Ang Pag-adto ni Pablo sa Jerusalem
1Nanamilit kami sa mga kadagkoan sa mga magtutuo sa Efeso, ug dayon milawig kami diretso sa Cos. Pagkasunod adlaw miabot kami sa isla sa Rodas. Ug gikan didto mipadayon kami sa Patara. 2Didto may nakita kaming barko nga moadtoay sa Fenicia, busa misakay kami. 3Nalantaw na namo ang isla sa Cyprus, apan wala kami mohunong didto kondili miagi lang kami dapit sa tuo ug mipadulong sa Syria. Didto kami midunggo sa lungsod sa Tyre tungod kay may gidiskarga ang barko didto. 4Gipangita namo ang mga sumusunod ni Jesus didto, ug midayon kami didto kanila sulod sa usa ka semana. Pinaagi sa gahom sa Espiritu Santo, gipasidan-an nila si Pablo nga dili moadto sa Jerusalem. 5Apan pagkahuman sa usa ka semana mipadayon gihapon kami sa among paglawig. Tanan sila, apil na ang ilang mga asawa ug mga kabataan, mihatod kanamo didto sa gawas sa siyudad. Nangluhod kaming tanan didto sa baybayon ug nagaampo. 6Sa nakapanamilit na kami kanila, misakay kami sa barko ug namauli sila.
7Gikan sa Tyre nagpadayon kami sa among paglawig padulong sa Tolemaida. Pag-abot namo didto, nakigkita kami sa mga kaigsoonan diha kang Cristo ug midayon kami didto kanila sulod sa usa ka adlaw. 8Pagkasunod adlaw milawig kami padulong sa Cesarea. Pag-abot namo didto miadto kami sa balay ni Felipe nga magwawali sa Maayong Balita, ug didto kami mipuyo. Si Felipe usa sa pito ka mga tawo nga gipili kaniadto didto sa Jerusalem aron nga motabang sa mga apostoles. 9Upat ang iyang mga anak nga dalaga ug silang tanan mga propeta. 10Paglabay sa pipila ka adlaw may miabot usab nga propeta gikan sa Judea. Ang iyang ngalan si Agabus. 11Giduolan niya kami ug gikuha ang bakos ni Pablo, ug gigapos niya ang iyang kaugalingong mga tiil ug mga kamot. Unya miingon siya, “Sumala sa Espiritu Santo, sama usab niini ang himuon sa mga Judio sa Jerusalem sa tag-iya niining bakos, ug itugyan dayon siya ngadto sa mga dili Judio.” 12Pagkadungog namo niini, kami ug ang mga taga-didto mihangyo kang Pablo nga dili na lang siya moadto sa Jerusalem. 13Apan mitubag si Pablo, “Nganong nanghilak man kamo? Gipaluya lang ninyo ako. Andam ako nga magpagapos ug bisan mamatay pa sa Jerusalem alang kang Ginoong Jesus.” 14Dili gayod namo mapugngan si Pablo, busa miingon na lang kami, “Hinaut nga matuman ang kabubut-on sa Ginoo.”
15Sa nakapuyo na kami didto ug pipila ka adlaw, nangandam kami ug miadto sa Jerusalem. 16May mga sumusunod usab ni Jesus didto nga miuban kanamo. Gidala nila kami sa balay ni Mnason nga taga-Cyprus ug didto kami midayon. Si Mnason usa sa unang mga sumusunod ni Jesus.
Mibisita si Pablo kang Santiago
17Pag-abot namo sa Jerusalem, malipayon kaming giabiabi didto sa mga kaigsoonan kang Cristo. 18Pagkasunod nga adlaw, kauban namo si Pablo sa pagbisita kang Santiago. Didto usab ang mga kadagkoan sa iglesia sa Jerusalem. 19Gipangumusta sila ni Pablo ug gisuginlan sa tanang gipanghimo sa Dios ngadto sa mga dili Judio pinaagi kaniya.
