1Tibuok gabii akong nangandoy sa akong hinigugma diha sa akong higdaanan. Gimingaw ako kaniya, apan wala siya magpakita kanako. 2Busa mibangon ako, ug gilibot ko ang siyudad, ang mga kadalanan, ug mga plasa. Gipangita ko ang akong hinigugma apan wala ko siya nakit-an. 3Nakita ako sa mga guwardya sa ilang paglibot-libot sa siyudad. Gipangutana ko sila, “Nakita ba ninyo ang akong hinigugma?”
4Sa dili pa dugay nga nakabiya ako sa mga guwardya, nakita ko ang akong hinigugma. Gigunitan ko siya pag-ayo ug wala ko na siya buhii hangtod nga nadala ko siya sa balay sa akong inahan, didto sa kuwarto diin ako gipakatawo. 5Kamong mga babaye sa Jerusalem, panumpa kamo pinaagi sa mga lagsaw ug mga gasela nga dili ninyo pukawon ang gugma kon dili pa ang hustong panahon.
Ang mga Babaye sa Jerusalem
6Kinsa kining gikan sa kamingawan nga morag bagang aso nga inubanan sa kahumot sa mga mira ug insenso—mga pahumot nga ginabaligya sa negosyante? 7Si Solomon kana nga gidayongan diha sa iyang lingkoranan ug gilibotan sa 60 ka pinakaisog nga mga sundalo sa Israel. 8Nagtakin ang matag sundalo ug espada ug hanas sila sa pagpakiggira. Andam sila kon may moataki kanila bisan sa kagabhion. 9Ang lingkoranan ni Haring Solomon hinimo gikan sa mga kahoy nga gikan sa Lebanon. 10Ang mga haligi niini hinaklapan ug plata ug ang sandiganan bulawan. Ang lingkoranan giputos ug panapton nga kolor ube. Ang sulod nga bahin gipatahom sa mga babaye sa Jerusalem.
Ang Babaye
11O mga babaye sa Jerusalem,3:11 Jerusalem: sa Hebreo, Zion. panggawas kamo ug tan-awa ninyo si Haring Solomon. Nagasul-ob siya sa korona nga gikorona kaniya sa iyang inahan sa adlaw sa iyang kasal—ang iyang labing malipayong adlaw.
Den unge pige:
1„En nat lå jeg i min seng og drømte om min elskede.
Jeg længtes efter ham.
Jeg lå og ventede på ham, men han kom ikke.
2Så besluttede jeg at gå ud i byen
og lede efter ham på gader og stræder,
men jeg kunne ikke finde ham.
3Jeg mødte vægterne på deres runde og spurgte:
‚Har I mon set ham, jeg elsker?’
4Kort efter fandt jeg min elskede.
Jeg klyngede mig til ham og slap ham ikke,
før jeg havde ført ham til min mors hus,
ind i det værelse, hvor jeg selv engang blev undfanget.
5Jerusalems unge piger, lov mig ved gazeller og markens dådyr,
at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde!”
Tredje sang: Bryllupsfesten
Jerusalems unge piger:
6„Hvad er det, der nærmer sig fra ørkenen
omgivet af noget, der ligner røgsøjler?
Det dufter af røgelse og myrra,
de dyreste parfumer, der kan købes for penge.
7Se, det er Salomons bærestol,
eskorteret af tres af Israels mægtigste mænd.
8De er alle bevæbnet med sværd, alle er de erfarne krigere,
alle har sværd ved siden til beskyttelse mod natlige farer.
Den unge pige:
9Salomons kongelige bærestol er bygget af udsøgt træ fra Libanon.
10Bærestængerne er belagt med sølv,
og baldakinen er broderet med guld.
Sædet er polstret med kostbart, purpurfarvet uld
og betrukket med læder af Jerusalems unge piger.3,10 Eller: „Dekoreret med ædelsten.” Teksten er uklar.
11Kom og se, I Zions døtre:
Kong Salomon bærer en krans,
som hans mor har sat på hans hoved.
Det er hans bryllupsdag,
en stor og festlig dag.”
