Miuban si Timoteo kang Pablo ug kang Silas
1Mipadayon sila si Pablo ngadto sa Derbe ug sa Listra. May magtutuo didto sa Listra nga si Timoteo. Ang iyang inahan Judio ug magtutuo usab, apan ang iyang amahan Griego. 2Sumala sa mga magtutuo didto sa Listra ug sa Iconium, si Timoteo maayong tawo. 3Gusto ni Pablo nga dad-on si Timoteo, busa gituli niya kini aron dili makareklamo ang mga Judio batok kang Timoteo, kay ang tanang mga Judio nga nanimuyo sa maong lugar nakahibalo nga Griego ang amahan ni Timoteo. 4Pagkahuman miadto sila sa mga lungsod ug gipasabot nila sa mga magtutuo ang mga tulumanon nga gikauyonan sa mga apostoles ug sa mga kadagkoan sa iglesia didto sa Jerusalem. Gisultihan nila ang mga magtutuo nga tumanon nila kini nga mga tulumanon. 5Busa nalig-on pa gayod ang pagtuo sa mga magtutuo, ug adlaw-adlaw nagkadaghan pa gayod ang mga magtutuo.
Ang Lalaki nga Taga-Macedonia
6Unya miadto sila sa mga lugar nga sakop sa Frigia ug Galacia, kay wala sila tugoti sa Espiritu Santo nga magwali sa pulong sa Dios didto sa probinsya sa Asia. 7Pag-abot nila sa utlanan sa Misia, gusto unta nila nga moadto sa probinsya sa Bitinia, apan ang Espiritu ni Jesus wala motugot kanila. 8Busa milabay na lang sila sa probinsya sa Misia ug milugsong sa lungsod sa Troas. 9Niadtong gabhiona may gipakita ang Dios kang Pablo. Nakita niya ang usa ka tawo nga taga-Macedonia nga nagtindog ug nagpakilooy kaniya. Miingon ang tawo, “Tabok ra dinhi sa Macedonia ug tabangi kami.” 10Busa nangandam kami sa pag-adto sa Macedonia, tungod kay nadungog namo nga gitawag kami sa Dios sa pagwali sa Maayong Balita sa mga tawo didto.
Mituo si Lydia kang Jesus
11Misakay kami sa sakayan gikan sa Troas ug midiretso sa isla sa Samotracia, ug sa sunod nga adlaw miabot kami didto sa lungsod sa Neapolis. 12Gikan sa Neapolis miadto kami sa Filipos nga mao ang nagaunang siyudad sa lugar sa Macedonia. Kadaghanan sa mga nagpuyo didto ug bisan ang kadagkoan sa siyudad mga taga-Roma. Nagpabilin kami sa Filipos sulod sa pipila ka adlaw. 13Pag-abot sa Adlaw nga Igpapahulay, migawas kami sa siyudad ug miadto sa daplin sa suba tungod kay naghunahuna kami nga may lugar didto nga tigomanan sa mga Judio aron mag-ampo. May mga babaye usab nga nagtigom didto, busa milingkod kami ug nakig-estorya kanila. 14Usa sa mga naminaw kanamo mao si Lydia nga taga-Tiatira. Negosyante siyag mga mahalon nga mga panapton nga pulahon, ug nagasimba usab sa Dios. Gitandog sa Ginoo ang iyang kasing-kasing nga dawaton ang mga gisulti ni Pablo. 15Nagpabautismo siya ug ang tanan nga nagpuyo sa iyang balay. Unya gihangyo dayon niya kami nga moadto sa iyang balay. Miingon siya, “Kon mituo kamo nga ako tinuod nga magtutuo sa Ginoo, didto na kamo mopuyo sa akong balay.” Wala siya pabalibad, busa miuyon na lang kami.
