Joel 2 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Joel 2:1-32

Un ejército de langostas

1¡Toquen la trompeta en Sión;

den la voz de alarma en mi santo monte!

¡Tiemblen todos los habitantes del país!

Ya viene el día del Señor;

en realidad, ya está cerca.

2Día de tinieblas y oscuridad,

día de nubes y densos nubarrones.

Como la aurora que se extiende sobre los montes,

así avanza un pueblo fuerte y numeroso,

pueblo como nunca lo hubo en la antigüedad

ni lo habrá en las generaciones futuras.

3El fuego devora delante de ellos;

detrás, las llamas arden.

Antes de su llegada, el país se parece al jardín del Edén;

después, queda un desolado desierto.

¡Nada escapa de su poder!

4Tienen aspecto de caballos;

galopan como corceles.

5Al saltar sobre las cumbres de los montes,

producen un estruendo como el de carros de guerra,

como el crepitar del fuego al consumir la hojarasca.

¡Son como un ejército poderoso en formación de batalla!

6Ante él se estremecen las naciones;

todo rostro palidece.

7Atacan como guerreros,

escalan muros como soldados.

Cada uno mantiene la marcha

sin romper la formación.

8No se atropellan entre sí;

cada uno marcha en línea.

Se lanzan entre las flechas

sin romper filas.

9Se abalanzan contra la ciudad,

escalan los muros,

trepan por las casas,

se meten por las ventanas como ladrones.

10Ante este ejército tiembla la tierra

y se estremece el cielo,

el sol y la luna se oscurecen

y las estrellas dejan de brillar.

11Truena la voz del Señor

al frente de su ejército;

son innumerables sus tropas

y poderosos los que ejecutan su palabra.

El día del Señor es grande y terrible.

¿Quién lo podrá resistir?

Exhortación al arrepentimiento

12«Ahora bien», afirma el Señor,

«vuélvanse a mí de todo corazón,

con ayuno, llantos y lamentos».

13Rásguense el corazón

y no las vestiduras.

Vuélvanse al Señor su Dios,

porque él es misericordioso y compasivo,

lento para la ira y lleno de amor,

cambia de parecer y no castiga.

14Tal vez Dios reconsidere y cambie de parecer,

y deje tras de sí una bendición.

Las ofrendas de cereales y las ofrendas líquidas

son del Señor su Dios.

15¡Toquen la trompeta en Sión!

¡Proclamen el ayuno!

¡Convoquen a una asamblea sagrada!

16¡Congreguen al pueblo;

consagren la asamblea!

¡Junten a los ancianos del pueblo,

reúnan a los pequeños

y a los niños de pecho!

¡Que salga de su alcoba el recién casado

y la recién casada, de su cámara nupcial!

17Lloren, sacerdotes, ministros del Señor,

entre la entrada y el altar;

y digan: «Compadécete, Señor, de tu pueblo.

No entregues tu propiedad como objeto de burla,

para que las naciones no se burlen de ella.2:17 no se burlen de ella. Alt. no la sometan.

¿Por qué habrán de decir entre los pueblos:

“Dónde está su Dios?”».

La respuesta del Señor

18Entonces el Señor se llenó de celos por su tierra

y mostró piedad a su pueblo.

19Y respondió el Señor:

«Miren, enviaré cereales, vino nuevo y aceite,

hasta dejarlos plenamente satisfechos;

y nunca más los haré

objeto de burla de las naciones.

20»Alejaré de ustedes al que viene del norte,

arrojándolo hacia una tierra seca y desolada:

lanzaré su vanguardia hacia el mar oriental,

y su retaguardia hacia el mar occidental.2:20 el mar oriental … el mar occidental. Es decir, el mar Muerto y el Mediterráneo.

Subirá su hedor

y se elevará su fetidez».

¡El Señor ha hecho grandes cosas!

21No temas, tierra,

sino alégrate y regocíjate,

porque el Señor ha hecho grandes cosas.

22No teman, animales del campo,

porque los pastizales de la estepa ya reverdecen;

los árboles producen su fruto

y la higuera y la vid dan su riqueza.

23Alégrense, habitantes de Sión,

regocíjense en el Señor su Dios,

porque les ha dado las lluvias de otoño.

Él envía la lluvia,

la de otoño y la de primavera,

como en tiempos pasados.

24Las parcelas se llenarán de grano;

los lagares rebosarán de vino nuevo y de aceite.

25«Yo los compensaré a ustedes

por los años en que todo lo devoró

ese gran ejército de langostas

que envié contra ustedes:

las grandes, las pequeñas,

las jóvenes y los saltamontes.2:25 Véase nota en 1:4.

26Ustedes comerán en abundancia, hasta saciarse,

y alabarán el nombre del Señor su Dios,

que hará maravillas por ustedes.

¡Nunca más será avergonzado mi pueblo!

27Entonces sabrán que yo estoy en medio de Israel,

que yo soy el Señor su Dios,

y no hay otro fuera de mí.

¡Nunca más será avergonzado mi pueblo!

El día del Señor

28»Después de esto,

derramaré mi Espíritu sobre todo ser humano.

Los hijos y las hijas de ustedes profetizarán,

tendrán sueños los ancianos

y los jóvenes recibirán visiones.