20Pagkadungog nila sa iyang gisugilon kanila midayeg silang tanan sa Dios. Unya miingon sila kang Pablo, “Nasayod ka ba igsoon, linibo na ang mga Judio nga nagatuo kang Jesus ug silang tanan nagasunod gayod sa Kasugoan ni Moises. 21Nakadungog sila nga nagapanudlo ka sa mga Judio nga nagapuyo sa lugar sa mga dili Judio nga dili na sila kinahanglang mosunod sa Kasugoan ni Moises. Nagaingon ka kuno nga dili na nila tulion ang ilang mga kabataan ug dili na tumanon ang uban pang mga tulumanon sa mga Judio. 22Karon, unsa kahay maayong buhaton? Kay sigurado gayod nga mahibaloan nila nga miabot ka. 23Maayo siguro nga buhaton mo ang among isulti kanimo. May upat dinhi ka lalaki nga may panaad sa Dios. 24Uban kanila ug himoa ninyo ang seremonya nga gi-ingon sa Kasugoan mahitungod sa paghinlo. Bayri ang ilang mga gikinahanglan sa paghalad sa Dios aron makapaupaw sila.21:24 makapaupaw sila: timailhan nga sila nakatuman sa ilang panaad sa Dios. Mao kini ang pamaagi nga ang tanan masayod nga ang balita nga ilang nadunggan mahitungod kanimo dili tinuod, tungod kay makita nila nga ikaw usab nagatuman sa Kasugoan ni Moises. 25Kon mahitungod sa mga dili Judio nga nagatuo kang Jesus, nakapadala na kami ug sulat kanila mahitungod sa among gikasabotan nga dili sila mokaon sa mga pagkaon nga gihalad ngadto sa mga dios-dios, o dugo, ug sa karne sa hayop nga sa pagkamatay ang dugo wala nakagawas. Dili usab sila makighilawas gawas sa kaminyoon.” 26Busa sa pagkasunod nga adlaw gidala ni Pablo kadtong upat ka lalaki ug miapil siya sa ilang pagpahinlo sumala sa ilang panaad. Ug dayon miadto si Pablo sa templo aron isulti kon kanus-a mahuman ang ilang pagpahinlo, kay sa human niini may ihalad nga mga hayop alang sa matag usa kanila.
Ang Pagdakop kang Pablo
27Sa dihang hapit na matapos ang ikapito ka adlaw sa ilang pagpanghinlo, may mga Judio gikan sa probinsya sa Asia nga nakakita kang Pablo didto sa Templo. Gihulhogan nila ang tanang mga tawo didto sa templo nga dakpon si Pablo. 28Misinggit sila, “Mga katagilungsod ko nga mga Israelinhon, tabang kamo! Mao kini ang tawo nga bisan asa siya moadto nagapanudlo batok kanatong mga Judio, batok sa Kasugoan ni Moises, ug batok niining templo. Ug dili lamang kana, kondili gidala pa gayod niya dinhi sa sulod sa templo ang mga tawo nga dili Judio, diin usa kini ka pagpasipala niining balaan nga lugar!” 29(Gisulti nila kini tungod kay nakita nila si Trofimo nga taga-Efeso nga miuban kang Pablo didto sa Jerusalem, ug abi nilag si Pablo ang nagdala niini sa templo.) 30Busa nagubot ang mga tawo sa tibuok nga Jerusalem ug nagdinaganay padulong ngadto sa templo aron dakpon si Pablo. Gidakop nila si Pablo ug giguyod nila ngadto sa gawas. Pagkahuman gisirad-an dayon nila ang pultahan sa templo. 31Patyon na unta nila kini, apan nakabalita ang komander sa kasundalohang Romanhon nga nagubot ang mga tawo sa tibuok nga Jerusalem. 32Busa ang komander nagdala dayon ug mga sundalo ug mga opisyal niini didto sa mga tawo nga natigom. Pagkakita sa mga tawo sa komander ug sa mga sundalo mihunong sila pagkulata kang Pablo. 33Giduol sa komander si Pablo ug gidakop, ug nagsugo siya nga gapuson si Pablo ug duha ka kadena. Dayon nangutana ang komander sa mga tawo, “Kinsa ba kining tawhana ug unsay sayop nga iyang nahimo?” 34Apan nagkalain-laing mga tubag ang iyang nadungog, ug tungod sa kayagaw sa mga tawo dili mahibaloan sa komander kon unsa gayod ang nahitabo. Busa gimandoan niya ang mga sundalo nga dad-on si Pablo sa kampo. 35Pag-abot nila sa hagdanan sa kampo gisakwat na lang sa mga sundalo si Pablo sa paglikay niini sa mga tawo nga labihan ang kasuko 36nga nagsunod-sunod ug naninggit, “Patya siya!”
