Midangop si Pablo sa Emperador
1Karon, miabot ang bag-ong gobernador nga si Festus sa probinsya sa Judea. Paglabay sa tulo ka adlaw miadto siya sa Jerusalem gikan sa Cesarea. 2Didto gisugilon kaniya sa kadagkoan sa mga pari ug sa mga pangulo sa mga Judio ang ilang sumbong batok kang Pablo. Ug gihangyo nila si Festus nga hatagan sila ug pabor, 3nga ipadala niya si Pablo didto sa Jerusalem. (Apan ang ilang plano diay nga atangan nila si Pablo sa dalan ug patyon.) 4Mitubag si Festus, “Didto na lang si Pablo sa prisohan sa Cesarea. Dili ako magdugay dinhi kay mobalik dayon ako didto. 5Busa paubana ninyo kanako ang inyong mga pangulo ug didto ninyo siya isumbong kon may daotan siya nga nahimo.”
6Sobra sa usa ka semana nga nagpabilin si Festus didto sa Jerusalem, pagkahuman mibalik siya sa Cesarea. Pagkasunod nga adlaw milingkod siya sa hukmanan ug nagsugo nga pasudlon si Pablo. 7Sa pagsulod ni Pablo gilibotan dayon siya sa mga Judio nga gikan sa Jerusalem, ug daghan ang gisulti nila nga mga bug-at nga sumbong batok kaniya nga dili gani nila mapamatud-an. 8Gipanalipdan ni Pablo ang iyang kaugalingon. Miingon siya, “Wala akoy sala nga nahimo batok sa Kasugoan sa mga Judio, sa templo, o sa Emperador ba hinuon sa Roma.” 9Tungod kay gusto usab ni Festus nga magustohan siya sa mga Judio gipangutana niya si Pablo, “Gusto mo ba nga moadto sa Jerusalem ug didto ko husayon kining imong kaso?” 10Mitubag si Pablo, “Ania na ako dinhi nagatindog sa korte sa Emperador, ug dinhi mo ako angay nga hukman. Wala akoy nahimo nga sala sa mga Judio, ug nahibaloan mo gayod kini. 11Kon nakalapas man ako sa kasugoan ug angay akong silotan sa kamatayon, dawaton ko. Apan kon walay kamatuoran ang mga sumbong nila batok kanako, dili ako angay nga itugyan kanila. Busa modangop na lang ako sa Emperador sa Roma!” 12Nakig-estorya dayon si Festus sa mga miyembro sa iyang korte, ug pagkahuman miingon siya kang Pablo, “Tungod kay modangop ka sa Emperador, ipadala ko ikaw kaniya.”
Gipaatubang si Pablo kang Haring Agripa
13Human molabay ang pipila ka adlaw, miabot sa Cesarea si Haring Agripa25:13 Haring Agripa: Mao si Herod Agripa II. Siya ang anak ni Haring Herodes nga makita sa 12:1. ug ang iyang manghod nga si Bernice tungod kay gusto nilang bisitahan si Festus nga gobernador. 14Sa nakapuyo na sila didto ug pipila ka adlaw, gisulti ni Festus sa hari ang kaso ni Pablo. Miingon siya, “May priso dinhi nga gibilin sa gobernador kaniadto nga si Felix. 15Pag-adto ko sa Jerusalem, kini nga tawo gisumbong kanako sa kadagkoan sa mga pari ug sa mga pangulo sa mga Judio. Gihangyo gayod nila kanako nga hukman ko na siya ug silotan. 16Giingnan ko sila nga dili batasan sa mga Romanhon nga silotan si bisan kinsa nga wala moatubang sa mga nagsumbong kaniya, ug wala pa mahatagi sa kahigayonan nga matubag niya ang mga sumbong batok kaniya. 17Busa miuban sila kanako pagbalik dinhi sa Cesarea. Wala ako mag-usik ug panahon, sa pagkasunod nga adlaw milingkod ako sa hukmanan ug gipatawag ko kining tawhana. 18Naghunahuna ako nga may bug-at gayod sila nga sumbong batok kaniya, apan sa nagaatubangay na sila, wala man diay silay ikasumbong nga daotan batok kaniya. 19Ang mga butang nga gilantugian nila walay lain kondili ang mahitungod lamang sa ilang mga tuo-tuo ug mahitungod sa usa ka tawo nga ginganlan ug Jesus. Patay na kini nga tawo, apan sumala kang Pablo buhi siya. 20Wala ako mahibalo kon unsay akong himuon niini nga kaso, busa gipangutana ko si Pablo kon gusto niya nga moadto sa Jerusalem ug didto mismo husayon ang kaso. 21Apan nagaingon si Pablo nga idangop na lang niya ang iyang kaso ngadto sa Emperador aron ang Emperador mismo ang mohukom. Busa gipabantayan ko siya hangtod nga mapadala ko siya sa Emperador.” 22Miingon si Agripa kang Festus, “Gusto kong paminawon kining tawhana.” Miingon si Festus, “Sige, ugma madunggan mo siya.”
23Pagkasunod nga adlaw miadto sa korte si Agripa ug si Bernice sa mapagarbohong pag-abot inubanan sa daghang mga opisyal sa mga sundalo ug mga inila nga mga tawo sa siyudad. Unya mimando si Festus nga dad-on sa sulod si Pablo. Sa dihang didto na sa sulod si Pablo, 24miingon si Festus, “Haring Agripa ug kamong tanan nga ania dinhi karon, ania ang tawo nga gisumbong kanako sa mga Judio dinhi sa Cesarea ug sa Jerusalem. Naninggit pa sila nga kining tawhana angay nga patyon. 25Apan sumala sa akong pagsusi wala gayod akoy nakitang hinungdan aron hukman siya ug kamatayon. Ug tungod kay siya midangop sa Emperador, mihukom ako nga ipadala siya sa Emperador. 26Apan wala gayod akoy ikasulat ngadto sa Emperador nga igong hinungdan kon nganong ipadala ko siya didto. Busa gipaatubang ko siya kaninyo ug labi na gayod kanimo haring Agripa, aron nga human nato masusi ang iyang kaso, may ikasulat na ako. 27Tungod kay dili mahimo nga ipadala ko sa Emperador ang usa ka priso nga walay klaro nga sumbong batok kaniya.”
