Akuapem Twi Contemporary Bible

Yoɛl 1:1-20

1Awurade asɛm a ɛbaa Petuel babarima Yoel so ni.

Mmoadabi San Tue

2Muntie saa asɛm yi, mo mpanyimfo;

muntie, mo a mote asase no so nyinaa.

Asɛm bi a ɛte sɛɛ asi mo mmere so

anaa mo mpanyimfo mmere so pɛn?

3Monka nkyerɛ mo mma,

na mo mma nso nka nkyerɛ wɔn mma

na wɔn mma nso nka nkyerɛ awo ntoatoaso a edi so no.

4Nea mmoadabikuw no gyawee no,

mmoadabi akɛse no awe;

nea mmoadabi akɛse no gyawee no,

mmoadabi nkumaa no awe;

nea mmoadabi nkumaa no gyawee no,

mmoadabi afoforo awe.

5Mo asabowfo, munnyan, na munsu!

Mo a monom bobesa nyinaa, muntwa adwo;

muntwa adwo, nsa foforo no nti,

efisɛ wɔahuam afi mo ano.

6Ɔman bi atu mʼasase so sa;

dɔm a wɔyɛ den na wontumi nkan wɔn;

wɔn se te sɛ gyata se

na wɔwɔ gyatabere sebɔmmɔfo.

7Wasɛe me bobe

ne me borɔdɔma nnua.

Wawaawae nnua no ho bona,

atow agu

agyaw ne mman ho fitaa.

8Di awerɛhow sɛ ababaa a ofura atweaatam

na ɔresu ne kunu a ɔwaree no ne mmabaabere mu.

9Aduan ne ahwiesa afɔrebɔde,

wɔayi afi Awurade fi.

Asɔfo no retwa adwo,

wɔn a wɔsom wɔ Awurade anim no.

10Mfuw asɛe,

asase no so awo wosee

aduan no asɛe

nsa foforo no ayow

ngo nyinaa asa.

11Mo ani nwu, mo akuafo,

muntwa adwo, mo a mudua bobe;

Munsi apini mma awi ne atoko,

efisɛ otwabere no asɛe.

12Bobe no akisa

na borɔdɔma nnua no awuwu.

Atoaa nnua, mmedua, aprɛ ne

nnua a ɛwɔ mfuw no so nyinaa ahyew.

Nokware, anigye a nnipa wɔ no

atu ayera.

13Mumfura atweaatam na munni awerɛhow, asɔfo;

mo a mosom wɔ afɔremuka anim, muntwa adwo.

Mumfura atweaatam mmesi pɛ,

mo a mosom wɔ Onyankopɔn anim;

efisɛ aduan ne ahwiesa afɔrebɔde no

to atwa wɔ Onyankopɔn fi.

14Mommɔ mmuadadi kronkron ho dawuru;

momfrɛ nhyiamu kronkron.

Momfrɛ mpanyimfo

ne wɔn a wɔte asase no so nyinaa

mmra Awurade mo Nyankopɔn fi

na wommesu mfrɛ Awurade.

15A, da no de!

Awurade da no abɛn;

Ɛbɛba sɛ ɔsɛe a efi Otumfo hɔ.

16So aduan ho nkɔɔ wɛn, a yɛani tua,

anigye ne ahosɛpɛw to atwa

wɔ yɛn Nyankopɔn fi ana?

17Aba no wu wɔ asase wosee mu,

adekoradan abubu,

aburowpata nso so nni mfaso,

efisɛ nnuan no ahyew.

18Sɛnea anantwi su!

na anantwikuw kyinkyin kwa.

Nguankuw mpo rebrɛ

efisɛ wonni didibea.

19Awurade, wo na misu frɛ wo,

efisɛ ogya ahyew sare so adidibea,

na ogyatannaa ahyew mfuw no so nnua nyinaa.

20Wuram mmoa mpo pere hwehwɛ wo.

Nsuwansuwa ayoyow,

na ogya ahyew sare so adidibea.

Bibelen på hverdagsdansk

Joels Bog 1:1-20

Græshoppernes grufulde hærgen

1Joel, Petuels søn, modtog følgende profetiske budskab fra Herren:

2Lyt til mig, alle I, som bor i dette land. Hvad mener I, som er landets ledere? Kan I huske en lignende katastrofe? Har I hørt om noget tilsvarende på jeres forfædres tid? 3Nu har I noget at fortælle jeres børn, som de kan fortælle videre til deres børn. Ja, det vil blive fortalt gennem mange generationer.

4Den ene sværm af græshopper efter den anden har ædt alt rub og stub. Hvad den ene sværm levnede, åd den næste, og nu er der intet tilbage. 5Vågn op, alle drukkenbolte, og sæt jer til at græde. I, der er så glade for vin, har grund til at sørge, for alle druer og vinplanter er væk. 6En umådelig hær af græshopper har lagt vores land øde. Deres tænder var skarpe som løvetænder. 7Vinstokkene er ribbet, og figentræerne er hærget. Barken er flået af, så grenene står strittende og hvide tilbage.

8Sørg og græd, mit folk, som en ung jomfru, der sørger over sin forlovedes død. 9Nu er det slut med at ofre korn og vin i Herrens hus, og præsterne sørger. 10Markerne er afgnavede, og hele landet er i sorg, for der er hverken korn, vinstokke eller oliventræer tilbage.

11-12Vinbønderne er desperate, for vinstokkene er raserede. Landmændene er fortvivlede, for hveden og byggen er væk. Figentræerne er visne. Granatæbletræer, palmer, æbletræer1,11-12 Måske snarere „abrikostræer”. og alle de andre træer er tørret ud. Alle mennesker har mistet deres glæde og håb.

13I præster, som plejer at bringe ofre på alteret, klæd jer i sørgedragt og græd! Klæd jer i sæk og aske, både dag og nat, for nu er det slut med både korn- og vinofre. 14Udråb en faste! Kald lederne og hele folket sammen til bøn i Herren vores Guds hus og græd for hans ansigt.

15Herrens dag er nær, hvor den Almægtige fælder dom over alt det onde. Det bliver en frygtelig dag.

16Al afgrøde forsvandt for øjnene af os. De glade lovsange forstummede i Herrens hus. 17Sædekornene visnede i den tørre jord. Laderne er tomme, for alt kornet er brugt op. 18Dyrene stønner af sult. Køerne vandrer hvileløst omkring i en håbløs søgen efter græs. Selv gederne kan ikke finde noget at spise.

19Herre, hjælp os, for træer og græsgange er tørret ud som efter en steppebrand. 20Selv de vilde dyr skriger til dig om hjælp, for alle vandløb er tørret ud, og græsgangene er afsvedne.