Sion Din Foforo
1Sion nti, merenyɛ komm,
Yerusalem nti, merenyɛ dinn,
kosi sɛ ne trenee bɛhyerɛn sɛ adekyee,
na ne nkwagye adɛw sɛ ogyatɛn.
2Amanaman no behu wo trenee,
na ahemfo nyinaa ahu wʼanuonyam;
wɔbɛfrɛ wo din foforo
a Awurade de bɛto wo no.
3Wobɛyɛ anuonyam ahenkyɛw wɔ Awurade nsam,
ne adehye anuonyam abotiri wɔ wo Nyankopɔn nsam.
4Wɔremfrɛ wo amamfo bio,
anaa wʼasase sɛ amamfo.
Na mmom wɔbɛfrɛ wo Hefsiba anaa anisɔ Kuropɔn
ne wʼasase sɛ Beula anaa ɔwarefo
efisɛ Awurade ani begye wo ho,
na ɔbɛware wʼasase.
5Sɛnea aberante ware ababaa no,
saa ara na wo mmabarima bɛware wo;
sɛ ayeforokunu ani gye nʼayeforo ho no,
saa ara na wo Nyankopɔn ani begye wo ho.
6Mede awɛmfo agyinagyina wʼafasu so, Yerusalem;
wɔremmua wɔn ano awia anaa anadwo.
Mo a musu frɛ Awurade no,
monnhome koraa,
7na mommma onnye nʼahome kosi sɛ, ɔbɛma Yerusalem atim
na wayɛ no nea asase nyinaa bɛkamfo.
8Awurade de ne basa nifa aka ntam
ne basa a ɛyɛ den no se,
“Meremfa mo awi
mma mo atamfo sɛ wɔn aduan bio,
na ananafo rennom nsa foforo
a moabrɛ ho no bio;
9wɔn a wotwa no na wobedi
na wɔakamfo Awurade,
na wɔn a wɔboaboa bobe ano no bɛnom
wɔ me kronkronbea adiwo.”
10Momfa mu, momfa kuropɔn apon no mu!
Munsiesie ɔkwan no mma nkurɔfo no.
Mompae, mompae ɔtempɔn no!
Munyiyi so abo no.
Munsi frankaa mma amanaman no.
11Awurade abɔ no dawuru
akosi nsase ano se,
“Monka nkyerɛ Ɔbabea Sion se,
‘Hwɛ, wo Agyenkwa reba!
Hwɛ nʼakatua ka ne ho,
na nʼanamuhyɛde nso ka ne ho.’ ”
12Wɔbɛfrɛ wɔn Nnipa Kronkron,
wɔn a Awurade Agye Wɔn;
na wɔbɛfrɛ wo Nea Wɔrehwehwɛ Nʼakyi Kwan,
Kuropɔn a Ɛrenyɛ Amamfo Bio.
1For Zions skyld vil jeg ikke tie. For Jerusalems skyld får jeg ikke ro, før retfærdigheden bryder igennem som morgenrøden, og frelsen som en flammende fakkel. 2Folkeslagene skal få øjnene op for, at du er god, og konger skal se din herlighed. Herren giver dig et nyt navn, som han selv vælger. 3Da bliver du som en prægtig kongekrone i Herren, din Guds, hånd. 4Du skal ikke længere kaldes „Den forkastede”, og dit land skal ikke længere hedde „Det gudsforladte land”. Nej, du skal kaldes „Min elskede” og „Min brud”, for Herren glæder sig over dig og hjemfører dig som sin brud. 5Som en ung mand hjemfører en jomfru, vil din Skaber hjemføre dig. Som en brudgom, der fryder sig over sin brud, vil Gud fryde sig over dig.
Bøn og forventning om Jerusalems genrejsning
6På dine mure, Jerusalem, har jeg sat vægtere ud, som dag og nat skal råbe til Gud, indtil hans løfter bliver opfyldt. Lad ikke hænderne synke, I, som beder. 7Lad ikke Herren få fred, før han genrejser Jerusalem og lader byen komme til ære og værdighed på jorden. 8Herren har aflagt et højtideligt løfte til sit folk, som han vil bakke op med al sin magt: „Jeres fjender skal ikke længere leve af jeres korn. De fremmede skal ikke drikke den vin, I har arbejdet så hårdt på at fremstille. 9Nej, I skal få lov at spise af det korn, I har høstet, og I skal prise Herren for det. Og I skal få lov til i templets forgård at drikke vinen fra de druer, I har plukket.”
10Gå ud af byen, Jerusalems indbyggere, og ban vej for det hjemvendende folk. Fjern de store sten og hejs et banner som tegn for hele verden. 11Herren siger til alle folkeslag på jorden: „Sig til Jerusalems indbyggere: Se, din Frelser er på vej, og han går foran sit frigivne folk.”
12De skal kaldes „Guds hellige folk” og „Herrens løskøbte folk”, og Jerusalem skal kaldes „Den foretrukne by” og „Byen, som ikke bliver forladt”.
