Ang Mga Kabag-ohan nga Gihimo ni Asa
1Unya, gigamhan sa Espiritu sa Dios si Azaria nga anak ni Obed. 2Nakigkita siya kang Asa ug miingon kaniya, “Pamatia ninyo ako Haring Asa, ug kamong tanan nga taga-Juda ug taga-Benjamin. Magpabilin ang Ginoo uban kaninyo kon magpabilin kamo kaniya. Kon modangop kamo kaniya, tabangan niya kamo. Apan kon talikdan ninyo siya, talikdan usab niya kamo. 3Sa taas nga panahon nagkinabuhi ang mga Israelinhon nga walay tinuod nga Dios, walay mga pari nga nagatudlo kanila, ug walay balaod. 4Apan sa ilang kalisod, midangop sila sa Ginoo, ang Dios sa Israel, ug gitabangan niya sila. 5Niadtong panahona, delikado ang pagbiyahe tungod kay adunay dakong kagubot taliwala sa mga katawhan. 6May panag-away tali sa mga nasod ug tali sa mga lungsod, tungod kay gihasol sila sa Dios pinaagi sa nagkalain-lain nga mga kalisod. 7Apan kamo, pagpakaisog ug pagpakalig-on kamo, kay gantihan ang inyong mga binuhatan.”
8Pagkadungog ni Asa sa mensahe ni Azaria nga anak ni Obed, nagmaisogon siya. Gipakuha niya ang mangil-ad nga mga dios-dios sa tibuok Juda ug Benjamin, ug sa mga lungsod nga iyang nailog sa kabungtoran sa Efraim. Gipaayo niya ang halaran sa Ginoo nga atua sa atubangan sa balkonahe sa templo sa Ginoo.
9Unya gipatigom niya ang tanang katawhan sa Juda ug Benjamin, ug ang mga katawhan gikan sa Efraim, Manase, ug Simeon nga nagpuyo uban kanila. Daghang mga taga-Israel nga namalhin sa Juda sa dihang nakita nila nga giubanan si Asa sa Ginoo nga iyang Dios.
10Nagtigom sila sa Jerusalem sa ikatulo nga bulan sa ika-15 nga tuig sa paghari ni Asa. 11Niadtong higayona naghalad sila sa Ginoo sa mga hayop nga ilang nailog sa gira—700 ka baka ug 7,000 ka karnero ug kanding. 12Naghimo silag kasabotan nga modangop sila sa Ginoo, ang Dios sa ilang mga katigulangan, sa tibuok nilang kasingkasing ug kalag. 13Si bisan kinsa nga dili modangop sa Ginoo, ang Dios sa Israel, patyon, bata man o tigulang, lalaki man o babaye. 14Nanumpa sila sa Ginoo sa makusog nga tingog, uban ang paghugyaw ug pagpatingog sa mga trumpeta ug mga budyong. 15Naglipay ang tanang taga-Juda sa ilang pagpanumpa tungod kay kinasingkasing nila kini nga gihimo. Midangop sila sa Ginoo nga hugot gayod sa ilang kasingkasing ug gitabangan niya sila. Gihatagan sila sa Ginoo ug kalinaw gikan sa ilang mga kaaway sa palibot.
16Gipapahawa usab ni Haring Asa ang iyang lola nga si Maaca sa iyang pagka-rayna kay nagpahimo kini ug mangil-ad nga poste nga simbolo sa diosa nga si Ashera. Gipaputol ni Asa ang poste, gipabugha, ug gipasunog didto sa yuta sa Kidron. 17Bisag wala mahurot ug kawala ang mga simbahanan diha sa habog nga mga dapit sa Israel, hingpit nga nagmatinumanon si Asa sa Ginoo sa tibuok niyang kinabuhi. 18Gidala niya sa templo sa Ginoo ang mga pilak, bulawan, ug uban pang mga butang nga gigahin niya ug sa iyang amahan alang sa Ginoo.
19Wala gayoy gira hangtod sa ika-35 nga tuig sa paghari ni Asa.
1På et tidspunkt kom Guds Ånd over Azarja, søn af Oded, 2og han gik kong Asa i møde med ordene:
„Lyt til mig, kong Asa og Judas og Benjamins folk! Herren vil være med jer, så længe I holder jer til ham! Når I søger ham, skal I finde ham. Men hvis I vender jer fra ham, vil han vende sig fra jer. 3I lang tid levede man i Israel uden at skænke den sande Gud en tanke. Der var ikke præster til at undervise folket, og Guds lov blev ikke fulgt. 4Men hver gang israelitterne kom i vanskeligheder, søgte de hjælp hos Herren, deres Gud, og han hjalp dem. 5I lange perioder kunne man ikke færdes frit, og der var ufred og oprør rundt omkring i alle landene. 6Det ene folkeslag lå i krig med det andet, og den ene by bekæmpede den anden, alt sammen som følge af Guds straf over dem. 7Men tab ikke modet! Giv ikke op på halvvejen, for I vil blive belønnet for jeres indsats.”
8Opmuntret over Azarjas profeti gik kong Asa i gang med at udrydde alle afgudsbilleder i Juda og Benjamin og de øvrige byer, han havde erobret i Efraims bjergland. Desuden genopbyggede han brændofferalteret foran templet.
9Derefter sendte han bud efter lederne for hele Judas og Benjamins folk og for de israelitiske immigranter, der var ankommet fra Efraims, Manasses og Simeons områder i Nordriget. De var flyttet til Sydriget, da de så, at Herren var med kong Asa. 10I årets tredje måned i kong Asas 15. regeringsår mødte de op i Jerusalem. 11De ofrede 700 stykker hornkvæg og 7000 stykker småkvæg af det krigsbytte, de havde taget i krigen mod kushitterne. 12De indgik en pagt, hvori de lovede at søge og tilbede Herren, deres fædres Gud, af hele deres hjerte og hele deres sjæl. 13Enhver, som nægtede at tilbede Herren, skulle dømmes til døden—uanset om vedkommende var gammel eller ung, mand eller kvinde. 14Med høje råb bekræftede de deres troskabsløfte til Herren, og det blev understreget med blæsning i trompeter og vædderhorn. 15Alle var glade over den pagt, de havde sluttet med Herren, for de havde gjort det af et oprigtigt hjerte og med fuldt overlæg. Derfor velsignede Herren dem og gav dem fred til alle sider.
16Kong Asa fratog tilmed sin bedstemor Ma’aka hendes privilegier som enkedronning, fordi hun havde ladet opstille et modbydeligt frugtbarhedssymbol for gudinden Ashera. Han huggede afgudsbilledet i stykker og brændte det i Kedrondalen. 17Det lykkedes ham ikke at udrydde alle offerhøjene i Israels land, men ønsket om at gøre Herrens vilje kendetegnede hele hans liv. 18I templet samlede han alle de kostbarheder, som hans far havde indviet til Herren, sammen med de sølv- og guldkar, han selv skænkede.
19Landet kom ikke i regulær krig igen, før kong Asa havde regeret i 35 år.