Jøderne forsøger igen at få Paulus myrdet, men han appellerer til kejseren
1Tre dage efter at Festus havde overtaget sit nye embede som provinsguvernør, rejste han fra Cæsarea til Jerusalem. 2-3Der mødtes ypperstepræsterne og de andre jødiske ledere med ham for at forklare ham, hvad anklagen mod Paulus gik ud på. De lagde pres på ham for at få ham til at overføre Paulus til Jerusalem. De tænkte på at lægge sig i baghold og slå Paulus ihjel, mens han var undervejs. 4Men Festus svarede, at Paulus skulle blive i Cæsarea, og at han selv havde til hensigt at tage tilbage dertil så hurtigt som muligt. 5„Hvis manden har gjort noget galt,” tilføjede han, „så kan nogle af jeres ledere tage derned sammen med mig og komme frem med deres anklager der.”
6Guvernørens ophold i Jerusalem strakte sig over højst otte-ti dage. Så rejste han tilbage til Cæsarea, og dagen efter ankomsten satte han sig på dommersædet og gav ordre til, at Paulus skulle føres for retten.
7Så snart Paulus var kommet ind i retslokalet, blev han omringet af de jøder, som var fulgt med guvernøren fra Jerusalem, og de bombarderede ham med mange alvorlige anklager, som de dog ikke kunne bevise. 8Paulus forsvarede sig med ordene: „Jeg har ikke gjort oprør mod den jødiske lov, jeg har ikke vanhelliget templet, og jeg har heller ikke sat mig op mod de romerske myndigheder.”
9Festus ville gerne stå sig godt med jøderne, så han spurgte Paulus: „Er du villig til at tage til Jerusalem, så jeg kan afgøre sagen der?” 10„Nej,” svarede Paulus, „min sag er bragt frem for en romersk domstol, og dér bør den gå sin gang. Jeg har ikke gjort noget galt over for jøderne, og det ved du godt. 11Hvis jeg havde gjort noget, der var dødsstraf for, ville jeg være parat til at dø. Men da deres beskyldninger ikke har noget på sig, er der ingen, der har ret til at prisgive mig til dem. Jeg appellerer min sag til den kejserlige domstol!” 12Festus forhandlede derpå med sine rådgivere og svarede: „Godt, når du har appelleret til den kejserlige domstol, skal vi sørge for, at du bliver sendt til Rom.”
Paulus forsvarer sig over for Kong Agrippa II
13Nogen tid efter kom Kong Agrippa og Berenike25,13 Berenike var datter af Herodes Agrippa I og levede sammen med sin bror, Agrippa II. Hun var søster til Felix’ kone, Drusilla. til Cæsarea for at byde Festus velkommen. 14Besøget varede i adskillige dage, og på et tidspunkt sagde Festus til kongen: „Der er en fange her, hvis sag Felix har overladt til mig. 15Da jeg var i Jerusalem, kom ypperstepræsterne og en del andre jødiske ledere for at forklare mig, hvad sagen drejede sig om, og de forlangte, at jeg skulle dømme ham. 16Jeg gjorde dem opmærksom på, at man ifølge romersk lov ikke dømmer en mand, før hans sag har været for retten. Han skal have lov til at møde sine anklagere ansigt til ansigt, så han kan forsvare sig. 17Da de så kom herned for at få sagen genoptaget, sørgede jeg for allerede dagen efter at få retten sat og Paulus ført frem. 18Jeg havde ventet, at de ville anklage ham for en eller anden forbrydelse, men det gjorde de ikke. 19Deres anklager vedrørte nogle af deres religiøse stridsspørgsmål. Og de var uenige med hensyn til en mand ved navn Jesus, som er død, men som Paulus påstår er i live. 20Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med den slags religiøse stridigheder, spurgte jeg, om han så ville lade sin sag prøve hos jøderne i Jerusalem. 21Men det fik ham til at appellere til kejseren. Derfor holder jeg ham fængslet, indtil jeg kan få ham overført til Rom.”
22„Jeg kunne godt selv tænke mig at høre den mand,” sagde Agrippa. „Det kan du få lov til allerede i morgen,” svarede Festus.
23Næste morgen mødte Agrippa og Berenike op i deres fineste skrud, og sammen med de højeste officerer og de mest fremtrædende mænd i byen trådte de ind i retssalen. Festus gav så ordre til, at Paulus skulle føres ind. 24Festus begyndte med at sige: „Kong Agrippa! Ærede tilhørere! Foran jer står nu den mand, som alle de jødiske ledere har tryglet mig om at dømme til døden, både da jeg var i Jerusalem, og da de kom herhen. 25Men jeg har ikke kunnet finde noget, som han kan straffes med døden for. Eftersom han nu selv har appelleret sin sag til Hans Majestæt, har jeg truffet den afgørelse, at han skal sendes til Rom. 26Men jeg har ikke nogen reel anklage, jeg kan sende med til Majestæten. Det er grunden til, at jeg i dag har ført ham frem for jer alle og særlig for dig, Kong Agrippa, for at jeg efter forhøret kan vide, hvad jeg skal skrive. 27Jeg synes nemlig, det er urimeligt at sende en fange af sted uden klart at angive, hvad han sigtes for.”
