Yesaia 65 – AKCB & BPH

Akuapem Twi Contemporary Bible

Yesaia 65:1-25

Atemmu Ne Nkwagye

1“Medaa me ho adi kyerɛɛ wɔn a wɔammisa mʼase;

wɔn a wɔnhwehwɛ me no huu me.

Ɔman a wonsu mfrɛ me no,

meka kyerɛɛ wɔn se, ‘Mini, Mini.’

2Da mu nyinaa, matrɛw me nsa mu ama

nnipa a wɔyɛ asoɔden ne nyiyiano,

a wɔnenam akwammɔne so,

na wodi wɔn ankasa nsusuwii akyi.

3Nnipa a daa no woyi me ahi

wɔ mʼanim pɛɛ,

wɔbɔ afɔre wɔ nturo mu

na wɔhyew nnuhuam wɔ ntayaa afɔremuka so;

4wɔn a wɔtenatena nna so

na anadwo wosii pɛ kokoa mu;

wɔwe mprakonam

na wɔn nkutu mu wɔ nkwan a wɔde nam a ɛho ntew ayɛ;

5wɔka se, ‘Mumfi ha; mommmɛn me,

efisɛ me ho tew dodo ma mo!’

Saa nnipa yi yɛ wusiw wɔ me hwenem,

ogya a ɛkɔ so hyew da mu nyinaa.

6“Hwɛ; wɔakyerɛw ato hɔ wɔ mʼanim se,

merenyɛ komm, metua so ka pɛpɛɛpɛ;

metua so ka agu wɔn asrɛ so,

7mo ne mo agyanom bɔne nti,”

sɛɛ na Awurade se.

“Esiane sɛ wɔhyew afɔrebɔde wɔ mmepɔw so

na wotwirii me wɔ nkoko so nti

mesusuw bɔne a wɔyɛɛ kan no so akatua pɛpɛɛpɛ

agu wɔn asrɛ so.”

8Sɛɛ na Awurade se:

“Sɛnea wonya nsu fi bobe kasiaw mu,

na nnipa ka se, ‘Monnsɛe no,

efisɛ ade pa bi da so wɔ mu’ no

saa ara na mʼasomfo no nti mɛyɛ.

Merensɛe wɔn nyinaa.

9Mede Yakob asefo bɛba,

na me mmepɔw no sodifo afi Yuda aba;

me nkurɔfo a mapaw wɔn no bedi wɔn ade,

na hɔ na mʼasomfo bɛtena.

10Saron bɛyɛ nguankuw adidibea,

na Akor bon no ayɛ anantwikuw homebea

ama me nkurɔfo a wɔhwehwɛ me.

11“Na mo a mo de mugyaw Awurade

na mo werɛ fi ne bepɔw kronkron no,

mo a moto pon ma Ahonya

na mohyɛ afrasa wɔ nkuruwa mu ma Nkrabea no,

12mede mo bɛto afoa ano,

na mo nyinaa akotow ama wɔakum mo;

efisɛ mefrɛe nanso moannye so,

mekasae nanso moantie.

Moyɛɛ nea ɛyɛ mʼani so bɔne

na moyɛɛ nea mempɛ.”

13Enti sɛɛ na Otumfo Awurade se:

“Mʼasomfo bedidi,

nanso ɔkɔm bɛde mo,

mʼasomfo bɛnom,

nanso osukɔm bɛde mo;

mʼasomfo ani begye,

nanso mo anim begu ase.

14Mʼasomfo bɛto nnwom

afi koma mu anigye mu

na mobɛteɛ mu asu

afi mo koma ahoyeraw mu,

na mubetwa adwo afi honhom a ayɛ mmrɛw mu.

15Wubegyaw din bi a ɛbɛyɛ mmusu

ama wɔn a mapaw wɔn;

Otumfo Awurade bekum wo

na nʼasomfo de, mɛma wɔn din foforo.

16Obiara a ɔsrɛ nhyira wɔ asase no so no,

bɛyɛ wɔ nokware Nyankopɔn koro no mu;

obiara a ɔka ntam wɔ asase no so

bɛka no wɔ nokware Nyankopɔn koro no mu.

Na ɔhaw a atwa mu no wɔn werɛ befi

na wɔde behintaw me.

17“Hwɛ! Mɛbɔ

ɔsorosoro foforo ne asase foforo.

Wɔrenkae nneɛma a atwam no bio,

na ɛremma adwene mu nso.

18Nanso momma mo ani nnye na munni ahurusi afebɔɔ

wɔ nea merebɛbɔ ho,

efisɛ mɛbɔ Yerusalem ama ayɛ anigye,

na mu nnipa ayɛ anigye farebae.

19Mɛsɛpɛw me ho wɔ Yerusalem mu,

na madi ahurusi wɔ me nkurɔfo ho.

Na wɔrente agyaadwo ne osu nnyigyei

wɔ mu bio.

20“Ɛrensi bio wɔ mu

abofra a ne nkwanna yɛ kakraa bi,

anaa akwakoraa a onni ne mfe nwie;

nea odi mfe ɔha na owu no

wɔbɛfa no sɛ ɔbabun bi kɛkɛ;

na nea wannya mfe ɔha no

wɔbɛfa no sɛ wɔadome no.

21Wobesisi afi na wɔatena mu,

wɔbɛyɛ bobe nturo na wɔadi mu aba.

