Natawo si Isaac
1Unya, gihinumdoman sa Ginoo si Sara sumala sa iyang gisaad. 2Namabdos si Sara ug nanganak ug lalaki bisan tigulang na si Abraham. Natawo ang bata sa panahon gayod nga gitakda sa Dios. 3Ginganlan ni Abraham ang bata ug Isaac.
4Sa dihang walo na ka adlaw ang bata, gituli siya ni Abraham sumala sa gisugo sa Dios kaniya. 5Nagaedad si Abraham ug 100 ka tuig sa dihang natawo si Isaac. 6Miingon si Sara, “Gipakatawa ako sa Dios sa kalipay, ug si bisan kinsa nga makadungog mahitungod niining nahitabo kanako mokatawa usab sama kanako. 7Kinsay makasulti kang Abraham nga makapasuso pa ako ug bata? Apan nakaanak pa ako bisan tigulang na siya.”
8Midako si Isaac, ug sa adlaw nga gilutas siya nagpahigayon si Abraham ug usa ka dako nga kombira.
Gipalayas si Hagar ug si Ishmael
9Usa ka adlaw, nakita ni Sara nga gisungog ni Ishmael si Isaac. (Si Ishmael anak ni Abraham kang Hagar nga Ehiptohanon.) 10Busa miingon si Sara kang Abraham, “Palayasa kanang sulugoon nga babaye ug ang iyang anak, kay dili angay nga makapanunod ang iyang anak sa katigayonan uban kang Isaac nga akong anak.” 11Nakapaguol gayod kini kang Abraham tungod kay anak usab niya si Ishmael. 12Apan miingon ang Dios kaniya, “Ayaw kabalaka kang Ishmael ug kang Hagar. Tumana ang gusto ni Sara, kay magagikan kang Isaac ang mga kaliwat nga akong gisaad. 13Ug kon bahin kang Ishmael, hatagan ko usab siya ug daghang mga kaliwat ug mahimo usab silang usa ka nasod, tungod kay anak mo usab siya.”
14Pagkaugma, sayo kaayong mikuha si Abraham ug pagkaon ug tubig nga nasulod sa panit nga sudlanan, ug gibutang niya kini sa abaga ni Hagar. Unya gipalakaw niya si Hagar uban sa bata. Nagbaklay sila sa kamingawan sa Beersheba nga wala masayod kon asa sila paingon. 15Sa dihang nahurot na ang ilang tubig, gibilin niya ang iyang anak ilalom sa usa ka tanom 16ug milakaw siya sa unahan, nga mga 100 ka metros ang gilay-on gikan sa bata. Milingkod siya didto ug midangoyngoy ug hilak ug miingon, “Dili ako makaantos nga motan-aw sa akong anak nga mamatay.”
17Unya, nadungog sa Dios ang paghilak sa bata. Ug gikan sa langit miingon ang anghel sa Dios kang Hagar, “Unsay imong gihilakan Hagar? Ayaw kahadlok; nadungog sa Dios ang hilak sa imong anak. 18Tindog ug bangona ang imong anak, kay himuon kong dako nga nasod ang iyang mga kaliwat.” 19Unya gipakita sa Dios kaniya ang usa ka atabay. Giadto niya kini ug gipuno niya ug tubig ang iyang sudlanan. Unya gipainom niya ang iyang anak.
20-21Wala pasagdi sa Dios si Ishmael hangtod nga midako siya. Mipuyo siya didto sa kamingawan sa Paran ug nahimo siyang usa ka mamamana. Unya, gipaminyo siya sa iyang inahan ngadto sa usa ka Ehiptohanon.
Ang Kasabotan ni Abraham ug ni Abimelec
22Niadtong panahona,21:22 Niadtong panahona nga gipapahawa ni Abraham si Hagar ug si Ishmael, o sa dihang nagapanginabuhi na sila sa kamingawan sa Paran. miadto si Abimelec kang Abraham uban sa pangulo sa iyang mga sundalo nga si Ficol. Miingon si Abimelec kang Abraham, “Gitabangan ka gayod sa Dios sa tanan mo nga gibuhat. 23Busa, panumpa dinhi sa ngalan sa Dios nga dili mo gayod ako budhian ingon man ang akong mga anak ug mga kaliwat. Ipakita ang imong kaayo kanako ug niini nga dapit diin ka nagapuyo ingon nga usa ka dumuduong, sama sa pagpakita ko sa akong kaayo kanimo.” 24Mitubag si Abraham, “Sige, gipanumpa ko.”
25Apan mireklamo si Abraham kang Abimelec mahitungod sa atabay nga giilog sa mga sulugoon ni Abimelec. 26Miingon si Abimelec, “Wala ako makahibalo kon kinsa ang nagbuhat niini. Wala mo ako sultihi, ug karon lang ako nakadungog bahin niini.” 27Busa mikuha si Abraham ug mga karnero ug mga baka ug gihatag niya kini kang Abimelec, unya naghimo silang duha ug kasabotan. 28Mikuha pa gayod si Abraham ug pito ka bayeng karnero ug iya kining gilain. 29Nangutana si Abimelec, “Unsay buot ipasabot nianang pito ka bayeng karnero nga imong gilain?” 30Mitubag si Abraham, “Dawata kining pito ka bayeng karnero isip pagpamatuod nga ako ang nagkalot niini nga atabay.” 31Gitawag nila kadtong dapita ug Beersheba21:31 Beersheba: Ang buot ipasabot sa Hebreo, gipanumpaan nga atabay. tungod kay nanumpa silang duha didto.