Gipriso si Pablo ug si Silas Didto sa Filipos
16Usa ka adlaw samtang nagpaingon kami didto sa lugar nga tigomanan aron sa pag-ampo, gitagbo kami sa usa ka ulipon nga dalagita. Gigamhan siya sa daotan nga espiritu nga naghatag kaniya sa abilidad sa pagtag-an sa mga manghitabo sa umaabot. Pinaagi niining iyang abilidad, nakapanguwarta ug dako ang iyang mga agalon. 17Unya, kining babayhana kanunayng nagsunod-sunod kanamo ni Pablo, ug mao kini ang iyang ginasinggit, “Kining mga tawhana mga alagad sa Dios nga Makagagahom! Giwali nila kaninyo kon sa unsang pamaagi kamo maluwas!” 18Adlaw-adlaw mao kadto ang iyang gihimo hangtod nga gipul-an si Pablo. Busa giatubang niya ang babaye ug giingnan niya ang daotan nga espiritu nga nagpuyo kaniya, “Sa ngalan ni Jesu-Cristo gimandoan ko ikaw nga mogawas gikan kaniya!” Ug diha-diha migawas gikan kaniya ang daotang espiritu. 19Sa dihang namatikdan sa iyang mga agalon nga wala na silay paglaom nga mokita pa ug kuwarta pinaagi kaniya, gidakop nila si Pablo ug Silas ug giguyod ngadto sa plasa aron moatubang sa kadagkoan niadtong lugara. 20Miingon sila sa mga pangulo, “Kining mga tawhana mga Judio ug nagdala sila ug kasamok dinhi sa atong siyudad. 21Nagatudlo sila sa mga pamatasan nga kontra sa atong kasugoan. Mga Romanhon kita, gidili kanato ang pagsunod sa ilang mga pagtulon-an!” 22Ug gitabangag kulata sa mga tawo sila si Pablo. Pagkahuman, gipagisi sa mga pangulo ang mga bisti ni Pablo ug ni Silas ug gipabunalan dayon sila. 23Human sa grabing pagbunal, gipriso nila sila. Gisugo nila ang mga guwardya nga bantayan gayod sila pag-ayo. 24Busa gisulod sila sa guwardya didto gayod sa kinasuokan nga selda ug gigapos ang ilang mga tiil.
25Pagkatungang gabii na, nagaampo si Pablo ug si Silas ug nagkantag mga pagdayeg sa Dios. Naminaw kanila ang kauban nilang mga priso. 26Unya sa kalit milinog ug kusog ug nauyog ang prisohan. Nangaabli ang mga pultahan sa prisohan ug nangatangtang ang mga kadena sa tanang mga priso. 27Nakamata ang guwardya, ug pagkakita niya nga abli na ang mga pultahan sa prisohan, sa iyang hunahuna nakaikyas na ang mga priso. Busa gihulbot niya ang iyang espada aron magpakamatay. 28Apan misinggit si Pablo, “Ayaw pagpakamatay! Ania ra kaming tanan dinhi sa sulod!” 29Nagpakuha ug suga ang guwardya ug nagdali-dali siyag sulod didto ug miluhod sa atubangan nila ni Pablo ug ni Silas nga nagkurog. 30Unya, gidala niya sila si Pablo sa gawas ug gipangutana, “Unsa man ang akong himuon aron maluwas?” 31Mitubag sila si Pablo, “Tumuo ka kang Ginoong Jesus ug maluwas ka ug ang imong panimalay.” 32Unya gitudlo nila ni Pablo ang pulong sa Dios kaniya ug sa tanang mga miyembro sa iyang panimalay. 33Niadto gayong gabhiona gihugasan sa guwardya ang ilang mga samad, ug nagpabautismo siya dayon apil ang tibuok niya nga panimalay. 34Pagkahuman gidala niya sila si Pablo sa iyang balay ug gipakaon. Ang guwardya ug ang iyang panimalay nalipay gayod nga may pagtuo na sila sa Dios.
