Ang Paghari ni Josia sa Juda
(2 Hari 22:1-2)
1Nagaedad si Josia ug walo ka tuig sa dihang nahimo siyang hari. Sa Jerusalem siya nagpuyo, ug naghari siya sulod sa 31 ka tuig. 2Gihimo niya ang maayo atubangan sa Ginoo, ug misunod siya sa gibuhat sa iyang katigulangan nga si David. Gisunod gayod niya ang husto.
3Sa ikawalo nga tuig sa iyang paghari, samtang bata pa siya, nagsugod siya sa pagdangop sa Dios sa iyang katigulangan nga si David. Ug sa ika-12 nga tuig sa iyang paghari, gihinloan niya ang Juda ug Jerusalem pinaagi sa pagguba sa mga simbahanan diha sa habog nga mga dapit, sa mga poste nga simbolo sa diosa nga si Ashera, sa mga dios-dios ug mga rebulto. 4Gipaguba usab niya ang mga halaran sa mga imahen ni Baal ug ang mga halaran nga sunoganan sa insenso sa ibabaw niini. Gipangdugmok niya ang mga poste nga simbolo sa diosa nga si Ashera, ang mga dios-dios ug ang mga rebulto, ug unya gikatag niya kini didto sa mga lubnganan sa mga tawo nga naghalad ngadto kanila. 5Gipasunog usab niya ang mga bukog sa mga pari niini nga mga dios-dios didto sa ilang mga halaran. Niining paagiha, gihinloan niya ang Juda ug ang Jerusalem. 6Mao usab kini ang gihimo niya sa mga lungsod sa Manase, Efraim, Simeon, ug sa Naftali, apil sa mga guba nga mga lungsod libot niini. 7Gipaguba niya ang mga halaran ug ang mga poste nga simbolo sa diosa nga si Ashera, ug gipadugmok pag-ayo ang mga dios-dios ug ang mga halaran nga sunoganan sa insenso. Human niyag himo niini sa tibuok Israel, mipauli siya sa Jerusalem.
Nakita ang Libro sa Kasugoan sa Templo
(2 Hari 22:3-20)
8Sa ika-18 nga tuig sa paghari ni Josia, human niya mahinloi ang yuta ug ang templo, nagdesisyon siya sa pagpaayo sa templo sa Ginoo nga iyang Dios. Gitugyan niya ang maong trabaho ngadto sa iyang sekretaryo nga si Shafan nga anak ni Azalia, sa gobernador sa Juda nga si Maasea, ug sa nagadumala sa mga kasulatan sa gingharian nga si Joa nga anak ni Joahaz. 9Nangadto kini sila kang Hilkia, ang pangulong pari, sa paghatag kaniya sa kuwarta nga gidala sa mga tawo sa templo sa Dios. Kining kuwartaha gikolekta sa mga Levita nga nagbantay sa pultahan sa templo gikan sa mga katawhan sa Manase, Efraim, ug sa tibuok Israel, ug sa mga katawhan sa Juda ug Benjamin, apil na sa Jerusalem. 10Gihatag ang kuwarta ngadto sa mga tawo nga gitugyanan sa pagdumala sa pag-ayo sa templo sa Ginoo, ug gigamit nila kini sa pagsuhol sa mga trabahante. 11Mihatag usab silag kuwarta sa mga karpentero ug mason aron ipalit ug mga bato nga tiniltilan ug mga kahoy alang sa sablayan sa templo nga gipasagdan lang sa mga hari sa Juda nga maguba.
12-13Nagmatinud-anon sa ilang trabaho ang mga trabahante. Gidumalahan sila sa upat ka mga Levita nga sila si Jahat ug Obadia, nga mga kaliwat ni Merari, ug si Zacarias ug Meshulam, nga mga kaliwat ni Kohat. Ubos sa pagdumala sa mga Levita nga maayong motukar ug mga instrumento sa musika mao ang mga trabahante sa nagkalain-laing mga trabaho. Ang uban kanila mitabang ingon nga mga sekretaryo, mga eksperto sa pagkopya sa mga dokumento, ug mga guwardya sa mga pultahan sa templo.