29En esos días derramaré mi Espíritu

aun sobre los siervos y las siervas.

30En el cielo y en la tierra mostraré prodigios:

sangre, fuego y columnas de humo.

31El sol se convertirá en tinieblas

y la luna en sangre

antes que llegue el día del Señor,

día grande y terrible.

32Y todo el que invoque el nombre del Señor será salvo,

porque en el monte Sión y en Jerusalén

habrá salvación,

como lo ha dicho el Señor.

Y entre los sobrevivientes

estarán los llamados del Señor.

Bibelen på hverdagsdansk

Joels Bog 2:1-27

Græshoppeplagen ses som et tegn på og forvarsel om Guds dom

1Blæs i vædderhornet fra Zion. Lad præsterne sende signal fra Herrens hellige bjerg. Alle mennesker vil skælve, for dommens dag er nær.

2Det bliver en mørk og dyster dag med kulsorte skyer på himlen. Som morgenlyset breder sig over bjergene, bevæger en mægtig fjendehær sig frem. Aldrig før har man set så vældig en hær, og aldrig siden skal man se dens lige. 3Den stormer frem som en steppebrand. Foran den ligger landet grønt og frugtbart som Edens have, bagved den er landet øde som en ørken. Intet undslipper. 4Det ligner en hær af heste, som stormer frem til angreb. 5De springer hen over bjergene med en larm som stridsvogne i fuld fart. Man hører en knitren som en stubmark, der brænder. De rykker frem som en mægtig hær i kampformation. 6Folkeslag gribes af frygt for dem, og alle ansigter bliver ligblege.

7De stormer frem som veltrænede soldater og forcerer enhver forhindring. De styrer lige mod målet uden at komme ud af kurs. 8De går ikke i vejen for hinanden, men holder retningen. De trænger frem gennem en regn af spyd, og lader sig ikke standse. 9De kaster sig over byen. De løber oven på bymuren. De trænger ind i husene. De klatrer gennem vinduerne, som var de tyve. 10Jorden skælver foran dem, og himlens kræfter rystes. Solen og månen formørkes, og stjernerne holder op med at skinne.

11Herren fører an med et højt kommandoråb, for det er hans mægtige, talløse hær. En enorm skare står parat til at udføre hans ordrer. Det bliver en frygtelig dag, når Herren fælder sin dom. Hvem kan udholde den dag?

Et kald til omvendelse

12Herren siger: „Vend om til mig, mens der endnu er tid! Søg mig af hele jeres hjerte med anger, gråd og faste. 13Sønderriv jeres hjerter, ikke jeres tøj.”2,13 Det var skik dengang at sønderrive sin yderkjortel som tegn på sorg og fortvivlelse.

Vend om til Herren, jeres Gud, for han er nådig og barmhjertig. Der skal meget til, før han bliver vred, og han omslutter jer med sin trofaste kærlighed. Han er parat til at eftergive straffen. 14Hvem ved? Det kan være, han standser straffen og velsigner jer i stedet, så der igen kan bringes afgrødeofre og drikofre til Herren, jeres Gud.

15Blæs nu I vædderhornet fra Zions bjerg! Kald folket sammen til faste og bod. 16Alle skal samles, både gamle og børn, ja selv spædbørn. Lad brudepar afbryde deres fest for at komme herhen.

17Guds tjenere, præsterne, skal stille sig op mellem indgangen til templet og alteret, så de grædende kan gå i forbøn for landet. „Herre, skån dit folk,” skal de bede. „Lad ikke de andre folkeslag håne os og sige: ‚Hvor er jeres Gud, som skulle hjælpe jer?’ ”

Herren griber ind

18Da de havde gjort det, fik Herren medlidenhed med sit folk, og viste sin nidkærhed for det land, han havde givet dem. 19Han svarede på sit folks bøn og sagde: „Jeg vil give jer korn, olivenolie og vin, så der er rigeligt til alle. I skal ikke længere hånes af de andre folkeslag. 20Jeg vil fjerne hæren af græshopper fra nord. Størsteparten drives ud i ørkenen, mens fortropperne drukner i Det Døde Hav og bagtropperne i Middelhavet. Der bliver en voldsom stank af død.”

Herren har gjort store ting! 21Nu skal alle glæde og fryde sig, for Herren har gjort store ting for os. 22Dyrene glæder sig, for græsset bliver grønt, og træerne bærer frugt. Figentræer og vinstokke giver igen en rigelig høst.

23Jerusalem, fryd dig over Herren, din Gud, for regnen, han sender, er et tegn på hans godhed. Han sender rigeligt med efterårsregn og forårsregn som før. 24Tærskepladsen skal fyldes med korn, persekarret flyde over med druesaft og olivenpressen med olie.

25Herren siger: „Jeg vil erstatte det, I mistede i de år, da græshopperne åd jeres afgrøder. Det var mig, der sendte den store hær imod jer. 26-27Men nu skal I spise og blive mætte, og I skal takke og lovprise mig for den store nåde, jeg har vist jer. Aldrig igen skal mit folk opleve en lignende katastrofe. I skal få at se, at jeg er midt iblandt mit folk, Israel, og at jeg alene er Herren, jeres Gud.