Job 2 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Job 2:1-13

Segunda prueba de Job

1Llegó el día en que los ángeles2:1 ángeles. Lit. hijos de Dios. fueron a presentarse ante el Señor y con ellos llegó también Satanás para comparecer ante el Señor. 2Y el Señor le preguntó:

—¿De dónde vienes?

—Vengo de rondar la tierra y de recorrerla de un extremo a otro —respondió Satanás.

3—¿Te has puesto a pensar en mi siervo Job? —volvió a preguntarle el Señor—. No hay en la tierra nadie como él; es un hombre íntegro e intachable, que me honra y vive apartado del mal. Y aunque tú me incitaste contra él para arruinarlo sin motivo, ¡todavía mantiene firme su integridad!

4—¡Una cosa por la otra! —respondió Satanás—. Con tal de salvar la vida, el hombre da todo lo que tiene. 5Pero extiende la mano y hiérelo, ¡a ver si no te maldice en tu propia cara!

6—Muy bien —dijo el Señor a Satanás—, Job está en tus manos. Eso sí, respeta su vida.

7Dicho esto, Satanás se retiró de la presencia del Señor para afligir a Job con dolorosas úlceras desde la planta del pie hasta la coronilla. 8Y Job, sentado en medio de las cenizas, tomó un pedazo de teja para rascarse.

9Su esposa le reprochó:

—¿Todavía mantienes firme tu integridad? ¡Maldice a Dios y muérete!

10Job respondió:

—Mujer, hablas como una necia. Si de Dios sabemos recibir lo bueno, ¿no sabremos recibir también lo malo?

A pesar de todo esto, Job no pecó ni de palabra.

Los tres amigos de Job

11Tres amigos de Job se enteraron de todo el mal que le había sobrevenido y, de común acuerdo, salieron de sus respectivos lugares para ir juntos a expresarle a Job sus condolencias y consuelo. Ellos eran Elifaz de Temán, Bildad de Súah y Zofar de Namat. 12Desde cierta distancia alcanzaron a verlo y casi no lo pudieron reconocer. Se echaron a llorar a voz en cuello, rasgando sus vestiduras y arrojándose polvo y ceniza sobre la cabeza,2:12 La expresión rasgando … cabeza alude al profundo dolor y consternación. 13y durante siete días y siete noches se sentaron en el suelo para hacerle compañía. Ninguno de ellos se atrevía a decirle nada, pues veían cuán grande era su sufrimiento.

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 2:1-13

Job sættes på en endnu strengere prøve

1Kort tid efter trådte englene igen frem for Herren, og Satan var iblandt dem.

2„Hvad har du bedrevet, Satan?” spurgte Herren.

„Jeg har gennemtravet jorden på kryds og tværs!” svarede Satan.

3„Lagde du mærke til min tjener Job?” spurgte Herren. „Han er enestående blandt mennesker, en retskaffen og gudfrygtig mand, der gør sit bedste for ikke at begå nogen synd. Han har bevaret sin gudhengivenhed, selvom du udfordrede mig til at lade dig skade ham uden grund.”

4„Han har endnu ikke mærket noget på sin egen krop,”2,4 Ordret: „hud for hud”. Meningen er uklar. svarede Satan. „Mennesker vil gøre alt for at bevare livet. 5Hvis du rammer ham på hans egen krop, skal jeg love dig for, at han vil forbande dig lige op i dit åbne ansigt!”

6„Gør, hvad du vil, Satan,” svarede Herren. „Men du må ikke tage livet af ham.”

7Derpå gik Satan sin vej og sørgede for, at Job blev plaget af ondartede bylder fra top til tå. 8Den stakkels Job satte sig ud på askedyngen og skrabede sine bylder med et potteskår.

9Da sagde hans kone til ham: „Holder du stadig fast ved din gudhengivenhed? Forband dog Gud og dø!”

10Men Job svarede: „Sikke noget snak! Skal vi kun tage imod det behagelige fra Gud, og ikke det ubehagelige?”

På trods af alle sine lidelser anklagede Job ikke Gud med et eneste ord.

Jobs tre venner

11Da Jobs tre venner hørte om de tragedier, der havde ramt ham, aftalte de med hinanden, at de ville tage hen for at trøste og opmuntre ham. De tre venner var Elifaz fra Teman, Bildad fra Shua og Zofar fra Na’amat. 12Da de kom til Job, kunne de næsten ikke genkende ham, så frygtelig så han ud. De brast i gråd, rev flænger i deres tøj og kastede støv op i luften. 13Så satte de sig på jorden ved siden af ham uden at sige et ord, for de kunne se, at han havde store smerter. I syv dage, dag og nat,2,13 Ordret: „syv dage og syv nætter”, men der var faktisk kun seks nætter i denne syv dages periode. sad de og led sammen i tavshed.