14Samtang ginakuha nila ang kuwarta nga nakolekta sa templo sa Ginoo, nakita ni Hilkia nga pari ang Libro sa Kasugoan sa Ginoo nga gihatag ngadto sa mga Israelinhon pinaagi kang Moises. 15Gibalita niya kang Shafan, nga sekretaryo sa hari, nga nakita niya ang Libro sa Kasugoan didto sa templo sa Ginoo, ug gihatag niya kini kang Shafan. 16Gidala kini ni Shafan ngadto sa hari ug miingon, “Gihimo sa mga opisyal ang tanan nga gipahimo mo kanila. 17Gihurot na nilag kuha ang kuwarta didto sa templo sa Ginoo ug gihatag ngadto sa mga tinugyanan sa pag-ayo sa templo.” 18Mipadayon siya sa pag-ingon, “Gihatagan akog libro ni Hilkia nga pari.” Ug gibasa niya kini ngadto sa hari.
19Pagkadungog sa hari sa nahisulat sa Kasugoan, gigisi niya ang iyang bisti sa kasubo. 20Gimandoan dayon niya sila si Hilkia, si Ahikam nga anak ni Shafan, si Abdon nga anak ni Micas, si Shafan nga sekretaryo, ug si Asaya nga iyang personal nga alagad: 21“Pangutana kamo sa Ginoo alang kanako ug alang sa nahibilin nga katawhan sa Israel ug Juda bahin sa nahisulat niining libro nga nakit-an. Nasuko pag-ayo ang Ginoo kanato tungod kay wala magtuman ang atong mga katigulangan sa pulong sa Ginoo. Wala gayod nila buhata ang tanang nahisulat dinhi niini nga libro.”
22Busa nangadto si Hilkia ug ang mga gisugo sa hari nga mag-uban kaniya kang Hulda nga usa ka propeta nga babaye sa pagpangutana kaniya. Kini si Hulda nagapuyo sa bag-o nga bahin sa Jerusalem ug asawa ni Shalum nga anak ni Tokhat ug apo ni Hasra. Si Shalum mao ang tig-atiman sa mga bisti didto sa templo.
23-24Miingon si Hulda kanila, “Sultihi ninyo ang tawo nga nagpadala kaninyo dinhi kanako nga mao kini ang giingon sa Ginoo, ang Dios sa Israel: ‘Laglagon ko kining dapita ug ang mga lumulupyo niini. Ipahamtang ko kanila ang tanang tunglo nga nahisulat sa libro nga gibasa atubangan sa hari. 25Ipahamtang ko gayod ang akong kasuko niining dapita ug dili kini mapugngan, kay gisalikway ako sa akong katawhan ug nagsimba sila34:25 nagsimba sila: sa Hebreo, nagsunog sila ug insenso, nga usa ka paagi sa pagsimba. sa uban nga mga dios. Gipalagot gayod nila ako sa ilang mga gihimo.34:25 sa ilang mga gihimo: o, sa mga dios-dios nga ilang gihimo.’
26“Apan sultihi ninyo ang hari sa Juda nga nagpadala kaninyo sa pagpangutana sa Ginoo. Mao kini ang gisulti sa Ginoo, ang Dios sa Israel: 27‘Tungod kay naghinulsol ka ug nagpaubos sa imong kaugalingon sa akong atubangan sa dihang nadungog mo ang akong giingon batok niini nga dapit ug sa mga lumulupyo niini, ug gigisi mo ang imong bisti ug mihilak ka sa akong atubangan, gidungog ko ang imong pag-ampo. 28Busa samtang buhi ka pa, dili moabot ang kalaglagan nga ipadala ko niining dapita ug sa mga lumulupyo niini. Mamatay ka nga may kalinaw ug ilubong uban sa imong mga katigulangan.’ ” Ug gisulti nila sa hari ang tubag ni Hulda.
