Sion Anuonyam
1“Sɔre, hyerɛn, na wo hann aba,
na Awurade anuonyam apue wo so.
2Hwɛ, sum akata asase so
na sum kabii akata aman no so,
nanso Awurade apue wo so
na nʼanuonyam ada adi wɔ wo so.
3Amanaman bɛba wo hann no mu,
na Ahemfo bɛba wo adekyee hann no mu.
4“Ma wʼani so na hwɛ wo ho hyia:
wɔn nyinaa aboa wɔn ho ano reba wo nkyɛn;
wo mmabarima fifi akyirikyiri,
na wokura wo mmabea wɔ abasa so.
5Afei wobɛhwɛ na wʼanim atew,
wo koma bɛbɔ na anigye ahyɛ no ma;
ahonya a ɛwɔ po so, wɔde bɛbrɛ wo,
na amanaman no ahode nso bɛba wo nkyɛn.
6Yoma akuwakuw bɛyɛ wʼasase so ma,
yomaforo a wufi Midian ne Efa.
Na wɔn a wofi Seba nyinaa bɛba,
wɔsoso sika kɔkɔɔ ne nnuhuam
na wɔpae mu ka Awurade ayeyi.
7Wɔbɛboaboa Kedar nguankuw nyinaa ano abrɛ wo,
Nebaiot adwennini bɛsom wo;
wobegye wɔn sɛ afɔrebɔde wɔ mʼafɔremuka so,
na mɛhyɛ mʼasɔredan kronkron no anuonyam.
8“Henanom ne eyinom a wotu sɛ omununkum,
te sɛ mmorɔnoma a wɔrekɔ wɔn berebuw mu yi?
9Ampa ara asupɔw no ani da me so;
Tarsis ahyɛn na wodi anim,
wɔde wo mmabarima fifi akyirikyiri reba,
wɔsoso wɔn dwetɛ ne wɔn sikakɔkɔɔ,
de rebɛhyɛ Awurade, wo Nyankopɔn anuonyam,
Israel Kronkronni No,
efisɛ wahyɛ wo anuonyam.
10“Ananafo bɛto wʼafasu no bio,
na wɔn ahemfo bɛsom wo.
Ɛwɔ mu, mede abufuw asɛe wo de,
nanso menam adom so behu wo mmɔbɔ.
11Wo apon ano bɛdeda hɔ bere biara,
wɔrentoto mu awia anaa anadwo,
sɛnea ɛbɛyɛ a nkurɔfo de amanaman no ahonya bɛbrɛ wo,
wɔn ahemfo dii nkonimdi santen no anim.
12Na ɔman anaa ahenni a wɔrensom wo no bɛyera,
wɔbɛsɛe no pasaa.
13“Lebanon anuonyam bɛba wo nkyɛn,
ɔpepaw, ɔsɛsɛ ne kwabɔhɔre bɛbɔ mu,
abesiesie me kronkronbea hɔ;
na mɛhyɛ beae a me nan sisi no anuonyam.
14Wo nhyɛsofo mmabarima bɛba abɛkotow wo;
wɔn a wobu wo animtiaa nyinaa bɛkotow wʼanan ase
na wɔbɛfrɛ wo Awurade Kuropɔn,
Israel Kronkronni, Sion.
15“Ɛwɔ mu, wɔapa wʼakyi atan wo,
a obiara ntu kwan mfa wo mu,
nanso mɛyɛ wo ahohoahoade a ɛte hɔ daa
ne awo ntoatoaso nyinaa anigyede.
16Wobɛnom amanaman nufusu no
na woanum adehye nufu.
Afei wubehu sɛ me Awurade, me ne wo Agyenkwa,
wo gyefo, Yakob Tumfo no.
17Mede sikakɔkɔɔ besi kɔbere anan mu abrɛ wo,
na dwetɛ asi dade anan mu.
Mede kɔbere besi dua anan mu abrɛ wo,
na dade asi abo anan mu.
Mede asomdwoe bɛyɛ wo so amrado
na trenee ayɛ wo sodifo.
18Wɔrente awurukasɛm wɔ wʼasase so bio,
anaa nnwiriwii ne ɔsɛe wɔ wʼahye so
mmom wobɛfrɛ wʼafasu se Nkwagye
ne wʼapon se Ayeyi.