22Wɔrensisi afi mma afoforo mmɛtena mu bio,

na wɔrennua mma afoforo mmedi.

Na nna a dua di no,

saa ara na me nkurɔfo nna bɛyɛ;

me nkurɔfo a mapaw wɔn no bedi

wɔn nsa ano adwuma so aba akyɛ.

23Wɔremmrɛ ngu

na wɔrenwo mma a wɔn nkrabea nye;

efisɛ wɔbɛyɛ nnipa a Awurade ahyira wɔn,

wɔne wɔn asefo.

24Mebua wɔn ansa, mpo, na wɔafrɛ me.

Bere a wogu so rekasa no metie.

25Pataku ne oguamma bedidi abɔ mu

gyata bɛwe sare sɛ nantwi,

nanso mfutuma bɛyɛ ɔwɔ aduan.

Wɔrempira obi anaa wɔrensɛe obi

wɔ me bepɔw kronkron so nyinaa,”

sɛnea Awurade se ni.

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 65:1-25

Guds svar

1Herren siger til sit folk: „Jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig. Jeg blev fundet af dem, der ikke søgte mig. Jeg sagde til et folk, som egentlig ikke var mit folk: ‚Se, her er jeg!’

2Dagen lang rakte jeg hænderne ud mod et ulydigt og oprørsk folk, som handlede ondt og fulgte deres egne tanker, 3et folk, som blev ved med at håne mig op i mit åbne ansigt ved at dyrke deres afguder i haverne og brænde offerild på hustagene for fremmede guder. 4Om natten gik de ud til gravhulerne for i al hemmelighed at søge kontakt med de afdøde, og de spiste svinekød og anden uren mad. 5Alligevel sagde de til andre mennesker: ‚Rør ikke ved mig, for du gør mig uren med din synd. Jeg er nemlig hellig og ren.’ De er som en stadig stank i min næse.

6Deres synderegister er langt, og jeg giver ikke op, før de har fået, hvad de fortjener. 7Jeg straffer jer ikke kun for jeres egne synder, men også for jeres forfædres synder. Også de brændte røgelse på bjergene og hånede mig ved at dyrke deres afguder på offerhøjene. I skal få den fulde straf for jeres synd.”

8„Men jeg vil ikke udslette jer alle,” siger Herren. „På en rådden drueklase kan man altid finde enkelte gode druer, der ikke fortjener at blive kasseret. Jeg har da også fundet sande Guds tjenere i Israel, og dem vil jeg ikke lade gå til grunde sammen med de andre. 9Jeg vil frelse en rest af Israels folk og Judas efterkommere. Mine udvalgte, som tjener mig, skal arve landet og bo der. 10Saronsletten bliver græsmarker for deres får, og i Akors dal vil deres kvæg ligge og tygge drøv. Det lover jeg dem af mit folk, som søger mig.

11Men I, som har svigtet mig og mit tempel og i stedet tilbeder lykkeguden og skæbneguden, 12jeres skæbne bliver sværdhug, og jeres lykke bliver at knæle til nedslagtning. For da jeg kaldte, svarede I ikke, og da jeg talte, hørte I ikke efter. I syndede bevidst for øjnene af mig og valgte at handle stik imod min vilje.”

13Derfor siger Gud Herren: „I skal sulte, men de, der tjener mig, skal spise. I skal tørste, men de skal drikke. I skal hænge med hovedet i skam, men de skal glæde sig. 14I skal græde af sorg og jamre i fortvivlelse, men de skal juble af fryd. 15Mine udvalgte vil huske jer som dem, der blev forbandet og dræbt af Herren. Mine tjenere får en bedre fremtid.

16Til den tid vil I igen begynde at bruge mit navn, når I aflægger en ed eller udtaler en velsignelse, for jeg er en trofast Gud. Da vil de gamle problemer være glemt og ikke længere huskes.

17Hør her! Jeg vil skabe en ny himmel og en ny jord, og man vil ikke huske det gamle mere. 18Glæd jer! Fryd jer for evigt over mit nye skaberværk!

Jeg gør Jerusalem til et vidunderligt sted, hvor folk vil juble af glæde. 19Og jeg vil fryde mig over mit folk i Jerusalem. Ingen skal længere græde og jamre af sorg. 20Ingen børn vil dø som spæde, og de gamle vil ikke gå bort før tiden. Hundrede år skal betragtes som en ung alder, og en, der ikke når de hundrede, vil man regne for at være under forbandelse. 21De bygger sig huse og bor der selv, de planter vinmarker og nyder selv dens frugt. 22De bliver ikke jaget fra hus og hjem, og andre røver ikke deres høst. Mit folk vil opnå en høj alder og nyde frugten af deres arbejde. 23De skal ikke arbejde forgæves eller føde børn for bare at miste dem igen. De er Herrens velsignede folk, og velsignelsen skal gå i arv til deres børn. 24Jeg vil gribe ind og hjælpe dem, før de kalder på mig. Ja, før de ved, hvad de skal bede om, vil jeg give dem det, de har brug for. 25Ulven og lammet skal græsse sammen, løven skal æde hø som oksen, men slangen skal spise støv. Til den tid vil der hverken findes ondskab eller ødelæggelse i hele mit hellige bjergland,” siger Herren.