Ang Pagsimba sa Langit
1Human niadto, may gipakita pa gayod kanako. Nakita ko ang pultahan sa langit nga naabli. Ug nadungog ko pag-usab ang makusog nga tingog nga daw trumpeta. Miingon kini kanako, “Saka dinhi kay ipakita ko kanimo kon unsa ang mahitabo sa umaabot.” 2Diha-diha gigamhan ako sa Espiritu Santo. Ug nakita ko didto sa langit ang usa ka trono ug may nagalingkod niini. 3Ang nagalingkod niini nagadan-ag sama sa mahalon nga mga bato nga haspe ug kornalina. Ug sa palibot sa trono may bangaw nga ang iyang kolor sama sa bato nga esmeralda. 4Sa palibot sa trono, may lain pang 24 ka mga trono nga gilingkoran sa 24 ka mga pangulo. Kini nga mga pangulo nagabistig puti ug ang matag usa kanila may korona nga bulawan. 5Ug gikan didto sa trono may pagpangilat ug pagdalogdog ug nagkalain-lain pa nga pagdahunog. Atubangan sa trono may pito ka suga nga nagasiga. Mao kadto ang pito ka Espiritu sa Dios.4:5 pito ka Espiritu sa Dios: Tan-awa usab ang “footnote” sa 1:4-5. 6Didto usab sa atubangan sa trono adunay morag dagat nga tin-aw sama sa kristal.
Sa palibot sa trono, sa matag kilid, may upat ka nilalang nga nalukop ug mga mata sa atubangan ug sa likod. 7Ang una nga nilalang morag liyon; ang ikaduha morag lating baka; ang ikatulo morag tawo ang hitsura; ug ang ikaupat morag agila nga nagalupad. 8Ang matag usa kanila may unom ka mga pako ug nalukop sa mga mata ang ilang tibuok nga lawas. Adlaw-gabii wala silay hunong sa ilang pagkanta nga nagaingon,
“Balaan! Balaan! Balaan ang atong Ginoong Dios nga makagagahom sa tanan.
Siya mao ang Dios kaniadto, karon ug sa umaabot.”
9Kanunay ang ilang pagdayeg, pagpasidungog ug pagpasalamat kaniya nga nagalingkod didto sa trono, siya nga nagakinabuhi sa walay kataposan. Ug samtang gibuhat nila kini, 10ang 24 ka mga pangulo nagaluhod ug nagasimba kaniya nga nagalingkod didto sa trono, siya nga nagakinabuhi sa walay kataposan. Ug gibutang nila ang ilang mga korona sa atubangan sa trono ug nagaingon:
11“Ikaw ang among Ginoo ug Dios, takos ikaw nga modawat sa pagpasidungog, pagtahod, ug gahom.
Kay gimugna mo ang tanang mga butang.
Gibuhat mo sila sumala sa imong kabubut-on.”
Guds trone i Himlen
1Efter at jeg havde set Jesus og fået budskabet til de syv menigheder, fik jeg et andet syn. Jeg så en åben dør ind til Himlen, og jeg hørte den samme stemme, som havde talt til mig før, den, der lød som en trompetfanfare. Stemmen sagde til mig: „Kom herop! Så vil jeg vise dig, hvad der vil ske senere hen.” 2Straks kom jeg under Åndens magt, og i den himmelske verden så jeg nu en trone, og der sad en person på den. 3Han strålede som diamanter og rubiner.4,3 Egentlig „jaspis og karneol”, rødlige smykkesten. Hele vejen rundt om ham var der ligesom en regnbue, der lyste som smaragd. 4Rundt om Guds trone stod 24 andre troner, og der sad 24 medregenter4,4 Ordret: „24 ældste”. En „ældste” er et overhoved for en klan eller anden gruppe af mennesker. De 2 gange 12 ældste repræsenterer sandsynligvis dels de kristne, der kommer fra det gamle Guds folk, Israel, repræsenteret af Jakobs 12 sønner, og dels de øvrige kristne blandt Guds nye folk, repræsenteret af de 12 første apostle, også kaldet „Lammets apostle”. på dem, alle klædt i hvidt og med en gylden sejrskrans på hovedet. 5Ud fra tronen kom der lynglimt og tordenbrag, og foran tronen var der syv brændende fakler, det er Guds syv ånder. 6Foran tronen var der også noget ligesom et gennemsigtigt, krystalklart hav. Tæt rundt om Guds trone var der fire levende væsener med øjne overalt, både foran og bagpå. 7Det første levende væsen lignede en løve, det andet en okse, det tredje havde et ansigt som et menneske, og det fjerde lignede en ørn. 8De fire væsener havde hver seks vinger med øjne både på ydersiden og indersiden. Dag og nat råbte de uafbrudt: „Hellig, hellig, hellig er Herren, den øverste hersker, han, som var, og som er, og som kommer!”
9Hver gang de fire væsener med deres hyldest og tak ærede ham, der sad på tronen, ham, som lever i al evighed, 10bøjede de 24 medregenter sig ned for ham, og de hyldede ham. De tog deres sejrskranse af og lagde dem ned foran ham og råbte: 11„Herre, vores Gud, du er værdig til at få al ære, hyldest og magt, for du har skabt alle ting, og de eksisterer, fordi du ville det!”