Nagsaad si Josia nga Tumanon Niya ang mga Sugo sa Dios
(2 Hari 23:1-20)
29Gipatawag ni Haring Josia ang tanang tigdumala sa Jerusalem ug sa ubang bahin sa Juda. 30Miadto siya sa templo sa Ginoo uban ang tanang katawhan sa Jerusalem ug sa ubang bahin sa Juda—gikan sa labing dungganon hangtod sa labing ubos. Nanguban usab ang mga pari ug mga Levita. Gibasa ni Josia ngadto kanila ang tanang nahisulat sa Libro sa Kasabotan, nga nakit-an didto sa templo sa Ginoo. 31Unya mitindog si Josia sa iyang dapit tapad sa haligi, sa pagpaila sa iyang awtoridad, ug naghimog kasabotan sa presensya sa Ginoo nga mosunod siya sa Ginoo pinaagi sa pagtuman sa iyang mga sugo, pagtulon-an, ug tulumanon sa tibuok niyang kinabuhi. Ug misaad siya nga tumanon niya ang mga lagda sa kasabotan sa Dios nga nahisulat sa libro. 32Ug gipasaad usab niya ang katawhan sa Jerusalem ug Benjamin nga motuman sa kasabotan sa Dios. Busa mituman sila sa kasabotan sa Dios, ang Dios sa ilang mga katigulangan.
33Unya gipakuha ni Josia ang tanang mangil-ad nga mga dios-dios sa tibuok Israel, ug gipaalagad ang mga tawo sa Ginoo nga ilang Dios. Ug hangtod sa kataposan sa iyang kinabuhi, gisunod gayod nila ang Ginoo, ang Dios sa ilang mga katigulangan.
Kong Josias’ reformkampagne
2.Kong. 22,1-7; 23,4-20
1Josias var otte år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i 31 år. 2Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne og fulgte i sin forfar Davids spor.
3I sit ottende regeringsår begyndte den unge konge at søge sin forfar Davids Gud. Fire år senere begyndte han på en omfattende udrensning i Juda og Jerusalem, hvor han fjernede afgudsaltrene, Asherapælene og de mange afgudsbilleder. 4Han sørgede for, at både brændofferaltrene og røgelsesaltrene for Ba’al blev revet ned, at Asherapælene blev hugget om, og at de udskårne og støbte afgudsbilleder blev knust til støv og resterne spredt ud på de folks grave, som havde dyrket afguderne. 5Han tog afgudspræsternes knogler og brændte dem på deres egne altre. På den måde foretog han en udrensning i Jerusalem og hele Judas land.
6Han foretog en lignende udrensning i byerne i Manasse, Efraim og Simeon, ja, endog helt oppe i Naftali mod nord. 7Han rev afgudsaltrene og Asherapælene ned, knuste afgudsbillederne til støv og ødelagde røgelsesaltrene. Efter at have gennemført denne udrensning over hele Israel vendte han tilbage til Jerusalem.
8I Josias’ 18. regeringsår, mens han var i fuld gang med at rense landet og templet for afgudsdyrkelse, udnævnte han tre mænd til at have overopsyn med restaureringen af templet. Mændene var: Shafan, søn af Atzalja; Ma’aseja, guvernøren over Jerusalem; og Joa, søn af Joahaz, byens kasserer. 9Disse mænd gik op til ypperstepræsten Hilkija og fik fat i de penge, der var blevet indsamlet som gaver til templet under opsyn af levitterne, der stod vagt ved templets indgang. Gaverne var blevet bragt af Efraims, Manasses og resten af Nordrigets befolkning samt af Judas, Benjamins og Jerusalems indbyggere. 10-11Pengene gav de videre til dem, der var ansvarlige for vedligeholdelsen af templet, så de kunne betale udgifterne til restaureringen, indkøb af tømmer og stenblokke og løn til tømrerne og stenhuggerne. De foregående konger i Juda havde nemlig ladet templet fuldstændig forfalde.
12Mændene udførte deres arbejde samvittighedsfuldt under opsyn af Jahat og Obadja af Meraris slægt og Zekarja og Meshullam af Kehats slægt. De levitter, som normalt skulle synge og spille i templet, 13havde opsyn med arbejderne, der udførte deres forskellige opgaver. Andre levitter fik til opgave at tage sig af regnskaber, skrivebordsarbejde og at holde vagt.