Gitubag ni Pablo ang mga Sumbong
37Sa dihang dad-on na nila si Pablo sa sulod sa kampo miingon siya sa komander, “May isulti unta ako kanimo.” Miingon ang komander, “Kahibalo ka diayng mosulti ug Griego? 38Abi kog ikaw mao kadtong lalaki nga taga-Ehipto nga nangulo sa pagrebelde sa gobyerno nga bag-o lang nahitabo. 4,000 ka tawo nga isog ug pulos armado ang iyang gidala sa kamingawan.” 39Mitubag si Pablo, “Usa ako ka Judio nga taga-Tarso nga sakop sa probinsya sa Cilicia. (Ang Tarso dili lamang ordinaryo nga siyudad.) Kon mahimo, pasultiha una ako ngadto sa mga tawo.” 40Gitugotan siya sa komander nga mosulti, busa mitindog si Pablo sa hagdanan ug misinyas sa mga tawo nga may isulti siya. Sa nahilom na sila, misulti siya sa pinulongang Hebreo.
Paulus’ sidste rejse til Jerusalem
1Da vi endelig fik revet os løs fra dem, gik vi om bord og sejlede direkte til Kos. Næste dag nåede vi til Rhodos og derfra videre til Patara. 2Her fandt vi et skib, der skulle til Fønikien. Vi gik om bord og sejlede af sted. 3Da vi fik Cypern i sigte, sejlede vi syd om øen og satte kursen mod provinsen Syrien. Den første havneby, vi kom til på den fønikiske kyst, var Tyrus, hvor vi opholdt os nogle dage, fordi skibet skulle losse. 4Vi gik i land og opsøgte menigheden der, og vi blev hos dem i syv dage. Tilskyndet af Helligånden advarede de Paulus mod at tage ind til Jerusalem. 5Da de syv dage var gået, var vi nødt til at gå tilbage til skibet. Hele menigheden, både mænd, kvinder og børn, fulgte med os ud af byen og ned til kysten. Dér knælede vi ned på strandbredden og bad sammen. 6Så sagde vi farvel til dem alle, hvorefter vi gik om bord, og de andre vendte hjem.
7Fra Tyrus sejlede vi sydpå og ankom til Ptolemais. Vi gjorde en dags ophold i byen og besøgte menighedens ledere. 8Den næste dag tog vi videre og ankom til Cæsarea, hvor vi boede hos evangelisten Filip, som var en af de første syv menighedstjenere. 9Han havde fire ugifte døtre, der alle havde profetisk gave. 10Under vores ophold dér, som varede i flere dage, kom der en profet ned fra Judæa. Hans navn var Agabos. 11Han trådte frem, tog Paulus’ bælte, bandt sig selv på hænder og fødder med det og sagde: „Helligånden siger: ‚Den mand, som ejer dette bælte, vil jøderne binde på denne måde i Jerusalem og udlevere til de romerske myndigheder.’ ” 12Det fik både os, som var hans rejsefæller, og de lokale kristne til at bønfalde Paulus om ikke at tage til Jerusalem. 13Men han sagde: „Hvad klynker I over? I gør mig jo bare modløs! Jeg er parat til ikke blot at blive fængslet i Jerusalem, men til at dø, fordi jeg forkynder, at Jesus er Messias.” 14Da vi så, at han var urokkelig, sagde vi stille: „Herrens vilje ske.”
15Kort tid efter gjorde vi klar til afrejse og begyndte turen mod Jerusalem. 16Nogle fra menigheden i Cæsarea fulgte med os den første dag for at føre os til den mands hus, hvor vi skulle overnatte på vejen: Han hed Mnason og var fra Cypern, og han var en af de første kristne overhovedet.