35Pagkabuntag gisugo sa mga pangulo ang mga pulis nga buhian na sila si Pablo. 36Ug gibalita kini sa guwardya kang Pablo. Miingon siya, “Ang mga pangulo nagsugo nga buhian na kamo. Busa gawas na kamo ug hinaut nga maayo ang inyong paglakaw.” 37Apan miingon si Pablo sa mga pulis nga gisugo sa mga pangulo, “Dili mahimo nga isekreto lang nila ang pagpagawas kanamo. Gilapas nila ang kasugoan sa Roma tungod kay mga Romanhon usab kami. Wala una nila kami imbistigaha hinuon gipabunalan nila atubangan sa publiko ug unya ilang gipapriso. Kinahanglan nga ang mga pangulo mismo ang moanhi dinhi aron maoy mopagawas kanamo.” 38Pagsulti sa mga pulis ngadto sa mga pangulo sa gisulti ni Pablo nga sila mga Romanhon usab, gikulbaan sila. 39Busa miadto ang mga pangulo ngadto sa prisohan ug nangayog pasaylo kanila ni Pablo. Unya gipagawas nila sila si Pablo ug gihangyo nga mobiya na sa maong siyudad. 40Sa dihang nakagawas na si Pablo ug si Silas sa prisohan, miadto sila dayon sa balay ni Lydia. Gipakigkitaan nila ang mga magtutuo didto ug gidasig nila sila aron lig-onon ang ilang pagtuo. Pagkahuman nanglakaw dayon sila.
Paulus udvælger Timoteus som sin discipel
1Paulus og Silas fortsatte rejsen, og efter et kort ophold i Derbe ankom de til Lystra. Her traf de en discipel, der hed Timoteus. Selv om hans far var græker, blev han regnet for at være jøde, fordi hans mor var jøde. 2Timoteus havde et godt omdømme blandt lederne af menighederne både i Lystra og Ikonion, 3så Paulus ville gerne have ham med på den videre rejse. Han fik Timoteus omskåret, inden de tog af sted, af hensyn til de mange jøder, de kom i kontakt med. De vidste nemlig alle, at han ikke var blevet omskåret på grund af sin græske far.
4De rejste nu fra by til by, og de brugte anledningen til at forklare de lokale menigheder de regler, som apostlene og menighedens ledere i Jerusalem havde besluttet, at de burde overholde. 5Ved den undervisning og opmuntring, menighederne modtog fra Paulus og Silas, blev de styrket i troen og voksede dagligt i antal.
6Derefter rejste Paulus og hans ledsagere gennem distriktet Frygien i den provins, der hed Galatien, efter at Helligånden havde afskåret dem fra at forkynde ordet i provinsen Asien. 7Da de nærmede sig grænsen til det område, der hed Mysien,16,7 Et område i den nordlige del af provinsen Asien, som de havde fået besked på ikke at forkynde deres budskab i. overvejede de at fortsætte mod nord ind i provinsen Bitynien, men Jesu Ånd tillod dem det ikke. 8I stedet rejste de mod vest tværs gennem Mysien og nåede til havnebyen Troas.
Paulus’ syn og kaldet til Makedonien
9En nat havde Paulus et syn. Han så en mand fra Makedonien,16,9 Makedonien er den nordligste provins i det nuværende Grækenland, syd for det land, der i dag hedder Makedonien. som stod og kaldte indtrængende på ham: „Kom herover til Makedonien og hjælp os!” råbte han. 10Efter det syn forsøgte vi16,10 Her skifter Lukas til „vi” i sin beretning, så han må have sluttet sig til Paulus og de andre her i Troas. med det samme at komme over til Makedonien, for vi forstod, at det var Gud, der ville sende os derover for at forkynde budskabet om Jesus. 11Vi gik om bord i et skib i Troas og nåede den første dag frem til øen Samotrake. Den næste dag ankom vi til havnebyen Neapolis i Makedonien. 12Derfra fortsatte vi til fods til Filippi, der er en romersk koloni og den vigtigste by i den del af Makedonien. Der blev vi nogle dage.
En menighed grundlægges i Filippi
13På sabbatten gik vi et lille stykke uden for byen langs med en flod, hvor vi mente, jøderne plejede at mødes til bøn. Vi satte os ned og begyndte at tale til de kvinder, der var kommet. 14En af dem hed Lydia. Hun var fra Tyatira og handlede med kostbare purpurklæder. Hun havde antaget den jødiske tro, og mens hun lyttede til Paulus, åbnede Herren hendes hjerte, så hun tog ordene til sig. 15Sammen med hele sin husstand blev hun døbt, hvorefter hun indbød os som sine gæster. „Hvis I virkelig tror på, at jeg nu hører Herren til,” sagde hun, „så må I også komme og bo i mit hus i nogle dage.” På den måde overtalte hun os.