32Human sila makahimo sa ilang kasabotan didto sa Beersheba, mibalik si Abimelec ug si Ficol sa yuta sa mga Filistihanon. 33Nagtanom si Abraham ug usa ka kahoy nga tamarisko didto sa Beersheba ug misimba siya sa Ginoo, ang Dios nga walay kataposan. 34Mipuyo si Abraham sa yuta sa mga Filistihanon sa hataas nga panahon.
Isaks fødsel
1Herren velsignede Sara, som han havde lovet: 2Hun blev gravid og fødte Abraham en søn i hans alderdom—på det tidspunkt, som Gud havde sagt. 3Abraham kaldte sin søn Isak. 4På ugedagen21,4 I Mellemøsten og Afrika tæller man dagene inklusivt. Udtrykket „på den ottende dag” svarer derfor til „syv dage efter” på dansk. Det er ugedagen efter fødslen. efter fødslen omskar Abraham sin søn Isak, sådan som Gud havde pålagt ham. 5Abraham var på det tidspunkt 100 år gammel.
6Ved den lejlighed sagde Sara: „Gud har fået mig til at le! Og alle, som hører om det her, vil le sammen med mig. 7Hvem turde sige til Abraham, at jeg kunne få et barn? Men nu har jeg født ham et barn i hans alderdom.”
Hagar og Ishmael sendes væk
8Drengen voksede til og blev vænnet fra. I den anledning holdt Abraham en stor fest. 9Men da Sara opdagede, at Ishmael drillede hendes søn Isak, 10sagde hun til Abraham: „Jag den slavekvinde og hendes søn bort, for slavekvindens søn skal ikke have del i arven sammen med min søn, Isak.” 11Det blev Abraham meget oprørt over, for Ishmael var trods alt også hans søn.
12Men Gud sagde til Abraham: „Vær ikke bekymret for slavekvinden og hendes søn. Gør som Sara siger! For det er gennem Isak, din slægt skal opbygges. 13Men jeg vil også gøre slavekvindens søn til et stort folk, fordi han er din søn.”
14Tidligt næste morgen kom Abraham med en pose mad og en skindsæk med vand til Hagar og drengen. Han anbragte provianten på hendes skulder og sendte dem af sted. De vandrede rundt på lykke og fromme i Be’ershebas ørken. 15Da vandbeholdningen slap op, efterlod hun drengen udmattet i skyggen af en busk. 16Så gik hun omkring hundrede meter væk og satte sig ned. „Jeg kan ikke holde ud at se ham dø,” sagde hun og brast i gråd.
17Men Gud hørte drengens klynken, og Herrens engel råbte fra Himlen: „Hagar, hvad er der i vejen? Du skal ikke være bange! Gud har hørt drengens klynken, dér hvor han ligger. 18Gå hen og hjælp ham op og trøst ham. Hans efterkommere skal blive et stort folk.” 19I det samme åbnede Gud hendes øjne, så hun fik øje på en kilde med vand. Hun fyldte straks vandsækken og gav drengen noget at drikke.
20-21Gud velsignede drengen. Han voksede op i Parans ørken og blev en dygtig bueskytte. Hans mor fandt en pige til ham fra Egypten, som han giftede sig med.
En pagt mellem Abraham og Abimelek
22Omkring den tid blev Abraham opsøgt af kong Abimelek og hans hærfører Pikol. „Der er ingen tvivl om, at Gud er med dig i alt, hvad du foretager dig,” sagde Abimelek. 23„Jeg vil derfor bede dig sværge i Guds navn, at du aldrig vil handle forræderisk imod mig eller mine børn eller børnebørn. Jeg har været loyal over for dig, så sværg nu på, at du altid vil være loyal over for mig og mit land, hvor du bor som gæst.”
24„Det sværger jeg på!” svarede Abraham. 25Men derefter beklagede han sig over, at Abimeleks folk med vold havde tilranet sig en af hans brønde. 26Dertil svarede Abimelek: „Det havde jeg ingen anelse om! Siden jeg ikke har hørt om det før, ved jeg ikke, hvem der er ansvarlig i den sag. Hvorfor har du ikke sagt det til mig noget før?”
27Derpå gav Abraham kong Abimelek nogle får og køer som tegn på den pagt, han indgik med ham. 28Men da Abraham satte yderligere syv lam til side, 29spurgte Abimelek: „Hvad vil du gøre med dem?” 30„De syv lam er en særlig gave—og en offentlig bekræftelse på, at brønden tilhører mig,” svarede Abraham. 31Fra da af kaldte man brønden Be’ersheba,21,31 Det betyder: „pagtsbrønden” eller „syvbrønden”. for det var der, de indgik deres pagt.
32Efter at pagten var indgået, vendte Abimelek og hans hærfører Pikol tilbage til filistrenes land. 33Men Abraham plantede en tamarisk ved pagtsbrønden, og tilbad Herren, den evige Gud, på det sted. 34Abraham boede som fremmed i filistrenes land i lang tid.