19Owia renyɛ wo hann adekyee mu bio
na ɔsram hann renhyerɛn wo so,
efisɛ Awurade bɛyɛ wo daapem hann,
na wo Nyankopɔn bɛyɛ wo anuonyam.
20Wo wia rentɔ bio,
wo sram rennum bio,
Awurade bɛyɛ wo daapem hann,
na wʼawerɛhownna to betwa.
21Na afei wo nkurɔfo nyinaa bɛyɛ atreneefo
na wɔbɛfa asase no adi so afebɔɔ.
Wɔyɛ ade a madua na afefɛw
me nsa ano adwuma a
ɛbɛda mʼanuonyam adi.
22Mo mu akumaa koraa bɛdɔ ayɛ apem,
na aketewa no ayɛ ɔman kɛse.
Mene Awurade;
na ne bere mu, mɛyɛ eyi ntɛm so.”
Guds lys over Jerusalem og frelse for hans folk
1Herren siger: „Jerusalem, nu kan du snart stråle af lys igen, for der er nyt lys på vej til dig. Min herlighed vil igen skinne på dig. 2Hele jorden er dækket af mørke, og folkeslagene går rundt i blinde. Men du skal få min herlighed at se. Jeg vil lade mit lys skinne på dig. 3Folkeslag og konger vil søge hen imod det lys, der udstråler fra dig.
4Løft dit blik og se dig omkring. Alle dine sønner og døtre vender hjem til dig fra fjerne lande. 5Da stråler dine øjne af lykke, dit hjerte jubler af spænding og glæde. Man kommer sejlende til dig med kostbarheder fra hele verden. 6Lange karavaner af kameler og dromedarer fra Midjan, Efa og Saba styrer imod dig læsset med røgelse og guld, og de lovpriser min storhed. 7Kedars fåreflokke bringes til dig som gave, Nebajots væddere føres til mit alter og anerkendes som offerdyr. Mit herlige tempel udsmykkes med folkenes gaver.
8Hvad er det, der kommer flyvende som skyer, som duer, der vender hjem til dueslaget? 9Det er store skibe, der bringer dine sønner og døtre hjem fra fjerne lande. De er lastet med kostbarheder, medbringer sølv og guld for at ære Herrens navn, Israels hellige Gud, hvis herlighed stråler over dig.
10Fremmede folk skal genopbygge dine byer, og fjerne konger give tilsagn om hjælp. Skønt jeg knuste dig i min vrede, viser jeg dig nu barmhjertighed og nåde. 11Dine porte står åbne døgnet rundt, så konger kan bringe dig gaver fra deres folk. 12De nationer, som nægter at hjælpe dig, går til grunde, og deres indbyggere bliver udslettet. 13Libanons vældige træer bliver bragt til dig, cypresser, enebær- og fyrretræer, til udsmykning af mit hellige tempel, som er min fodskammel.
14De, der før undertrykte dig, kommer nu og bøjer sig ærbødigt for dig. De, som forfulgte dig, kysser dine fødder og kalder Jerusalem for ‚Herrens by’ og Zion for ‚Israels Guds bjerg’.
15Engang var du foragtet og hadet og svigtet af alle, men i fremtiden skal du blive æret og ophøjet og opleve glæde slægt efter slægt. 16Mægtige konger og nationer skal forsyne dig med det bedste, de har, og sørge for alle dine behov. Da vil du endelig for alvor forstå, at jeg, Herren, er din Frelser og Befrier, Israels mægtige Gud. 17Jeg udskifter dit kobber med guld, dit jern med sølv, dit træ med bronze og dine sten med jern. Jeg lader fred og retfærdighed omslutte dig. 18Man skal ikke mere høre om vold og ødelæggelse i landet. Bag dine mure er der tryghed, og på torvene er der lovsang.
19Da har du ikke længere brug for lyset fra solen om dagen og månen om natten, for jeg, Herren, din Gud, skal være dit evighedslys og din herlighed. 20Din nye sol går aldrig ned, og din nye måne aftager ikke, for jeg vil for altid være dit lys. Din sørgetid er til ende. 21Hele dit folk bliver et retskaffent folk, og de skal bo i landet for evigt som en plante, jeg selv har plantet. Det er mit værk, og det bringer mig ære. 22Den mindste familie bliver til en mægtig slægt, den ubetydeligste til et stort folk. Det vil jeg gøre, siger Herren. Når tiden er inde, vil jeg lade det ske i hast.”