Paulus uddriver en spådomsånd
16Da vi en dag var på vej ned til det sted ved floden, hvor de samledes til bøn, mødte vi en slavinde, der havde en spådomsånd i sig. Hendes herrer tjente mange penge på grund af hendes evne til at spå. 17Hun fulgte i hælene på os og råbte: „Disse mænd er den højeste Guds tjenere, og de er kommet for at forkynde jer vejen til frelse!” 18Det gentog sig i mange dage, og til sidst blev det Paulus for meget. Han vendte sig om og talte direkte til dæmonen i hende: „Jeg befaler dig i Jesu Kristi navn at forsvinde ud af hende!” I samme øjeblik forlod den hende.
19Hendes herrer blev vrede over, at de nu havde mistet deres indtægtskilde, så de greb fat i Paulus og Silas og slæbte dem for dommerne på byens torv. 20„De her mennesker skaber oprør i vores by,” sagde de. 21„De er jøder, og de lærer folk skikke, som vi romere ikke kan godtage og bestemt ikke kan rette os efter.”
En fangevogter og hans husstand bliver frelst
22Mængden tilsluttede sig anklagen mod Paulus og Silas. Dommerne gav ordre til, at tøjet skulle rives af dem, og at de skulle prygles med knipler. 23Efter at de var gennembanket, blev de kastet i fængsel, og fangevogteren fik strenge ordrer til at sørge for, at de ikke undslap. 24Han tog ingen chancer, men kastede dem i den inderste celle og spændte deres fødder fast i nogle tunge træblokke.
25Ved midnatstid var Paulus og Silas i færd med at synge lovsange til Gud, mens alle de andre fanger lyttede. 26Pludselig blev fængslet gennemrystet af et kraftigt jordskælv, så det rystede i sin grundvold. I samme øjeblik sprang fængselsdørene op, og alle lænkerne faldt af fangerne. 27Fangevogteren vågnede med et sæt, og da han så fængslets døre stå på vid gab, troede han, at fangerne var stukket af, og han greb sit sværd for at begå selvmord.16,27 Hvis en fange undslap, blev fangevogteren som regel henrettet. 28Men Paulus råbte til ham: „Stands! Gør ikke dig selv fortræd! Vi er her jo alle sammen!” 29Rystende af angst råbte fangevogteren: „En fakkel! Kom med en fakkel!” hvorpå han styrtede ind i fængslet og kastede sig ned foran Paulus og Silas. 30Så førte han dem udenfor og spurgte: „Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” 31„Hvis du tager imod Jesus som din Herre, bliver du frelst,” svarede de. „Det gælder både dig og din husstand.”
32Så forkyndte Paulus og Silas om Jesus både til ham og til de andre, der hørte til husstanden. 33Selv om det var midt om natten, gik fangevogteren i gang med at rense deres sår, og straks efter blev han og hele hans husstand døbt. 34Da det var sket, tog han Paulus og Silas med ind i sit hus og serverede mad for dem, og alle i huset var jublende glade, fordi de var kommet til tro på Gud.
35Næste morgen sendte dommerne nogle betjente til fangevogteren med besked om, at han nu kunne løslade de to mænd. 36Fangevogteren førte dem hen til Paulus i hans celle og sagde: „Dommerne har sendt besked om, at I skal løslades. Derfor er I fri til at rejse videre i fred.” 37Men Paulus svarede: „Til trods for at vi er romerske statsborgere, er vi offentligt og uden dom blevet gennembanket og kastet i fængsel. Og nu vil man så hemmeligt sende os bort. Nej, lad dommerne selv komme herhen og føre os ud af fængslet.” 38Betjentene gik tilbage med den besked. Da dommerne hørte, at de var romerske statsborgere, blev de bange. 39De kom derfor hen til fængslet og gav dem en undskyldning, hvorefter de førte dem ud af fængslet med en opfordring til at forlade byen. 40Men Paulus og Silas gik først tilbage til Lydias hus, hvor de samledes med de troende og opmuntrede dem til at holde fast ved troen. Derpå fortsatte de deres rejse.