Mødet hos lederne af den jødekristne menighed i Jerusalem
17Da vi næste dag ankom til Jerusalem, blev vi hjerteligt modtaget af menigheden. 18Den følgende dag mødtes vi med Jakob og menighedens ledelse. 19Paulus bragte dem alle en hilsen og fortalte derefter udførligt om alt det, Gud havde gjort gennem hans arbejde ude blandt de ikke-jødiske folkeslag. 20Da de hørte det, lovpriste de Gud, men fortsatte: „Kære bror, du kan se, at tusinder og atter tusinder af jøder er kommet til tro, og de er alle ivrige efter at holde fast ved de jødiske, religiøse love. 21De har fået fortalt, at du lærer jøderne i udlandet, at de skal gøre oprør mod Moses ved at holde op med at omskære deres børn og ved ikke længere at følge de jødiske traditioner. 22De vil snart få at vide, at du er kommet til byen, så vi må gøre noget. 23Vi vil foreslå dig følgende: Der er fire mænd her, som har aflagt et naziræerløfte.21,23 Se noten til 18,18. 24Tag med dem hen i templet, men pas på at rense jer selv, før I går derind.21,24 Der var et utal af rituelle bade (på hebraisk: mikvah) ved indgangen til tempelområdet, så man kunne rense sig selv, før man gik derind. Betal så udgifterne til de ofre, mændene skal bringe, så de kan afslutte deres løfteperiode og få håret klippet og skægget barberet af. Når det er gjort, vil alle kunne forstå, at det, de har fået fortalt om dig, ikke passer, men at du også følger og overholder den jødiske lov. 25Vi forventer ikke, at de ikke-jøder, som er kommet til tro, skal overholde alle de jødiske love. For dem gælder det, som vi allerede har skrevet til dem: At de ikke må spise kød, som er ofret til afguderne, kød af kvalte dyr og blod, og at de skal holde sig fra al seksuel synd.”
Paulus går med ind i templet og bliver arresteret
26Paulus gik ind på deres forslag, og den følgende dag gik han sammen med de fire mænd hen til tempelpladsens indgang, hvor de rensede sig i de rituelle bade. Derefter gik de ind på tempelområdet, og Paulus meddelte, at syv dage senere, når naziræerløftet var udløbet, ville han komme med de foreskrevne ofre for dem alle fire.
27Da de syv dage var ved at være forbi, var der nogle jødiske mænd fra provinsen Asien, som opdagede ham inde på tempelpladsen. De greb fat i ham og fik mængden hidset op imod ham 28ved at råbe: „Israelitiske mænd, kom og hjælp os! Her er den mand, som optræder alle vegne og taler imod vores folk, imod de jødiske love og imod templet her. Og nu har han oven i købet vanhelliget dette hellige sted ved at tage grækere med herind!” 29De havde nemlig tidligere set ham nede i byen sammen med grækeren Trofimos, der var fra Efesos, og nu troede de, at Paulus havde taget ham med ind i helligdommen. 30Fra hele byen kom folk løbende, og de skreg og råbte. Paulus blev slæbt ud af templet, og portene blev omgående smækket i efter den larmende hob. 31Men da de ville til at slå ham ihjel, nåede en melding op til kommandanten for den romerske garnison, at hele Jerusalem var i oprør. 32Hurtigt kaldte han sine soldater og officerer sammen og styrtede ned til folkemængden. Da folk så kommandanten og soldaterne komme stormende, holdt de op med at slå løs på Paulus. 33Kommandanten lod ham arrestere og gav ordre til, at hans hænder og fødder skulle lægges i lænker. „Hvem er han?” råbte han. „Hvad har han gjort?” 34I larmen og forvirringen var det umuligt at finde ud af, hvad folk råbte i munden på hinanden. Derfor gav han ordre til, at Paulus skulle føres ind i kasernen. 35Da de nåede frem til trappen, var ophidselsen så voldsom, at soldaterne måtte bære Paulus imellem sig for at beskytte ham. 36Mængden pressede på og råbte hele tiden: „Han skal dø! Han skal dø!”
37Mens de nu var ved at føre Paulus ind gennem porten, vendte han sig til kommandanten og sagde: „Må jeg sige noget til dig?” „Taler du græsk?” udbrød kommandanten. 38„Er du da ikke den egypter, der for nogen tid siden ledte et oprør og førte 4000 bevæbnede mænd ud i ørkenen?” 39„Nej,” svarede Paulus, „jeg er jøde og kommer fra Tarsos, en kendt by i Kilikien. Må jeg få lov at sige et par ord til folket?” 40Kommandanten gav ham lov, og Paulus stillede sig på trappen og løftede hånden. Stilheden sænkede sig over pladsen, og han begyndte at tale til dem på hebraisk:
