Habakuk 1 – APSD-CEB & BPH

Ang Pulong Sa Dios

Habakuk 1:1-17

1Ang panag-na nga nadawat ni Habakuk ang propeta.

Reklamo ni Habakuk

2Hangtud kanus-a Ginoo ako mosangpit kanimo ug pakitabang, apan wala ka maminaw, o motu-aw pagdaug-daug, apan wala ka moluwas? 3Nganong patan-awon man ko nimo sa inhustisya? Nganong imo man gipasagdan ang sayup nga binuhatan? Kalaglagan ug pagdaug-daug nia uban nako, adunay kasamok, ug midagsang ang panagbingkil. 4Busa ang balaod paralisado, ung ang hustiya dili gyud modaug. Ang mga dautan mitago sa sidsid sa mga matarong aron ang hustisya malubag.

Ang Tubag sa Ginoo kang Habakuk

5Tan-awa ang kanasuran ug bantayi ug labihan kang mahingangha. Kay dunay koy buhaton sa imong mga adlaw nga dili ka makatuo, bisan kon suginlan ka. 6Akong iisa ang mga taga Babilonia, ang walay kaluoy ug bangis nga mga tawo, nga mosilhig sa tibuok kayutaan aron ilogon ang mga poloy-anan nga dili ilaha. 7Sila ang gikahadlokan ug gikalisangan nga mga katawhan; sila ang balaud sa ilang kaugalingon ug nagapataas sa ilang dungog. 8Ang ilang mga kabayo mas tulin pa kaysa leopardo, bangis pa kaysa mga lobo sa kilumkilom. Ang ilang mga kabalyero kusog nga modagan sa unahan, ang ilang mangabayo gikan pa sa halayo. Mulopad sila sama sa agila mosakdak sa pagkaon. 9Sila mianhi uban ang tinguha sa pagdaug-daog. Ang ilang panon moabante sama sa hangin sa disyerto, ug gitaok niya ang mga binilanggo sama sa mga balas. 10Sila nagbugalbugal sa mga hari ug nangyam-id sa mga nagdumala. Sila mangatawa sa mga gilig-on nga siyudad, kay magtukod man sila agianan aron pagsikop kanila. 11Unya silhigon nila sama sa hangin nga moagi ug mopadayon sad-an nga mga tawo kang kansang kusog mao ang ilang ginoo.

Ikaduhang Reklamo ni Habakuk

12Ginoo dili ba ikaw walay kinutoban? Akong Dios, ang nagainusarang Balaan, dili gayud ka mamatay. Ikaw Ginoo, mitudlo kanila aron ipakanaug ang hukom. Ikaw, akong Bato. Giordinahan mo sila aron mosilot. 13Imong mga mata balaan kaayo nga molantaw sa dautan. Dili nimo tugotan ang dautanng binuhatan. Nganong imong gitugotan ang mga malimbongon? Nganong nagpakahilulom ka man samtang ang dautan milamoy niadtong kadtong mas tarong pa kanila? 14Gihimo nimo ang mga tawo sama sa mga isda, sama sa mananap sa dagat nga walay modumala. 15Ang dautan nga kaaway mobira nilang tanan pina-agi ug mga pasol, mosawo kanila pinaagi sa mga pukot. Gitipon niya pinaagi sa dakong pukot; ug sila magmaya ug malipay. 16Busa mohalad siya sa iyang pukot, ug magsunog siyag insenso sa iyang dakong pukot, kay sa iyang pukot nagpuyo siya sa kaharuhay ug naglipay siya sa piniling pagka-on. 17Siya ba magpadayon nalang sa pagkuha diha sa iyang pukot, nagalaglag sa mga nasud nga walay kaluoy?

Bibelen på hverdagsdansk

Habakkuks Bog 1:1-17

Habakkuks frustration og spørgsmål

1Jeg, profeten Habakkuk, modtog en åbenbaring1,1 Eller: „byrde”, et udtryk som ofte bruges om et profetisk budskab. fra Herren i et syn. Jeg havde sagt til ham:

2„Herre, hvor længe skal jeg råbe om hjælp,

før du hører mig?

Hvor længe skal vold og ondskab vare ved,

før du griber ind?

3Hvorfor skal jeg se på al den ondskab?

Hvordan kan du holde ud at se mennesker lide?

Ødelæggelse og vold er daglig kost.

Alle steder er der konflikter og skænderier.

4Loven er sat ud af kraft,

der er ingen retfærdighed mere.

Når gudløsheden tager overhånd,

bliver sandheden undertrykt.”

Herrens svar

5Herren svarede mig:

„I bør lukke øjnene op og se på folkeslagene.

I vil blive forbavsede og stumme af undren.

For jeg gør noget i jeres samtid,

som I ikke vil tro på, når I får det fortalt.

6Jeg vil sende kaldæerne1,6 Kaldæerne nedstammer egentlig fra Kesed, en søn af Nahor, Abrahams bror, men har altid boet i det område, der kaldes Babylonien, og blev således en del af det babyloniske folk. Undertiden bruges ordet synonymt med babylonierne. imod jer,

et hidsigt og hensynsløst folk.

De strejfer omkring over hele jorden

og erobrer fremmede byer og lande.

7De er grusomme og frygtindgydende

og gør lige, hvad der passer dem.

8Deres heste er hurtigere end leoparder,

de kommer farende som ulve i tusmørket.

Deres ryttere kommer galoperende langvejsfra,

de styrtdykker som ørne over deres bytte.

9Alle er de opsat på vold

med beslutsomhed malet i ansigtet.

De tager fanger i massevis,

talløse som havets sand.

10De håner konger

og spotter fyrster.

De ler ad deres fæstningsværker

og løber dem over ende med lethed.

11De farer frem som et stormvejr

og fortsætter videre på deres vej.

Men de gør deres egen styrke til deres gud,

og det er deres største synd.”

Habakkuks indvendinger

12Men Herre, du har været vores Gud fra ældgamle tider.

Du kan da ikke udrydde dit eget folk?

Du vil bruge vores fjender til at straffe os,

men du er stadig vores redning.

13Du er jo en hellig Gud,

som ikke kan tåle, at ondskaben får overhånd.

Hvordan kan du tillade, at gudløse mennesker

tilintetgør dem, som er bedre end dem selv?

14Vi bliver som havets fisk,

som krybdyr uden en anfører.

15Fjenden vil fiske os op med kroge

eller fange os i deres vod.

Når de har fået en stor fangst,

vil de juble over deres bedrift.

16De tilbeder deres vod

og ofrer røgelse til deres net,

for det er deres net, som har gjort dem rige

og givet dem velstand i overflod.

17Herre, hvor længe får de lov at fiske?

Hvor længe får de lov at udrydde andre folkeslag?