.
18Han ønsker nemlig at advare os,
så vi ikke går i dødens fælde.
19Andre gange straffes et menneske med smerter,
så han ligger bundet til sengen i konstant pine.
20Så mister han fuldstændig appetitten
og har ikke engang lyst til lækker mad.
21Han taber sig og bliver en skygge af sig selv,
ender som det rene skind og ben.
22Han hører dødens kalden
og nærmer sig gravens rand.
23Men hvis en engel går i forbøn for ham,
hvis et af Guds tusinde sendebud
fortæller ham, hvad han bør gøre,
24og hvis Gud derefter er nådig imod ham
og siger: ‚Løs ham! Han skal ikke dø,
for jeg har modtaget en løsesum,’
25da får han sit helbred igen,
han får sin ungdoms styrke tilbage.
26For når han beder Gud om nåde,
bliver han også taget til nåde.
Så bliver han forsonet med Gud
og kan igen tænke på ham med glæde.
27Derefter kan han fortælle sine venner:
‚Jeg syndede og gjorde oprør mod Gud,
men han var nådig imod mig.
28Han betalte løsesummen og reddede mig fra døden,
så nu kan jeg atter glædes ved livet.’
29Ja, sådan gør Gud ofte:
Han giver os en chance til.
30Han redder os på tærsklen til døden,
så vi atter kan glædes ved livet.
31Hører du, hvad jeg siger, Job?
Du behøver ikke at svare endnu.
32Men har du noget at sige, så kom bare med det,
for jeg ønsker at se dig blive genoprettet.
33Hvis ikke, så lyt til mig lidt endnu.
Vær stille, så jeg kan lære dig visdom.”