Ypperstepræsten finder lovbogen under restaureringen
2.Kong. 22,8-20
14En dag mens ypperstepræsten Hilkija var i færd med at hente de indsamlede penge i templet, fandt han en kopi af den lovbog, som Gud i sin tid havde givet til Moses.
15Straks gav han besked til Shafan, statssekretæren: „Jeg har fundet lovbogen i Herrens hus.” Derefter overlod han bogrullen til Shafan. 16Shafan gik nu til kongen med bogrullen og aflagde følgende rapport: „Dine embedsmænd har gjort alt, hvad du har bedt dem om. 17De penge, der er blevet indsamlet i templet, har vi udbetalt til opsynsmændene, som aflønner arbejderne.” 18Derefter tilføjede han: „Præsten Hilkija gav mig denne bog.” Så gav han sig til at læse op for kongen. 19Da kongen hørte, hvad der stod i bogen, blev han så fortvivlet, at han rev en flænge i sit tøj. 20Øjeblikkeligt tilkaldte han Hilkija og nogle flere af sine embedsmænd. Det var Shafans søn Ahikam, Mikas søn Abdon og hans personlige tjener Asaja.
21„Gå hen og rådspørg Herren på mine og hele Israels folks vegne om indholdet af denne lovbog,” sagde han. „Herren er uden tvivl vred på os, for vores forfædre har ikke adlydt Herrens ord, som de står skrevet i denne bog.”
22Derpå gik ypperstepræsten og de fire embedsmænd hen til Jerusalems nye bydel, hvor profeten Hulda boede sammen med sin mand, Shallum (en søn af Tokhat, som var søn af Hasra). Shallum havde ansvar for præstedragterne. 23-24Hulda sagde til dem: „Herren, Israels Gud, siger: ‚Sig til den mand, som sendte jer, at jeg, Herren, vil straffe dette sted og dets indbyggere i overensstemmelse med de forbandelser, der står i den bog, som nu er blevet læst op for Judas konge, 25for de har forkastet mig til fordel for andre guder. De har ofret røgelse til afguderne og provokeret mig med alle deres afgudsbilleder. Jeg må straffe dem, og straffen står ikke til at ændre. 26Men til kongen, som sendte jer for at rådspørge Herren, skal I overbringe følgende personlige budskab: Den straf, som du lige har hørt om, står fast, 27men fordi du var fortvivlet over, hvad der er sket, og ydmygede dig for mig, da du hørte om mine advarsler om den forbandelse og ødelæggelse, der skal ramme landet, og fordi du flængede dit tøj og græd for mit ansigt, så vil jeg bønhøre dig. 28Jeg vil udskyde dommens time over Jerusalem, så byen ikke bliver ødelagt i din levetid. Du skal få lov at dø i fred og blive skånet for at være vidne til den katastrofe, jeg sender over dette sted og dets indbyggere.’ ” Med det budskab vendte de tilbage til kongen.
Josias og folket lover atter at overholde pagtens betingelser
2.Kong. 23,1-3
29Kong Josias indkaldte nu alle Judas og Jerusalems ledere, 30alle præsterne, levitterne og resten af folket, høj såvel som lav, til et stort møde på tempelpladsen. Han bekendtgjorde, at pagtens bog var blevet fundet i templet, og befalede, at der skulle læses op fra den. 31Derefter stillede han sig ved søjlen foran indgangen til templet og aflagde et højtideligt løfte til Herren om altid at adlyde ham og omhyggeligt overholde bogens befalinger og forskrifter af hele sit hjerte og med hele sin sjæl. Han indviede sig til at opfylde alle pagtens betingelser. 32Bagefter fik han alle i Jerusalem og Benjamin til at aflægge samme løfte til deres forfædres Gud.
33Josias fjernede alle de afskyelige afgudsaltre og -billeder i hele Israels område og befalede, at alle skulle tilbede Herren. Og så længe han levede, vendte de sig ikke bort fra Herren, som var deres og deres forfædres Gud.